26.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 22/54

(1)

I august 1999 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål, i det følgende benævnt »den pågældende vare«, med oprindelse i bl.a. Indien.

(2)

Kommissionen godtog ved afgørelse 1999/572/EF (3) et pristilsagn fra den indiske virksomhed Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd. Virksomheden har i mellemtiden skiftet navn til Usha Martin Ltd, i det følgende benævnt »UML«. Navneskiftet har ikke haft nogen betydning for virksomhedens aktiviteter.

(3)

Import til Fællesskabet af den pågældende vare af indisk oprindelse blev derfor, forudsat at den var fremstillet af UML eller en med UML forretningsmæssigt forbundet virksomhed i verden, og den var af en type, der var omfattet af tilsagnet, i det følgende benævnt »vare omfattet af tilsagnet«, fritaget for den endelige antidumpingtold.

(4)

I denne sammenhæng skal det bemærkes, at UML nu fremstiller visse typer stålwirer, som ikke blev eksporteret til Fællesskabet i undersøgelsesperioden for den undersøgelse, som førte til indførelse af endelige antidumpingforanstaltninger, og de er derfor ikke omfattet af den fritagelse, der blev indrømmet ved tilsagnet. Der skal således betales antidumpingtold, når denne form for stålwirer overgår til fri omsætning i Fællesskabet.

(5)

På grundlag af en undersøgelse foretaget ved foranstaltningens udløb, jf. artikel 11, stk. 2, i grundforordningen, besluttede Rådet i november 2005 ved forordning (EF) nr. 121/2006 (4) at opretholde antidumpingforanstaltningerne ved import af den pågældende vare med oprindelse i bl.a. Indien.

(6)

UML (og enhver forretningsmæssigt forbunden virksomhed i verden) har som følge af UML’s tilsagn pligt til bl.a. at eksportere den af tilsagnet omfattede vare til den første uafhængige kunde i Fællesskabet til mindst en bestemt mindsteimportpris (MIP), som er fastlagt i tilsagnet. Mindstepriserne ophæver de skadelige virkninger af dumping. Når forretningsmæssigt forbundne importører videresælger varen inden for Fællesskabet til den første uafhængige kunde, skal videresalgsprisen for den af tilsagnet omfattede vare være af en sådan størrelse, at de skadelige virkninger af dumping ophæves, idet der samtidig tages højde for salgs-, general- og administrationsomkostninger.

(7)

Ifølge tilsagnsbetingelserne har UML desuden pligt til regelmæssigt at give Kommissionen en række detaljerede oplysninger i form af en kvartalsrapport om dens salg til Fællesskabet (og videresalg ved dens forretningsmæssigt forbundne partnere i Fællesskabet) af den pågældende vare med oprindelse i Indien. Rapporterne skal dække salget af både de varer, der er omfattet af tilsagnet, og som sådan er fritaget for antidumpingtold, og de typer stålwirer, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor skal pålægges antidumpingtold.

(8)

Medmindre andet er angivet, går Kommissionen ud fra, at UML’s salgsrapporter (inkl. rapporterne om videresalg ved forretningsmæssigt forbundne virksomheder i Fællesskabet) ved fremlæggelsen er fuldstændige, udtømmende og korrekte i enhver henseende.

(9)

UML har desuden accepteret, at for at opnå den fritagelse for antidumpingtold, som er forbundet med tilsagnet, er det en betingelse, at der fremlægges en tilsagnsfaktura for EF-toldmyndighederne. Herudover har virksomheden forpligtet sig til ikke at udstede tilsagnsfakturaer ved salg af de typer af den pågældende vare, som ikke er omfattet af tilsagnet, og som derfor er underlagt antidumpingtold.

(10)

Som en yderligere betingelse gælder vilkår og bestemmelser for tilsagnet desuden for enhver virksomhed, som forretningsmæssigt er forbundet med UML, uanset hvor i verden den ligger.

(11)

For at sikre at tilsagnet overholdes, forpligtede UML sig desuden til at fremskaffe enhver oplysning, som Kommissionen finder nødvendig, og at tillade kontrolbesøg i dens lokaler og hos enhver forretningsmæssigt forbundet virksomhed for at undersøge, om oplysningerne i de omtalte kvartalsrapporter er nøjagtige og sande.

(12)

Der er således blevet gennemført kontrolbesøg i UML’s lokaler i Indien og hos en forretningsmæssigt forbundet virksomhed i Dubai, nemlig Brunton Wolf Wire Ropes FZE, i det følgende benævnt »BWWR«.

(13)

En gennemgang af virksomhedens regnskaber viste, at en større mængde af den pågældende vare, som ikke var omfattet af tilsagnet, ikke var medtaget i de kvartalsrapporter om tilsagnssalget, som virksomheden havde indberettet til Kommissionen. Ydermere havde UML solgt de pågældende varer til sine forretningsmæssigt forbundne importører i Det Forenede Kongerige og Danmark, og varerne var opført på tilsagnsfakturaer.

(14)

Det betragtes som en misligholdelse af tilsagnet, at det pågældende salg ikke er nævnt i salgsrapporterne, og at det på ukorrekt vis er opført på tilsagnsfakturaer.

(15)

Det bør indledningsvis bemærkes, at de færdigforarbejdede stålwirer, som BWWR fremstiller, forud har været igennem to vigtige produktionsstadier, nemlig i) et bestemt antal enkelttråde af stål snoes først sammen til, hvad der kendes som »snoet tråd«, hvorefter ii) et bestemt antal af disse tråde, som er snoet sammen af enkelte ståltråde, snoes sammen til den endelige stålwire.

(16)

Af kontrollen hos BWWR fremgik det, at store mængder af snoet tråd af indisk oprindelse var blevet solgt af UML til BWWR, og at BWWR havde forarbejdet disse snoede tråde til stålwirer, hvoraf en del var blevet eksporteret til Fællesskabet med De Forenede Arabiske Emirater som oprindelse.

(17)

Med henvisning til denne forarbejdningsproces ansås det for nødvendigt at undersøge oprindelsen af de stålwirer, som BWWR har solgt til Fællesskabet. Der blev derfor henvist til artikel 22 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (5), i det følgende benævnt »EF-toldkodeksen«, hvoraf det fremgår, at reglerne om ikke-præferenceoprindelse anvendes på ikke-toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat i de særlige fællesskabsbestemmelser, som gælder for varehandlen, f.eks. antidumpingforanstaltninger.

(18)

Bestemmelserne om fastsættelse af en vares ikke-præferenceoprindelse i tilfælde, hvor mere end et land har deltaget i fremstillingen af denne vare, findes i artikel 24 og 25 i EF-toldkodeksen og artikel 35 og 39 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (6) om visse gennemførelsesbestemmelser til EF-toldkodeksen. Hvad angår »den sidste væsentlige forarbejdning«, som nævnes i artikel 24 i EF-toldkodeksen, er det i forbindelse med stålwirer opfattelsen, at varen har gennemgået den sidste væsentlige bearbejdning eller forarbejdning, når den registreres i en anden firecifret toldposition i det harmoniserede system, i det følgende benævnt »den firecifrede position«, end den firecifrede position, hvor materialer, som bruges til at fremstille varen, er opført.

(19)

Når indisk snoet tråd, som er opført i den firecifrede position 73.12, forarbejdes til stålwirer, som også er opført i den firecifrede position 73.12, får den færdige vare, i dette tilfælde stålwirer, i henhold til ovenstående ikke oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater, men bevarer sin indiske oprindelse.

(20)

Stålwirer, som sælges af BWWR, og som er fremstillet af snoet tråd af indisk oprindelse, anses derfor at være af indisk oprindelse og er således omfattet af de nuværende antidumpingforanstaltninger for import af varer med oprindelse i Indien. Disse varer er således enten omfattet af de betingelser, der er knyttet til tilsagnet, eller de skal pålægges antidumpingtold, når de overgår til fri omsætning i Fællesskabet, medmindre de hører under en af de varekategorier, der er omfattet af tilsagnet.

(21)

Det blev desuden konstateret, at de pågældende stålwirer, som blev anset for at være af indisk oprindelse, og som BWWR solgte til Fællesskabet, ikke var blevet nævnt i UML's eller de forbundne virksomheders kvartalsrapporter om tilsagnssalget til Kommissionen, og at de heller ikke ved overgangen til fri omsætning i Fællesskabet var blevet angivet med indisk oprindelse. Når der ikke blev fremlagt en tilsagnsfaktura, skulle der ved import af den pågældende vare til Fællesskabet fra Dubai således have været pålagt antidumpingtold ved overgangen til fri omsætning i Fællesskabet, da varen blev betragtet som værende af indisk oprindelse.

(22)

Det blev desuden konstateret, at nævnte stålwirer af indisk oprindelse og fremstillet i Dubai var blevet afsat på fællesskabsmarkedet til priser, der lå under de mindsteimportpriser, der var fastsat i UML’s tilsagn for de pågældende stålwirer.

(23)

På denne baggrund blev UML underrettet om de væsentlige kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke Kommissionen havde til hensigt at trække sin godkendelse af tilsagnet tilbage og indføre en endelig antidumpingtold i stedet. Der blev fastsat en frist, inden for hvilken der kunne fremsættes både skriftlige og mundtlige bemærkninger. UML afgav såvel skriftlige som mundtlige kommentarer.

(24)

Med hensyn til UML’s eksport af varer, som ikke er nævnt i kvartalsrapporterne om tilsagnssalget, blev det fremført, at selv om de pågældende varer var opført på tilsagnsfakturaer, blev de importeret i Fællesskabet under henvisning til ordningen for aktiv forædling, hvorefter de siden hen overgik til fri omsætning i Fællesskabet efter betaling af antidumpingtold, eller de blev reeksporteret til områder uden for Fællesskabet. Det blev derfor fremført, at når de ikke optrådte i tilsagnssalgsrapporterne, så skyldtes det udelukkende en bureaukratisk misforståelse, at der ikke var sket nogen skade, og at der ikke havde fundet nogen væsentlig overtrædelse sted.

(25)

For at underbygge dette argument fremførte UML, at hovedformålet med et tilsagn måtte være at sikre, at afsætningen skete til priser, som hindrede skade. Virksomheden mente derfor, at da den fuldt ud havde overholdt dette krav, så var det af sekundær betydning, om tilsagnssalgsrapporterne var nøjagtige. Det var ligeledes UML’s opfattelse, at tilsagnet grundlæggende var blevet overholdt, når varer, der ikke var omfattet af tilsagnet, men opført på tilsagnsfakturaerne, til sidst enten var blevet pålagt antidumpingtold eller reeksporteret til områder uden for Fællesskabet. Det var derfor ikke UML’s opfattelse, at situationen på fællesskabsmarkedet skulle have ændret sig på grund af UML’s handlinger på dette område eller dens forretningsmæssigt forbundne virksomheders handlinger i Fællesskabet.

(26)

Heroverfor understreger Kommissionen, at den er enig i, at formålet med et tilsagn er at hindre skadelige virkninger af dumping. Ifølge Kommissionen kan forpligtelsen til at fremlægge nøjagtige salgsrapporter og opførelsen på en tilsagnsfaktura af varer, som ikke er omfattet af tilsagnet, derimod ikke betragtes som værende af sekundær eller underordnet betydning i forhold til de øvrige tilsagnsbestemmelser. For at Kommissionen kan føre et effektivt tilsyn med tilsagnet og afgøre, om det overholdes, og de skadelige virkninger af dumpingen er forsvundet, kræves det, at den har adgang til detaljerede oplysninger om salget af den pågældende vare til Fællesskabet. Hvis salgsrapporterne er ufuldstændige eller unøjagtige, opstår der generel tvivl om virksomhedens overholdelse af tilsagnet. Overholdelsen af indberetningsforpligtelsen betragtes derfor som en af virksomhedens vigtigste forpligtelser, eftersom indberetningen ikke blot har til formål at lette administrationen, men også er en forudsætning for, at hele tilsagnsordningen kan fungere efter hensigten.

(27)

Med hensyn til spørgsmålet om status quo er opretholdt på EF-markedet (og implicit om EF-erhvervsgrenen er påført skade), kan det således konkluderes, at misligholdelse af indberetningsforpligtelserne er til fare for tilsagnsordningen, som jo netop er indført for at beskytte EF-producenterne af stålwirer mod de skadelige virkninger af dumping. Når der ikke foreligger fuldstændige og pålidelige rapporter, opstår der desuden tvivl om, hvorvidt de grundlæggende tilsagnsbestemmelser er blevet overholdt, og Kommissionen er derfor ikke stand til at afgøre, om alle virksomhedens forpligtelser er blevet opfyldt. Kommissionen er følgelig nødt til at betragte en overtrædelse heraf som skadelig for EF-producenterne.

(28)

I henhold til tilsagnet har UML og dens forretningsmæssigt forbundne virksomheder overalt i verden desuden pligt til at overholde de forskellige bestemmelser i tilsagnet og til at iværksætte konkrete foranstaltninger for at sikre, at de overholdes. I det foreliggende tilfælde var den interne kontrol og de nødvendige procedurer ikke på plads til at sikre, at UML fuldt ud kunne overholde sine tilsagnsforpligtelser.

(29)

Virksomhedens bemærkninger vedrørende indberetningen har således ikke ændret på Kommissionens opfattelse af, at tilsagnet er blevet misligholdt.

(30)

Det blev desuden fremført, at der burde være en fornuftig sammenhæng mellem de foranstaltninger, som EU-institutionerne træffer inden for rammerne af de nuværende pristilsagn for den pågældende vare med oprindelse i Indien, og foranstaltningernes tilstræbte mål (dvs. proportionalitet).

(31)

Hvad proportionaliteten angår, skal det for det første understreges, at det i henhold til artikel 8, stk. 7, i grundforordningen er at betragte som misligholdelse af tilsagnet, hvis forpligtelsen til at fremlægge relevant information ikke overholdes (dvs. der må ikke være et eneste indberetningskrav, som ikke er opfyldt). Herudover fører misligholdelse af et tilsagn ifølge artikel 8, stk. 9, i grundforordningen til, at der indføres en endelig told. Af disse artikler formodes det således at fremgå, hvilken betydning indberetningspligten i sig selv bør tillægges. Dette understreges ydermere af den klare og præcise sprogbrug i selve tilsagnet, hvori alle indberetningsforpligtelser er fastsat.

(32)

Denne udlægning bekræftes desuden af retspraksis ved Retten i Første Instans, idet den har fastslået, at enhver misligholdelse af et tilsagn er tilstrækkeligt som begrundelse for at trække godkendelsen af et tilsagn tilbage (7).

(33)

UML’s bemærkninger vedrørende proportionaliteten ændrer således ikke på Kommissionens opfattelse af, at tilsagnet er blevet misligholdt.

(34)

UML understregede desuden, at der ifølge artikel 15 i WTO-antidumpingaftalen burde tages særligt hensyn til UML i kraft af dets stilling som eksportør med sæde i Indien, der ifølge WTO’s definitioner er et udviklingsland, og Kommissionen burde således ikke inddrage godkendelsen af tilsagnet, da der var tale om et første mindre tilfælde af manglende overholdelse.

(35)

Med hensyn til argumentet om, at godkendelsen af tilsagnet ikke burde inddrages, fordi UML har sæde i et udviklingsland, skal det understreges, at UML er moderselskabet i en multinational koncern og en af verdens største producenter af den pågældende vare. Med henvisning til UML-koncernens tydeligt kompetente ledelse og struktur, som Kommissionen ved selvsyn kunne konstatere under kontrolbesøgene, kan det ikke accepteres, at det skulle volde virksomheden nogen vanskeligheder at overholde indberetningskravene. Endelig bør en virksomhed, inden den afgiver et tilsagn, være sikker på, at den efterfølgende er i stand til at overholde de forpligtelser, der følger med tilsagnet. Virksomhedens bemærkninger vedrørende dette punkt afvises derfor.

(36)

Med hensyn til oprindelsen af stålwirer, som eksporteres fra Dubai til Fællesskabet, og som er fremstillet af snoet tråd af indisk oprindelse, fremførte UML, at de pågældende varer ikke beholdt deres indiske oprindelse efter den endelige forarbejdning (dvs. efter snoning og færdigbearbejdelse af den snoede tråd til stålwirer), men at de i stedet på grund af denne endelige forarbejdning fik oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater.

(37)

Ifølge UML var det forkert af Kommissionen at betragte ændringen af den firecifrede position som den udslagsgivende faktor for ikke-præferenceoprindelsen. UML understregede desuden, at ifølge artikel 24 og 25 i toldkodeksen er en ændring af den firecifrede position kun en af flere faktorer, og at den ikke nødvendigvis er afgørende, da den lokale værdiforøgelse af importerede råmaterialer også er af afgørende betydning. I denne sammenhæng blev det fremhævet, at den lokale værdiforøgelse i Dubai lå på over 25 %. UML anførte desuden, at princippet om, at varers oprindelse skulle fastsættes på grundlag af en eventuel ændring af den firecifrede position, var Fællesskabets holdning i de igangværende WTO-forhandlinger om oprindelsesregler og ikke vedtaget EF-lovgivning.

(38)

UML hævdede desuden, at den ikke var bekendt med bestemmelserne om ikke-præferenceoprindelse, og at da fabrikken i Dubai blev oprettet i 2003, formodede koncernens ledelse i Dubai og Indien, at stålwirer, som blev fremstillet i Dubai af snoet tråd af indisk oprindelse, ville få oprindelse i De Forenede Arabiske Emirater.

(39)

Hvad angår UML’s bemærkninger vedrørende oprindelsen af den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra Dubai, ønsker Kommissionen for det første at oplyse, at i de tilfælde, hvor to eller flere lande er involveret i varens fremstilling, er den »seneste væsentlige forarbejdning« ganske rigtigt af afgørende betydning for varens oprindelse i forbindelse med ikke-præferenceoprindelse. Imidlertid kommer kriteriet om den seneste væsentlige forarbejdning som regel til udtryk på en af følgende tre måder, nemlig i) ved krav om ændring af toldpositionen (underpositionen) i det harmoniserede system, ii) ved en liste over fremstillings- eller forarbejdningsprocesser, som bevirker, at varen får eller ikke får oprindelse i det land, hvor arbejdet er udført, eller iii) ved en bestemmelse om merværdi.

(40)

I denne sag er stålwirer en af de varer, som er omfattet af kravet om ændring af toldpositionen/underpositionen. Da den firecifrede position for snoet tråd og stålwirer er den samme, ændrer den forarbejdningsproces, som udføres i Dubai, derfor ikke på den indiske oprindelse ved afgørelsen om ikke-præferenceoprindelse.

(41)

Selv om det ikke var nødvendigt at behandle spørgsmålet om værdiforøgelsen af de importerede råmaterialer i Dubai, har Kommissionen af hensyn til god administration desuden gennemgået det talmateriale, som var fremlagt til støtte for UML’s argument om, at der var sket en væsentlig lokal værdiforøgelse i Dubai. Gennemgangen viste, at værdiforøgelsen i Dubai under alle omstændigheder var mindre end den 25 %-grænse, som virksomheden havde angivet, hvis den blev udtrykt i procent af prisen ab fabrik for stålwirer.

(42)

Med hensyn til UML's bemærkning om, at ændringen af den firecifrede position skulle være Kommissionens holdning i WTO's oprindelsesforhandlinger og ikke vedtaget i lovgivningen, skal det bemærkes, at det er fast praksis at følge reglen om den firecifrede position ved anvendelsen af artikel 24 i toldkodeksen. Denne regel anvendes af EU-institutionerne og toldmyndighederne i medlemsstaterne, når de skal tage stilling til ikke-præferenceoprindelsen for en række varer, herunder den pågældende vare.

(43)

Hvad angår virksomhedens bemærkning om, at den ikke var opmærksom på reglerne om ikke-præferenceoprindelse, vil Kommissionen for det første gerne understrege, at UML er moderselskabet i en stor multinational koncern med produktionsafdelinger, distributører og salgskontorer verden rundt. I betragtning af de bevægelser der er af råmaterialer, færdigvarer og halvfabrikata mellem koncernens virksomheder, virker det ikke sandsynligt, at virksomheden ikke skulle være bekendt med reglerne om ikke-præferenceoprindelse eller oprindelsen af nøglevarer, som er fremstillet på et af dens produktionssteder. Endelig skal det understreges, at virksomhederne under alle omstændigheder formodes at kende den gældende toldkodeks og de gældende regler, og at de ikke kan anføre uvidenhed som forklaring på deres manglende overholdelse af de gældende regler.

(44)

Det er således Kommissionens holdning, at de pågældende varer, som blev eksporteret fra Dubai, var af indisk oprindelse, og at de derfor burde have været omfattet af de antidumpingforanstaltninger, der gælder for import af stålwirer med oprindelse i Indien.

(45)

Virksomhedens bemærkninger vedrørende de pågældende varers oprindelse er følgelig ikke blevet godtaget, og Kommissionen er derfor stadig af den opfattelse, at tilsagnet er blevet misligholdt.

(46)

På baggrund af ovenstående bør godtagelsen af tilsagnet fra Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd, nu kendt under navnet Usha Martin Ltd, trækkes tilbage. Artikel 1 i afgørelse 1999/572/EF om godtagelse af et tilsagn fra Usha Martin Industries & Usha Beltron Ltd bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —