Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005D0130

    2005/130/EF: Kommissionens beslutning af 30. december 2004 om fastsættelse af EF-tilskuddet til driftsomkostningerne til udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001 (meddelt under nummer K(2004) 5460)

    EUT L 45 af 16.2.2005, p. 13–14 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
    EUT L 272M af 18.10.2005, p. 86–87 (MT)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2005/130(1)/oj

    16.2.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 45/13


    KOMMISSIONENS BESLUTNING

    af 30. december 2004

    om fastsættelse af EF-tilskuddet til driftsomkostningerne til udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001

    (meddelt under nummer K(2004) 5460)

    (Kun den engelske udgave er autentisk)

    (2005/130/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet (1), særlig artikel 3, stk. 3, og artikel 11, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I 2001 blev et udbrud af mund- og klovesyge konstateret i Det Forenede Kongerige. Sygdomsudbruddet udgjorde en alvorlig fare for Fællesskabets husdyrbestand.

    (2)

    I henhold til Kommissionens beslutning 2001/654/EF (2) og 2003/23/EF (3) blev der ydet EF-tilskud til godtgørelse til dyreejere for obligatorisk nedslagning af dyr som led i udryddelsesforanstaltningerne i forbindelse med udbrud af mund- og klovesyge i 2001.

    (3)

    Ved Kommissionens beslutning 2003/676/EF (4) blev der givet hjemmel til et supplerende EF-tilskud til driftsomkostningerne og andre omkostninger i forbindelse med udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001.

    (4)

    I overensstemmelse med artikel 1 i sidstnævnte beslutning er der udbetalt et forskud på 40 mio. EUR af det supplerende finansielle tilskud.

    (5)

    I henhold til samme beslutning fastsættes restbeløbet af EF-tilskuddet på grundlag af den anmodning, Det Forenede Kongerige indgav den 27. februar 2003, detaljeret dokumentation, der bekræfter beløbene i anmodningen, samt resultaterne af Kommissionens kontrol på stedet.

    (6)

    På baggrund af ovenstående bør EF-tilskuddet til driftsomkostningerne til udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001 nu fastsættes.

    (7)

    De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    Det supplerende EF-tilskud til driftsomkostningerne og andre omkostninger i forbindelse med udryddelse af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige i 2001 i henhold til beslutning 2003/676/EF fastsættes til 156 972 555 EUR.

    Under henvisning til det allerede udbetalte forskud på 40 mio. EUR udbetales et restbeløb på 116 972 555 EUR, så snart de nødvendige bevillinger er stillet til rådighed.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 30. december 2004.

    På Kommissionens vegne

    Markos KYPRIANOU

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF (EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31).

    (2)  EFT L 230 af 28.8.2001, s. 16.

    (3)  EFT L 8 af 14.1.2003, s. 41.

    (4)  EUT L 249 af 1.10.2003, s. 45.


    Top