Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1990

    Kommissionens forordning (EF) nr. 1990/2004 af 19. november 2004 om overgangsforanstaltninger i vinsektoren som følge af Ungarns tiltrædelse af EU

    EUT L 344 af 20.11.2004, p. 8–8 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 06/02/2009: This act has been changed. Current consolidated version: 08/08/2006

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1990/oj

    20.11.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 344/8


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1990/2004

    af 19. november 2004

    om overgangsforanstaltninger i vinsektoren som følge af Ungarns tiltrædelse af EU

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til traktaten om Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse,

    under henvisning til akten vedrørende Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse, særlig artikel 41, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Ifølge artikel 27, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin (1) skal fysiske og juridiske personer eller sammenslutninger af sådanne, der har fremstillet vin, levere samtlige biprodukter fra denne vinfremstilling til destillation.

    (2)

    I Kommissionens forordning (EF) nr. 1623/2000 af 25. juli 2000 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår markedsmekanismer (2) er der fastsat gennemførelsesbestemmelser for denne destillation og i forordningens artikel 49 undtagelser fra forpligtelsen.

    (3)

    Ungarn har vedtaget de fornødne bestemmelser til gennemførelse af destillationen, men de destillerier, der skal behandle biprodukterne, råder endnu ikke over tilstrækkelig kapacitet. Desuden forventes der en meget stor høst i produktionsåret 2004/05. Ungarn bør derfor kunne fritage visse kategorier af producenter fra forpligtelsen til at destillere biprodukter fra vinfremstilling.

    (4)

    Forordningen bør anvendes fra den 1. august 2004, så undtagelsen for Ungarn gælder for hele vinproduktionsåret.

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Vin —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    Uanset artikel 49, stk. 4, litra a), i forordning (EF) nr. 1623/2000 kan Ungarn for produktionsåret 2004/05 fastsætte, at producenter, som på egne anlæg producerer højst 500 hl, fritages fra forpligtelsen til at levere biprodukter til destillation ved at trække disse produkter tilbage under kontrol.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Den anvendes fra den 1. august 2004.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. november 2004.

    På Kommissionens vegne

    Franz FISCHLER

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1795/2003 (EUT L 262 af 14.10.2003, s. 13).

    (2)  EFT L 194 af 31.7.2000, s. 45. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1774/2004 (EUT L 316 af 15.10.2004, s. 61).


    Top