EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R1450

Kommissionens forordning (EF) nr. 1450/2004 af 13. august 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation(EØS-relevant tekst)

EUT L 267 af 14.8.2004, p. 32–35 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 183M af 5.7.2006, p. 63–66 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/11/2012; ophævet ved 32012R0995

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1450/oj

14.8.2004   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 267/32


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1450/2004

af 13. august 2004

om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om innovation

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1608/2003/EF af 22. juli 2003 om produktion og udvikling af fællesskabsstatistikker om videnskab og teknologi (1), særlig artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Beslutning nr. 1608/2003/EF fastlægger de specifikke statistiske aktioner, som er nødvendige for at udarbejde fællesskabsstatistikker om videnskab, teknologi og innovation.

(2)

Det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger til gennemførelse af de specifikke statistiske aktioner, som er omhandlet i artikel 2 i beslutning nr. 1608/2003/EF.

(3)

De specifikke statistiske aktioner bør udformes i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2367/2002/EF af 16. december 2002 om Fællesskabets statistiske program 2003–2007 (2), som specifikt fastlægger arbejdsprogrammet for udarbejdelse og forbedring af statistikker om innovation for perioden 2003–2007.

(4)

Det er nødvendigt at sikre, at fællesskabsstatistikkerne om innovation er konsistente med internationale standarder, således at statistikkerne koordineres med arbejdet i Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre internationale organisationer.

(5)

Ved gennemførelsen af beslutning nr. 1608/2003/EF bør Rådets forordning (EF) nr. 322/97 af 17. februar 1997 om EF-statistikker (3) lægges til grund ved fastlæggelsen af bestemmelser om adgang til administrative kilder og om statistisk fortrolighed.

(6)

De i denne forordning fastlagte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for det Statistiske Program —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Denne forordning fastsætter de nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af beslutning nr. 1608/2003/EF, for så vidt angår Fællesskabets innovationsstatistikker.

Artikel 2

1.   Denne forordning omhandler Fællesskabets innovationsstatistikker. Listen over statistiske variabler, de omfattede aktiviteter og sektorer, opdelingen af resultaterne, hyppigheden af og fristerne for dataindberetningen og overgangsperioden er fastlagt i bilaget.

2.   På grundlag af konklusionerne i de rapporter, der skal forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF, kan listen over statistiske variabler, de omfattede aktiviteter og sektorer, opdelingen af resultaterne, hyppigheden af og fristerne for dataindberetningen og andre karakteristika, der er fastlagt i bilaget til denne forordning, revideres med regelmæssige mellemrum.

Artikel 3

Medlemsstaterne tilvejebringer de nødvendige data ved at kombinere forskellige kilder som f.eks. stikprøveundersøgelser, administrative datakilder eller andre datakilder. Andre datakilder skal, for så vidt angår kvalitet eller statistiske estimationsmetoder, være af mindst tilsvarende kvalitet som stikprøveundersøgelser eller administrative datakilder.

Artikel 4

Variablerne til Fællesskabets innovationsstatistikker, der er opført i bilaget, skal være baseret på de harmoniserede begreber og definitioner i den seneste version af Oslo-manualen. Medlemsstaterne anvender disse harmoniserede begreber og definitioner i de statistikker, der skal udarbejdes.

De rapporter, der forelægges Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF, skal også omhandle disse begreber og definitionerne og anvendelsen af dem.

Artikel 5

Medlemsstaterne skal til Kommissionen (Eurostat) indberette de aggregerede statistikker, der er opført i bilaget, mens de individuelle data kan indberettes på frivillig basis; til indberetningen anvendes et standardformat, som Kommissionen (Eurostat) fastlægger i samarbejde med medlemsstaterne.

Artikel 6

Medlemsstaterne og Kommissionen (Eurostat) foretager kvalitetsvurdering.

Medlemsstaterne indberetter til Kommissionen (Eurostat) efter dennes anmodning de oplysninger, der er nødvendige for evalueringen af kvaliteten af de i bilaget til denne forordning omhandlede statistikker, og som er nødvendige for opfyldelse af de rapporteringskrav, der er fastsat i artikel 5 i beslutning nr. 1608/2003/EF.

Artikel 7

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. august 2004.

På Kommissionens vegne

Joaquín ALMUNIA

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 230 af 16.9.2003, s. 1.

(2)  EFT L 358 af 31.12.2002, s. 1.

(3)  EFT L 52 af 22.2.1997, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 (EUT L 284 af 31.10.2003, s. 1).


BILAG

INNOVATIONSSTATISTIK

Afsnit 1

Medlemsstaterne indsamler følgende variabler til fællesskabsstatistikkerne over innovation:

Kode

Betegnelse

Bemærkninger

1

Antal innovationsaktive virksomheder

I absolutte tal og i % af alle virksomheder

2

Antal innovative virksomheder, der har introduceret nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for markedet

I absolutte tal, i % af alle virksomheder og i % af alle innovationsaktive virksomheder

3

Omsætning fra innovation af nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for markedet

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning

4

Omsætning fra innovation af nye eller væsentligt forbedrede produkter, som var nye for virksomheden, men ikke nye for markedet

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning

5

Antal innovationsaktive virksomheder, som har deltaget i innovationssamarbejde

I absolutte tal og i % af innovationsaktive virksomheder

6

Innovationsudgifter

I absolutte tal, i % af den samlede omsætning og i % af innovationsaktive virksomheders samlede omsætning — frivillig

7

Antal innovationsaktive virksomheder, som har angivet, at innovationen har haft meget store virkninger

I absolutte tal og i % af alle innovationsaktive virksomheder

8

Antal innovationsaktive virksomheder, som har angivet informationskilder om innovation som meget vigtige

I absolutte tal og i % af alle innovationsaktive virksomheder — frivillig

9

Antal virksomheder, som er stødt på store hindringer

I absolutte tal, i % af alle virksomheder, i % af alle innovationsaktive virksomheder og i % af ikke-innovationsaktive virksomheder

Foruden ovennævnte data skal medlemsstaterne udarbejde statistikker (inkl. underopdelinger) over hovedemnerne i Oslo-manualen. Disse statistikker vil blive fastlagt i nært samarbejde med medlemsstaterne.

Afsnit 2

Som minimum dækkes virksomheder i hovedafdeling C, D, E, I og J i NACE rev. 1.1, hovedgruppe 51 og 72 i NACE rev. 1.1 og gruppe 74.2 og 74.3 i NACE rev. 1.1.

Afsnit 3

Alle variabler indberettes hvert fjerde år, undtagen variabel 1, 2, 3, 4 og 5, som indberettes hvert andet år.

Afsnit 4

Det første referenceår, for hvilket statistikkerne skal udarbejdes, er kalenderåret 2004.

Afsnit 5

1.

Alle resultater opdeles efter økonomisk aktivitet (NACE rev. 1.1) på hovedafdelingsniveau og i følgende størrelsesklasser: 10-49 ansatte, 50-249 ansatte, over 249 ansatte.

2.

Alle resultater opdeles også efter økonomisk aktivitet (NACE rev. 1.1) på hovedgruppeniveau.

3.

Resultaterne vedrørende variabel 5 opdeles efter innovationssamarbejdets art. Resultaterne vedrørende variabel 7 opdeles efter arten af innovationens virkninger. Resultaterne vedrørende variabel 8 opdeles efter informationskildernes art. Resultaterne vedrørende variabel 9 opdeles efter hindringernes art. Disse opdelinger vil blive fastlagt i nært samarbejde med medlemsstaterne.

Afsnit 6

1.

Alle resultater indberettes inden 18 måneder efter udgangen af det kalenderår, som udgør referenceperioden.

2.

Medlemsstaterne kan på frivillig basis indberette individuelle data vedrørende alle de statistiske enheder, som indgår i de nationale innovationsundersøgelser, til Kommissionen (Eurostat).

Afsnit 7

1.

Spørgeskemaerne til Fællesskabets innovationsundersøgelser, der foretages hvert fjerde år fra referenceåret 2004, skal dække Oslo-manualens hovedemner vedrørende måling af innovation i virksomhederne.

2.

I nært samarbejde med medlemsstaterne fastlægger Kommissionen (Eurostat) metodologiske retningslinjer for Fællesskabets innovationsundersøgelser med henblik på at opnå undersøgelsesresultater, der er harmoniseret bedst muligt. Disse retningslinjer skal mindst dække målpopulationen, undersøgelsesmetodologien (herunder også regionale aspekter), det harmoniserede spørgeskema, indsamlingen, bearbejdningen og indberetningen af data samt datakvalitetskravene.

3.

I nært samarbejde med medlemsstaterne skal der også fastlægges metodologiske retningslinjer for de øvrige innovationsundersøgelser, der foretages hvert fjerde år fra referenceåret 2006.

4.

Medlemsstaterne leverer de nødvendige oplysninger til Kommissionen (Eurostat) om den metodologi, der anvendes i den nationale innovationsstatistik.

Afsnit 8

Hvis det er nødvendigt at foretage større tilpasninger af de nationale statistiske systemer, kan Kommissionen give dispensation til medlemsstaterne angående de statistikker, som skal udarbejdes for det første referenceår 2004. Yderligere dispensationer kan gives vedrørende dækningen af de økonomiske aktiviteter i henhold til NACE rev. 1.1 og/eller opdelingen i størrelsesklasser af de statistikker, som skal udarbejdes for referenceåret 2006.


Top