EUR-Lex L'accès au droit de l'Union européenne

Retour vers la page d'accueil d'EUR-Lex

Ce document est extrait du site web EUR-Lex

Document 22003A1224(01)

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, senest ændret ved en aftale i form af brevveksling, paraferet den 26. november 1999

EUT L 340 af 24.12.2003, p. 55–56 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Statut juridique du document Plus en vigueur, Date de fin de validité: 31/12/2004

Décision du Conseil liée

22003A1224(01)

Aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, senest ændret ved en aftale i form af brevveksling, paraferet den 26. november 1999

EU-Tidende nr. L 340 af 24/12/2003 s. 0055 - 0056


Aftale i form af brevveksling

mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om ændring af aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, senest ændret ved en aftale i form af brevveksling, paraferet den 26. november 1999

A. Brev fra Rådet for Den Europæiske Union

Hr.,

1. Jeg har den ære at henvise til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, senest ændret ved aftalen i form af brevveksling, paraferet den 26. november 1999 (i det følgende benævnt "aftalen").

2. Da aftalen udløber den 31. december 2003, foreslår Det Europæiske Fællesskab i overensstemmelse med aftalens artikel 20, stk. 4, at forlænge aftalens varighed med en yderligere periode på et år med følgende ændringer og på følgende betingelser:

2.1. Bilag I, hvori angives de i aftalens artikel 1 omhandlede produkter, erstattes med tillæg 1 til dette brev.

2.2. Artikel 20, stk. 1, andet og tredje punktum, i aftalen affattes således:"Den anvendes indtil den 31. december 2004."

2.3. Tekstilkategori 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 20 og 136 er undtaget fra ordningen med dobbeltkontrol, der er omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 3, og nærmere specificeret i protokol A. Hvis importen af varer i disse tekstilkategorier i et givet år overstiger de satser, der er angivet i aftalens artikel 5, stk. 2, genindføres ordningen med dobbeltkontrol automatisk for disse kategorier.

3. Skulle Republikken Aserbajdsjan blive medlem af Verdenshandelsorganisationen inden datoen for aftalens udløb, anvendes bestemmelserne i artikel 2, stk. 2-6, artikel 3, 6, 7, 8, 9, 11-19, protokol A, protokol B, protokol C, godkendt protokollat nr. 1, godkendt protokollat nr. 2, godkendt protokollat nr. 3 og godkendt protokollat nr. 4 fortsat som et administrativt arrangement, jf. artikel 2, stk. 17, i WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande.

4. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil bekræfte, at ovenstående kan accepteres af Deres regering. Er dette tilfældet, udgør dette brev og tillægget hertil og Deres brev om accept en aftale i form af brevveksling, som træder i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige juridiske procedurer i så henseende er afsluttet. I mellemtiden anvendes den midlertidigt fra den 1. januar 2004 på betingelse af gensidighed.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For Rådet for Den Europæiske Union

Tillæg 1

Bilag I til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, som indeholder tekstilvarekategorierne og varebeskrivelsen, erstattes med bilag I til forordning (EØF) nr. 3030/93(1). Det vedtages, at varebeskrivelsen, uden at dette berører tariferingsbestemmelserne i den kombinerede nomenklatur, betragtes som værende alene af vejledende karakter, eftersom varerne i hver kategori bestemmes i dette bilag af KN-koder. Er der anført "ex" foran KN-koden, bestemmes varerne i hver kategori af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse.

(1) I 2002 blev dette bilag offentliggjort i EFT L 357 af 31.12.2002.

B. Brev fra regeringen for Republikken Aserbajdsjan

Hr.,

Jeg har den ære hermed at anerkende modtagelsen af Deres brev af ... med følgende ordlyd:

"Hr.,

1. Jeg har den ære at henvise til aftalen mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Aserbajdsjan om handel med tekstilvarer, paraferet den 20. september 1993, senest ændret ved aftalen i form af brevveksling, paraferet den 26. november 1999 (i det følgende benævnt 'aftalen').

2. Da aftalen udløber den 31. december 2003, foreslår Det Europæiske Fællesskab i overensstemmelse med aftalens artikel 20, stk. 4, at forlænge aftalens varighed med en yderligere periode på et år med følgende ændringer og på følgende betingelser:

2.1. Bilag I, hvori angives de i aftalens artikel 1 omhandlede produkter, erstattes med tillæg 1 til dette brev.

2.2. Artikel 20, stk. 1, andet og tredje punktum, i aftalen affattes således:'Den anvendes indtil den 31. december 2004.'

2.3. Tekstilkategori 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 12, 13, 20 og 136 er undtaget fra ordningen med dobbeltkontrol, der er omhandlet i aftalens artikel 2, stk. 3, og nærmere specificeret i protokol A. Hvis importen af varer i disse tekstilkategorier i et givet år overstiger de satser, der er angivet i aftalens artikel 5, stk. 2, genindføres ordningen med dobbeltkontrol automatisk for disse kategorier.

3. Skulle Republikken Aserbajdsjan blive medlem af Verdenshandelsorganisationen inden datoen for aftalens udløb, anvendes bestemmelserne i artikel 2, stk. 2-6, artikel 3, 6, 7, 8, 9, 11-19, protokol A, protokol B, protokol C, godkendt protokollat nr. 1, godkendt protokollat nr. 2, godkendt protokollat nr. 3 og godkendt protokollat nr. 4 fortsat som et administrativt arrangement, jf. artikel 2, stk. 17, i WTO-aftalen om tekstilvarer og beklædningsgenstande.

4. Jeg ville være Dem taknemmelig, såfremt De vil bekræfte, at ovenstående kan accepteres af Deres regering. Er dette tilfældet, udgør dette brev og tillægget hertil og Deres brev om accept en aftale i form af brevveksling, som træder i kraft på den første dag i måneden efter den dag, på hvilken parterne har meddelt hinanden, at de nødvendige juridiske procedurer i så henseende er afsluttet. I mellemtiden anvendes den midlertidigt fra den 1. januar 2004 på betingelse af gensidighed.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse."

Jeg har den ære hermed at bekræfte, at min regering er indforstået med indholdet af den pågældende skrivelse.

Modtag, hr., forsikringen om min mest udmærkede højagtelse.

For regeringen for Republikken Aserbajdsjan

Haut