32003D0875

Kommissionens beslutning

af 23. december 2002

om Tysklands statsstøtte til fordel for Klausner Nordic Timber GmbH & Co. KG, Mecklenburg-Vorpommern

(meddelt under nummer K(2002) 5378)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(2003/875/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a),

efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), under hensyntagen til disse bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

1. SAGSFORLØB

1.1. De enkelte faser

(1) I forlængelse af en række klager over statsstøtte, der var ydet til fordel for Klausner Nordic Timber GmbH & Co. KG (KNT), anmodede Kommissionen i løbet af 1999 og 2000 Tyskland om at forelægge alle nødvendige oplysninger med henblik på en vurdering af, om disse foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet. Der er tale om statsstøtte til fordel for KNT til opførelse og udvidelse af et savværk i Wismar (Mecklenburg-Vorpommern). De oplysninger, som Tyskland forelagde, blev imidlertid anset for ikke at være fyldestgørende og kunne ikke fjerne Kommissionens tvivl med hensyn til, om foranstaltningerne var i overensstemmelse med støtteordninger, der var blevet godkendt tidligere.

(2) I henhold til artikel 10, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(2) og i overensstemmelse med Domstolens dom af 5. oktober 1994 i sag C-47/91, Italien mod Kommissionen(3), opfordrede Kommissionen ved brev af 17. august 2000 Tyskland til at forelægge alle nødvendige oplysninger med henblik på en vurdering af, om foranstaltningerne til fordel for KNT er omfattet af støtteordninger, som Kommissionen tidligere havde godkendt.

(3) Ved brev af 13. november 2000 samt bilag hertil, der blev modtaget separat den 16. november 2000, fremsendte Tyskland nogle af de ønskede oplysninger, som er nødvendige for at kunne vurdere, om støttemodtageren kan betragtes som SMV som omhandlet i Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(4) ("SMV-rammebestemmelserne") og Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definition af små og mellemstore virksomheder(5) og dermed er berettiget til blive omfattet af det tilladte støtteintensitetsloft på 50 % brutto i de støtteberettigede områder, som de to projekter er beliggende i.

(4) Ved brev af 21. juni 2001 underrettede Kommissionen Tyskland om sin beslutning om at indlede en procedure efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende denne støtte og anmodede om oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999.

(5) Tyskland reagerede på indledningen af proceduren og anmodningen om oplysninger ved brev af 2. august 2001 og bilag hertil, som blev modtaget den 12. november 2001.

(6) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(6). Kommissionen opfordrede samtidig interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til den omhandlede støtte.

(7) Kommissionen har modtaget bemærkninger fra interesserede parter. Disse bemærkninger er videresendt til Tyskland med anmodning om eventuelle kommentarer; kommentarer blev modtaget ved brev af 31. oktober 2001.

(8) Den 15. januar 2002 vedtog Kommissionen beslutning 2002/468/EF(7) til afslutning af den formelle undersøgelsesprocedure. En del af støtten til KNT blev erklæret for uforenelig og krævet tilbagebetalt.

(9) Den 27. marts 2002 anlagde KNT sag ved De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans. Det blev anført heri, at Kommissionen ikke havde fortolket den godkendte støtteordning korrekt. Sammen med sagsøger anmodede Kommissionen om, at proceduren blev udsat, for at Kommissionen kunne trække den retligt fejlagtige beslutning tilbage.

(10) Desuden fremkom der yderligere oplysninger. Den 9. og 11. september 2002 anmodede Kommissionen Tyskland om bemærkninger til de nye oplysninger, som KNT havde forelagt, og disse blev fremsendt ved brev af 26. september 2002 (bilagene blev modtaget den 1. oktober 2002).

1.2. Baggrunden for tilbagetrækningen af beslutning 2002/468/EF

(11) I beslutning 2002/468/EF havde Kommissionen erklæret en foranstaltning, som Tyskland angiveligt havde ydet på grundlag af en godkendt støtteordning, for uforenelig med fællesmarkedet. Efter Kommissionens opfattelse opfyldte foranstaltningen ikke betingelserne i Investitionszulagengesetz.

(12) Kommissionen var af den opfattelse, at da støttemodtageren på tidspunktet for støttens tildeling havde over 250 ansatte, kunne støtteintensiteten ikke udgøre mere end 10 %%. I den godkendte støtteordning er der fastsat en støtteintensitet på højst 10 % for støttemodtagere med over 250 ansatte. Kommissionen var af den opfattelse, at foranstaltningen kun var omfattet af støtteordningen med hensyn til indtil 10 % af de støtteberettigede omkostninger, da støttemodtageren, som blev defineret som "økonomisk enhed", på tidspunktet for støttens tildeling havde over 250 ansatte. Efter Kommissionens opfattelse var det ikke muligt at finde en anden begrundelse for, at det støttebeløb, der lå herudover, var foreneligt med fællesmarkedet. Kommissionen nåede derfor til den konklusion, at en del af støtten ikke opfyldte kriterierne for at være forenelig med fællesmarkedet.

(13) I sagen for Retten i Første Instans har støttemodtagerens repræsentanter gjort gældende, at Kommissionen ved fortolkningen af Investitionszulagengesetz og i forbindelse med den beslutning, hvorved denne blev godkendt, har begået en retlig fejl, navnlig med hensyn til definitionen af "støttemodtager" som omhandlet i SMV-rammebestemmelserne. Den tyske Investitionszulagengesetz indeholder bestemmelser om skattelettelser i forbindelse med erhvervelse og opførelse af investeringsgoder og bygninger i virksomheder, der er etableret i de nye tyske delstater. Den tyske lov definerer modtageren af investeringspræmien som økonomisk og organisatorisk afgrænsede virksomhedsenheder og ikke som økonomisk enhed. Kommission har derfor fortolket den beslutning, hvorved den godkendte Investitionszulagengesetz, retligt fejlagtigt, og dens beslutning 2002/468/EF er retligt fejlagtig med hensyn til den foranstaltning, der er godkendt på grundlag af den nævnte lov. Hverken medlemsstaten eller støttemodtageren har en interesse i, at en delvis negativ beslutning opretholdes. Kommissionen har derfor besluttet at trække beslutning 2002/468/EF tilbage. For at kunne vedtage en ny beslutning var der behov for yderligere oplysninger og præciseringer, som Tyskland har givet. I betragtning af disse nye oplysninger anser Kommissionen en ny vurdering for at være passende og berettiget, og ikke blot af den foranstaltning, som blev godkendt på grundlag af Investitionszulagengesetz, men også garantien til dækning af et lån på 29750 000 DEM, som i beslutning 2002/468/EF ligeledes blev erklæret for uforenelig med fællesmarkedet. Hverken berettigede forventninger eller velerhvervede rettigheder hos tredjemand er til hinder for en sådan ny vurdering.

2. FORANSTALTNINGEN

2.1. Støttemodtageren

(14) Den juridiske person, som støtten blev ydet til, dvs. KNT, blev oprettet den 28. maj 1997 og opførte i 1998 et nyt savværk i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern. KNT er specialiseret i forarbejdning af nåletræ. Ledelsen af virksomhedens forretninger forestås af komplementaren(8), dvs. af Klausner Nordic Timber GmbH (KNT-GmbH). Kapitalandelene i kommanditselskabet KNT ejes af Fritz Klausner, en fysisk person. Han ejer desuden hele kapitalen i KNT; han er den eneste kommanditist i KNT(9).

(15) Fritz Klausner har ligeledes kapitalandele i andre virksomheder:

(16) Klausner Holzindustrie GmbH (KHI-GmbH) er en østrigsk virksomhed med begrænset ansvar, hvis ledelse forestås af Klausner Holzindustrie GmbH & Co. KG (KHI); sidstnævnte driver et savværk i St. Johan (Tyrol). KHI-GmbH er komplementar i KHI.

(17) Deltagerne i KHI-GmbH er:

a) Fritz Klausner (25 %)

b) Margarethe Klausner (Fritz Klausners moder) (50 %)

c) Anne Klausner (Fritz Klausners søster) (25 %).

(18) Deltagerne i KHI er:

a) KHI-GmbH (komplementar; ingen kapitalinteresse)

b) Fritz Klausner (kommanditist; kapitalinteresse på 75 %; fra 1. januar 1997 ingen stemmerettigheder)

c) Margarethe Klausner (kommanditist; kapitalinteresse på 25 %).

(19) Klausner Holz Thüringen Geschäftsführung GmbH (KHT-GmbH) er en tysk virksomhed med begrænset ansvar, som forestår ledelsen af Klausner Holz Thüringen GmbH & Co. KG (KHT); sidstnævnte driver et savværk i Friesau (Thüringen); Fritz Klausner ejer alle andele i KHT-GmbH; han forestod ledelsen af virksomheden indtil den 19. juni 1997.

(20) Deltagerne i KHT er:

a) KHT-GmbH (komplementar; ingen kapitalinteresse; daglig leder)

b) Fritz Klausner (kommanditist; kapitalinteresse på 20 %)

c) KHI (kommanditist; kapitalinteresse på 80 %).

(21) KHT Hobelwerk Beteiligungs GmbH (KHO-GmbH), hvori Fritz Klausner ejer 100 %, blev oprettet den 15. maj 1997. Selskabet er komplementar i KHT Hobelwerk GmbH & Co. KG (KHO). KHO driver et høvleri i Thüringen.

(22) Klausner Nordic Services GmbH (KNS), hvori Fritz Klausner ejer 100 %, udfører tjenesteydelser for lokale virksomheder.

(23) Klausner Nordic Energie GmbH (KNE), hvori Fritz Klausner ejer 100 %, drev et kraftværk.

(24) I perioden 1996-1999 havde Fritz Klausner andele i følgende virksomheder:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

2.2. Foranstaltningerne

2.2.1. Foranstaltninger til opførelse af et nyt produktionsanlæg i Wismar ("den første række af foranstaltninger")

(25) Økonomiministeriet i Mecklenburg-Vorpommern besluttede den 18. april 1997 - denne beslutning blev ændret den 12. marts 1998 - at yde investeringsstøtte til fordel for KNT til opførelse af et savværk i Wismar i henhold til regionalstøtteordningen "27. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe Verbesserung der regionalen Wirtschaftsstruktur (1998-2002)"(10). Savværket ligger i et støtteberettiget område i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Støtten når op på maksimumsbeløbet på 43818300 DEM (22,4 mio. EUR), svarende til en bruttointensitet på 38,21 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger på 114669000 DEM (58,6 mio. EUR). Ifølge Tyskland blev støttens tildeling gjort betinget af, at der blev skabt 115 arbejdspladser.

(26) Med beslutning af 25. juli 1998, som blev ændret den 26. april 1999, blev der for 1997 endvidere ydet KNT en investeringspræmie på 2635086 DEM (1347298 EUR) på grundlag af Investitionszulagengesetz fra 1996, en støtteordning, der er godkendt af Kommissionen(11). Støtteintensiteten udgør 2,3 % af de støtteberettigede omkostninger.

(27) Ved beslutning af 1. september 1999 blev der på grundlag af Investitionszulagengesetz ydet endnu en investeringspræmie på 2500000 DEM, svarende til 2,18 % af de støtteberettigede investeringsomkostninger.

(28) Desuden overtog Mecklenburg-Vorpommern i 1997 en garanti til dækning af 80 % af et rentelettet lån på 30 mio. DEM (15,3 mio. EUR) på grundlag af delstaten Mecklenburg-Vorpommerns garantiordning(12). Ifølge de tyske myndigheder, som antager, at KNT er en økonomisk sund virksomhed, udgør det støtteelement, der er indeholdt i denne foranstaltning, 0,5 %. Herved fremkommer et støttebeløb på 61355,03 EUR, svarende til en intensitet på 0,1 % af de støtteberettigede omkostninger.

(29) Støtteintensiteten i forbindelse med de nævnte foranstaltninger udgør ifølge Tyskland 43,18 % af de støtteberettigede omkostninger. Den faktiske støtteintensitet i forbindelse med disse foranstaltninger udgør 42,79 % af de støtteberettigede omkostninger.

(30) Virksomheden har fremført, at den i virkeligheden har investeret 124401 024 DEM (63605 233,58 EUR), hvorfor støtteintensiteten bør nedsættes til 39,80 %. Denne oplysning blev imidlertid ikke bekræftet af Tyskland, og Kommissionen har heller ikke fået forelagt dokumentation herfor. Kommissionen baserer sig derfor på de beslutninger fra de tyske myndigheder, der har ydet støtten, hvori de støtteberettigede omkostninger er nævnt og støttebeløbet fastsat og godkendt.

2.2.2. Foranstaltninger til udvidelse af savværket i Wismar og opførelse af endnu et savværk

(31) I beslutning 2002/468/EF gjorde Kommissionen opmærksom på, at selv efter at være blevet opfordret hertil to gange havde Tyskland ikke fremlagt fuldstændige oplysninger vedrørende støtten til KNT i forbindelse med udvidelsesprojektet. I tilslutning til yderligere oplysninger fra KNT og en anmodning fra Kommissionen om en bekræftelse heraf fremlagde Tyskland omsider alle oplysninger samt skriftligt materiale vedrørende udvidelsesprojektet og den støtte, der var ydet dertil. Forhøjelsen af investeringerne til udvidelsesprojektet blev begrundet med yderligere omkostninger til erhvervelse og opførelse af endnu et savværk og de dermed forbundne investeringer i anlæg (tørre- og sorteringsanlæg). Gennemførelsen af disse yderligere investeringer blev dokumenteret på grundlag af materiale, som Tyskland har fremlagt.

(32) Ifølge Tysklands seneste oplysninger udgør de støtteberettigede omkostninger til udvidelsen af savværket i Wismar og opførelsen af endnu et savværk 61612 000 DEM (31501 715,39 EUR). Til dette projekt ydes følgende støtte:

a) En investeringsstøtte på 8879000 DEM (4,45 mio. EUR) i henhold til regionalstøtteordningen "27. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe (1998-2002)", som er godkendt af Kommissionen. Støtten blev ydet af delstaten med beslutning af 8. september 1998, og støtteintensiteten udgør 14,41 % af de støtteberettigede omkostninger.

b) Investeringspræmier på 11140587 DEM (5696091,68 EUR); en første rate på 7755095 DEM (3965117,11 EUR) blev ydet til investeringer i 1999 og en anden rate på 3385492 DEM (1730974,57 EUR) til investeringer i 2000. Støtteintensiteten udgør 18,08 % af de støtteberettigede omkostninger.

c) Et rentelettet lån på 8549999,60 DEM (4371545,38 EUR) på grundlag af "KfW-Mittelstandsprogramm", en ordning, der er godkendt af Kommissionen(13). Ifølge beslutning 2002/468/EF udgør støtteintensiteten i forbindelse med dette lån 1 % af lånebeløbet. Herved fremkommer en støtte på 85499,99 DEM (43715,45 EUR), svarende til 0,14 % af de støtteberettigede omkostninger.

d) En garanti på 80 %, ydet i fællesskab af forbundsstaten og delstaten Mecklenburg-Vorpommern i 1999 til dækning af et lån på 29750000 DEM (15,21 mio. EUR) på grundlag af forbundsstatens garantiordning(14) til fordel for virksomheder, der starter nye projekter i de nye tyske delstater, som er godkendt af Kommissionen, og delstaten Mecklenburg-Vorpommerns ovennævnte garantiordning. Støtteelementet i disse foranstaltninger udgør 0,5 % af garantien, hvis det antages, at KNT er en økonomisk sund virksomhed. Kun en del af dette lån på 12750000 DEM (6518971,49 EUR)(15) er beregnet til at finansiere investeringer. Resten af lånet på 17 mio. DEM (8691961,98 EUR) er til finansiering af driftsmidler. Støtten udgør 0,5 % af 80 % af lånebeløbet på 12750000 DEM (6518971,49 EUR), dvs. 51000 DEM (26075,89 EUR). Dette udgør 0,08 % af de støtteberettigede omkostninger.

(33) Ifølge Tyskland blev projektet endvidere finansieret ved hjælp af egne midler på 33041513,02 DEM (16893857,35 EUR). I dette beløb indgår lånet på 6949999,99 DEM (3553478,57 EUR) på grundlag af "KfW-Umweltprogramm"; støtteelementet udgør 186971,48 DEM (95597 EUR) og skal ifølge Tyskland betragtes som de minimis-støtte.

(34) Disse oplysninger blev bekræftet i beslutning truffet af økonomiministeriet i delstaten Mecklenburg-Vorpommern den 25. september 2002 med henblik på ændring af beslutningen om tildeling af 20. august 1998, som allerede var blevet ændret ved beslutning af 22. oktober 1999 og beslutning af 28. marts 2002.

(35) I beslutningen fra 1999 nævnes en eventuel ekstraordinær afskrivning med en støtteintensitet på 1,42 %. Denne foranstaltning blev i sidste instans ikke ydet, da den vedrørte investeringer for 1999 og 2000. I Fördergebietsgesetz, lov om støtteområder, er der ikke fastsat afskrivninger for investeringer efter den 31. december 1998. I beslutningen af 25. september 2002 antog de tyske myndigheder, at den samlede støtteintensitet i forbindelse med udvidelsesprojektet udgjorde 33,99 %. Den faktiske intensitet udgør 33,05 % af de støtteberettigede omkostninger.

2.3. Baggrunden for procedurens indledning

(36) Trods de oplysninger, som Tyskland forelagde efter påbuddet om oplysninger, nærede Kommissionen fortsat tvivl om, hvorvidt de nyopførte savværker kunne betragtes som SMV'er, og hvorvidt hele støtten var omfattet af godkendte støtteordninger.

(37) KNT kan kun udnytte disse bruttostøtteintensiteter i forbindelse med opførelsen og udvidelsen af savværket i Wismar, hvis virksomheden faktisk er en SMV. Dette kræver, at den opfylder kriterierne i SMV-rammebestemmelserne. Blandt betingelserne i beslutningen om godkendelsen af de støtteordninger, hvorefter statsmidler er blevet ydet eller skal ydes, hører, at der er overensstemmelse med definitionen af SMV i henstilling 96/280/EF og SMV-rammebestemmelserne.

(38) I den forbindelse skulle det navnlig undersøges, om den juridiske enhed KNT, som de forskellige former for støtte blev ydet til, i sig selv kunne betragtes som støttemodtager i forbindelse med de forskellige støtteforanstaltninger. Spørgsmålet var navnlig, om den udgør en "økonomisk enhed" som omhandlet i fællesskabsretten(16), eller om den "støttemodtagende virksomhed" også omfattede andre virksomheder i Klausner-koncernen. Tvivlen vedrørte navnlig forbindelserne mellem KNT og KHT samt graden af deres økonomiske integration. Inden Kommissionen kan vurdere, om støttemodtageren opfylder definitionen af SMV, skal omfanget af den pågældende virksomhed, som støtten blev ydet til, derfor først fastlægges.

(39) Da Tysklands oplysninger om de virksomheder, som indgår i Klausner-koncernen, fortsat var ufuldstændige, var det ikke muligt for Kommissionen at tage stilling til støttemodtagerens status som SMV og dermed spørgsmålet om, hvorvidt støtten til fordel for KNT er omfattet af en regionalstøtteordning, som Kommissionen allerede har godkendt, eller skal betragtes som ny støtte. Kommissionen nærede imidlertid også tvivl om, hvorvidt alle foranstaltninger er forenelige med fællesmarkedet.

(40) Kommissionen besluttede derfor at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, og udstede et påbud om oplysninger i henhold til artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 659/1999.

3. BEMÆRKNINGER FRA INTERESSEREDE PARTER

(41) Efter procedurens indledning modtog Kommissionen bemærkninger fra otte tredjeparter.

(42) To konkurrenter til Klausner-savværkerne klagede over, at de ikke havde fået adgang til Klausner-koncernens resultatopgørelse og balance, som ikke blev offentliggjort. Ifølge disse konkurrenter måtte KNT's omsætning og samlede balance for 1996 i betragtning af de tal, som virksomheden selv havde angivet i forbindelse med råvareforbruget, have overskredet tærsklerne for SMV'er. Derudover havde KNT eller KHT ikke ydet et bidrag af egne midler i forbindelse med finansieringen af de to projekter. På grund af sit omfang havde projektet fra begyndelsen ikke opfyldt SMV-bestemmelserne. Det store støttebeløb havde givet KNT meget store fordele i forhold til selskabets konkurrenter, som for en stor dels vedkommende er virksomheder med en omsætning på under 1,5 mio. EUR og en egenkapitalandel på under 15 %. Siden idriftsættelsen i Wismar er der solgt store mængder træ til en pris, som ikke er holdbar på et normalt finansielt grundlag og fra den samme leverandør af råvarer. Endelig var de to savværksvirksomheder af den opfattelse, at KNT's argument om, at KNT's og KHT's indkøb af råvarer og salg af produkter foregår på forskellige markeder, ikke er korrekt. Efter deres opfattelse bliver råtræet fra Rusland og Østersøområdet også anvendt i Østrig samt af KHT i Friesau. Desuden bliver en stor del af KNT's produktion solgt i den centrale og den sydlige del af Tyskland samt i Østrig og Italien, hvor den østrigske træindustri ligeledes er meget aktiv.

(43) Både den svenske træorganisation og organisationen af svenske skovbrugsadministrationer fremsatte bemærkninger efter procedurens indledning. Ifølge disse organisationer fremgår det af investeringsstøtten og lånegarantierne til KNT, at der foruden de beslægtede spånplade- og limtræsfabrikker i Wismar er blevet opført et af de største savværker i Europa. Ingen af disse markedssegmenter er imidlertid kendetegnet ved en kapacitetsmangel, som ville berettige sådanne investeringer. Opskåret træ kan betragtes som et veletableret produkt uden en stærk efterspørgsel på markedet med et stærkt behov for en konsolidering i branchen. Desuden er der i forskellige markedssegmenter et betydeligt behov for produktudvikling for at øge anvendelsen af træ. Ifølge ECE Timber Committee udviklede produktionen og forbruget af opskåret træ sig på følgende måde mellem 1991 og 2000 i Europa:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

(44) De svenske organisationer har understreget, at den subsidierede oprettelse af KNT og andre anlæg har medvirket til at øge overproduktionen, som den europæiske industri gennem mange år har skullet overvinde. Denne udvikling har bl.a. medført faldende priser på opskåret træ og stigende omkostninger til råvarer. Ifølge KHT's websted har anlægget i Wismar en produktionskapacitet på 1,3 mio. m3.

(45) Hvad angår virksomhedens SMV-status, kan den svenske træindustri ikke udtale sig om spørgsmålet om, hvorvidt KNT i de forskellige faser, hvori der er ydet statsstøtte, kunne henregnes til kategorien "små og mellemstore virksomheder". Ifølge dens oplysninger er anlægget i Wismar imidlertid 50 % større et det største svenske savværk, som er opført i de seneste tre år. Organisationerne har endelig gjort opmærksom på, at KNT er et af de største savværker i Europa og sammen med den koncern, som selskabet indgår i, udøver en betydelig indflydelse på det marked, hvor det er aktivt.

(46) Et tysk advokatfirma reagerede på procedurens indledning med den bemærkning, at KHT og KNT opererer på markedet som selvstændige virksomheder. I brevet hedder det, at SMV-kriterierne ikke var opfyldt på tidspunktet for støttens tildeling, hvilket der imidlertid ikke redegøres nærmere for. Ifølge brevet lå støtteintensiteten i forbindelse med garantien desuden over 0,50 % i betragtning af, at virksomhederne KNT og KHT ikke havde været i stand til at finansiere en fordobling af kapaciteten på værket i Wismar. Afslutningsvis hedder det i brevet, at statsstøtten til fordel for KNT var ydet for at støtte den økonomiske udvikling i de nye tyske delstater, uden at fællesskabsbestemmelserne var blevet overholdt.

(47) Det østrigske handelskammer for træindustrien har udtrykt beklagelse over, at det ikke er muligt at få indsigt i KNT's og KHT's balancer. Efter handelskammerets opfattelse er støtten blevet ydet uden det nødvendige grundlag af egne midler. Handelskammeret har bekræftet, at Klausner-koncernen får sine råvarer fra områder, hvor den østrigske træindustri også traditionelt foretager sin indkøb af råtræ. Klausners produktion kan kun klare sig i konkurrencen med de østrigske savværkers produktion på grundlag af lave, ikke-markedsbaserede priser.

(48) Den tyske savværksorganisation har gjort opmærksom på, at KNT og KHT på deres egne websteder betegnes som produktionssteder. Selv hvis det antages, at familieejerne af alle "Klausner-virksomheder" og Frits Klausners andele i KHT, som overlapper hinanden, og som ejes via Klausner Holzindustrie GmbH & Co. KG i St. Johan og kun til dels er ikke-stemmeberettigede, ikke har nogen mulighed for at udøve kontrol, forestås ledelsen af KHT alligevel fortsat af KHT-GmbH, som ejes af Fritz Klausner.

(49) Via sin juridiske rådgiver reagerede KNT ligeledes på procedurens indledning og forelagde de hidtil manglende oplysninger om antallet af ansatte og de finansielle data for de forskellige virksomheder i koncernen samt en ny beregning af støtteintensiteten i forbindelse med de to projekter. Med hensyn til opførelsen af savværket i Wismar sondrer KNT mellem den samlede støtteintensitet, som blev beregnet på grundlag af investeringsomkostningerne (43,18 %) - som fastsat i beslutningen om støtte - og en intensitet på 39,80 %, der blev beregnet på grundlag af de faktisk gennemførte investeringer. For udvidelsesprojektet udgør den samlede støtteintensitet 49,82 % og "de facto-støtteintensiteten" 30,08 %. KNT er også fremkommet med nærmere oplysninger om investeringspræmien til de investeringer, der blev foretaget i 1999, og anslår de samlede investeringsomkostninger i forbindelse med udvidelsesprojektet til 37891390 DEM. Også med hensyn til udvidelsesprojektet blev der foretaget en ny beregning af støtteintensiteten på 44,67 % på grundlag af de samlede investeringsomkostninger. Endelig blev der for de investeringer på 62032981 DEM, der var gennemført i 1999 og 2000, anført en støtteintensitet på 31,13 %.

(50) KNT har også fremsat bemærkninger til sin integration med andre virksomheder i Klausner-koncernen. Ifølge disse skal KNT betragtes som uafhængig af KHT, da Fritz Klausner ikke udøver fælles kontrol med KNT og KHT. KNT har henvist til artikel 1, stk. 3, i bilaget til henstilling 96/280/EF, hvorefter der ved uafhængige virksomheder forstås virksomheder, hvor en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionerne på en SMV, ikke besidder 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne. Ordene "i fællesskab" indebærer en fælles udøvelse af kontrol, hvorfor virksomheder med en eller flere kapitalinteresser nødvendigvis må forfølge en fælles interesse. Fritz Klausner havde ganske vist andele i KNT og KHT, men har selskabsretligt ingen mulighed for at øve indflydelse på KHT's virksomhed.

(51) Desuden er der ikke tale om fælles økonomiske interesser, og der er ingen økonomisk integration mellem KNT og KHT. De to virksomheders koncepter er forskellige og baseret på forskellige geografiske og logistiske forhold samt på forskellige vilkår med hensyn til råvarer og afsætningsmarkeder. Savværket i Wismar er således beliggende ved en internationalt orienteret Østersøhavn og importerer nordisk træ til produktion af opskåret træ af høj kvalitet. Produktionen fra Wismar eksporteres udelukkende ad den økonomisk rentable søvej. Som følge af sin geografiske beliggenhed har savværket i Thüringen derimod mindre gunstige afsætningsmuligheder. Det forarbejder hovedsagelig tysk træ og afsætter sin produktion, der er af en lavere kvalitet, i et mere begrænset område på grund af højere transportomkostninger. Der er derfor ikke et snævert samarbejde mellem de to virksomheder, som heller ikke forfølger en fælles økonomisk interesse. KNT og KHT har ingen fælles ledelse og ingen fælles afdelinger i forbindelse med administrative funktioner. Desuden har de forskellige leverandører og aftagere. Bortset fra visse produktkategorier konkurrerer de to virksomheder ikke indbyrdes.

(52) KNT har tilføjet, at de to virksomheders uafhængighed klart fremgår af KNT's og KHT's nuværende websteder. Formålet med linket mellem KNT's og KHT's websteder havde været at oprette et netværkssamarbejde i træsektoren (Holzcluster), hvor træforarbejdningsvirksomheder og underleverandører, der opererer uafhængigt af hinanden, skulle have været præsenteret. Andre virksomheder skulle også have optrådt dér, men projektet mislykkedes. Der er ikke andre forbindelser mellem KNT og KHT. Det forhold, at KHT optræder som kontaktperson for KNT i støtteansøgningerne, skyldes desuden, at Fritz Klausner indtil midten af 1997 var direktør for KHT. I dag findes der ikke længere nogen administrative fællestræk.

4. KOMMENTARER FRA TYSKLAND

(53) Tyskland svarede på procedurens indledning ved brev af 2. august 2001. Heri behandledes først den lånegaranti på 29,75 mio. DEM, som forbundsregeringen og delstaten Mecklenburg-Vorpommern havde stillet ved beslutning af 6. april 1999. Denne garanti havde ifølge Tyskland til formål at finansiere den anden produktionslinje på betingelse af, at forhøjelsen af investeringsomkostningerne til den første produktionslinje skulle sikres på grundlag af de långivende bankers egen risiko, inden lånene kunne ydes. Garantien havde været en betingelse for investeringernes gennemførelse og de dermed forbundne positive virkninger for regionen. Ved brev af 11. november 1998 havde Kommissionen erklæret sig indforstået med, at der i forbindelse med garantier til sunde virksomheder blev fastsat en støtteintensitet på 0,5 %. Lovligheden og foreneligheden af garantien var baseret på den kommissionsbeslutning, hvormed delstatens garantiordning blev godkendt.

(54) Kommissionens spørgsmål i anmodningen om oplysninger besvarede Tyskland på følgende måde. Kommissionen havde anmodet om en kopi af alle generalforsamlingsbeslutninger i KHT og KNT efter selskabernes oprettelse. I denne henseende meddelte de tyske myndigheder Kommissionen, at der ikke forelå skriftlig dokumentation i forbindelse med KHT's generalforsamlingsbeslutninger. Med hensyn til KNT forelagde de beslutningen af 7. april 1999 om kapitalforhøjelsen samt beslutningen af 28. december 2000 om optagelse af en personligt hæftende deltager i KNT GmbH & Co. KG. Desuden vedlagde de en kopi af aftalerne mellem henholdsvis KNT og KHT og tre af deres leverandører. Der er her ikke altid tale om de største underleverandører. Der er ingen aftale mellem KNT og KHT på den ene side og leverandører på den anden side, da KNT og KHT er uafhængige virksomheder. Der blev også stillet en liste over alle ledende medarbejdere hos KHT, men ikke hos KNT, til rådighed.

(55) Tyskland kom ligeledes nærmere ind på bemærkningerne fra tredjeparter. Med hensyn til adgangen til KNT's og KHT's årsberetninger gjorde Tyskland opmærksom på, at et GmbH & Co. KG i henhold til § 264a i HGB ikke er undergivet en lovbestemt rapporteringsforpligtelse. Med hensyn til bidraget af egne midler til projektfinansieringen anførte Tyskland, at KNT's bidrag udgør [...] DEM. Endelig gjorde Tyskland opmærksom på, at projekterne i Wismar er i overensstemmelse med betingelserne i støtteordningen "Gemeinschaftsaufgabe zur regionalen Wirtschaftsentwicklung", hvorefter infrastrukturen og konkurrenceevnen i regionen skal styrkes på grundlag af investeringen. Desuden står KNT også over for de vanskeligheder, der er forbundet med en stigende konkurrence på træmarkedet.

(56) Kommissionen bemærker, at der indtil den 31. december 1999 efter tysk ret i realiteten ikke var nogen offentliggørelsesforpligtelse i forbindelse med årsberetningerne. Med hensyn til bidraget af egne midler bemærker Kommissionen, at der kun har været en sådan forpligtelse i Tyskland siden den 1. januar 2000.

5. VURDERING

(57) På grundlag af de oplysninger, som Tyskland har forelagt, har Kommissionen sondret mellem to rækker af foranstaltninger til fordel for KNT, dels til opførelsen af savværket i Wismar, dels til udvidelsen heraf.

(58) Støtten til fordel for KNT i årene 1997-1998 til opførelsen af et savværk i Wismar med en støtteintensitet på i alt 42,79 % brutto blev angiveligt ydet på grundlag af regionalstøtteordninger, der allerede er godkendt af Kommissionen(17).

(59) Hvad angår støtten i årene 1999-2000 til udvidelsen af savværket i Wismar, fremgår det af de seneste dokumenter, som Tyskland har forelagt Kommissionen, at det samlede støttebeløb svarer til en støtteintensitet på 33,99 %.

(60) I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet. Foranstaltningerne til fordel for KNT blev ydet ved hjælp af offentlige midler. De fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene, da de blev ydet til fordel for en enkelt virksomhed inden for en produktion og giver denne virksomhed en fordel i forhold til konkurrenterne. Samhandelen mellem medlemsstaterne er påvirket, for så vidt som KNT er aktiv inden for en sektor med samhandel mellem medlemsstater. Tyskland har ikke bestridt, at der i forbindelse med disse foranstaltninger er tale om støtte.

(61) Kommissionen bemærker, at foranstaltningerne gennemføres i ugunstigt stillede områder i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Den bemærker endvidere, at det tilladte støtteintensitetsloft i henhold til de relevante ordninger og det regionalstøttekort, der var gældende på tidspunktet for støttens tildeling(18), er 35 % brutto for store virksomheder og 50 % brutto for SMV'er i disse områder. Disse procenter er lofter, som gælder for den samlede støtte i tilfælde, hvor der sideløbende ydes støtte på grundlag af forskellige regionale ordninger eller fra lokale, regionale eller nationale midler eller fra fællesskabsmidler.

(62) I betragtning af den samlede støtteintensitet i forbindelse med den første række af foranstaltninger er støtten til fordel for KNT til opførelsen af savværket betinget af, at støttemodtageren kan betragtes som SMV som fastlagt i SMV-rammebestemmelserne og henstilling 96/280/EF.

(63) I forbindelse med vedtagelsen af beslutning 2002/468/EF var Kommissionen ikke helt klar over omfanget af den samlede støtte til udvidelsen af savværket i Wismar, heller ikke efter indledningen af undersøgelsesproceduren med opfordringen til at fremlægge oplysninger. På daværende tidspunkt udgjorde den samlede støtteintensitet i forbindelse med den anden række af foranstaltninger tydeligvis over 35 %, hvilket forudsatte, at støttemodtageren opfyldte definitionen af SMV i henhold til definitionen i henstilling 96/280/EF og de SMV-rammebestemmelser, der var i kraft på daværende tidspunkt. Af de yderligere oplysninger, som Tyskland har fremlagt, fremgår imidlertid en samlet intensitet på under 35 %.

5.1. Støttemodtagerens SMV-status

5.1.1. Definitionen af SMV

(64) I henhold til henstilling 96/280/EF er små og mellemstore virksomheder virksomheder, som har under 250 ansatte og enten en årlig omsætning på ikke over 40 mio. EUR eller en årlig samlet balance på ikke over 27 mio. EUR, og som opfylder kriteriet om uafhængighed.

(65) Ved uafhængige virksomheder forstås virksomheder, hvor en enkelt virksomhed eller flere virksomheder i fællesskab, der ikke opfylder definitionerne på en SMV eller en lille virksomhed, alt efter tilfældet, ikke besidder 25 % eller derover af kapitalen eller stemmerettighederne.

(66) I denne forbindelse gør Kommissionen opmærksom på sin politik over for SMV'er, der tager sigte på at give særlige incitamenter til denne kategori af virksomheder og fjerne visse handicap. I henhold til SMV-rammebestemmelsernes punkt 1.2 er de største af disse vanskelighederne ved at skaffe kapital og opnå lån samt få adgang til informationer, bl.a. om nye teknologier og potentielle markeder, og også den omstændighed, at indførelsen af nye regler ofte medfører større udgifter.

(67) Den begunstigelse, dvs. forhøjelsen af det tilladte støttebeløb, der gælder for SMV'er, er derfor ikke alene berettiget i betragtning af det bidrag, som disse virksomheder yder til at opnå mål af almen interesse, men også som følge af, at det i betragtning af deres positive rolle er nødvendigt at udligne de handicap, som de står over for. Det skal dog sikres, at begunstigelsen rent faktisk også kun indrømmes de virksomheder, som må kæmpe med disse handicap. Navnlig skal den anvendte definition af SMV begrænse begrebet SMV, således at dette kun omfatter de virksomheder, der frembyder de forventede positive virkninger, og som lider under de nævnte handicap. Den skal derfor ikke omfatte de mange større virksomheder, som ikke ubetinget frembyder de positive ydre virkninger, eller som ikke nødvendigvis er kendetegnet ved de handicap, som er typiske for SMV'er. Støtte til sådanne virksomheder fører med stor sandsynlighed til en yderligere fordrejning af konkurrencevilkårene og samhandelen mellem medlemsstaterne.

(68) Dette princip er anført i betragtning 22 til henstilling 96/280/EF, som har følgende ordlyd:"Der må derfor fastlægges ret strenge kriterier ved definitionen af SMV'er, hvis de foranstaltninger, som indføres til fordel for dem, reelt skal gavne de virksomheder, for hvilke størrelsen er et handicap."

Det ligger navnlig Kommissionen på sinde, at kriteriet om uafhængighed ikke omgås. For at sikre, at kun virksomheder, der reelt er SMV'er, omfattes af en ordning, er det nødvendigt at udelukke retlige enheder bestående af SMV'er, som danner en økonomisk gruppe, hvis markedsstyrke er større end en SMV's.

5.1.2. Virksomhedens størrelse

(69) EF-traktatens artikel 87, stk. 1, refererer til begrebet virksomhed for at definere en støttemodtager. Som Domstolen har bekræftet(19), behøver en virksomhed ikke nødvendigvis at udgøre en særskilt retlig enhed, men kan omfatte en gruppe af virksomheder. I forbindelse med anvendelsen af konkurrencereglerne skal virksomheder sidestilles med "økonomiske enheder". Det er derfor nødvendigt at undersøge forskellige faktorer såsom virksomhedernes ejerforhold, direktørernes identitet og graden af økonomisk integration.

(70) Den juridiske person, der har opnået de to former for støtte, er KNT. Ved procedurens indledning anførte Kommissionen, at den havde fået forelagt oplysninger, hvorefter KNT ikke skulle betragtes som den relevante virksomhed. Forskellige forhold tyder på, at støttemodtageren muligvis er større end den juridiske person KNT og muligvis omfatter andre virksomheder, som har tilknytning til Fritz Klausner.

(71) Af de virksomheder, hvori Fritz Klausner er til stede, driver tre virksomheder et savværk, nemlig KHI, KNT og KHT. KHI's savværksaktiviteter blev dog indstillet i 1996. Det skal undersøges, om KNT alene udgør "én økonomisk enhed", eller om de to andre savværker KNT og KHT kan betragtes som virksomheder, der i fællesskab udgør én økonomisk enhed:

- På grundlag af ejerforholdene

(72) Fritz Klausner råder over hele kapitalen i KNT og er også eneejer af KNT-GmbH, komplementaren i KNT. Fritz Klausner træffer således beslutning om både normale og særlige transaktioner i KNT.

(73) Fritz Klausner ejer alle andele i KHT-GmbH, komplementaren i KHT. Han ejer kun 20 % af kapitalen i KHT-KG. Den anden kommanditist i KHT er KHI. Fritz Klausner ejer 75 % af kapitalen i KHI, men har siden den 1. januar 1997 ikke længere haft stemmerettigheder på generalforsamlingen. Ifølge Tyskland er KHT-GmbH's ledelsesbeføjelser blevet begrænset, således at dette selskab nu skal opnå tre fjerdedele af KHT-deltagernes stemmerettigheder. Fritz Klausner kan således ikke alene træffe beslutning om de normale og særlige transaktioner i KHT, men skal have samtykke fra sin moder, Margarethe Klausner.

(74) Kommissionen bemærker imidlertid, at alle personer med andele i KHT-GmbH, i KHT, i KHI-GmbH og i KHI tilhører samme familie.

(75) Derudover kan det udledes af andre forhold, som Kommissionen redegjorde for ved procedurens indledning, at KNT og KHT har koordineret deres aktiviteter.

- På grundlag af den økonomiske integration

(76) Ved procedurens indledning redegjorde Kommissionen for de argumenter, som Tyskland havde fremført som dokumentation for, at KNT og KHT skulle betragtes som forskellige økonomiske enheder.

(77) Ifølge Tyskland har KNT og KHT på grund af deres særlige geografiske og logistiske karakteristika forskellige virksomhedskoncepter. De to virksomheder forfølger ikke de samme interesser og samarbejder ikke.

(78) KNT-savværket ligger i Wismar, en Østersøhavn af international betydning. KNT forarbejder træ af høj kvalitet fra de bedste nordeuropæiske regioner. Virksomheden køber dette kvalitetstræ med små knuder i navnlig Skandinavien, Rusland og de baltiske stater. Selskabet eksporterer sin produktion ad søvejen til Nederlandene, Belgien, Frankrig, Det Forenede Kongerige, Danmark, Nordafrika og Japan.

(79) KHT-savværket ligger i Friesau i det østtyske bjergområde. Virksomheden køber sine råvarer inden for en omkreds af 200 km og forarbejder navnlig tysk træ. Dette træ er af lavere kvalitet, og på grund af de højere transportomkostninger (jernbane og vej) er selskabets markeder begrænset til Tyskland, Italien og USA.

(80) Desuden har de to virksomheder ifølge Tyskland egne ledelses- og personaleafdelinger.

(81) Ved procedurens indledning havde Kommissionen anført en række forhold, hvoraf det kan udledes, at KNT's og KHT KG's aktiviteter er koordineret.

(82) På tidspunktet for procedurens indledning fandtes der på KNT's websted(20) et link til KHT's websted, idet de to virksomheders navne var anført under produktionsstederne. Det fremgik, at de havde hjemsted i Centraleuropa, hvorfra de forsyner aftagere overalt i verden. Begge blev beskrevet som virksomheder, der fremstiller træ af høj kvalitet til træforarbejdningsindustrien.

(83) I modsætning til Tysklands oplysninger syntes de to virksomheder i øvrigt at være fælles om visse ledelsesaktiviteter. Ifølge beskrivelsen på webstederne havde de en fælles salgschef, nemlig Anne Leibold, og en fælles indkøbschef, nemlig Matthias Wittkemper. Til så vigtige aktiviteter som køb af materialer og markedsføring havde KNT og KHT således de samme ledere og optræder følgelig som én virksomhed udadtil.

(84) Endelig repræsenterede KHT virksomheden KNT i forbindelse med visse virksomhedsfunktioner. Delstaten Mecklenburg-Vorpommerns beslutninger om tildelingen af investeringsstøtte til KNT til opførelse af savværket var adresseret til KNT "att." KHT.

(85) Tyskland har ikke taget konkret stilling til alle disse forhold. Der blev blot fremlagt en liste over de ledende medarbejdere hos KNT og KHT, hvorefter virksomhederne ikke har en fælles ledelse. Desuden forelagde Tyskland Kommissionen henholdsvis KNT's og KHT's aftaler med tre af deres underleverandører. De tyske myndigheder kom imidlertid ikke nærmere ind på de nævnte konkrete spørgsmål.

(86) KNT reagerede på disse konkrete spørgsmål, som sammenfattet i betragtning 48-51. Virksomheden bekræftede, at de to virksomheder forfølger forskellige økonomiske interesser og ikke er fælles om ledelsesfunktioner.

(87) Kommissionen er fortsat af den opfattelse, at der er tilstrækkelige forhold, der tyder på en koordinering af aktiviteterne mellem KNT og KHT. Efter procedurens indledning blev virksomhedernes websteder ændret. KNT har fremført, at det daværende link var blevet indsat i forbindelse med oprettelsen af et netværkssamarbejde i træsektoren, hvor forskellige producenter og underleverandører inden for træindustrien, der opererer uafhængigt af hinanden, kunne præsentere deres aktiviteter. Da projektet ikke lykkedes, er linket mellem KNT og KHT blevet fjernet. Kommissionen bemærker imidlertid, at på både KNT's og KHT's websted fremstilles begge virksomheder som de to produktionssteder. Desuden præsenteres begge som virksomheder, der leverer opskåret træ af høj kvalitet til kunder i Europa og i hele verden. I bemærkningerne fra tredjeparter blev det bekræftet, at både KNT og KHT er til stede i Centraleuropa, de nordiske lande og på alle markeder, hvor nordiske eller østrigske savværksvirksomheder er aktive. KNT og KHT har tilsyneladende ingen klart adskilte indkøbs- og underleverandørmarkeder. Selv hvis der var tale om en sådan adskillelse, vil det forhold, at hvert produktionssted er specialiseret inden for et bestemt markedssegment, ikke udelukke, at de indgår i den samme økonomiske enhed.

(88) Med hensyn til lederstillingerne i de to virksomheder blev deres websteder ændret, således at navnene Anne Leibold og Matthias Wittkemper kun optræder på listen over de ledende medarbejdere hos KHT. De blev fjernet fra den tilsvarende liste over ledende medarbejdere hos KNT på virksomhedernes websteder. Anne Leibold som salgschef og Matthias Wittkemper som indkøbschef fremgår ikke af den oversigt over de ledende medarbejdere hos KNT, som Tyskland forelagde for perioden 1. januar 1998 - 31. december 1999, men kun i forbindelse med KHT. Kommissionen fik ingen begrundelse for denne ændring; Kommissionen tvivler også på, at disse ændringer kan begrundes tilstrækkeligt. Heraf kan det ikke sluttes, at KNT og KHT ikke udfører ledelsesfunktioner i fællesskab.

(89) Det fremgår af bemærkningerne fra tredjeparter, at KNT og KHT opfattes som én og samme virksomhed og en af de største markedsaktører.

(90) På baggrund heraf når Kommissionen til den konklusion, at den juridiske person KNT ikke udelukkende kan betragtes som støttemodtager. På grundlag af de foreliggende oplysninger konkluderer Kommissionen, at den pågældende virksomhed er større og også omfatter KHT. Begge virksomheder er via en af deres deltagere rent faktisk forbundet med hinanden. De udøver den samme erhvervsaktivitet, indkøb og markedsføring er underlagt de samme ledere, og begge virksomheder optræder hver især på den anden virksomheds websted under overskriften "produktionssteder" (Werksstandorte).

5.2. Forenelighed af det samlede støttebeløb til opførelsen af savværket i Wismar

(91) Allerede ved procedurens indledning nåede Kommissionen til den konklusion, at der ikke var grund til at indlede en procedure med hensyn til investeringsstøtten på 43818000 DEM (22403787,65 EUR), investeringspræmien på 2635086 DEM (1347298 EUR) og den garanti med en støtteintensitet på 0,5 %, der blev stillet til opførelsen af savværket i Wismar, som kunne betragtes som allerede ydet støtte.

(92) Kommission tvivlede imidlertid på, at investeringspræmien på 2,5 mio. DEM var forenelig med fællesmarkedet. Der er i forbindelse med denne foranstaltning tale om en støtte i form af en skattelettelse, som automatisk indrømmes, når de retlige forudsætninger opfyldes, dvs. gennemførelsen af investeringen. Staten har ingen skønsbeføjelse med hensyn til indrømmelsen af skattelettelsen, da skattemyndighedernes afgørelse ikke skaber en subjektiv ret, men kun udgør en kontrol af, om betingelserne er opfyldt. Derfor skal tildelingstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor investeringen gennemføres. I det foreliggende tilfælde skal 1998 anses for at være det år, hvor denne foranstaltning blev truffet, da den blev ydet til investeringer, som blev gennemført i det pågældende år.

(93) Investitionszulagengesetz indeholder bestemmelser om skattelettelser i forbindelse med erhvervelse og opførelse af investeringsgoder og bygninger i virksomheder i de nye tyske delstater. I loven defineres modtagerne af investeringspræmien som økonomisk og organisatorisk afgrænsede virksomhedsenheder. I det foreliggende tilfælde er det udelukkende KNT, der er støttemodtager som omhandlet i Investitionszulagengesetz. I 1998 havde KNT under 250 ansatte og kunne således gøre krav på en investeringspræmie på 10 %. Investeringspræmien på 2,5 mio. DEM (1278229,70 EUR) er således omfattet af en godkendt støtteordning og udgør eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes.

(94) Kommissionen skal undersøge, om den samlede støtteintensitet er tilladt og ikke overskrider tærsklen for regionalstøtte. Det samlede støttebeløb til projektet udgjorde i 1998 42,79 %.

(95) I henstilling 96/280/EF er der fastsat følgende:"Hvis en virksomhed på datoen for balancen over- eller underskrider de anførte tærskler for antallet af ansatte eller de finansielle tærskler, medfører dette kun, at virksomheden får eller mister status som SMV hvis over- eller underskridelsen finder sted i to på hinanden følgende regnskabsår."

(96) Det referenceår, der skal lægges til grund, er 1997, da datoen for balancen falder i dette år. Støttemodtageren havde 167 ansatte i dette år, men en samlet balance på [...] EUR og en omsætning på [...] EUR, hvorved tærsklerne i henhold til definitionen af SMV blev overskredet. Dette gentog sig imidlertid ikke i to på hinanden følgende regnskabsår, da tærsklen og loftet for SMV'er med en medarbejderstyrke på 159 ansatte og en samlet balance på [...] EUR ikke blev overskredet i 1996.

(97) Støttemodtageren mistede således ikke sin status som SMV i 1998 og var på tidspunktet for støttens tildeling i dette år forsat en SMV. Den støtte, der blev ydet til opførelsen, er således i overensstemmelse med tærsklen for regionalstøtte. Alle støtteforanstaltninger blev ydet på grundlag af godkendte ordninger og udgør eksisterende støtte.

5.3. Forenelighed af det samlede støttebeløb til udvidelsen af savværket

(98) Allerede ved procedurens indledning nåede Kommissionen til den konklusion, at der i forbindelse med investeringsstøtten på 8879000 DEM (4539760 EUR) til udvidelsen af projektet er tale om eksisterende støtte. Proceduren blev derfor indledt med hensyn til de øvrige foranstaltninger til udvidelsesprojektet.

(99) Det rentelettede lån på 8549999,60 DEM (4371545,98 EUR), svarende til en støtteintensitet på 0,14 %, blev ydet i 1999. Foruden de foranstaltninger, der på daværende tidspunkt allerede var ydet til samme projekt, udgør støtteintensiteten i forbindelse med foranstaltningerne til udvidelsesprojektet 14,55 % af de støtteberettigede omkostninger og ligger således under den tærskel på 35 %, der gælder for store virksomheder i henhold til regionalstøttekortet. Uafhængigt af støttemodtagerens størrelse er det rentelettede lån således omfattet af en godkendt støtteordning og kan betragtes som eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes.

(100) Lånet på 6949999,99 DEM (3553478,57 EUR) på grundlag af "KfW-Umweltprogramm" med et støtteelement på 186971,46 DEM (95597 EUR) blev ligeledes ydet i 1999. Dets støtteintensitet udgør 0,3 % af de støtteberettigede omkostninger. Det rentelettede lån må betragtes som eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes, da den samlede støtteintensitet på daværende tidspunkt lå under 35 %.

(101) Investeringspræmien på 7775095 DEM (3965117,11 EUR) anses for at være ydet i 1999, da den pågældende investering blev foretaget i dette år. Dens støtteintensitet udgør 12,58 % af de støtteberettigede omkostninger. Investeringspræmien må betragtes som eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes.

(102) Garantien på 80 % i forbindelse med et støttebeløb på 51000 DEM (26075,89 EUR) blev ydet i 1999. Den har en støtteintensitet på 0,08 % af de støtteberettigede omkostninger. Garantien på 80 % må betragtes som eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes.

(103) Investeringspræmien på 3385492 DEM (1730974,57 EUR) blev ydet i 2000, da de pågældende investeringer blev foretaget i dette år. Dens støtteintensitet udgør 5,5 % af de støtteberettigede omkostninger. Investeringspræmien må betragtes som eksisterende støtte under forudsætning af, at kumuleringsbestemmelserne overholdes.

(104) Den samlede støtteintensitet i forbindelse med foranstaltningerne til udvidelsesprojektet udgør 33,05 %. Uafhængigt af støttemodtagerens størrelse er alle foranstaltninger derfor i overensstemmelse med kumuleringsbestemmelserne. Desuden skal støttemodtagerens bidrag til finansieringen af de produktive investeringer mindst udgøre 25 %, som det kræves i punkt 4.2 i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte(21) fra den 1. januar 2000, den dato, hvor Tyskland gennemførte passende foranstaltninger som foreslået af Kommissionen. Dette blev bekræftet af Tyskland ved brev af 26. september 2002. Kommissionen er derfor nået til den konklusion, at der i forbindelse med støtten til udvidelsesprojektet er tale om eksisterende støtte.

6. KONKLUSION

(105) I beslutning 2002/468/EF havde Kommissionen fortolket Investitionszulagengesetz fejlagtigt. Den har derfor besluttet at trække beslutning 2002/468/EF, som var baseret på en åbenbar retlig fejl fra Kommissionens side, tilbage. Efter vedtagelsen af den nævnte beslutning har Tyskland desuden forelagt nye oplysninger vedrørende den støtte, der er ydet til investeringsprojektet. På grundlag af disse oplysninger og det vedlagte materiale er Kommissionen nået til den konklusion, at støtten til KNT til opførelses- og udvidelsesprojektet er omfattet af eksisterende ordninger og dermed udgør eksisterende støtte -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Beslutning 2002/468/EF trækkes herved tilbage.

Artikel 2

Nedenstående støtte, som Tyskland har ydet til fordel for Klausner Nordic Timber GmbH & Co KG, er eksisterende støtte:

a) investeringspræmien på 2,5 mio. DEM (1278229,70 EUR) til opførelse af savværket i Wismar

b) det rentelettede lån på 6949999,90 DEM (3553478,52 EUR) på grundlag af "KfW-Umweltprogramm" til udvidelsen af savværket i Wismar

c) investeringspræmien på 7775095 DEM (3975342,95 EUR) til udvidelsen af savværket i Wismar

d) garantien på 80 % til dækning af et lån på 12750000 DEM (6518971,49 til udvidelsen af savværket i Wismar

e) investeringspræmien på 3385492 DEM (1730974,57 EUR) til udvidelsen af savværket i Wismar.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. december 2002.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT C 219 af 4.8.2001, s. 3.

(2) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

(3) Sml. 1994 I, s. 4635.

(4) EFT C 213 af 23.7.1996, s. 4.

(5) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(6) Se fodnote 1.

(7) EFT L 165 af 24.6.2002, s. 15.

(8) Komplementaren hæfter med hele sin formue for et kommanditselskabs forpligtelser og har i henhold til § 161, § 164 i Ö-HGB og HGB ret til at lede og tegne selskabet.

(9) Kommanditisten hæfter kun med sit kommanditindskud. Han har i henhold til § 164 i HGB hverken ret til at lede eller tegne selskabet. Dog skal han give sit samtykke til, at komplementaren udfører en forretning, der rækker ud over den normale erhvervsmæssige virksomhed.

(10) Kommissionens brev af 26. januar 1999 (SG(99) D/582) N 100/98, se også EFT C 80 af 24.3.1999, s. 3.

(11) Investitionszulagengesetz 1996, N 494/95, Kommissionens brev af 27.12.1995 (SG(95) D/17154).

(12) EFT C 184 af 21.7.1992 (N 627/1991).

(13) NN 109/93, SG(94) D/372 af 14.1.1994 (EFT C 373 af 29.12.1994, s. 3).

(14) N 287/91, beslutning af 3.7.1991.

(15) I dette beløb indgår KfW-lånet på 8549999,60 DEM (4371545,38 EUR) og en del af det lån, der blev ydet på grundlag af "KfW-Umweltprogramm".

(16) Se Domstolens dom af 14. november 1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. 1984, s. 3809.

(17) 27. Rahmenplan der Gemeinschaftsaufgabe, Investitionszulagengesetz, delstaten Mecklenburg-Vorpommerns garantiordning.

(18) Støtte N 613/96, godkendt ved Kommissionens beslutning af 18. december 1998.

(19) Se fodnote 18.

(20) http://www.knt.de/, 21.5.2001.

(21) EFT C 74 af 10.3.1998, s. 9