This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32003D0879
2003/879/EC: Commission Decision of 24 June 2003 on State aid which the Netherlands proposes to implement to assist NV Huisvuilcentrale Noord-Holland (HVC) (Text with EEA relevance) (notified under document number C(2003) 1909)
2003/879/EF: Kommissionens beslutning af 24. juni 2003 om den støtteforanstaltning Nederlandene påtænker at iværksætte til fordel for NV Huisvuilcentrale Noord-Holland (HVC) (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1909)
2003/879/EF: Kommissionens beslutning af 24. juni 2003 om den støtteforanstaltning Nederlandene påtænker at iværksætte til fordel for NV Huisvuilcentrale Noord-Holland (HVC) (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1909)
EUT L 327 af 16.12.2003, p. 39–45
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
In force
2003/879/EF: Kommissionens beslutning af 24. juni 2003 om den støtteforanstaltning Nederlandene påtænker at iværksætte til fordel for NV Huisvuilcentrale Noord-Holland (HVC) (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2003) 1909)
EU-Tidende nr. L 327 af 16/12/2003 s. 0039 - 0045
Kommissionens beslutning af 24. juni 2003 om den støtteforanstaltning Nederlandene påtænker at iværksætte til fordel for NV Huisvuilcentrale Noord-Holland (HVC) (meddelt under nummer K(2003) 1909) (Kun den nederlandske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2003/879/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 88, stk. 2, første afsnit, under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, litra a), efter at have opfordret interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger i overensstemmelse med disse artikler(1), og ud fra følgende betragtninger: 1. SAGSFORLØB (1) Ved brev af 27. november 2001 underrettede Nederlandene i overensstemmelse med traktatens artikel 88, stk. 3, Kommissionen om den støtte, som Nederlandene påtænker at yde til bygningen af en containerterminal. Meddelelsen blev registreret i Kommissionens generalsekretariat den 5. december 2001 under nr. N 840/2001. Ved brev af 5. februar 2002 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger. Den 26. marts 2002 blev der afholdt et teknisk møde mellem repræsentanter for de nederlandske myndigheder og GD TREN. Svarene fra de nederlandske myndigheder blev modtaget henholdsvis den 28. maj og den 5. juni 2002 og registreret under nr. SG (2002) A/5441 og GD TREN A/59943. (2) Ved brev af 17. juli 2002 underrettede Kommissionen de nederlandske myndigheder om sin beslutning om at indlede proceduren efter traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende denne støtteforanstaltning. Denne procedure blev registreret under nr. C 51/2002. (3) Kommissionens beslutning om at indlede proceduren blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger. (4) De nederlandske myndigheder sendte deres bemærkninger til Kommissionen ved brev af 11. oktober 2002, som blev registreret den 16. oktober 2002. (5) Kommissionen modtog ingen bemærkninger fra interesserede parter. 2. DETALJERET BESKRIVELSE AF STØTTEN 2.1. Formål (6) Formålet med støtten er at fremme transport af husholdningsaffald ad vandvejen i stedet for ad landevej ved at bygge en containerterminal i Alkmaar (provinsen Noord-Holland). Denne terminal, som fortrinsvis skal anvendes til omladning af husholdningsaffald fra kommunerne, befinder sig i umiddelbar nærhed af et forbrændingsanlæg i Alkmaar og har været i drift siden april 2001. Terminalen skal være et vigtigt led i transportkæden ad vandvejen fra kommunen Zaanstad og provinsen Flevoland til Alkmaar. De samlede udgifter til bygningen af terminalen andrager 7714262 EUR. Terminalen består af en kajmur langs med Noordhollands Kanaal, en mobil containerkran og et område til omladning af gods. 2.2. Modtager (7) Støttemodtageren er NV Huisvuilcentrale Noord-Holland, i det følgende benævnt "HVC". HVC driver et anlæg til forbrænding af husholdningsaffald, der skal bortskaffes. HVC er et aktieselskab, hvis aktier ejes af kommuner og kommunesammenslutninger i den nordlige del af Noord-Holland og i Flevoland samt af et offentligt elselskab(3). Kommunerne oprettede HVC for at kunne bortskaffe det affald, de indsamler. HVC's kerneaktivitet er at drive et stort affaldsforbrændingsanlæg i Alkmaar. HVC forbrænder ca. 465000 ton affald pr. år. (8) De kommuner, som ligger i kort afstand fra HVC's affaldsforbrændingsanlæg, transporterer selv deres husholdningsaffald til HVC med renovationsvogne. For de øvrige kommuner driver HVC omladningsstationer i Almere, Den Helder, Lelystad, Noordoostpolder, Oudeschild, Zaanstad og Urk, og HVC er ansvarlig for transporten fra omladningsstationerne til forbrændingsanlægget i Alkmaar. I fem år efter ibrugtagningen af terminalen er HVC forpligtet til hvert år at transportere mindst 115000 ton affald fra Lelystad og mindst 35000 ton fra Zaanstad ad indre vandveje. Hvis HVC ikke er i stand til at opfylde betingelserne for ydelsen af støtten, kan provinsen kræve beløbet tilbagebetalt i henhold til "Algemene wet bestuursrecht" (almen forvaltningslov). (9) HVC vælter alle transport- og omladningsudgifter over på kommunerne ved hjælp af en udligningstakst. Kommunerne finansierer disse udgifter ved at opkræve afgifter på byaffald. Transporten ad vandvejen medfører en forhøjelse af de transportafgifter, som kommunerne betaler, på ca. 3,60 EUR pr. ton, hvilket er et anseligt beløb i forhold til det samlede afgiftsbeløb (ca. 12,90 EUR pr. ton i 2001) og svarer til en stigning på ca. 28 %. (10) Investeringsstøtten vil reducere HVC's udgifter til transporten til forbrændingsanlægget og dermed mindske den pris, som kommunerne skal betale. Kommunernes transportudgifter vil således kun stige med 1,80 EUR pr. ton (ca. 14 % af prisen), et beløb, som kommunerne måske kan betale uden at indføre højere affaldsafgifter. Ifølge de nederlandske myndigheder ville projektet ikke kunne gennemføres uden bidrag fra provinsen, og det måtte i så fald opgives. (11) Som modydelse for støtten skulle HVC bygge og drive containerterminalen i Alkmaar (som har været i drift siden april 2001), som også kan anvendes til omladningsaktiviteter for tredjeparter. HVC bliver ejer af terminalen og skal ifølge sine egne forretningsbetingelser kunne tilbyde omladningstjenester. Der er ikke fastsat nogen krav om, hvordan terminalen skal drives. HVC udfører forskellige typer aktiviteter: affaldsforbrænding, transport og drift af omladningsstationer. 2.3. Støtteberettigede udgifter og støtteintensitet (12) Støtten består af et engangsbeløb til investeringer fra provinsen Noord-Holland. De støtteberettigede udgifter vedrører en direkte investering i opførelsen af en multifunktionel containerterminal i Alkmaar. Investeringsudgifterne til terminalen andrager 7714262 EUR. Støtten andrager 5309226 EUR. Støtteprocenten er således 68,82 %. 2.4. Begrundelse for indledning af proceduren (13) Kommissionens beslutning om at indlede den i traktatens artikel 88, stk. 2, fastsatte procedure og at anmode Nederlandene om yderligere oplysninger blev truffet efter en første undersøgelse af det anmeldte støtteprojekt. Der var især støttens proportionalitet, der vakte bekymring. Kommissionen betragter normalt statsstøtte med en støtteintensitet på over 50 % for transportinfrastrukturer som uforenelig med traktaten, medmindre det bevises, at den primære støttemodtager ikke kan tilvejebringe et større beløb(4), og at projektet ikke vil blive gennemført uden den påtænkte støtte. (14) Kommissionen har navnlig udtrykt tvivl med hensyn til følgende punkter: a) nødvendigheden og proportionaliteten af en støtteintensitet på 68,82 % for projektets gennemførelse, da containerterminalen allerede er bygget og har været i drift siden april 2001 b) terminalens mulige indvirkning på andre terminaler til transport ad indre vandveje c) terminalens mulige indvirkning på markedet for bortskaffelse og genvinding af affald d) driftsmåden efter de første fem år. 3. KOMMENTARER FRA DE NEDERLANDSKE MYNDIGHEDER (15) De nederlandske myndigheder anfører, at det netop var, fordi provinsen Noord-Holland var rede til via den anmeldte støtte at bidrage til udgifterne til transport ad vandvejen, at de kommuner, som samarbejder inden for rammerne af HVC, besluttede udelukkende at benytte denne transportform og at bygge containerterminalen. (16) Da alle transport- og omladningsudgifter afholdes af det offentlige, mener de nederlandske myndigheder, at HVC hverken direkte eller indirekte drager fordel af tilskuddet. Hvis tilskuddet blev betragtet som støtte, ville støtteintensiteten variere fra 68,8 % (hvis tilskuddet udelukkende gælder for Alkmaar) til 27,3 % (hvis tilskuddet gælder for hele projektet og dermed også for faciliteterne i bl.a. Zaanstad og Lelystad). (17) Terminalen i Alkmaar har på grund af sin beliggenhed ingen indvirkning på andre terminaler for transport ad vandvejen. Det anføres, at det næsten udelukkende er langs med Noordzeekanaal mellem Ijmuiden og Amsterdam, at der er et regionalt behov for terminalkapacitet. Grunden hertil er, at det er meget billigere at transportere gods, som ankommer til Nederlandene med søgående fartøjer, ad vej end ad indre vandveje. Ved transport ad indre vandveje skal godset nemlig som regel omlades to gange (først fra det søgående fartøj til et fartøj til sejlads på indre vandveje og dernæst fra dette fartøj til en lastvogn med henblik på det endelige bestemmelsessted), mens gods, der transporteres ad vej, kun behøver at blive omladet én gang (fra det søgående fartøj til lastvognen). Dette fremgår også tydeligt af det faktum, at der ikke er foretaget omladninger af gods tilhørende tredjeparter, siden terminalen i Alkmaar blev taget i brug i april 2001. (18) Tilskuddet vil udelukkende blive anvendt til dækning af udgifterne til transport og omladning af husholdningsaffald fra kommunerne og ikke til finansiering af HVC's affaldsforbrændingsaktiviteter. Det er endvidere højst usandsynligt, at andet affald end det af aktionærerne leverede husholdningsaffald, som forbrændes i HVC's forbrændingsanlæg, vil blive transporteret med fartøjer til sejlads på indre vandveje. Terminalen medfører derfor heller ingen fordele for HVC i forhold til andre affaldsforbrændingsanlæg. De nederlandske myndigheder anfører videre, at HVC i hvert tilfælde ikke opererer på markedet for forbrænding af affald bestemt til nyttiggørelse. (19) Endelig anfører de nederlandske myndigheder, at terminalen vil blive drevet på samme måde efter de første fem år. Den eneste forskel er, at HVC ikke længere er forpligtet til at transportere bestemte mængder husholdningsaffald ad vandvejen. Der er dog ingen grund til at antage, at HVC's aktionærer efter fem år vil beslutte at ophøre med at transportere affald ad indre vandveje. Der vil heller ikke ske nogen ændringer med hensyn til tredjeparters eventuelle brug af terminalen. 4. VURDERING AF STØTTEFORANSTALTNINGEN 4.1. Ydelse af støtte i den i traktatens artikel 87, stk. 1, nævnte forstand (20) I traktatens artikel 87, stk. 1, er det fastsat, at "statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, er uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne". (21) Traktatens bestemmelser om statsstøtte gælder udelukkende for virksomheder. Begrebet virksomhed omfatter enhver enhed, som udøver økonomisk virksomhed, uanset denne enheds retlige status og finansieringsmåde(5). Aktiviteter, som består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et bestemt marked, skal betragtes som erhvervsmæssig virksomhed(6). (22) Fællesskabets bestemmelser om statsstøtte gælder udelukkende for foranstaltninger, som opfylder alle de kriterier, der er nævnt i traktatens artikel 87, stk. 1. 4.1.1. Overførsel af statsmidler (23) Som følge af den anmeldte foranstaltning modtager HVC offentlig støtte til bygning af en terminal i Alkmaar. Det er således klart, at den anmeldte foranstaltning omfatter overførsel af statsmidler. 4.1.2. Begunstigelse af visse virksomheder (24) Støtten medfører ingen fordele for HVC med hensyn til transport og omladning af husholdningsaffald fra kommunerne, da støtten udelukkende anvendes til at sænke den pris, kommunerne skal betale. (25) Tilvejebringelsen af en containerterminal giver ganske vist HVC en målelig økonomisk fordel i forhold til konkurrenterne på markedet for terminaltjenester (udbydelse af omladningstjenester til tredjeparter), selv om infrastrukturen vil være åben for alle potentielle brugere på normale markedsvilkår. Som følge af den foreslåede foranstaltning modtager HVC et tilskud fra staten til dækning af udgifterne til investering i en terminal for kombineret transport, mens andre indenlandske virksomheder eller virksomheder fra andre medlemsstater, som er aktive på dette område, ikke modtager et sådant tilskud. 4.1.3. Selektivitet (26) Støtteforanstaltningen begunstiger en bestemt virksomhed, nemlig HVC, og har dermed selektiv karakter. 4.1.4. Virkninger for samhandelen og fordrejning af konkurrencevilkårene (27) Med hensyn til affald til bortskaffelse har medlemsstaterne i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 af 1. februar 1993 om overvågning af og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab(7), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2557/2001(8), visse beføjelser til at begrænse grænseoverskridende transport med henblik på at gennemføre principperne om nærhed, prioritering af nyttiggørelse og tilstrækkelig egenkapacitet. Disse principper gælder ikke for overførsel af affald til genvinding, som vil kunne udføres af en anden virksomhed i Fællesskabet. HVC's aktiviteter med hensyn til affald bestemt til bortskaffelse (transport, omladning og forbrænding) har således allerhøjest en meget begrænset indvirkning på samhandelen mellem medlemsstaterne. (28) Containerterminalen i Alkmaar vil også kunne benyttes til omladning af gods tilhørende tredjeparter. HVC vil således operere på markedet for drift af containerterminaler, som er liberaliseret i overensstemmelse med de almindelige bestemmelser om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser, jf. traktatens artikel 43 og 49. Det kan derfor ikke udelukkes, at samhandelen mellem medlemsstaterne kan påvirkes heraf. (29) I betragtning af ovenstående konkluderer Kommissionen, at den anmeldte støtteforanstaltning skal betragtes som støtte i den i traktatens artikel 87, stk. 1, nævnte forstand og er uforenelig med fællesmarkedet, medmindre den falder ind under en af de i traktaten fastsatte undtagelsesbestemmelser. Kommissionen tager desuden i betragtning, at der ifølge artikel 87, stk. 1, under visse omstændigheder kan ydes støtte i henhold til andre traktatbestemmelser (f.eks. artikel 73). 4.2. Retsgrundlag for vurderingen (30) Traktatens artikel 73 fastsætter, at støtteforanstaltninger er forenelige med traktaten, hvis de modsvarer behovet for en samordning af transportvæsenet. Begrebet samordning i artikel 73 omfatter mere end fremme af udviklingen af en industri, idet det indebærer en form for statslig planlægning. (31) Generelt er tilrådighedsstillelsen af infrastruktur til indlandsskibsfarten en statslig opgave, som falder inden for rammerne af statens kompetence med hensyn til rumlig planlægning og udvikling af et integreret og bæredygtigt transportsystem. Investeringer i transportinfrastruktur er derfor ikke udelukkende et resultat af kommercielle overvejelser hos en virksomhed, der opererer på markedet for levering af transportinfrastruktur. Kommissionen mener derfor, at der kan være et behov for statslig indgriben, navnlig når det drejer sig om samordning af foranstaltninger vedrørende investeringer i infrastruktur til indlandsskibsfart, da det er usandsynligt, at markedet selv vil foretage de nødvendige investeringer ud fra rent kommercielle overvejelser. (32) Som Kommissionen allerede bemærkede i sin beslutning af 17. juli 2002 om at indlede proceduren i traktatens artikel 88, stk. 2, er det derfor traktatens artikel 73, som er det rette juridiske grundlag for analysen af støtten til infrastrukturinvesteringer i omladningsfaciliteter for indlandsskibsfarten og for vurderingen af støttens forenelighed med fællesmarkedet. (33) Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1107/70 af 4. juni 1970 om støtte, som ydes inden for sektoren for transporter ad jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje(9), senest ændret ved forordning (EF) nr. 543/97(10), gennemføres traktatens artikel 73, og der fastsættes specifikke undtagelser for støtteforanstaltninger, som anses for at være nødvendige for at samordne indlandstransporten. For indlandsskibsfarten udløb disse undtagelser dog den 31. december 1999 i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2255/96 af 19. november 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1107/70(11). Da der ikke findes nogen afledt lovgivning(12), mener Kommissionen, at artikel 73 kan anvendes direkte på investeringsstøtte til vandvejstransport. (34) Kommissionen vil derfor anvende artikel 73 ved vurderingen af den anmeldte støtte til opførelse af en containerterminal i Alkmaar. (35) Normalt stiller Kommissionen tre krav, som skal opfyldes, for at støtten kan anses for at modsvare behovet for samordning af transporten som fastsat i traktatens artikel 73(13): a) bidraget fra staten til den samlede finansiering er nødvendigt for at gennemføre projektet eller aktiviteten i Fællesskabets interesse b) der skal være adgang til den infrastruktur, hvortil der ydes støtte, på lige vilkår c) støtten må ikke medføre konkurrenceforvridning på en måde, der strider mod den fælles interesse. a) Støttens nødvendighed og proportionalitet (36) Fællesskabet har i nogen tid ført en politik, som går ud på at fremme udviklingen af et afbalanceret intermodalt transportsystem og at mindske vejgodstrafikken og øge anvendelsen af andre mere miljøvenlige transportformer(14). Kommissionens hvidbog om transportpolitikken(15) fastslår, at transport ad indre vandveje er mindre skadelig for miljøet end transport ad vej. Endvidere tager det nye Marco Polo-forslag(16) sigte på at flytte den forventede stigning i den internationale vejgodstransport på 12 milliarder tonkilometer pr. år fra de overbelastede veje til nærsøfart, jernbaner og indre vandveje. (37) Efter Kommissionens opfattelse vil det kun være muligt at oprette et intermodalt og bæredygtigt transportsystem, hvis infrastrukturinvesteringerne prioriteres. Godstransport ad vandvejen kræver ofte dyrt og specialiseret udstyr, som ikke er nødvendigt ved vejtransport. Hvis der ydes støtte til finansieringen af sådant udstyr, kan transporten ad indre vandveje konkurrere finansielt med vejtransporten. Hvis det offentlige ikke bidrog til finansieringen af infrastrukturer til intermodale terminaler, ville de økonomiske aktører ikke investere i dem, da rentabiliteten ikke kan garanteres uden midler fra det offentlige. I det foreliggende tilfælde er opførelsen af en containerterminal, i betragtning af den relativt lave industritæthed i Alkmaar-regionen, ikke specielt lønsom set fra et kommercielt synspunkt. (38) Transport af husholdningsaffald ad vandvejen i stedet for ad vej øger driftsomkostningerne, hvoraf størstedelen skyldes opførelsen af terminalen i Alkmaar. Selv med tilskuddet fra provinsen må de berørte kommuner hvert år afholde betydelige merudgifter til transport ad vandvejen. Hvis der ikke blev ydet tilskud, ville transporten af affald til HVC stadigvæk finde sted ad vej. (39) De nederlandske myndigheder anfører, at støtteintensiteten kun ville være på 27,3 %, hvis alle de investeringer, som var nødvendige for at transportere affaldet ad vandvejen (faciliteter i Zaanstad og Lelystad), blev taget i betragtning. Kommissionen deler ikke denne opfattelse, da tilskuddet fra provinsen Noord-Holland udelukkende vedrører bygningen af containerterminalen i Alkmaar, som har været i drift siden april 2001 og blev anmeldt som et enkeltprojekt. Støtteniveauet er derfor på 68,8 % af udgifterne til terminalen. (40) Kommissionen mener dog, at et så højt støtteniveau er nødvendigt for at virkeliggøre projektet, og at det er berettiget på grund af de med foranstaltningen forbundne miljøfordele, som er i Fællesskabets interesse. I denne sammenhæng er det også vigtigt at bemærke, at støtten vil føre til en mindre omfattende forhøjelse af den transportafgift, som HVC overdrager til kommunerne at betale. Den egentlige støtte til HVC er således mindre, da en betydelig del af støtten føres over til kommunerne i form af en mindre omfattende forhøjelse af transportafgiften. Hvad dette punkt angår, kræver Kommissionen, at de nederlandske myndigheder hvert år forelægger den en rapport, som viser, at støtten rent faktisk er blevet ført over til kommunerne i overensstemmelse med bestemmelserne i betragtning 9 og 10 i denne beslutning. b) Adgang til den subsidierede infrastruktur på lige vilkår (41) Containerterminalen anvendes fortrinsvis til omladning af husholdningsaffald fra kommunerne med henblik på at fremme transporten ad indre vandveje i stedet for ad vej. Terminalen er dog også egnet til omladning, på lige vilkår og til markedspris, af gods tilhørende tredjeparter. Ifølge de anmeldte vilkår for tildelingen af støtten skal HVC navnlig sikre, at omladningen tilbydes tredjeparter til konkurrencedygtige priser og udføres i et konkurrencedygtigt tempo, at der er tilstrækkelig lager- og omladningskapacitet, og at åbningstiderne opfylder markedskravene. (42) Provinsen Noord-Holland har krævet, at HVC i fem år transporterer bestemte mængder husholdningsaffald ad vandvejen. Der er dog ingen grund til at antage, at HVC's aktionærer efter denne periode vil beslutte at opgive denne ordning. c) Ingen utilladelig konkurrenceforvridning (43) Med hensyn til HVC's mulige aktivitet på markedet for containerterminaler skal det bemærkes, at tredjeparter siden april 2001 har udvist meget ringe eller ingen interesse for brugen af terminalen i Alkmaar, skønt der ikke findes andre faciliteter til omladning af containere i Alkmaar-regionen. Heraf kan konkluderes, at Alkmaar-terminalens eventuelle indvirkning på andre terminaler vil være meget begrænset. (44) De nederlandske myndigheder anfører, at støttemodtageren ikke er aktiv på markedet for affald til nyttiggørelse. På baggrund af oplysningerne på HVS's netsted(17) kan det dog ikke helt udelukkes, at støttemodtageren har en vis interesse i dette marked. (45) Kommissionen har ikke modtaget nogen bemærkninger fra berørte tredjeparter. Kommissionen formoder derfor, at konkurrenter, som driver eksisterende terminaler eller er aktive på markedet for affald til nyttiggørelse, ikke betragter støtteprojektet som en trussel mod deres konkurrenceposition på markedet. (46) Kommissionen mener derfor, at miljøfordelene ved projektet vil være betydeligt større end de eventuelle følger for konkurrencen, og at støtten derfor ikke vil fordreje konkurrencen på en måde, der strider mod den fælles interesse. (47) Heraf følger, at den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for ved indledningen af proceduren, ikke længere er til stede. 5. KONKLUSION (48) På basis af ovenstående konkluderer Kommissionen, at støtteforanstaltningen er forenelig med traktaten i den i artikel 73 nævnte forstand - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Den anmeldte støtteforanstaltning, som Nederlandene påtænker at iværksætte til fordel for HVC, er forenelig med traktaten i den i artikel 73 nævnte forstand. Artikel 2 Nederlandene skal én gang om året forelægge Kommissionen en rapport, hvoraf det fremgår, at tilskuddet fra provinsen virkelig anvendes til at mindske kommunernes merudgifter til transport af husholdningsaffald ad vandvejen. I rapporten anføres også de omladningstjenester, som HVC udfører for tredjeparter, samt HVC's fortjeneste af denne aktivitet. Artikel 3 Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene. Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juni 2003. På Kommissionens vegne Loyola De Palacio Næstformand (1) EFT C 212 af 6.9.2002, s. 2. (2) Se fodnote 1. (3) Energie Noord West (ENW) har en minoritetsandel på 15 % i HVC. (4) Kommissionens beslutning af 31. januar 2001, N 597/2000, Nederlandene (EFT C 102 af 31.3. 2001, s. 8); Kommissionens beslutning af 14. september 2001, N 208/2000, Nederlandene, SOIT (EFT C 315 af 4.11.2000, s. 22); Kommissionens beslutning af 15 november 2000, N 755/1999, Italien, Bozen (EFT C 71 af 3.3.2001, s. 71). (5) Domstolens dom af 23. april 1991, sag C-41/90, Höfner og Elser mod Macrotron, Sml. 1991 I, s. 1979, præmis 21; Domstolens dom af 18. juni 1998, sag C-35/96, Kommissionen mod Italien, Sml. 1998 I, s. 3851, præmis 36. (6) Domstolens dom af 16. juni 1987, sag 118/85, Kommissionen mod Italien, Sml. 1987, s. 2599, præmis 3. (7) EFT L 30 af 6.2.1993, s. 1. (8) EFT L 349 af 31.12.2001, s. 1. (9) EFT L 130 af 15.6.1970, s. 1. (10) EFT L 84 af 26.3.1997, s. 6. (11) EFT L 304 af 27.11.1996, s. 3. (12) Kommissionens beslutning af 14. september 2000, N 208/2000, Nederlandene, SOIT (EFT C 315 af 4.11.2000, s. 22); Kommissionens beslutning af 20. juni 2001, N 219/2001, Østrig, Pilotprogrammer Donau (EFT C 244 af 1.9.2001, s. 2), og Kommissionens beslutning af 31. januar 2001, N 597/2000, Nederlandene, Støtteordning for særlige industritilslutninger til de indre vandveje (EFT C 102 af 31.3.2001, s. 8). (13) Ibidem. Se også KOM(2000) 5 endelig af 26.7.2000, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om støtte til samordning af transport ad jernbane, landevej og indre vandveje. (14) Se Kommissionens grønbog om fair og effektiv prissætning på transportområdet, KOM(95) 691 af 20. december 1995, Kommissionens hvidbog om fair betaling for brug af infrastruktur, KOM(1998) 466 af 22. juli 1998, og Rådets resolution af 14. februar 2000 om fremme af intermodalitet og intermodal godstransport i Den Europæiske Union (EFT C 56 af 29.2.2000, s. 1). (15) Den europæiske transportpolitik frem til 2010 - De svære valg, KOM(2001) 370 af 12. september 2001. (16) KOM(2002) 54 endelig udg. af 4. februar 2002. (17) http://www.huisvuilcentrale.nl "Vore produkter, som sælges og genanvendes, er kompost, vedvarende energi (elektricitet og varme), skrot, øvrige metaller, bundaske og flyveaske ...".