EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0743

2003/743/EF: Kommissionens beslutning af 14. oktober 2003 om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004 (meddelt under nummer K(2003) 3708)

EUT L 268 af 18.10.2003, p. 77–80 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2004

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/743/oj

32003D0743

2003/743/EF: Kommissionens beslutning af 14. oktober 2003 om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004 (meddelt under nummer K(2003) 3708)

EU-Tidende nr. L 268 af 18/10/2003 s. 0077 - 0080


Kommissionens beslutning

af 14. oktober 2003

om listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme og for kontrol med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004

(meddelt under nummer K(2003) 3708)

(2003/743/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets beslutning 90/424/EØF af 26. juni 1990 om visse udgifter på veterinærområdet(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003(2), særlig artikel 24, stk. 5, og artikel 32, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Nogle medlemsstater og tiltrædende lande har indgivet programmer til Kommissionen om udryddelse og overvågning af dyresygdomme, som de ønsker at modtage EF-tilskud til.

(2) I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(3) skal programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme finansieres via Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen. Finanskontrollen af foranstaltningerne foretages i henhold til artikel 8 og 9 i nævnte forordning.

(3) Ved udarbejdelsen af listen over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004, og fastsættelsen af procentsatsen og beløbet for tilskuddet til de enkelte programmer skal der tages hensyn til både hvert enkelt programs interesse for EF og de disponible bevillinger.

(4) Ved udarbejdelsen af listen over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004, og fastsættelsen af procentsatsen og beløbet for tilskuddet til de enkelte programmer skal der tages hensyn til hvert enkelt programs interesse for EF, dets overensstemmelse med de tekniske bestemmelser i Fællesskabets relevante veterinærlovgivning og de disponible bevillinger.

(5) I henhold til artikel 32 i tiltrædelsestraktaten af 2003 skal de nye medlemsstater behandles på samme måde som de nuværende medlemsstater hvad angår veterinærudgifter.

(6) Der kan dog ikke indgås finansielle forpligtelser over 2004-budgettet for nogen af de berørte programmer, før den pågældende nye medlemsstat er tiltrådt. Dertil kommer, at der også via andre EF-instrumenter kan gives tilskud til udryddelse af visse sygdomme i de tiltrædende lande.

(7) Kommissionen har gennemgået hvert af de programmer, der er forelagt, såvel fra et veterinært som et finansielt synspunkt, og den er indforstået med, at de pågældende programmer bør opføres på listen over programmer, hvortil der kan ydes EF-tilskud i 2004.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. EF yder i 2004 tilskud til de programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme, der er opført i bilag I.

2. Procentsatsen og EF-tilskuddet som foreslået for hvert af de i stk. 1 nævnte programmer er angivet i bilag I.

Artikel 2

1. EF yder i 2004 tilskud til de kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser, der er opført i bilag II.

2. Procentsatsen og EF-tilskuddet som foreslået for hvert af de i stk. 1 nævnte programmer er angivet i bilag II.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 2003.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 19.

(2) EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1.

(3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

BILAG I

Liste over programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme (jf. artikel 1, stk. 1)

Foreslået procentsats og EF-tilskud

>TABELPOSITION>

BILAG II

Liste over kontrolprogrammer med henblik på forebyggelse af zoonoser (jf. artikel 2, stk. 1)

Foreslået procentsats og EF-tilskud

>TABELPOSITION>

Top