EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R0581

Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2003 af 31. marts 2003 om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

EUT L 83 af 1.4.2003, p. 36–36 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/581/oj

32003R0581

Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2003 af 31. marts 2003 om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

EU-Tidende nr. L 083 af 01/04/2003 s. 0036 - 0036


Kommissionens forordning (EF) nr. 581/2003

af 31. marts 2003

om åbning af licitation over nedsættelsen af importtolden for majs til Portugal fra tredjelande

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn(1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1666/2000(2), særlig artikel 12, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Som led i de aftaler, som er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden, har Fællesskabet forpligtet sig til at indføre en vis mængde majs til Portugal.

(2) Kommissionens forordning (EF) nr. 1839/95 af 26. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser for toldkontingenter for indførsel af henholdsvis majs og sorghum til Spanien og majs til Portugal(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2235/2000(4), fastlægger de bestemmelser, der gælder for administrationen af disse særlige ordninger. Denne forordning indeholder de særlige supplerende bestemmelser, der er nødvendige for licitationens iværksættelse, herunder bestemmelser vedrørende stillelse og frigivelse af den sikkerhed, som de erhvervsdrivende skal stille for at garantere overholdelsen af deres forpligtelser, navnlig forpligtelsen til at forarbejde eller anvende det importerede produkt på det portugisiske marked.

(3) På grund af det eksisterende behov på markedet i Portugal bør der åbnes en licitation over nedsættelsen af importtolden for majs inden for rammerne af denne særlige ordning for indførsel.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Korn -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der afholdes en licitation over nedsættelsen af importtolden i henhold til artikel 10, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 1766/92 for majs, der importeres til Portugal.

2. Licitationen er åben indtil den 26. juni 2003. Så længe den varer, afholdes der en ugentlig licitation, for hvilken mængderne og datoerne for indgivelse af bud fastsættes i licitationsbekendtgørelsen.

3. Bestemmelserne i forordning (EF) nr. 1839/95 finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning.

Artikel 2

De importlicenser, der udstedes i forbindelse med disse licitationer, er gyldige i 50 dage gældende fra datoen for deres udstedelse, jf. artikel 10, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1839/95.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. marts 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 181 af 1.7.1992, s. 21.

(2) EFT L 193 af 29.7.2000, s. 1.

(3) EFT L 177 af 28.7.1995, s. 4.

(4) EFT L 256 af 10.10.2000, s. 13.

Top