Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32002R2353

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2353/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse for fangståret 2003 af salgspriserne for fiskerivarerne i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000

    EFT L 351 af 28.12.2002, p. 37–38 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2003

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2002/2353/oj

    32002R2353

    Kommissionens forordning (EF) nr. 2353/2002 af 20. december 2002 om fastsættelse for fangståret 2003 af salgspriserne for fiskerivarerne i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000

    EF-Tidende nr. L 351 af 28/12/2002 s. 0037 - 0038


    Kommissionens forordning (EF) nr. 2353/2002

    af 20. december 2002

    om fastsættelse for fangståret 2003 af salgspriserne for fiskerivarerne i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 104/2000 af 17. december 1999 om den fælles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter(1), særlig artikel 25, stk. 1 og 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) For hver af varerne i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2000 fastsættes der inden fangstårets begyndelse en EF-salgspris på mindst 70 % og højst 90 % af orienteringsprisen.

    (2) Orienteringspriserne for alle de pågældende varer er for fangståret 2003 fastsat ved Rådets forordning (EF) nr. 2346/2002(2).

    (3) Markedspriserne varierer betragteligt, afhængigt af arterne og varernes præsentationsformer, specielt for tiarmet blæksprutte og kulmule.

    (4) Der bør derfor fastsættes tilpasningskoefficienter for de forskellige arter og præsentationsformer for frosne varer, der landes i Fællesskabet, med henblik på at fastlægge det prisniveau, der kan udløse interventionsforanstaltningen i artikel 25, stk. 2, i forordning (EF) nr. 104/2000.

    (5) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fiskerivarer -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    EF-salgspriserne for fangståret 2003 for de varer, der er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 104/2001, og de præsentationsformer og koefficienter, som de vedrører, er anført i bilaget.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2003.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 2002.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 17 af 21.1.2000, s. 22.

    (2) Se side 3 i denne Tidende.

    BILAG

    >TABELPOSITION>

    Præsentationsformer:

    - Hel, ikke renset: uforarbejdet fiskerivare.

    - Renset: vare, der er renset for indvolde.

    - Tube: blækspruttekrop, der er renset for indvolde, og som er uden hoved.

    Top