EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R1263

Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/2001 af 27. juni 2001 om fastsættelse for produktionsåret 2001/02 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker

EFT L 178 af 30.6.2001, p. 60–60 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2002

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/1263/oj

32001R1263

Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/2001 af 27. juni 2001 om fastsættelse for produktionsåret 2001/02 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker

EF-Tidende nr. L 178 af 30/06/2001 s. 0060 - 0060


Kommissionens forordning (EF) nr. 1263/2001

af 27. juni 2001

om fastsættelse for produktionsåret 2001/02 af de afledte interventionspriser for hvidt sukker

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 om den fælles markedsordning for sukker(1), særlig artikel 2, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved forordning (EF) nr. 1260/2001 er der for produktionsårene fra 2001/02 til 2005/06 fastsat en interventionspris for hvidt sukker på 63,19 EUR/100 kg for områder i EU, hvor der ikke er underskud.

(2) Ifølge artikel 2, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1260/2001 skal der årligt fastsættes afledte interventionspriser for hvidt sukker for hvert område, der har underskud. Ved denne fastsættelse bør der tages hensyn til de regionale prisforskelle for sukker, som kan forventes ved normal høst og fri omsætning af sukker, når markedsprisdannelsen finder sted under naturlige betingelser, og til de erfaringsmæssige omkostninger ved transport fra områder med overskud til områder med underskud.

(3) I produktionsområderne i Irland, Det Forenede Kongerige, Spanien, Portugal og Finland må det forventes, at produktionen ikke vil dække efterspørgslen.

(4) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Sukker -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For underskudsområderne i EU fastsættes den afledte interventionspris for hvidt sukker til:

a) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Irland og Det Forenede Kongerige

b) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Portugal

c) 64,65 EUR/100 kg for alle områder i Finland

d) 64,88 EUR/100 kg for alle områder i Spanien.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. juli 2001.

Den anvendes for produktionsåret 2001/02.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) Se side 1 i denne Tidende.

Top