EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001R0885

Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2001 af 24. april 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 3201/90, (EF) nr. 1622/2000 og (EF) nr. 883/2001 om gennemførelsesbestemmelser for den fælles markedsordning for vin, for så vidt angår vin med oprindelse i Canada, der har ret til betegnelsen "Icewine"

EFT L 128 af 10.5.2001, p. 54–55 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/07/2008; stiltiende ophævelse ved 32008R0555

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2001/885/oj

32001R0885

Kommissionens forordning (EF) nr. 885/2001 af 24. april 2001 om ændring af forordning (EØF) nr. 3201/90, (EF) nr. 1622/2000 og (EF) nr. 883/2001 om gennemførelsesbestemmelser for den fælles markedsordning for vin, for så vidt angår vin med oprindelse i Canada, der har ret til betegnelsen "Icewine"

EF-Tidende nr. L 128 af 10/05/2001 s. 0054 - 0055


Kommissionens forordning (EF) Nr. 885/2001

af 24. april 2001

om ændring af forordning (EØF) nr. 3201/90, (EF) nr. 1622/2000 og (EF) nr. 883/2001 om gennemførelsesbestemmelser for den fælles markedsordning for vin, for så vidt angår vin med oprindelse i Canada, der har ret til betegnelsen "Icewine"

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for vin(1), ændret ved forordning (EF) nr. 2826/2000(2), særlig artikel 46, 68 og 80, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge Kommissionens forordning (EF) nr. 1608/2000 af 24. juli 2000 om overgangsoranstaltninger i afventning af de endelige gennemførelsesforanstaltninger vedrørende forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 731/2001(4), forlænges anvendelsen af nogle af Rådets bestemmelser, der blev ophævet ved artikel 81 i forordning (EF) nr. 1493/1999, til den 31. marts 2001 i afventning af finpudsningen og vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelserne til nævnte forordning, bl.a Rådets forordning (EØF) nr. 2392/89 af 24. juli 1989 om fastsættelse af almindelige regler for betegnelse og præsentation af vin og druemost(5), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1427/96(6).

(2) I artikel 13, stk. 2, litra b), og stk 3, litra a), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3210/90 af 16. oktober 1990 om gennemførelsesbestemmelser for betegnelse og præsentation af vin og druemost(7), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1640/2000(8), er der fastsat undtagelser fra artikel 30 og 31 i forordning (EØF) nr. 2392/89 for visse indførte vine, for så vidt angår muligheden for at benytte navnet på en vinsort og angive høståret.

(3) I artikel 26, stk. 2, litra c), forordning (EF) nr. 2392/89 er det fastsat, at benævnelser for en høj kvalitet, der anvendes på hjemmemarkedet i et tredjeland, ifølge de nationale bestemmelser i dette land skal godkendes af Fællesskabet for at kunne anvendes på EF-markedet.

(4) I bilag XII til Kommissionens forordning (EF) nr. 1622/2000 af 24. juli 2000 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1493/1999(9), ændret ved forordning (EF) nr. 2451/2000(10), er der fastsat undtagelser for indholdet af svovldioxid i visse vine (fastsat i artikel 19 i nævnte forordning). I bilag XIII til nævnte forordning er der fastsat undtagelser for indholdet af flygtig syre i visse vine (fastsat i artikel 20 i nævnte forordning).

(5) I artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 883/2001 af 24. april 2001 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EF) nr. 1493/1999 om den fælles markedsordning for vin for så vidt angår ordningen for samhandelen med tredjelande(11) er der åbnet mulighed for analytiske undtagelser for visse indførte vine, bl.a. med hensyn til et virkeligt alkoholindhold på under 9 % vol. og et totalt alkoholindhold udtrykt i volumen på over 15 % vol., uden nogen tilsætning som omhandlet i artikel 68, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1493/1999.

(6) Vine med oprindelse i Canada, der har ret til betegnelsen "Icewine", produceres på betingelser, der ligner dem, der gælder for EF-vine, der har ret til betegnelsen "Eiswein". For at vine fra Canada med ret til betegnelsen "Icewine" kan indføres og markedsføres med visse betegnelser, der benyttes på disse vines etiketter, er det nødvendigt at indføre ovennævnte undtagelser for disse vine, for så vidt angår muligheden for på etiketten at anføre navnet på en vinsort, høståret, oplysninger om en høj kvalitet, indholdet af svovldioxid, indholdet af flygtig syre, det virkelige alkoholindhold og alkoholindholdet udtrykt i volumen.

(7) Der er forhandlinger i gang mellem Fællesskabet, der er repræsenteret ved Kommissionen, og Canada med henblik på indgåelse af en samlet aftale om handelen med vin, idet det er de to parters hensigt at indgå en tilfredsstillende aftale inden for en rimelig frist. For at lette drøftelsen skal disse undtagelser fastsættes som en overgangsforanstaltning, indtil den forhandlede aftale træder i kraft.

(8) Forvaltningskomitéen for Vin har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 3201/90 foretages følgende ændringer:

a) I artikel 13, stk. 2, litra b), indsættes følgende led: "- Canada, betegnet ved udtrykket 'Icewine'."

b) I artikel 13, stk. 3, litra a), indsættes følgende led: "- Canada, betegnet ved udtrykket 'Icewine'."

c) I bilag I efter kapitlet "3a. Australien" indsættes følgende kapitel: "4. CANADA

- 'Icewine' eventuelt med betegnelsen 'V.Q.A.' eller betegnelsen 'Vintners Quality Alliance'".

Artikel 2

1. I bilag XII til forordning (EF) nr. 1622/2000 indsættes følgende afsnit: "Som supplement til del A i bilag V til forordning (EF) nr. 1493/1999 forhøjes det maksimale svovldioxidindhold til 400 mg/l for hvidvin med oprindelse i Canada, der har et restsukkerindhold udtrykt i invertsukker på 5 g/l eller derover, og som har ret til betegnelsen 'Icewine'."

2. I bilag XIII til forordning (EF) nr. 1622/2000 indsættes følgende underafsnit: "g) for vine med oprindelse i Canada til:

35 milliækvivalenter/l for vin, der har ret til betegnelsen 'Icewine'."

Artikel 3

I forordning (EF) nr. 883/2001 foretages følgende ændringer:

1) I artikel 33, stk. 1, insættes som litra d): "d) med oprindelse i Canada, hvis virkelige alkoholindhold ikke er lavere end 7 % vol. og totale alkoholindhold udtrykt i volumen overstiger 15 % vol. uden nogen tilsætning, når de betegnes:

- ved en geografisk betegnelse, og

- ved navnet 'Icewine'

på de betingelser, der er fastsat i provinsernes Ontarios og British Columbias lov."

2) I artikel 33, stk. 2, indsættes henvisningen til litra d).

3) I bilag VI til forordning (EF) nr. 883/2001 udgår landet "Canada".

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft i på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 2001.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 179 af 14.7.1999, s. 1.

(2) EFT L 328 af 23.12.2000, s. 2.

(3) EFT L 185 af 25.7.2000, s. 24.

(4) EFT L 102 af 12.4.2001, s. 33.

(5) EFT L 232 af 9.8.1989, s. 13.

(6) EFT L 184 af 24.7.1996, s. 3.

(7) EFT L 309 af 8.11.1990, s. 1.

(8) EFT L 187 af 26.7.2000, s. 41.

(9) EFT L 194 af 31.7.2000, s. 1.

(10) EFT L 282 af 8.11.2000, s. 7.

(11) Se s. 1 i denne EFT.

Top