EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0318

2001/318/EF: Kommissionens beslutning af 18. april 2001 om syvende ændring af beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1134)

EFT L 109 af 19.4.2001, p. 75–75 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 18/05/2001

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/318/oj

32001D0318

2001/318/EF: Kommissionens beslutning af 18. april 2001 om syvende ændring af beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 1134)

EF-Tidende nr. L 109 af 19/04/2001 s. 0075 - 0075


Kommissionens beslutning

af 18. april 2001

om syvende ændring af beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige

(meddelt under nummer K(2001) 1134)

(EØS-relevant tekst)

(2001/318/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/425/EØF af 26. juni 1990 om veterinærkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(1), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF(2), særlig artikel 10,

under henvisning til Rådets direktiv 89/662/EØF af 11. december 1989 om veterinærkontrol i samhandelen i Fællesskabet med henblik på gennemførelse af det indre marked(3), senest ændret ved direktiv 92/118/EØF, særlig artikel 9, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Efter rapporterne om udbrud af mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige vedtog Kommissionen beslutning 2001/172/EF om beskyttelsesforanstaltninger mod mund- og klovesyge i Det Forenede Kongerige(4), senest ændret ved beslutning 2001/316/EF(5).

(2) Efter rapporterne om nye tilfælde af udbrud af mund- og klovesyge i Nordirland har de nordirske myndigheder forbudt transport af modtagelige dyr og ubehandlede produkter fra disse dyr fra hele Nordirland.

(3) De i beslutning 2001/172/EF fastsatte foranstaltninger bør derfor udvides til at omfatte hele det nordirske område.

(4) Situationen tages op til fornyet gennemgang på mødet i Den Stående Veterinærkomité, som er berammet til den 15.-16. maj 2001, og foranstaltningerne tilpasses om nødvendigt.

(5) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I bilag I til Kommissionens beslutning 2001/172/EF ændres "Storbritannien og distriktet Newry og Mourne i grevskabet Armagh i Nordirland" til "Storbritannien, Nordirland".

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. april 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 29.

(2) EFT L 62 af 15.3.1993, s. 49.

(3) EFT L 395 af 30.12.1989, s. 13.

(4) EFT L 62 af 2.3.2001, s. 22.

(5) Se side 72 i denne Tidende.

Top