E1997C0120

AFGØRELSE TRUFFET AF EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN Nr. 120/97/COL af 24. april 1997 om anvendelse af EØS-aftalens artikel 53 på sag COM 020.0099 - NSF (Kun den norske og den engelske udgave er autentisk)

EFTA-TILSYNSMYNDIGHEDEN HAR -

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS-aftalen), særlig artikel 1 i protokol 21 hertil,

under henvisning til kapitel II i protokol 4 til aftalen mellem EFTA-staterne om oprettelse af en tilsynsmyndighed og en domstol (tilsyns- og domstolsaftalen), særlig artikel 3, stk. 1 heri,

under henvisning til Norges Skogeierforbunds begæring om negativattest og anmeldelse med henblik på opnåelse af undtagelse i henhold til artikel 2 og 5 i kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen,

under henvisning til EFTA-Tilsynsmyndighedens beslutning af 3. juli 1996 om at optage sagen til behandling,

efter i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 19, stk. 1 og 2, i kapitel II i protokol 4 til tilsyns- og domstolsaftalen og kapitel IV i samme protokol at have givet deltagende virksomheder samt andre fysiske og juridiske personer med tilstrækkelig interesse i sagen mulighed for at udtale sig vedrørende EFTA-Tilsynsmyndighedens klagepunkter af 3. juli 1996,

efter at have forelagt sagen for Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål, og

ud fra følgende betragtninger:

DEL I

SAGSFREMSTILLING

1. Anmeldelsen

(1) Den 18. juli 1994 modtog EFTA-Tilsynsmyndigheden en anmeldelse fra Norges Skogeierforbund (den norske skovforening, i det efterfølgende benævnt NSF) med begæring om udstedelse af negativattest eller undtagelse fra bestemmelserne i EØS-aftalens artikel 53 for følgende aftaler (1):

1) vedtægter for NSF (2)

2) standardvedtægter for skovdyrkerforeninger (3)

3) standardvedtægter for lokale skovdyrkerlag (4)

4) rammeaftale om prisforhandlinger vedrørende papirmassetræ mellem NSF og Treforedlingsindustriens Servicekontor (servicekontor for papir- og papirmasseindustriens brancheorganisation, i det efterfølgende TFS) (5)

5) prisaftale for perioden 1. januar til 31. december 1994 mellem NSF og Treforedlingsindustriens Bransjeforening (papir- og papirmasseindustriens brancheorganisation, i det efterfølgende benævnt TFB) (6).

(2) Efterfølgende har NSF indgivet følgende vedtagelser og aftaler, som midlertidigt sætter ovennævnte rammeaftale (punkt 4) ud af kraft:

6) retningslinjer for fremtidige papirmassetræsforhandlinger (7)

7) vedtagelse truffet af NSF om papirmassetræsforhandlingerne for 1995 (8)

8) aftale om en prisforhandlingsordning for papirmassetræ indgået mellem NSF og TFB i 1995 (9)

9) rammeaftale om papirmassetræsforhandlinger mellem NSF og TFB (10).

(3) Endelig indeholdt anmeldelsen oplysninger om en aftale mellem NSF og TFS om, hvad der skal betales i provision til NSF og NSF-skovdyrkerforeningerne, i det efterfølgende benævnt provisionsaftalen (11).

(4) De vedtagelser og aftaler, der vedrører prisforhandlinger og andet samarbejde mellem NSF og de industrielle aftagere af rundtræ, dvs. punkt 4-9 ovenfor samt provisionsaftalen, behandles i to særskilte sager (COM 020.0131 - NSF+TFB I og COM 020.0132 - NSF+TFB II), og nærværende beslutning behandler således kun NSF's organisation og bestanddele (punkt 1-3 ovenfor), i det efterfølgende benævnt NSF-systemet.

2. NSF-systemet

(5) Organisatorisk set er NSF-systemet et andelsforehavende. De enkelte skovejere er medlem af lokale skovdyrkerlag, og alle skovdyrkerlagene inden for et givent distrikt er organiseret i en skovdyrkerforening. Medlemmerne af skovdyrkerlagene er automatisk medlem af distriktets skovdyrkerforening og den centrale organisation NSF, som på sin side består af dels individuelle medlemmer, dels skovdyrkerlag og skovdyrkerforeninger. NSF fungerer som fælles organisation for sine medlemmer og koordinerer skovdyrkerforeningernes aktiviteter.

(6) Rundt regnet 57 000 skovejere, for det meste mindre leverandører, er organiseret i 446 lokale lag, men de fleste af disse skovejeres erhvervsaktiviteter administreres via skovdyrkerforeningerne, som der er 19 af i NSF, der dækker hele Norge.

(7) Vedtægterne for NSF, skovdyrkerforeningerne og de lokale lag danner rammen for NSF's aktiviteter og medlemmernes rettigheder og pligter. Et af NSF's formål er i henhold til vedtægterne at forsvare skovejernes økonomiske interesser ved at arbejde for de bedst mulige priser og markedsbetingelser for skovprodukter, sikre den bedst mulige markedsføring af sådanne produkter og om nødvendigt gennemføre organisatoriske markedsreguleringsforanstaltninger. NSF skal også arbejde for en skovbrugspolitik, der modsvarer medlemmernes interesser og fremmer forståelsen for og udviklingen af skovbruget. Disse målsætninger skal forfølges gennem samarbejde mellem medlemmerne. Desuden skal der lægges vægt på koordinering af skovejernes interesser i skovindustrien og på at fremme en udvikling, der sikrer den højest mulige pris på rundtræ.

(8) Medlemmerne er forpligtede til at overholde de beslutninger og forholdsregler, NSF og dens underordnede foreninger og lag træffer (12). Manglende overholdelse af sådanne beslutninger eller af vedtægternes bestemmelser kan medføre eksklusion (13). Skovejerne har endvidere ret og pligt til at sælge alt deres markedsføringsklare rundtræ gennem de relevante skovdyrkerforeninger (14). Medlemmerne kan melde sig ud af NSF med tre måneders skriftligt varsel, men har i dette tilfælde ikke krav på andel i skovforeningens formue (15). Ifølge NSF er det afgiftsfrit for medlemmerne at melde sig ud og senere at melde sig ind igen.

(9) NSF skal til gengæld repræsentere sine medlemmer i forbindelse med centrale forhandlinger om priser og leveringsbetingelser. Sådanne forhandlinger føres af NSF's bestyrelse eller et udvalg udpeget heraf. På samme måde kan bestyrelsen føre forhandlinger med rundtræsaftagere om, hvilke mængder der skal leveres og beordre skovdyrkerforeningerne til selv at træffe beslutning om, hvorledes de aftalte mængder skal fordeles mellem dem (16). Andre bindende foranstaltninger, NSF eller skovdyrkerforeningerne kan træffe afgørelse om, omfatter gennemførelse af markedsforanstaltninger som f.eks. regulering af udbuddet og prisudjævning (17) og sikring af økonomisk støtte til én eller flere skovdyrkerforeninger fra de øvrige skovdyrkerforeninger, hvis der sker store og uforudsete ændringer i markedet (18).

3. Produktet

(10) Et grundlæggende træk ved rundtræ er den meget lange produktionstid fra udplantningen til det økonomisk mest gunstige hugsttidspunkt. I de nordiske lande kan det tage så meget som fra 70 til 100 år for fuldvoksne stammer. Op til en vis grænse stiger en skovs kvalitet - og dens værdi - i princippet med alderen. Som følge heraf har den enkelte skovejer normalt mulighed for at »lagre« sit rundtræ på roden, uden at værdien sættes på spil.

(11) Der fældes ca. 10-12 mio. m³ rundtræ i Norge om året, og den samlede årlige tilvækst vurderes til at være ca. 18 mio. m³. Det fældede rundtræ består hovedsagelig af gran (77 %) og fyr (20 %). Løvtræ, primært birketræ, udgør kun ca. 3 % af den samlede skovhugst.

(12) Rundtræ kan betegnes som et halvfabrikata, der anvendes til fremstilling af træbaserede produkter såsom papirmasse, papir, pap og savskåret træ. Den bedste del af det rundtræ, der har en vis størrelse, sælges hovedsagelig til savværker og træindustrien (i det følgende benævnt savværker) som kævler/tømmer til opskæring, medens størsteparten af den resterende del sælges som papirmassetræ til papir- og papirmasseindustrien. En mindre del af det fældede rundtræ anvendes som brændsel til opvarmning og leveres ofte direkte til forbrugeren. Ud af de 10-12 mio. m³, der i alt fældes, sælges normalt ca. 8-9 mio. m³ til skovindustrien som papirmassetræ eller tømmer til opskæring.

>TABELPOSITION>

(13) Den mængde kævler/tømmer til opskæring, et givet skovområde kan levere, varierer betydeligt, nemlig fra 30 til 80 %, alt efter kvalitet og skovtype. Ud over variationer i kvaliteten har prisforskellen mellem papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring også indflydelse på, hvilken kategori rundtræet sælges som.

(14) Træflis produceres som et biprodukt til savskåret træ og bruges sammen med papirmassetræ i papir- og papirmasseproduktionen. Det anslås, at 35-38 volumenprocent af det tømmer til opskæring, savværkerne benytter, ender som træflis. Træfliset sælges til papir- og papirmasseindustrien, direkte eller i bytte for tømmer til opskæring. På grund af de store mængder, der er tale om, anses handelen med træflis for at være af afgørende betydning for savværkernes rentabilitet.

(15) Det fældede rundtræ er et produkt, der på grund af sin form er svært at håndtere, og som har et stort volumen i forhold til sin pris. Skovning og transport af tømmeret indebærer forholdsvis høje omkostninger og kræver specialudstyr. Det anslås, at de gennemsnitlige transportomkostninger udgør ca. 25 % af de samlede omkostninger for kævler/tømmer til opskæring såvel som papirmassetræ. Rundtræets kvalitet afhænger primært af kvaliteten af den skov, der fældes. Man da kvaliteten daler hurtigt efter skovningen, er friskhed også et vigtigt kriterium. NSF har endvidere peget på hygiejne og oprindelsesangivelse som stadigt vigtigere kvalitetsfaktorer.

4. Markedet

(16) I henhold til norsk national statistik havde de 8,5 mio. m³ rundtræ, der blev fældet i Norge i 1993/94 med henblik på salg til industrien en bruttoværdi på 2,5 mia. nkr. Hovedsagelig som følge af en nedgang i hugsten har dette tal været faldende siden 1989/90, hvor det lå på 3,8 mia. nkr. De modsvarende eksport- og importtal var i 1994 hhv. 121 mio. nkr. og 657 mio. nkr. Ifølge NSF udgjorde den samlede hugst af norsk rundtræ til salg til industrien i 1989 og 1991 lidt under 5 % af den tilsvarende hugst i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

(17) Som vist i figur 1 sælges gennemsnitligt 50 % af det fældede rundtræ, der markedsføres, til savværker og lidt mindre til papir- og papirmasseindustrien. Da prisen for kævler/tømmer til opskæring er højere, tegner dette sig for ca. to tredjedele af skovejernes indtægter. Kategorien »andre« omfatter træimprægneringsindustrien, møbelproducenter mv. samt eksport.

Figur 1 Rundtømmer fældet med henblik på salg, opdelt efter købergruppe 1993/94 (19)

>REFERENCE TIL EN FILM>

4.1. Leverandører

(18) Hovedparten af det skovklædte areal i Norge tilhører ca. 126 000 private skovejere, der for ca. 75 %'s vedkommende også er landmænd. En mindre del ejes af det offentlige, hovedsagelig af statsvirksomheden Statsskog og forskellige kommuner, medens skovindustriens andel er forholdsvis ubetydelig. Ejerforholdene er fremstillet grafisk nedenfor.

Figur 2 Ejerforhold (procent af samlede skovklædte areal) (20)

>REFERENCE TIL EN FILM>

4.1.1. NSF

(19) De 57 000 skovejere i NSF-systemet står i gennemsnit for ca. 75 % af det samlede udbud af rundtræ skovet i Norge. NSF's andel i udbuddet varierer fra mellem 60 og 65 % i det østlige Norge til mellem 80 og 95 % i andre regioner. Den gennemsnitlige omsætning pr. skovejer inklusive levering lå i 1994 på 77 000 nkr. Det understreges imidlertid, at flertallet af medlemmerne ikke skover regelmæssigt - ofte går der flere år imellem. Det samlede indkøb af rundtræ fra medlemmerne varierer fra år til år afhængig af prisniveau og af, hvor meget der skoves, men har de senere år ligget på ca. 2 mia. nkr. om året.

(20) Det er ikke muligt at anslå den samlede omsætning for virksomhederne i NSF-systemet nøjagtigt. Der skal bemærkes, at de individuelle skovejeres hovedindtægt normalt stammer fra andre aktiviteter, hovedsagelig landbrug. Eftersom indtægter fra landbrug er en erhvervsindtægt, skal de medregnes i de individuelle NSF-medlemmers omsætning. Medlemmernes samlede omsætning kan derfor anslås til et langt højere beløb end 2 mia. nkr. Hvad angår skovdyrkerforeningernes samlede omsætning, skal det bemærkes, at de ud over at sælge rundtræ opkøbt fra de enkelte medlemmer også har indtægter fra skovbrugsrelaterede tjenesteydelser, såsom koordinering af skovning og transport, og i mindre grad fra industrivirksomhed. Deres årlige omsætning kan derfor ligeledes anslås at være væsentligt højere end 2 mia. nkr.

(21) Ud over skovbrug har NSF også interesser i industrien, hovedsagelig i kraft af skovdyrkerforeningernes ejerandel i Norske Skog AS, som er den største enkeltvirksomhed i norsk skovindustri med en omsætning på over 9 mia. nkr. Skovdyrkerforeningerne ejer ca. 30 % af aktierne (36 % af stemmerne), hvilket gør dem til den største ejergruppe i selskabet. NSF har tre repræsentanter i Norske Skog's bestyrelse, og bestyrelsesformanden kommer traditionelt fra NSF-systemet. Men der er ikke nogen lignende repræsentation i Norsk Virke AS, som har ansvaret for Norske Skog's indkøb af rundtræ og træflis (se nedenfor), og ifølge NSF sker alle transaktioner mellem skovdyrkerforeningerne og Norske Skog-gruppen udelukkende på forretningsmæssige vilkår.

(22) Centralforeningen i NSF-systemet er ikke direkte involveret i salget af rundtræ. Ud over at forhandle generelle salgsbetingelser med repræsentanter for aftagerne i industrien og fastsætte retningslinjer for de decentraliserede prisforhandlinger driver foreningen også informations- og rådgivningsvirksomhed over for sine medlemmer, og den beskæftiger sig med skovbrugspolitik og forskning på skovbrugsområdet.

(23) I realiteten sker omsætningen på distriktsplan. Indtil for ganske nylig fungerede en skovdyrkerforening typisk som handelsagent for sine medlemmer. Men i dag opkøber foreningen rundtræ fra sine medlemmer og sælger det videre til industrien i eget navn. Som en konsekvens heraf forpligter skovdyrkerforeningen sig til at levere bestemte mængder til industrien, hvor de salgsaftaler, foreningen tidligere forhandlede, snarere var udtryk for en hensigt end en forpligtelse.

(24) I praksis indgår skovdyrkerforeningen en aftale med aftageren i industrien, idet der tages udgangspunkt i en basispris for levering ved vejsiden, som normalt ligger tæt op ad den pris, andre skovdyrkerforeninger og grupper af skovdyrkerforeninger opererer med, plus tillæg for leveringsbetingelser, der indebærer en værdiforøgelse for køberen, og som kan variere fra den ene skovdyrkerforening til den anden. Den slags tillæg eller bonus kan bl.a. være kædet sammen med en leveringsplan gældende for et helt år, transportassistance, forpligtelser til at aftage bestemte mængder og provisionsforpligtelser.

(25) Herefter eller parallelt hermed indgår skovdyrkerforeningerne individuelle aftaler med sine medlemmer med henblik på at opfylde kontrakten med aftageren i industrien. Selv om basisprisen er baseret på et tilbud fra industrien, kan den faktiske pris for den enkelte skovejer variere, hovedsagelig afhængig af hugstens størrelse og hugsttidspunktet. Det står skovejeren frit for selv at organisere skovningen, men skovdyrkerforeningen kan bistå med finansiering af maskiner, forskud for fremtidige leveringer, garantier til entreprenører mv. Rundt regnet 40 % af skovningen organiseres direkte af skovdyrkerforeningerne. Transporten udføres hovedsagelig af entreprenører og betales af aftagerne i industrien. Skovdyrkerforeningerne tager sig imidlertid ofte af den praktiske tilrettelæggelse og kan udtale sig om industriens valg af entreprenører.

4.1.2. Andre leverandører

(26) Mange af de større skovejere er medlemmer af den anden skovforening, Norskog. Norskog har i øjeblikket omkring 200 medlemmer, som tegner sig for ca. 5-10 % af udbuddet af rundtræ skovet i Norge. Medlemmerne er forpligtede til at sælge 50 % af det rundtræ, de skover, gennem Norskog. De priser og betingelser, Norskog forhandler sig frem til med købere i industrien svarer normalt til dem, NSF opnår. Provisionen for papirmassetræ er dog lavere end hos NSF.

(27) Statsskog er en statsejet virksomhed, som skover og sælger tømmer fra statsskove og skove ejet af kirken. Statsskog tegner sig for ca. 5-10 % af det samlede udbud af rundtræ skovet i Norge. Statsskog opnår også normalt samme priser og salgsbetingelser som NSF, men provisionen er noget lavere end hos de to skovejersammenslutninger.

(28) Rundt regnet 68 000 hovedsagelig meget små skovejere driver deres virksomhed uafhængigt af skovejersammenslutningerne. Mange af dem skover imidlertid meget uregelmæssigt. Tilsammen tegner de sig for ca. 10 % af det samlede udbud af rundtræ skovet i Norge. De sælger til industrielle aftagere enten hver for sig eller gennem uafhængige trælasthandler. Disse trælasthandler opererer hovedsagelig i Østfold.

(29) Kun ca. 2 % af udbuddet af rundtræ stammer fra skove ejet af skovindustrien.

4.2. Aftagere af rundtræ i Norge

4.2.1. Købere af kævler/tømmer til opskæring

(30) Der er omkring 600 savværker og høvlerier i Norge. Ca. 120 af dem er medlemmer af Trelastindustriens Landsforening (den norske savværksforening, i det efterfølgende benævnt TL) og tegner sig for ca. 80 % af den samlede produktion af savskåret træ. TL beskæftiger sig hovedsagelig med information og rådgivende tjenesteydelser til sine medlemmer og deltager ikke i medlemmernes aktiviteter på markedet for kævler/tømmer til opskæring. Indkøbene foretages af hvert savværk for sig eller, hvor der er tale om indbyrdes forbundne ejerforhold, af grupper af savværker. Ifølge NSF tegner de seks største grupper sig for 50 % af de samlede indkøb.

4.2.2. Købere af papirmassetræ

(31) I 1993 var der 17 aktive virksomheder i papir- og papirmasseindustrien. Alle aftagere af papirmassetræ er medlemmer af Treforedlingsindustriens Bransjeforening (papir- og papirmasseindustriens brancheorganisation, i det efterfølgende benævnt TFB). TFB har traditionelt repræsenteret papir- og papirmasseindustrien ved fastsættelse af priser og andre forretningsbetingelser for papirmassetræ og træflis. I TFB er medlemmerne gået med til en geografisk markedsopdelingsordning, som bestemmer, inden for hvilket geografisk område en virksomhed eller gruppe af virksomheder kan købe papirmassetræ på det norske marked. Tilsynsmyndigheden har gjort indvendinger imod denne ordning i en særskilt sag (COM 020.0130 - TFB).

(32) Selv om nogle mindre papir- og papirmasseværker selv opkøber papirmassetræ inden for deres geografiske område, foretages ca. 90 % af opkøbene gennem de to norske indkøbsorganisationer for papirmassetræ. Norsk Virke AS er et fælles indkøbsselskab ejet af Norske Skog AS (91 %) og Union AS (9 %) og er primært aktivt i den vestlige og nordlige del af Norge. Selskabet aftager lidt under 60 % af det norske udbud af papirmassetræ. Østfoldtømmer ANS er fælles indkøbsselskab for Borregard Industries Limited, M. Peterson & Søn A/S og Norske Skog Saugbrugs AS og opererer i Østfold i det østlige Norge. Selskabet tegner sig for mere end 30 % af det norske udbud af papirmassetræ. Norsk Virke og Østfoldtømmer er inden for deres respektive geografiske områder ansvarlige for indkøb af alle råvarer til deres ejere, herunder træflis fra savværker og importerede varer.

4.3. Fastsættelse af priser på rundtræ

(33) Rundtræ sælges normalt afkvistet og leveret ved vejsiden. Køber betaler transporten fra vejsiden til industriområdet, hvor den egentlige opmåling finder sted. Det er normalt skovdyrkerforeningen, der forhandler prisen med køberen. Ved tidligere prisforhandlinger har det været et vigtigt princip at garantere, at den pris, industrien betaler for samme kvalitet leveret på samme måde, er den samme i hele Norge. Den logiske begrundelse for dette princip er ønsket om at udnytte alle Norges ressourcer uanset beliggenhed. Dette princip indebærer accept af en udjævningsmekanisme, der skal kompensere for en ufordelagtig beliggenhed.

(34) Rundtræet sælges enten som kævler/tømmer til opskæring eller som papirmassetræ. Generelt synes der at være større fleksibilitet i prisfastsættelsen for kævler/tømmer til opskæring, idet priserne i højere grad afspejler lokale forskelle i udbud og efterspørgsel, end det er tilfældet for papirmassetræ.

(35) Indtil midten af 1980'erne fastsattes prisen for kævler/tømmer til opskæring ved centrale forhandlinger mellem NSF og TL, som repræsenterer ca. 80 % af den norske savværksproduktion. Siden hen er forhandlingerne blevet decentraliseret, og i dag fastsættes priserne hovedsagelig ved forhandlinger mellem den pågældende skovdyrkerforening eller en anden sælger og det enkelte savværk, eller, hvor der er tale om indbyrdes forbundne ejerforhold, grupper af savværker. Salget foregår i begrænset udstrækning ved en slags auktion med salg til højestbydende. Som en følge af, at de centrale prisforhandlinger ophørte, har TL ikke længere ret til at forhandle om priser på vegne af sine medlemmer.

(36) Indtil 1994 blev basisprisen for papirmassetræ og andre salgsbetingelser, herunder provisionssatser, fastsat ved centrale forhandlinger mellem NSF og TFB for ét år ad gangen. Inden for denne ramme blev der så forhandlet mellem skovdyrkerforeningen og den enkelte køber i industrien om mulige prisjusteringer ud fra lokale krav om leveringstid, kvalitet og kvantitet. Med undtagelse af provisionsniveauet fik sælgere uden for NSF normalt tilbudt de samme priser og betingelser.

(37) På baggrund af en stigende efterspørgsel efter papirmassetræ kombineret med en forholdsvis beskeden hugst i Norge og heraf følgende rekordhøj import blev det i 1994 besluttet at føre lokale prisforhandlinger for 1995. Der blev oprettet tre regioner med henblik på disse forhandlinger, og i hver af disse blev forhandlingerne ført samlet af skovdyrkerforeningerne i regionen på den ene side og de industrielle købere i regionen på den anden side. Som grundlag for skovdyrkerforeningernes forhandlinger, vedtog NSF retningslinjer, der bl.a. fastsatte, at priserne ikke skulle variere med afstanden til industrien, og at forhandlingerne skulle koordineres. Det resulterede i basispriser og betingelser, som i princippet var de samme i de tre regioner.

(38) I 1996 decentraliseredes prisforhandlingerne yderligere, idet man begyndte at forhandle individuelt med hver enkelt køber. Hvis en enkelt køber dækkede flere distrikter, betød det, at de berørte skovdyrkerforeninger forhandlede samlet. Hvis køberen derimod kun dækkede ét distrikt, førte den pågældende skovdyrkerforening forhandlingerne individuelt. Søm følge heraf har priser og betingelser for papirmassetræ varieret fra det ene distrikt til det andet.

4.4. International handel

(39) Handelen med rundtræ på tværs af grænserne er begrænset af faktorer som forholdsvis høje transportomkostninger, tilførslen af de efterspurgte typer og kvaliteter, friskhed, forskelle i opmålingsbestemmelser og andre nationale regler (f.eks. om afbarkning). Alligevel er den internationale handel tiltagende. En af grundene hertil er den stigende anvendelse af hurtigtvoksende og derfor billigere trætyper fra lande specielt på den sydlige halvkugle til forskellige træprodukter, som tidligere krævede træ fra norden. Større tilgang af forholdsvis billigt nåletræ fra Rusland og de baltiske lande har også ført til en stigning i handelen i Nordeuropa. Endvidere har anvendelsen af genbrugspapir bidraget til at mindske de begrænsninger, det lokale eller regionale udbud af rundtræ lagde på kapaciteten. I Norge ser importen ud til at stige, medens eksporten er forholdsvis stabil eller aftagende, og siden 1994 har landet haft et betydeligt importoverskud af rundtræ og træflis.

Figur 3 Eksport og import af kævler/tømmer til opskæring (1 000 m³) (21)

>REFERENCE TIL EN FILM>

(40) Det samlede indenlandske forbrug af kævler/tømmer til opskæring kan anslås til 4,5-5 mio. m³ om året. Importniveauet svinger mellem 5 og 10 % af det indenlandske udbud. Normalt kommer ca. 90 % eller ca. 250 til 300 000 m³ af importen fra Sverige, hovedsagelig fra grænseegnene. I 1994, da der var generel mangel på rundtræ i Norge, steg importen af kævler/tømmer til opskæring med 50 %. En stor del af denne stigning kom fra Rusland og de baltiske lande. Tal fremlagt af NSF viser, at der i 1995 blev importeret yderligere 80 000 m³ eller 555 000 m³ i alt. Ifølge repræsentanter for savværkerne gør de høje kvalitetskrav og transportomkostninger det vanskeligt at øge importen betydeligt.

(41) Eksporten af kævler/tømmer til opskæring er af lignende årsager generelt begrænset til nabomarkerne. Den samlede eksport udgør normalt ca. 100 til 200 000 m³ eller op til 5 % af det indenlandske udbud. Med undtagelse af 1993, hvor der i forbindelse med omfattende stormfald blev ekspederet en meget stor eksportordre til Tyrkiet, har Sverige så langt været det største eksportmål.

Figur 4 Eksport og import af papirmassetræ (1 000 m³) (22)

>REFERENCE TIL EN FILM>

(42) Tidligere blev ca. 10 % af industriens behov for papirmassetræ dækket ved import. Men i 1994 og 1995 udgjorde importandelen ca. 30 %. Mulighederne for import af papirmassetræ er forholdsvis vide, da den norske papir- og papirmasseindustri har havneadgang og kapacitet til at købe store mængder ad gangen. På denne måde kan transportomkostningerne pr. enhed, der er den største handelshindring, holdes nede. Der er mulighed for at købe papirmassetræ på de internationale spotmarkeder, men størsteparten af importen fastlægges ved kontrakter dækkende et helt år ad gangen. Hovedparten af importen kommer fra Sverige, men der er også betydelig import fra Rusland, de baltiske lande, Tyskland og, for så vidt angår de hurtigtvoksende sorter, fra Sydamerika og Afrika.

(43) Eksporten af papirmassetræ synes at være begrænset bl.a. af de geografiske og topografiske forhold i Norge, der øger afhentnings- og transportomkostningerne og giver forholdsvis høje produktionsomkostninger, og af en ejerstruktur med små og meget spredt beliggende skovbrug. Der foregår dog nogen eksport til nabolandene, hovedsagelig Sverige, svarende til ca. 300 til 500 000 m³.

(44) Ifølge NSF ses der den samme internationale tendens i den relative prisudvikling for papirmassetræ, i hvert fald i Skandinavien, Tyskland og Frankrig. På den anden side synes det at fremgå af officielle statistikker (23), at der er store forskelle mellem Norge og andre lande, for så vidt angår det absolutte prisniveau for papirmassetræ og i endnu større grad for kævler/tømmer til opskæring. Statistiske oplysninger fremlagt af NSF tyder på, at prisforskellene er forholdsvis mindre mellem Norge og de andre nordiske lande, hvor de de seneste fem år normalt har ligget på mellem 5 og 25 % for visse typer af papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring. Der er imidlertid betydelige vanskeligheder forbundet med at sammenligne den relative prisudvikling og det absolutte prisniveau i to forskellige lande, bl.a. på grund af forskelle i relative mængder af forskellige typer og kvaliteter af rundtræ, valutasvingninger, salgsbetingelser (f.eks. leveret ved vejside, cif, på rod), nationale opmålingssystemer, lokale prisvariationer inden for de enkelte lande og adgangen til pålidelige prisstatistikker. Det er derfor ikke muligt at drage nogen endelige konklusioner på grundlag af de foreliggende informationer om prisniveau og prisudvikling i Norge sammenlignet med andre lande.

(45) De forskellige træprodukter, der fremstilles af papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring eksporteres i vid udstrækning. Handelen med den slags produkter er betydelig inden for EØS. F.eks. beløb eksporten af papir og pap fra Norge til andre EØS-stater sig i 1994 til 5,9 mia. nkr. (24). Priserne for mange af disse træbaserede færdigvarer og halvfabrikata synes at blive fastsat internationalt.

DEL II

JURIDISK VURDERING

(46) Efter fremsættelse af klagepunkterne har NSF ved møder med repræsentanter for Tilsynsmyndigheden og i skriftlige indlæg antydet en række mulige ændringer til vedtægterne for NSF, skovdyrkerforeningerne og de lokale skovdyrkerlag for på den måde at finde en løsning, der kunne give Tilsynsmyndigheden mulighed for at nå frem til en positiv konklusion i sagen. Tilsynsmyndigheden har vurderet og kommenteret disse mulige ændringer.

(47) Selv om de foreslåede ændringer ville opbløde en væsentlig del af de konkurrencebegrænsninger, der blev påpeget i klagepunkterne, er Tilsynsmyndigheden alligevel kommet frem til, at de begrænsninger, der fortsat består, er af en sådan art, at de udelukker en positiv beslutning i sagen. Og rent faktisk er der hverken foretaget eller sendt meddelelse om nogen vedtægtsændringer til Tilsynsmyndigheden.

(48) Heraf følger, at det, der skal tages stilling til i nærværende sag, er begæringen om negativattest eller undtagelse fra artikel 53 i EØS-aftalen for de meddelte vedtægter, dvs. som omtalt i betragtning 1, punkt 1)-3).

1. Artikel 53, stk. 1

(49) I artikel 53, stk. 1, i EØS-aftalen forbydes alle aftaler mellem virksomheder, alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og enhver form for samordnet praksis, som kan påvirke samhandelen mellem de kontraherende parter, og som har til formål eller til følge at hindre, begrænse eller fordreje konkurrencen inden for EØS.

1.1. Generelt om anvendelse af artikel 53, stk. 1, på de anmeldte aftaler

(50) Det følger af artikel 8, stk. 3, litra a), at EØS-aftalens bestemmelser finder anvendelse på rundtræ, og EØS-aftalens konkurrenceregler gælder derfor for de anmeldte aftaler.

(51) Begrebet »virksomhed« i artikel 53, stk. 1, omfatter enhver juridisk eller fysisk person, der udøver erhvervsvirksomhed. De skovejere, der er medlem af NSF, er fysiske eller juridiske personer, der udøver erhvervsvirksomhed, og anses derfor for at være virksomheder i henhold til artikel 53, stk. 1. NSF, skovdyrkerforeningerne og de lokale skovdyrkerlag er således, i det omfang de udøver erhvervsvirksomhed, både sammenslutninger af virksomheder og virksomheder i sig selv. De anmeldte vedtægter for NSF, skovdyrkerforeningerne og de lokale skovdyrkerlag må derfor anses som aftaler indgået mellem medlemmerne eller vedtagelser truffet af sammenslutningen.

1.2. Definition af det relevante marked

1.2.1. Produktmarkedet

(52) Det rundtræ, som købes og sælges gennem NSF-systemet er enten papirmassetræ eller kævler/tømmer til opskæring. Ved bestemmelse af det relevante produktmarked skal der tages hensyn ikke bare til de pågældende produkters objektive egenskaber og tiltænkte anvendelse, men også til de konkurrencevilkår, der gælder for dem.

(53) Der er en klar kvalitetsforskel mellem papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring både med hensyn til fysiske egenskaber og pris. Produkterne har forskellige anvendelsesområder, og konkurrencevilkårene for handelen med dem er vidt forskellige bl.a. som følge af forskelle i koncentration på aftagersiden, i importniveau og priskoordinering. Selv om der, afhængigt af de relative priser og aftagernes kvalitetsbehov på et givent tidspunkt, kan være sammenfaldende træk, kan kævler/tømmer til opskæring og papirmassetræ således anses for at tilhøre to forskellige markeder. Denne konklusion understøttes yderligere af det faktum, at hovedaktørerne i handelen med rundtræ, herunder NSF, skelner mellem et marked for kævler/tømmer til opskæring og et marked for papirmassetræ.

(54) Det må også vurderes, om der er grund til yderligere at opdele markederne for papirmassetræ og for kævler/tømmer til opskæring. Forskellige typer eller kvaliteter af henholdsvis papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring kan ikke normalt erstatte hinanden til den endelige forbrugers formål, dels på grund af prisforskellen, dels på grund af tekniske krav. Enkelte vigtige salgsbetingelser, såsom transportløsninger og opmålingsbestemmelser, er dog de samme på de to markeder. Endvidere er det principielt de samme købere og sælgere, der fastsætter priser og andre forretningsbetingelser på markederne for henholdsvis papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring. For at vurdere de foreliggende aftalers indvirkning på konkurrencen er det derfor tilstrækkeligt at henvise til et marked for papirmassetræ og et marked for kævler/tømmer til opskæring.

(55) Endelig må det overvejes, om der er andre produkter, der bør regnes som en del af de pågældende markeder. NSF har i den forbindelse hævdet, at papirmassetræ og træflis hører til samme marked. Men selv om papirmassetræ og træflis i stor udstrækning fysisk set fungerer som erstatningsprodukter for hinanden i industrien, er der flere faktorer, der tyder på, at konkurrencevilkårene er forskellige for de to produkter. Træflis er et biprodukt fra savværkernes tilskæring af kævler og tømmer, og den mængde, der fremstilles, afhænger af efterspørgslen på savværkets slutprodukter snarere end industriens efterspørgsel efter træflis og papirmassetræ. Denne mangel på fleksibilitet på udbudssiden forstærkes yderligere af de problemer, der er forbundet med langtidslagring, fordi træflis har et relativt større volumen og forringes hurtigere end tømmerstokke. Siden der synes at være få alternative rentable anvendelser af træflis, ser savværkerne ud til at stå forholdsvis svagere over for køberne end leverandørerne af papirmassetræ. Forskellene i konkurrencevilkårene mellem de to produkter er af en sådan art, at træflis i forbindelse med vurderingen af denne sag ikke bør regnes som en del af det relevante papirmassetræsmarked.

(56) Denne konklusion ændres ikke af det faktum, at der er en vis sammenhæng mellem priserne på træflis og priserne på papirmassetræ i den forstand, at værdien af træflis øges for papir- og papirmasseindustrien, når prisen på papirmassetræ stiger. Papir- og papirmasseindustrien burde derfor også være villig til at betale en højere pris for træflis. Men slutprisen på træflis synes snarere at afhænge af det enkelte savværks og papir- og papirmasseindustriens respektive forhandlingsstyrke end af prisen på papirmassetræ. Omvendt har betingelserne for handel med træflis ikke nogen nævneværdig indflydelse på fastsættelsen af priser og andre salgsbetingelser for papirmassetræ.

1.2.2. Det geografiske marked

(57) Ved definering af det relevante geografiske marked tages der udgangspunkt i det geografiske område, hvor de undersøgte aftaler anvendes. I det foreliggende tilfælde er der tale om Norge. Dette område kan imidlertid udvides, hvis de objektive konkurrencebetingelser, der gælder for de pågældende produkter er de samme for alle forhandlere inden for et større geografisk område.

(58) NSF hævder, at det relevante geografiske marked for såvel papirmassetræ som kævler/tømmer til opskæring er Europa eller i det mindste Nordeuropa inklusive Rusland og de baltiske lande. De vigtigste begrundelser for dette synspunkt synes at være, at der foregår en betydelig handel med rundtræ, særlig papirmassetræ, og at den relative prisudvikling følger det samme mønster internationalt.

(59) Der kan fremsættes to generelle betragtninger med hensyn til begge produkter. For det første er det ikke overraskende, at den relative prisudvikling for rundtræ er ens i de fleste lande i verden. Det er, hvad man må forvente, eftersom de industrielle køberes evne til at betale for rundtræet, er kædet sammen med prisudviklingen for internationalt omsatte produkter som f.eks. papir, papirmasse og andre færdigvarer og halvfabrikata af træ, for hvilke priserne i stor udstrækning fastsættes internationalt. Dette er imidlertid ikke nødvendigvis tegn på, et markederne for papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring er internationale. Tværtimod synes der at være betydelige variationer i de absolutte priser i forskellige lande, hvilket indikerer, at der er tale om nationale markeder.

(60) For det andet er transportomkostningerne for rundtræ forholdsvis høje, i gennemsnit ca. 25 % af den endelige forbrugers samlede omkostninger. Som følge heraf er der en tendens til at transportere rundtræet over så kort en afstand som muligt, dvs. til at sælge det til den industrivirksomhed, der ligger nærmest. Dette kunne tyde på, at markederne er regionale eller endog lokale. Men de omsætningsformer, såsom distributions-, indkøbs- og opmålingssystemer, der benyttes, synes i stor udstrækning at være nationalt betingede.

(61) Hvad angår kævler/tømmer til opskæring, er eksport- og importniveauet hhv. fra og til Norge forholdsvis lavt (se afsnit 4.4 ovenfor). På grund af de høje kvalitetskrav er det vanskeligt og dyrt at transportere kævler/tømmer til opskæring over lange afstande, specielt hvis der skal omlastes. Hertil kommer, at de norske savværker almindeligvis ligger inde i landet, hvorfor omkostningerne forbundet med oversøisk import ville være helt uoverkommelige. Import er derfor sjældent et realistisk alternativ til indenlandsk forsyning. Den import, der foretages, kommer hovedsagelig fra Sverige på foranledning af savværker i grænseområdet. Tilsvarende er eksport normalt ikke et realistisk alternativ for leverandørerne. Høje transportomkostninger udelukker eksportmuligheden for de fleste af skovejerne, medmindre de ligger op til den svenske grænse eller tæt på en havn. Endvidere er skovejerne generelt for små til selv at organisere markedsføring, tilpasning til forskellige opmålingssystemer og transport, og de eksisterende salgsorganisationer, herunder NSF's skovdyrkerforeninger, har kun begrænset virksomhed inden for dette område.

(62) Denne type handelshindringer samt de generelle kendetegn ved markedet for kævler/tømmer til opskæring med hensyn til prisfastsættelse, distribution og indkøb, tyder på, at konkurrencevilkårene ikke er tilstrækkeligt homogene til, at et område, der er større end Norge, eventuelt udvidet med grænseområderne i Sverige, kan anses som ét marked. Importen fra de svenske grænseområder er imidlertid forholdsvis begrænset, nemlig op til ca. 5 % af det samlede indenlandske udbud, og eksporten til de pågældende områder er om muligt endnu mindre. Det ville derfor ikke påvirke vurderingen af de anmeldte markedsaftaler, hvis de svenske grænseområder blev regnet med som en del af dette marked. Det er således tilstrækkeligt at anse Norge som det relevante referencemarked for kævler/tømmer til opskæring.

(63) Papirmassetræ er, på trods af det faktum at den relative værdi pr. volumenenhed er endnu lavere end for kævler/tømmer til opskæring, i almindelighed lettere at importere, og importen udgør op til 30 % af det samlede udbud. De norske købere er store nok til at købe store mængder, f.eks. en skibslast, og på den måde holde transportomkostningerne nede. Desuden har de havneadgang. Transportomkostninger fra det svenske grænseområde, der er langt den største importkilde, er ikke nødvendigvis højere for industrier beliggende i det pågældende område end for indenlandske råvarer. Den slags import begrænses stadig af transportomkostningerne og markedstilgangen af bestemte kvaliteter på et givet tidspunkt.

(64) Sælgerne har på deres side de samme problemer som i forbindelse med eksporten af kævler/tømmer til opskæring. Høje transportomkostninger i forhold til varens værdi og mangel på internationale forhandlere gør eksport umulig for de allerfleste skovejere, undtagen dem der har skovbrug i grænseområderne eller i nærheden af internationale havne. Som følge heraf ligger eksporten på et forholdsvis lavt niveau.

(65) De almindelige kendetegn ved de gældende markedsforhold, herunder priserne, der fastsættes ved forhandlinger mellem indenlandske sælgere og købere, og distributions- og indkøbssystemerne, der også fastsættes indenlandsk, tyder alle på, at der er tale om et nationalt marked. Samtidig tyder det forholdsvis høje importniveau på, at papirmassetræ fra hjemmemarkedet set fra købers synspunkt til en vis grad kan erstattes af papirmassetræ indført fra primært Sverige, Rusland og de baltiske lande. Det må erkendes, at de priser, køberne kan opnå for import fra disse lande kan være et vigtigt element i prisforhandlingerne mellem købere og sælgere i Norge. Dette kunne til en vis grad påvirke markedsdeltagernes relative forhandlingsposition og bør derfor tages i betragtning ved vurdering af markedsdeltagernes faktiske indflydelse på markedet. Det forholdsvis høje importniveau er imidlertid ikke i sig selv grundlag nok til at konkludere, at Norge og de vigtigste eksportlande tilhører samme marked. I stedet ser det i betragtning af de generelle markedsforhold og de ovenfor nævnte handelshindringer ud til, at prisen og de øvrige forretningsbetingelser, der jo er de vigtigste kriterier for afgrænsning af et marked, hovedsagelig bestemmes af indenlandske faktorer.

(66) På denne baggrund må det konkluderes, at de objektive konkurrencevilkår i øjeblikket ikke er tilstrækkelig homogene i et område, der er større end Norge og muligvis visse områder i Sverige, der grænser op til Norge, til at det kan betragtes som ét geografisk marked. Eftersom det ikke ville påvirke vurderingen i denne sag, hvis de svenske grænseområder blev regnet med, er det tilstrækkeligt at henvise til Norge som det relevante geografiske marked for papirmassetræ.

1.3. Konkurrencebegrænsninger

(67) Vedtægterne for NSF, dets skovdyrkerforeninger og lokale skovdyrkerlag omfatter bestemmelser om central koordinering af forretningsbetingelserne ved salg af rundtræ og om kontrol med medlemmernes forretningsmæssige adfærd på distriktsplan. Der er nærmere bestemt tale om bestemmelser, som

- giver NSF ret til på sine medlemmers vegne at forhandle priser og rammekvoter og til at fordele disse kvoter mellem medlemmerne eller skovdyrkerforeningerne

- giver NSF eller skovdyrkerforeningerne ret til at pålægge deres medlemmer markedsreguleringer, herunder at reducere eller helt at standse deres produktion af rundtræ eller prisudjævning, og

- forpligter medlemmerne til at sælge alt det rundtræ, de skover, til skovdyrkerforeningen i deres geografiske område.

(68) Tilsynsmyndigheden erkender, at det store antal individuelle skovejere, de geografiske og topografiske forhold, der er fremherskende i store dele af Norge sammen med en forholdsvis høj grad af koncentration på aftagersiden nok kræver en eller anden form for koordinering fra sælgers side for at sikre de norske rundtræsmarkeders funktion. Oprettelse af en andelsstruktur og koordinering af markedsføringen af medlemmernes produktion på distriktsplan vil således, i det omfang samme funktion ikke kan opfyldes af andre afsætningsmuligheder, ikke nødvendigvis være konkurrencebegrænsende. De generelle tjenesteydelser, som NSF-systemet tilbyder, såsom rådgivning i skovbrugsspørgsmål, skovningsbistand, og udveksling af markedsstatistik, har normalt heller ikke denne virkning.

(69) De anmeldte bestemmelser rækker imidlertid meget videre end som så. Bestemmelserne om NSF's ret til at forhandle på sine medlemmers vegne, giver NSF mulighed for at fastsætte priser og andre forretningsbetingelser, som artikel 53, stk. 1, litra a), udtrykkeligt forbyder. Bestemmelserne om markedsregulering giver NSF og skovdyrkerforeningerne mulighed for at begrænse produktionen, hvilket artikel 53, stk. 1, litra b), udtrykkeligt forbyder. Endelig indebærer bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt en geografisk markedsopdelingsordning, som udtrykkeligt forbydes i artikel 53, stk. 1, litra c). NSF's individuelle medlemmer såvel som skovdyrkerforeningerne er potentielle konkurrenter på markederne for rundtræ, men alle de nævnte bestemmelser indskrænker klart muligheden for at konkurrere inden for NSF-systemet. De begrænser NSF-systemets medlemmers forretningsmæssige handlefrihed, ikke blot i tilfælde, hvor priserne forhandles eller koordineres centralt, eller hvor medlemmerne pålægges markedsregulerende foranstaltninger, men også fordi bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt fratager medlemmerne muligheden for at benytte markedsføringskanaler uden for NSF-systemet. Sidstnævnte begrænsning hindrer også de alternative markedsføringskanaler i at få adgang til rundtræ fremstillet af NSF's medlemmer, som udgør ca. 75 % af det samlede indenlandske udbud, og indskrænker dermed medlemmernes muligheder for at konkurrere effektivt.

(70) Man kunne mene, at selv den slags bestemmelser under usædvanlige økonomiske forhold og på trods af de nævnte restriktioner ville kunne bidrage til at fremme konkurrencen og dermed falde uden for artikel 53, stk. 1. NSF har i denne forbindelse gjort særlig opmærksom på koncentrationen på aftagersiden. Markedet for kævler/tømmer til opskæring, der rundt regnet tegner sig for to tredjedele af rundtræshandelens samlede værdi, består imidlertid af ca. 600 savværker, der foretager deres indkøb individuelt eller gennem mindst seks større grupperinger. Denne markedsstruktur tyder ikke på nogen usædvanlig stor ubalance til fordel for køberne af træ til opskæring. Markedet for papirmassetræ domineres af to indkøbsorganisationer, men man kan ikke sige, at dette i sig selv medfører en så alvorlig ubalance på markedet, at det retfærdiggør udelukkelse af næsten al konkurrence mellem leverandørerne for at sikre, at markedet for papirmassetræ kan fungere. De eksisterende strukturer i markedet for kævler/tømmer til opskæring og markedet for papirmassetræ tyder derfor ikke på, at der foreligger den type særlige økonomiske omstændigheder, der skal til, for at NSF-systemet og de pågældende bestemmelser falder uden for anvendelsesområdet for artikel 53, stk. 1.

(71) NSF har hævdet, at klausulen om eksklusiv leveringspligt ikke udgør en konkurrencebegrænsning i henhold til artikel 53, stk. 1, fordi samarbejdet mellem skovejerne i sig selv er berettiget og bestemmelsen er nødvendig for at sikre NSF-systemets funktion og skovejernes forhandlingsposition. Til støtte for denne opfattelse har NSF henvist til EF-Domstolens domme i sagerne Coberco (25) og DLG (26). I disse to domme vurderede Domstolen, at nogle bestemte restriktioner, der ansås for at være nødvendige for at sikre de pågældende andelsstrukturers funktion, var forenelige med Rom-traktatens artikel 85, stk. 1.

(72) I denne forbindelse bemærker Tilsynsmyndigheden i første omgang, at NSF's argumenter udelukkende synes at være knyttet til bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt. Af denne grund, og fordi der også er andre bestemmelser, der begrænser konkurrencen i den i artikel 53, stk. 1, omhandlede forstand, ville de anmeldte aftaler være forbudt i henhold til denne bestemmelse, selv hvis NSF's argumentation med hensyn til den eksklusive leveringspligt skulle blive antaget.

(73) Ses der bort fra dette forhold, er NFS's standpunkt til spørgsmålet efter Tilsynsmyndighedens opfattelse baseret på en fejlfortolkning af den retspraksis, man påberåber sig. Det er således veletableret retspraksis, og det fremgår også klart af de to sager, NSF henviser til, at det, før det kan blive aktuelt at vurdere, om en konkurrencebegrænsende bestemmelse er nødvendig, for at en aftale kan få en tilfredsstillende virkning, skal fastslås, at aftalen ikke i sig selv er af en sådan art, at den er omfattet af forbuddet i artikel 53, stk. 1 (27). Når der tages stilling til, om det er tilfældet, er det ikke tilstrækkeligt isoleret at vurdere de mål, parterne i aftalen søger at opnå, og hvordan det planlagte samarbejde er udformet og organiseret for at nå disse mål. Det er snarere påkrævet at undersøge samarbejdets egentlige art, bl.a. under hensyn til de generelle økonomiske forhold og det relevante markeds struktur (28).

(74) For at NSF-systemet i sig selv skal kunne anses for at falde uden for anvendelsesområdet for artikel 53, stk. 1, er det derfor ikke nok at anse samarbejdet mellem skovejerne for at være berettiget og andelsstrukturen for at være en berettiget samarbejdsform. Det relevante spørgsmål er snarere, hvorvidt et samarbejde mellem skovejere repræsenterende 75 % af det indenlandske udbud af rundtræ, som medfører begrænsninger i deres forretningsmæssige handlefrihed af den karakter og af det omfang, som vedtægterne åbner op for, på baggrund af de fremherskende økonomiske forhold på markedet kan anses at være af en sådan art, at det falder ind under forbuddet i artikel 53, stk. 1. Kun hvis svaret på dette spørgsmål er negativt, vil de forhold, NSF har taget op i denne sammenhæng få relevans. Som det turde fremgå af, hvad der allerede er sagt, skal spørgsmålet efter Tilsynsmyndighedens opfattelse besvares positivt, specielt på grund af NSF-systemets stærke stilling på de norske markeder for rundtræ og konkurrencebegrænsningernes art og omfang.

(75) Selv om det fremgår af, hvad der er sagt, at spørgsmålet om, hvorvidt bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt er nødvendig for NSF-systemets funktion eller ej, ikke er relevant i denne sammenhæng, bemærkes det, at Tilsynsmyndigheden i diskussionen af anmeldelsen med henblik på en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3, nedenfor giver udtryk for den opfattelse, at bestemmelsen ikke er nødvendig for at opfylde de målsætninger, man har sat sig. Heraf følger, at Tilsynsmyndigheden, selv hvis NSF's argumentation i denne forbindelse principielt skulle være gyldig, alligevel ville have konkluderet, at den måtte afvises i denne sag.

(76) Med hensyn til konkurrencebegrænsningernes betydning skal det til slut bemærkes, at de anmeldte aftaler indeholder bestemmelser om prisfastsættelse, markedsopdeling og produktionsbegrænsning, der er i strid med de grundlæggende principper for EØS' konkurrenceregler. Endvidere tegner NSF-systemet sig for ca. 75 % af det rundtræ, der skoves i Norge, hvilket svarer til en værdi af ca. 2 mia. nkr. om året. Taler man om markedsandele, har NSF-systemet en kollektiv andel - inklusive import - på rundt regnet 70 % af markedet for kævler/tømmer til opskæring og ca. 60 % af markedet for papirmassetræ. På denne baggrund må de anmeldte aftaler anses for at have en betydelig konkurrencebegrænsende virkning.

1.4. Påvirkning af samhandelen

(77) For at artikel 53, stk. 1, kan finde anvendelse, skal det påvises, at aftalerne kan påvirke samhandelen mellem EØS-aftalens kontraherende parter i mærkbar grad.

(78) De anmeldte aftaler kan have en direkte indvirkning på rundtræseksporten, eftersom produktionsbegrænsning, påvirkning af de indenlandske priser og andre forretningsbetingelser og udelukkelse af salg af rundtræ til andre end skovdyrkerforeningen kan påvirke NSF-medlemmernes vilje til eller mulighed for at eksportere. Det erkendes, at eksporten fra Norge er forholdsvis lav, kun ca. 5 % af det samlede skovede volumen, og i princippet begrænset til de områder, der grænser op til Sverige og visse kystområder med direkte havneadgang, hvilket betyder, at indvirkningen kan være begrænset.

(79) I henhold til retspraksis ved EF-Domstolen (29), kan prisfastsættelsen for et halvfabrikata, der ikke normalt eksporteres ud af den pågældende region, alligevel godt påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, hvis der er tale om et produkt, der er råvaren til et andet produkt, der markedsføres andetsteds i Fællesskabet. I denne sag giver de anmeldte aftaler NSF og skovdyrkerforeningerne mulighed for at påvirke prisen og andre forretningsbetingelser for papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring. Papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring er halvfabrikata, der bruges som hovedråstof til vigtige norske eksportprodukter såsom papir, papirmasse og kævler/tømmer til opskæring. Som en følge heraf kan de anmeldte aftaler påvirke handelsstrømmene for varer i de senere led i produktionskæden inden for EØS.

(80) De anmeldte aftaler kan også få følger for importen af rundtræ. Når NSF og skovdyrkerforeningerne kan påvirke priserne og tilgangen af rundtræ til de industrielle købere i Norge, har det en direkte indvirkning på industriens behov for at importere rundtræ til sin produktion af varer længere nede i produktionskæden. At tilgangen af indenlandsk papirmassetræ har betydning for importen, kan illustreres ved forholdene i 1994, hvor hugsten og dermed tilgangen af indenlandsk papirmassetræ var reduceret, og importen øgedes til mere end det dobbelte i løbet af ét år.

(81) Tilsynsmyndigheden har i sin såkaldte »de minimis-meddelelse« (30) gjort rede for, hvilke generelle retningslinjer der følges ved vurderingen af, om påvirkninger eller mulige påvirkninger af handelen skal anses for at være mærkbare. Som tidligere beskrevet (se afsnit 1.2.2 ovenfor) er Tilsynsmyndigheden af den opfattelse, at Norge udgør et særskilt geografisk marked for de pågældende produkter. Eftersom de anmeldte aftaler dækker hele dette geografiske marked og en betydelig del af de pågældende produkter, overstiger de relevante markedsandele klart de 5 %, der er anført i bekendtgørelsen. Men selv hvis den videst mulige definition af det relevante marked foreslået af NSF var blevet antaget, hvilket muligvis ville have resulteret i en markedsandel for NSF-systemet på under 5 %, ville bekendtgørelsens omsætningsgrænse på 300 mio. ECU stadig have været overskredet. NSF anfører, at størstedelen af de individuelle skovejeres omsætning stammer fra anden virksomhed end handel med rundtræ, og at skovdyrkerforeningerne udøver virksomhed i form af en række støttetjenester. Med udgangspunkt i den rundtræsomsætning, der foregår gennem NSF-systemet kan det derfor udledes, at de virksomheder, der deltager i NSF-systemet, har en samlet omsætning på over 300 mio. ECU.

(82) Det må derfor på baggrund af den store indflydelse, de anmeldte aftaler har på det relevante marked og de berørte virksomheders sammenlagte størrelse, konkluderes, at de anmeldte aftaler kan påvirke samhandelen i den i artikel 53, stk. 1, anførte forstand.

2. Artikel 53, stk. 3

(83) For at blive fritaget fra forbuddet i artikel 53, stk. 1, skal ansøgeren godtgøre, at de aftaler, der er tale om, forbedrer produktionen eller distributionen eller fremmer den tekniske eller økonomiske udvikling, samtidig med at det sikres, at en rimelig del af de således opnåede fordele kommer forbrugerne til gode. For at kunne betegnes som fordele, skal de objektive forbedringer, der opnås, opveje de ulemper, aftalerne indebærer for konkurrencen (31). Desuden skal de begrænsninger, der er indeholdt i aftalerne være absolut nødvendige for opnåelsen af de pågældende fordele, og aftalerne må ikke give de berørte virksomheder mulighed for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af de produkter, der er tale om. Efter Tilsynsmyndighedens opfattelse ses de anmeldte aftaler ikke at opfylde nogen af disse betingelser.

(84) Det skal som udgangspunkt bemærkes, at fælles fastsættelse af priser eller priskomponenter, anvendelse af et landsdækkende system med ens leveringspriser uanset aftagervirksomhedens beliggenhed, produktionsbegrænsning og konkurrerende virksomheders indbyrdes markedsopdeling normalt anses for at være i strid med konkurrencens grundprincipper, eftersom forholdet mellem udbud og efterspørgsel påvirkes kunstigt, og denne type begrænsninger kan derfor kun gøres til genstand for undtagelse under helt særlige betingelser. De anmeldte vedtægter indeholder bestemmelser, der medfører eller giver mulighed for alle de nævnte begrænsninger.

2.1. Fordele ved aftalerne

(85) Ifølge NSF bidrager samarbejdet mellem skovejerne i NSF-systemet til at forbedre produktionen og distributionen af rundtræ i Norge. Samarbejdet er specielt vigtigt, hvor det gælder om at sikre skovindustrien en jævn strøm af rundtræ af passende kvalitet, leveret til tiden. Endvidere bidrager samarbejdet til at effektivisere skovningen og transporten og til at forbedre kvaliteten af rundtræet gennem foranstaltninger i skovbrugs-, skovnings- og distributionsfaserne. Det store antal individuelle skovejere og de geografiske og topografiske forhold i Norge ville gøre handelen med rundtræ meget mindre effektiv og betydeligt dyrere for industrien, hvis ikke det var for skovejernes samarbejde.

(86) NSF hævder endvidere, at samarbejdet har den positive virkning, at det bidrager til at beskytte miljøet og til en bæredygtig udvikling for skovressourcerne. Ved at anvende ét prissystem inden for det enkelte distrikt opnår man endvidere at modvirke de ulemper, de fjerntbeliggende skovejere har, specielt hvad angår produktionsomkostninger. Dette hævdes igen at lette opnåelsen af politiske mål såsom en afbalanceret brug af skovressourcerne, udvikling af miljøværdier og fremme af skovbrugssektorens bidrag til beskæftigelsen og økonomisk aktivitet i hele landet.

(87) Tilsynsmyndigheden ser ingen grund til at stille spørgsmål ved, om NSF-systemet taget under ét kan frembyde visse fordele. Det kunne meget vel være tilfældet, når man betænker den norske skovbrugssektors særlige struktur, og den måde NSF-systemet fungerer på. Det er imidlertid tvivlsomt, om følgerne af at begrænse skovejerne i deres rolle som økonomiske markedsdeltagere kan anses for at forbedre den økonomiske effektivitet og siden produktionen eller distributionen eller for at fremme det tekniske eller økonomiske fremskridt i den i artikel 53, stk. 3, anførte forstand. Tværtimod kunne der også være grund til at antage, at sådanne begrænsninger reducerer den økonomiske effektivitet.

(88) Bortset fra disse generelle bemærkninger skal man ved vurdering af, hvilke fordele NSF-systemet som helhed giver, holde sig for øje, at det der skal tages stilling til er, om de konkurrencebegrænsninger, der følger af de anmeldte vedtægter, bidrager til objektive fordele, der opvejer de negative følger for konkurrencen. Dette indebærer, at de mulige fordele ved NSF-systemet som helhed i modsætning til de fordele, der er en direkte følge af de konkurrencebegrænsende bestemmelser, kun er relevante, i den udstrækning bestemmelserne er nødvendige, for at NSF-systemet i sig selv kan fungere.

(89) De begrænsninger, som skal undersøges, kan inddeles i to grupper. For det første dem, der skal give mulighed for en central koordinering af medlemmernes forretningsvirksomhed, herunder fastsættelse af priser og andre forretningsbetingelser, og for det andet dem, der skal give mulighed for at kontrollere medlemmernes forretningsvirksomhed på distriktsplan, herunder specielt de enkelte skovejeres forpligtelse til at sælge alt deres rundtræ gennem skovdyrkerforeningen og muligheden for at pålægge dem markedsregulerende foranstaltninger.

2.1.1. Central koordinering

(90) NSF's mulighed for at koordinere sine medlemmers markedsadfærd centralt er primært baseret på § 6 og 7 i NSF's vedtægter, som giver NSF mulighed for at føre forhandlinger om priser, kvantiteter og andre forretningsbetingelser samt at vedtage landsdækkende markedsregulerende foranstaltninger. Selv om der ikke har været ført centrale prisforhandlinger siden 1994, har NSF dog vedtaget bindende retningslinjer for de regionale prisforhandlinger i 1995. Fuldmagten til markedsregulering og muligheden for at yde økonomisk bistand til skovdyrkerforeninger i vanskeligheder synes ikke at have været benyttet.

(91) Bestemmelserne om prisforhandling giver NSF mulighed for at fastsætte priser og andre forretningsbetingelser for alle sine medlemmers salg af rundtræ. Det kunne måske hævdes, at centralt fastsatte priser og forretningsbetingelser i øvrigt fremmer en stabil tømmerhandel. På samme måde kunne man påstå, at NSF's fuldmagt til markedsregulering giver mulighed for at opretholde et fungerende marked under særlige forhold, som f.eks. naturkatastrofer. Bestemmelserne giver imidlertid, hvis de anvendes, mulighed for effektivt at udelukke al konkurrence mellem NSF's enkelte medlemmer og mellem de enkelte skovdyrkerforeninger. De mulige fordele ved bestemmelserne er ikke af en sådan beskaffenhed, at de opvejer de negative følger for konkurrencen, og de kan derfor ikke anses som forbedringer i henhold til artikel 53, stk. 3.

2.1.2. Kontrol med medlemmernes erhvervsvirksomhed på distriktsplan

(92) Bortset fra de nævnte formål, som bl.a. at gennemføre markedsforanstaltninger, når det er nødvendigt, og at få medlemmerne til at optræde samlet, er kontrollen med medlemmernes erhvervsvirksomhed på distriktsplan hovedsagelig baseret på to bestemmelser: skovejernes forpligtelse til at sælge alt deres rundtræ til skovdyrkerforeningen og skovdyrkerforeningens ret til på eget initiativ eller efter en beslutning truffet i NSF at forpligte medlemmerne til at reducere eller helt at standse hugsten eller leverancerne af rundtræ og til at udjævne de priser, der betales til medlemmerne.

Eksklusiv leveringspligt

(93) De påståede fordele ved forpligtelsen til at sælge rundtræ til skovdyrkerforeningen kan inddeles i to grupper. Den første gruppe indeholder alle de påståede fordele ved NSF-systemet som helhed, der er anført i betragtning 85 og 86 ovenfor, med den begrundelse, at bestemmelsen er nødvendig for at sikre NSF-systemets funktion. Den anden gruppe indeholder fordele, som NSF anser for at være direkte følger af selve bestemmelsen.

(94) Hvad angår den første gruppe, er det ikke godtgjort, at den anmeldte bestemmelse om eksklusiv leveringspligt virkelig er nødvendig for NSF-systemets eksistens og dermed bidrager til de fordele, systemet giver. NSF har ganske rigtigt hævdet, at det, hvis bestemmelsen fjernes, kunne føre til en nedgang i leverancerne via NSF-systemet, hvilket ville svække skovdyrkerforeningernes økonomiske grundlag, eftersom deres virksomhed hovedsagelig bygger på den mængde rundtræ, deres medlemmer sælger til dem. Det er imidlertid ikke godtgjort, at NSF-systemets økonomiske grundlag faktisk eller sandsynligvis ville blive svækket væsentligt, hvis bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt blev ændret eller helt fjernet, ej heller er det godtgjort, at en sådan svækkelse faktisk eller sandsynligvis ville resultere i, at de påståede fordele ved NSF-systemet bortfaldt. Selv om der gås ud fra, at NSF-systemet som helhed vil kunne anses for at give den type fordele, en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3, kræver, ser Tilsynsmyndigheden derfor ikke nogen grund til at konkludere, at bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt i sig selv bidrager væsentligt til disse fordele.

(95) Hvad angår den anden gruppe påståede fordele hævder NSF, at bestemmelsen modsvarer medlemmernes ret til at sælge alt det rundtræ, de har skovet, til den relevante skovdyrkerforening, og at den sikkerhed, dette giver, generelt øger udbuddet og sikrer leveringer også fra fjernt beliggende skovejere. Det anføres endvidere, at det, hvis bestemmelsen fjernes, vil begrænse skovdyrkerforeningernes mulighed for at sikre opfyldelsen af indgåede leveringsaftaler og svække skovdyrkerforeningernes forhandlingsposition over for aftagerne i industrien.

(96) Hvad angår det første argument, medfører skovejernes ret til at levere ikke ret til at opnå nogen bestemt pris. Skovdyrkerforeningens forpligtelse til at købe rundtræet er en forpligtelse til at købe til den pris, foreningen selv fastsætter. Skovejerens forpligtelse til at sælge sit tømmer er en forpligtelse til at sælge til en pris, der er fastsat af modparten i handelen, nemlig skovforeningen, og der er således ikke ligevægt mellem parternes forpligtelser. Udbuddet af rundtræ vil således rimeligvis primært afhænge af den pris, skovdyrkerforeningen tilbyder, og retten til at levere vil derfor ikke nødvendigvis i sig selv øge udbuddet - ikke engang fra fjernt beliggende områder.

(97) Selv om muligheden for at beregne leveringerne til skovdyrkerforeningen, i hvert fald til en vis grad, bliver bedre, når man sikrer sig, at der ikke er nogen konkurrence om medlemmernes tilførsler, er denne type usikkerhed som følge af konkurrencepres dog et problem, der spiller ind i forbindelse med al almindelig erhvervsaktivitet og det, at usikkerheden elimineres, kan derfor ikke anses for at være en objektiv fordel (32).

(98) Hvad angår opretholdelsen af skovdyrkerforeningernes forhandlingsposition, er det i betragtning af især strukturen på markedet for kævler/tømmer til opskæring tvivlsomt, om det overhovedet kan anses som en objektiv fordel i henhold til artikel 53, stk. 3. Men selv hvis det skulle være tilfældet, synes bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt at spille en relativt lille rolle i denne sammenhæng.

(99) Skovdyrkerforeningernes forhandlingsposition over for aftagerne i industrien bestemmes dels af de mængder, kvaliteter og leveringstider, foreningerne kan tilbyde ved salg af rundtræ, dels af hvilke alternative leveringsmuligheder køberen råder over. Mængder, kvaliteter og leveringstider gældende for skovdyrkerforeningernes medlemmer er fastlagt i individuelle aftaler. Selv om bestemmelsen om eksklusiv levering kan tænkes at have en vis indflydelse på, hvor villige medlemmerne er til at indgå sådanne aftaler, er det de tilbudte betingelser, der har størst betydning for sikringen af aftalerne. Forudsat at betingelserne er konkurrencedygtige på de områder, hvor skovdyrkerforeningerne skal konkurrere med alternative markedsføringskanaler, vil antallet af aftaler ikke falde. De alternative markedsføringskanaler er ikke altid leveringsdygtige, og skovdyrkerforeningernes størrelse og mulighed for at tilbyde tillægstjenester såsom transportkoordinering tyder på, at de vedbliver med at være industriens hovedforsyningskilde. Bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt kan derfor kun i begrænset omfang anses for at være afgørende for skovforeningernes relative forhandlingsposition over for industrien.

(100) Hvad angår de negative følger for konkurrencen, følger det af bestemmelsens natur, at den begrænser muligheden for konkurrence mellem medlemmerne og på effektiv vis hindrer markedsdeltagere uden for NSF-systemet i at få adgang til store dele af rundtræsudbuddet. I praksis hindrer bestemmelsen de enkelte NSF-medlemmer i på noget tidspunkt at gøre brug af alternative markedsføringskanaler til afsætning af deres rundtræ. Hvis skovdyrkerforeningens betingelser ikke anses for at være konkurrencedygtige, har medlemmerne kun to muligheder: nægte at skove deres tømmer eller melde sig ud af organisationen. Den første mulighed kan betyde, at tilførslen af rundtræ til markedet ikke bliver helt optimal, og hvis mange skulle vælge denne mulighed, kunne virkningen godt blive en betydelig nedgang i udbuddet.

(101) Hvad angår det andet alternativ, bemærkes det, at skovdyrkerforeningerne har en nøgleposition, når det gælder tjenester af stor betydning for den enkelte skovejer, såsom rådgivning, skovning, finansiering og transport. Endvidere har et medlem, der melder sig ud, ikke krav på nogen andel i skovdyrkerforeningens formue, og vedtægterne garanterer ikke nogen ret til genindmeldelse. Disse faktorer kan sammen med mindre håndgribelige bindinger såsom tradition og lokalt gruppepres få medlemmerne til at tøve med at forlade organisationen for at sælge rundtræ gennem alternative markedsføringskanaler, hvilket så igen begrænser sådanne markedsføringskanalers mulighed for at øve effektiv konkurrence og kan resultere i opretholdelse af ineffektive distributionsstrukturer.

(102) På baggrund af ovenstående er der ingen grund til at konkludere, at bestemmelsen om eksklusiv leveringspligt bidrager væsentligt til at fremme udbuddet af rundtræ, til at give industrien leveringssikkerhed eller opretholde en fornuftig balance mellem købere og sælgere på markederne for rundtræ, eller til nogen som helst anden påstået fordel. Derimod har bestemmelsen klare konkurrencebegrænsende virkninger ved både at indskrænke NSF-medlemmernes mulighed for at konkurrere og afskære markedsdeltagere uden for NSF-systemet fra leveringer, og den kan føre til opretholdelse af ineffektive produktions- og distributionsstrukturer. Alt taget i betragtning ses den anmeldte bestemmelse om eksklusiv leveringspligt derfor ikke at indebære den type fordele, en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3, kræver.

Markedsregulering

(103) Bestemmelsen om markedsregulering er ifølge NSF kun beregnet på ekstraordinære situationer, såsom store oprydningsarbejder efter stormfald, hvor der er etableret et samarbejde med de berørte nationale myndigheder. Bestemmelsen siges derfor ikke at have nogen praktisk betydning for konkurrencen på rundtræsmarkederne.

(104) Iværksættelse af markedsregulerende foranstaltninger i forbindelse med naturkatastrofer kan være nødvendig for at undgå sammenbrud i markedet og indebærer dermed den type fordel, der kræves til en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3. Det vil sandsynligvis også være i slutbrugernes interesse, at der opretholdes et fungerende marked i den slags situationer.

2.2. Nødvendigheden af de konkurrencebegrænsende bestemmelser

(105) Som vist i afsnit 2.1.1. kan den centrale koordinering af skovejerne i NSF-systemet ikke i sig selv anses for at indebære de objektive fordele, som en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3, kræver. Endvidere er det ikke klart, om der er en sammenhæng mellem de mulige fordele ved NSF-systemet som sådant og bestemmelserne om den centrale koordinering. Det bemærkes i denne forbindelse, at NSF-systemet som ifølge NSF bidrager til at gøre markederne for rundtræ effektive, i praksis fungerer, uden at disse bestemmelser anvendes. Selv om den centrale koordinering, der er omhandlet i bestemmelserne, havde givet den krævede type fordele, er det altså ikke godtgjort at bestemmelserne er absolut nødvendige for at opnå disse fordele.

(106) Hvad angår bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt, er det ikke godtgjort, at den forbedrer produktionen eller distributionen eller fremmer teknisk eller økonomisk udvikling. Men selv hvis det havde været tilfældet, ville det have været vanskeligt at se, hvordan medlemmernes ufravigelige forpligtelse til at sælge alt deres rundtræ gennem den relevante skovdyrkerforening skulle være en forudsætning for at opnå de fordele, som NSF hævder er resultatet af bestemmelsen. Af de påståede fordele er de to vigtigste at sikre NSF-systemets funktion (og på den måde bidrage til de mulige fordele ved hele systemet) og at opretholde en ligevægt i forhold til de industrielle købere på de norske rundtræsmarkeder, formodentlig for at sikre markedernes funktion.

(107) Som tidligere anført ses det ikke at være godtgjort, at bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt virkelig er nødvendig for NSF-systemets eksistens, og den kan derfor ikke anses som en konkurrencebegrænsning, der er absolut nødvendig for at opnå de påståede fordele ved dette system. Bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt er blot en ud af flere faktorer, som kan bidrage til at styrke NSF-systemets forhandlingsposition, og er derfor af begrænset betydning for opnåelsen af dette mål. Selv hvis opretholdelse af markedsbalancen blev betragtet som en objektiv fordel - hvilket i hvert fald er meget tvivlsomt for så vidt angår markeder for kævler/tømmer til opskæring - ville medlemmernes ufravigelige pligt til at sælge deres rundtræ gennem NSF-systemet næppe kunne anses som absolut nødvendig for opnåelsen af denne angivelige fordel.

(108) Det må derfor konkluderes, at det, selv hvis de krævede objektive fordele havde været til stede, alligevel ikke ville være godtgjort, at bestemmelsen om den eksklusive leveringspligt er absolut nødvendig for at opnå sådanne fordele.

(109) Endelig er det for så vidt angår bestemmelsen om markedsregulering på distriktsplan ikke nævnt i selve bestemmelsen, at naturkatastrofer er det eneste kriterium for at iværksætte markedsregulerende foranstaltninger. Der er derfor ingenting, der kan forhindre en skovdyrkerforening i at anvende bestemmelsen til at begrænse produktionen og dermed påvirke markedspriserne på rundtræ selv under normale forhold. Bestemmelsen har således en rækkevidde, der ikke står i forhold til det begrænsede formål, som er anført, nemlig at mildne følgerne af naturkatastrofer for rundtræsmarkederne. Bestemmelsen kan derfor ikke anses for at være absolut nødvendig for opnåelsen af dette mål.

2.3. Udelukkelse af konkurrence

(110) Muligheden for central koordinering af priser, produktion og andre forretningsbetingelser på nationalt plan samt fuldmagten til markedsregulering og den eksklusive leveringspligt på distriktsplan fjerner effektivt konkurrence inden for NSF-systemet og kan resultere i indskrænkning af andre leverandørers muligheder for at konkurrere aktivt. NSF-systemet er med sine ca. 75 % af det samlede udbud så afgjort Norges største leverandør af såvel papirmassetræ som kævler/tømmer til opskæring. Dets andele i markederne for papirmassetræ og kævler/tømmer til opskæring er henholdsvis 60 og 70 %. Forhandlingspositionen over for køberne er måske begrænset, særlig på papirmassetræsmarkedet, hvor aftagersiden er stærkt koncentreret og har mulighed for at erstatte en væsentlig del af leverancerne fra NSF-systemet med import. Men systemets nuværende opbygning gør effektiv konkurrence på forsyningssiden praktisk talt umulig. På dette grundlag ses de anmeldte aftaler at give NSF og de virksomheder, der deltager i NSF-systemet, mulighed for at udelukke konkurrence for en væsentlig del af de pågældende varer. Selv om de øvrige vilkår var opfyldt, ville der derfor ikke kunne indrømmes nogen undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3 -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

De anmeldte vedtægter for NSF, standardvedtægter for skovdyrkerforeninger og standardvedtægter for lokale skovdyrkerlag udgør en overtrædelse af artikel 53, stk. 1, i EØS-aftalen, i det omfang de

- giver NSF ret til på sine medlemmers vegne at forhandle priser og rammekvoter og til at fordele disse kvoter mellem medlemmerne eller skovdyrkerforeningerne

- giver NSF og skovdyrkerforeningerne ret til at pålægge deres medlemmer markedsreguleringer, herunder at reducere eller helt at standse produktionen af rundtræ eller prisudjævning, og

- forpligter medlemmerne til at sælge alt det rundtræ, de skover, til skovdyrkerforeningen i deres geografiske område.

Artikel 2

Det afslås at indrømme en undtagelse i henhold til artikel 53, stk. 3, i EØS-aftalen for de i artikel 1 nævnte aftaler.

Artikel 3

De berørte virksomheder skal bringe de i artikel 1 nævnte overtrædelser til ophør og fremover afstå fra at træffe foranstaltninger med samme formål eller virkning.

Artikel 4

Denne beslutning er rettet til:

Norges Skogeierforbund

Haldenvassdragets Skogeierforening

Nedre Glommen Skogeierforening

Glommen Skogeierforening

Tryssilvassdragets Skogeierforening

Mjøsen Skogeierforening

Drammensdistriktets Skogeierforening

Vestfold-Lågen Skogeierforening

Telemark Tømmersalgslag

Nidarå Tømmersalgslag

Agder Skogeigarlag

Rogaland Skogeigarlag

Hordaland Skogeigarlag

Sogn og Fjordane Skogeigarlag

Møre og Romsdal Skogeigarlag

Sør-Trøndelag Skogeierforening

Inn-Trøndelag Skogeierforening

Namdal Skogeierforening

Nordland Skogeierforening

Troms Skogeierforening.

Kun den engelske og den norske udgave af beslutningen er autentisk.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. april 1997.

For EFTA-Tilsynsmyndigheden

Knut ALMESTAD

Formand

(1) Anmeldelsen omfatter også prisaftaler for kævler/tømmer til opskæring indgået mellem lokale skovdyrkerforeninger og aftagere, som f.eks. Nordenfjells prisaftale for tømmer til opskæring af 21. december 1993 (Prisavtale for sagtømmer av bartre Nordenfjells). Disse aftaler er ikke dækket af denne beslutning.

(2) Vedtekter for Norges Skogeierforbund.

(3) Normalvedtekter for skogeierforeningar.

(4) Normalvedtekter for skogeierlag.

(5) Rammeavtale om prisforhandlingsordning for massevirke av bartre.

(6) Prisavtale for massevirke av bartre for perioden 1. januar 1994 - 31. desember 1994.

(7) Retningslinjer for framtidige massevirkeforhandlinger.

(8) Vedtak om massevirkeforhandlinger 1995.

(9) Avtale om prisforhandlingsordning for massevirke av bartre for 1995.

(10) Rammeavtale om omsetningsordning for massevirke av bartre.

(11) Provisjonsavtale.

(12) § 5 i NSF's vedtægter og § 4 i standardvedtægterne for skovdyrkerforeninger og lokale skovdyrkerlag.

(13) § 21 i NSF's vedtægter og § 14 i standardvedtægterne for skovdyrkerforeninger.

(14) § 4 i standardvedtægterne for skovdyrkerforeninger og lokale skovdyrkerlag.

(15) § 20 i NSF's vedtægter, § 15 i standardvedtægterne for skovdyrkerforeninger og § 11 i standardvedtægterne for lokale skovdyrkerlag.

(16) § 6 i NSF's vedtægter.

(17) § 7 i NSF's vedtægter og § 5 i standardvedtægterne for skovdyrkerforeninger.

(18) § 8 i NSF's vedtægter. Denne paragraf indeholdt tidligere bestemmelse om medlemsbetaling som finansiering af markedsforanstaltninger, hvilket dog blev ændret af NSF's årlige generalforsamling den 2. juni 1995.

(19) Fældet rundtømmer 1993/94, Official Statistics of Norway.

(20) Kilde: NSF.

(21) Kilde: NSF.

(22) Kilde: NSF.

(23) Forest Product Prices 1992-1994, Timber Bulletin 1995 nr. 1, FAO.

(24) Statistisk sentralbyrå (Norges statistik).

(25) Coberco (Sml. 1995, s. I-4515).

(26) Gøttrup Klim mod DLG (Sml. 1994, s. I-5641).

(27) Se bl.a. Coöperatieve Stremsel- en Kleurselfabriek mod Kommissionen (Sml. 1981, s. 851, afsnit 12-13); Dansk Pelsdyravlerforening mod Kommissionen (Sml. 1992, s. I-1931, afsnit 78).

(28) D.s.

(29) Se bl.a. BNIC II (Sml. 1987, s. 4789).

(30) EFTA-Tilsynsmyndighedens meddelelse vedrørende aftaler af ringe betydning, som ikke falder ind under artikel 53, stk. 1 i EØS-aftalen (EFT L 153 af 18. 6. 1994, s. 32), og EØS-supplementet til De Europæiske Fællesskabers Tidende 15, 18. juni 1994, s. 31), som ændret ved meddelelse fra EFTA-Tilsynsmyndigheden om ajourføring af meddelelsen af 12. januar 1994 vedrørende aftaler af ringe betydning (EFT C 281 af 26. 9. 96, s. 20).

(31) Se bl.a. Consten og Grundig mod Kommissionen (Sml. 1966, engelsk udgave s. 299, og i særdeleshed s. 348).

(32) Se bl.a. Consten og Grundig mod Kommissionen (Sml. 1966, engelsk udgave s. 348).