EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31997R0200

Kommissionens Forordning (EF) nr. 200/97 af 31. januar 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 3886/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningerne i oksekødssektoren

EFT L 31 af 1.2.1997, p. 62–62 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/1999

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/200/oj

31997R0200

Kommissionens Forordning (EF) nr. 200/97 af 31. januar 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 3886/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningerne i oksekødssektoren

EF-Tidende nr. L 031 af 01/02/1997 s. 0062 - 0062


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 200/97 af 31. januar 1997 om ændring af forordning (EØF) nr. 3886/92 om gennemførelsesbestemmelser for præmieordningerne i oksekødssektoren

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2222/96 af 18. november 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød (1), særlig artikel 2, og

ud fra følgende betragtninger:

På EF-markedet for kalvekød har vægten af de slagtekroppe, der er blevet solgt, normalt ligget over 120 kg; for at præmien for tidlig markedsføring, der er fastsat i artikel 4i, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles ordning for oksekød (2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2222/96, og i kapitel V, afsnit 2, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3886/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for de præmieordninger, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 805/68 om den fælles markedsordning for oksekød, og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1244/82 og (EØF) nr. 714/89 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 18/97 (4), kan komme til udbetaling, må vægten af slagtekroppe af kalve, der produceres i nogle medlemsstater, ligge under 120 kg; da slagtekroppe af kalve normalt ikke bringes på markedet i denne præsentationsform, kan der forventes vanskeligheder, som vil resultere i relativt højere afsætningsomkostninger; på baggrund heraf og for at præmien for tidlig markedsføring kan få den ønskede effekt på oksekødsmarkedet, bør der ydes et supplerende beløb for disse slagtekroppe som en overgangsforanstaltning i overensstemmelse med artikel 2 i forordning (EF) nr. 2222/96; i den forbindelse bør supplementet differentieres efter vægtgrupper; forordning (EØF) nr. 3886/92 bør ændres i overensstemmelse hermed;

de ovennævnte foranstaltninger bør anvendes indtil udgangen af 1997, idet beløbene nedsættes undervejs;

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 50, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3886/92 indsættes følgende afsnit:

»De to præmiebeløb, der er nævnt i første afsnit, forhøjes dog:

a) for dyr, der slagtes i perioden 20. januar til 30. juni 1997, med 10 ECU pr. slagtekrop, der vejer 110 kg eller derunder, og med 5 ECU pr. slagtekrop, der vejer over 110 kg, men ikke over 120 kg

b) for dyr, der slagtes i perioden 1. juli til 31. december 1997 med 5 ECU pr. slagtekrop, der vejer 110 kg eller derunder, og med 2,5 ECU pr. slagtekrop, der vejer over 110 kg, men ikke over 120 kg.«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 31. januar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 296 af 21. 11. 1996, s. 50.

(2) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(3) EFT nr. L 391 af 31. 12. 1992, s. 20.

(4) EFT nr. L 5 af 9. 1. 1997, s. 17.

Top