31996R2201

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2201/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Frugt- og grøntsagssektoren som helhed er udsat for en række påvirkninger, der medfører ændringer i sektoren; Fællesskabet bør tage hensyn til dette og give grundreglerne for sine markedsordninger et andet sigte; for bestemte forarbejdede frugter og grøntsager bør der endvidere tages hensyn til situationen på de internationale markeder; da den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager er blevet ændret gentagne gange, siden den oprindelig blev vedtaget, bør der for klarheds skyld vedtages en ny forordning;

(2) en række forarbejdede produkter er af særlig betydning i Fællesskabets Middelhavsområde, hvor produktionspriserne er mærkbart højere end tredjelandenes priser; den hidtidige ordning med produktionsstøtte baseret på kontrakter, som skal sikre industrien en regelmæssig forsyning, mod at der betales producenterne en minimumspris, har bevist sin egnethed, og den bør derfor videreføres; ligesom det er tilfældet for friske produkter, bør producentorganisationernes rolle dog styrkes for at sikre et mere samlet udbud og en mere rationel forvaltning af dette, og for at lette kontrollen med overholdelsen af minimumspriserne til producenterne;

(3) på grund af den forbindelse, der er mellem priserne for produkter, der er bestemt til konsum i frisk tilstand, og priserne for produkter, der er bestemt til forarbejdning, bør det fastsættes, at minimumsprisen til producenterne bestemmes under hensyntagen til, hvorledes markedspriserne for frugter og grøntsager udvikler sig, og til, at der må opretholdes en rimelig ligevægt i afsætningen af friske varer til de forskellige anvendelsesformål;

(4) støtten skal udligne forskellen mellem de priser, der betales producenterne i Fællesskabet, og de priser, der betales i tredjelande; der bør derfor fastlægges en beregningsmetode, hvorved der navnlig tages hensyn til denne forskel og til virkningen af minimumsprisens udvikling, dog således at der i beregningen også kan inddrages visse tekniske faktorer;

(5) på grund af de betydelige mængder råvarer og forarbejdningskapacitetens elasticitet kan produktionsstøtten i nogle tilfælde medføre, at produktionen øges væsentligt; for at dette ikke skal føre til afsætningsvanskeligheder, bør der fastsættes begrænsninger for støtten i form af en garantitærskel eller en kvoteordning, alt efter produktet;

(6) erfaringen med forarbejdede tomatprodukter viser, at der bør indføres en smidig ordning, som kan stimulere virksomhedernes foretagsomhed og forbedre fællesskabsindustriens konkurrenceevne; kvoterne for hver enkelt produktgruppe og hver enkelt medlemsstat bør for de første to år efter den nye ordnings ikrafttræden fastsættes som faste kvoter; støttebeløbet for tomatkoncentrat og heraf afledte produkter bør nedsættes for at udligne den forøgelse af udgifterne, der er en følge af forhøjelsen af kvoterne for tomatkoncentrat og andre produkter i forhold til den tidligere ordning;

(7) på grund af de særlige forhold, der gør sig gældende for tørrede druer, er der blevet anvendt en ordning med støtte for det areal, der dyrkes med specialiserede kulturer; denne ordning og ordningen med et maksimalt garantiareal, der skal hindre, at dyrkningen af druer til tørring udvides for stærkt, bør opretholdes som tidligere, og de to ordninger bør være indeholdt i samme forordning;

(8) der ydes en vedvarende indsats for genbeplantning med henblik på bekæmpelse af phylloxera; for at undgå, at denne indsats afbrydes på et tidspunkt, hvor der er betydelige arealer, som endnu ikke er genbeplantet, bør der fortsat ydes støtte til producenter, som genbeplanter deres vindyrkningsarealer for at bekæmpe phylloxera;

(9) for at lette afsætningen af de forarbejdede produkter og sikre en produktkvalitet, der svarer bedre til markedskravene, bør der åbnes mulighed for at fastsætte normer;

(10) for tørrede druer og figner bør ordningen med oplagring ved produktionsårets slutning opretholdes; ordningen, der er begrænset til en vis mængde for tørrede druers vedkommende, bør dog kunne tilpasses på en række punkter; der bør fastsættes særskilte opkøbspriser for hvert af de to produkter, da de har specifikke kendetegn;

(11) der bør åbnes mulighed for at iværksætte særforanstaltninger til fordel for bestemte sektorer, som er af stor lokal eller regional betydning, men som er udsat for international konkurrence; foranstaltningerne bør omfatte strukturforbedringer, der skal styrke konkurrenceevnen og fremme anvendelsen af de pågældende produkter; der bør i en overgangsfase indføres en fast støtte til arealer, hvor der dyrkes asparges bestemt til forarbejdning, under hensyn til situationen i denne sektor;

(12) ved forordning (EF) nr. 3290/94 (4) fastsættes de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige inden for landbrugssektoren med henblik på gennemførelsen af de aftaler, som er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, herunder er ny ordning for samhandelen med tredjelande med forarbejdede frugter og grøntsager; bestemmelserne i bilag XIV til forordning (EF) nr. 3290/94 medtages i nærværende forordning; med henblik på forenkling bør det dog overdrages Kommissionen at træffe bestemte tekniske foranstaltninger i tilfælde af knaphed på sukker;

(13) det indre marked kan ikke fungere korrekt, hvis visse former for støtte ydes; de bestemmelser i traktaten, der gør det muligt at vurdere medlemsstaternes støtteforanstaltninger og forbyde de støtteforanstaltninger, som er uforenelige med det fælles marked, bør derfor anvendes inden for den sektor, der er omfattet af denne forordning;

(14) bestemmelserne i Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (5) bør gælde for forarbejdede frugter og grøntsager, således at overlapning undgås med hensyn til normer og kontrolorganer; der må ligeledes fastlægges sanktioner for at sikre en ensartet gennemførelse af den nye ordning i hele Fællesskabet;

(15) i forbindelse med den fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager bør der på passende måde tages hensyn til både de i traktatens artikel 39 og 110 nævnte mål;

(16) for at lette iværksættelsen af foranstaltningerne i denne forordning bør der fastlægges en procedure for et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for en forvaltningskomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Ved denne forordning oprettes en fælles markedsordning for forarbejdede frugter og grøntsager.

2. Markedsordningen gælder for følgende produkter:

>TABELPOSITION>

3. Produktionsårene for de i stk. 2 nævnte produkter fastsættes om nødvendigt efter proceduren i artikel 29.

AFSNIT I Støtteordning

Artikel 2

1. Der anvendes en ordning med produktionsstøtte for de i bilag I opførte produkter, som er fremstillet af frugt og grøntsager høstet i Fællesskabet.

2. Produktionsstøtten ydes til forarbejdningsvirksomheder, som for råvaren har betalt producenten en pris, der mindst er lig med minimumsprisen i henhold til kontrakter mellem på den ene side anerkendte eller foreløbigt anerkendte producentorganisationer, jf. forordning (EF) nr. 2200/96, og på den anden side forarbejdningsvirksomheder.

I de fem produktionsår, der følger efter denne forordnings ikrafttræden, kan kontrakterne imidlertid ligeledes indgås mellem forarbejdningsvirksomheder og individuelle producenter for en mængde, som for hvert af produktionsårene ikke overstiger henholdsvis 75 %, 65 %, 55 %, 40 % og 25 % af den mængde, der giver ret til produktionsstøtte.

Producentorganisationerne drager omsorg for, at bestemmelserne i denne artikel også får virkning for landbrugere, som ikke er medlem af nogen af de i forordning (EF) nr. 2200/96 omhandlede organisationer, men som forpligter sig til at afsætte hele deres produktion bestemt til fremstilling af de i bilag I nævnte produkter gennem disse organisationer, og som betaler et bidrag til de samlede udgifter til organisationens forvaltning af ordningen.

Kontrakterne skal underskrives inden hvert produktionsårs begyndelse.

Artikel 3

1. Den minimumspris, der skal betales producenten, fastsættes på grundlag af:

a) minimumsprisen i det foregående produktionsår

b) udviklingen i markedspriserne inden for frugt- og grøntsagssektoren

c) nødvendigheden af at sikre en normal afsætning af den friske råvare til de forskellige anvendelsesformål, herunder forsyning af forarbejdningsindustrien.

2. Minimumsprisen fastsættes inden hvert produktionsårs begyndelse.

3. Minimumsprisen samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.

Artikel 4

1. Produktionsstøtten kan ikke være større end forskellen mellem den minimumspris, der betales producenten i Fællesskabet, og prisen på råvaren i de vigtigste producerende og eksporterende tredjelande.

2. Produktionsstøttebeløbet fastsættes således, at det bliver muligt at afsætte fællesskabsproduktionen inden for den grænse, der er fastsat i stk. 1. Ved fastlæggelsen af dette beløb tages der hensyn til bl.a. følgende faktorer, jf. i øvrigt artikel 5:

a) forskellen mellem råvareomkostningerne i henholdsvis Fællesskabet og de vigtigste konkurrerende tredjelande

b) det støttebeløb, der for det foregående produktionsår er fastsat eller beregnet inden nedsættelsen efter artikel 10, såfremt den finder anvendelse

c) hvis fællesskabsproduktionen af det pågældende produkt udgør en væsentlig andel af markedet, udviklingen i samhandelen med tredjelande og i priserne, når sidstnævnte kriterium fører til en nedsættelse af støttebeløbet.

3. Produktionsstøtten fastsættes på grundlag af nettovægten af det forarbejdede produkt. Koefficienterne for forholdet mellem vægten af den anvendte råvare og nettovægten af det forarbejdede produkt fastsættes skønsmæssigt. De ajourføres regelmæssigt på grundlag af erfaringerne.

4. Forarbejdningsvirksomhederne modtager kun produktionsstøtte for forarbejdede produkter, der:

a) er fremstillet af en råvare, som er høstet i Fællesskabet, og for hvilken den pågældende forarbejdningsvirksomhed mindst har betalt den i artikel 3 omhandlede minimumspris

b) er i overensstemmelse med minimumskvalitetskravene.

5. Råvareprisen i de vigtigste konkurrerende tredjelande bestemmes især på grundlag af de priser, der faktisk opnås af landbrugsbedrift for friske produkter af tilsvarende kvalitet til forarbejdning, vægtet i forhold til de mængder færdigvarer, som disse tredjelande eksporterer.

6. Hvis fællesskabsproduktionen af det pågældende produkt udgør mindst 50 % af forbruget i Fællesskabet, vurderes udviklingen i priserne og i import- og eksportmængderne på grundlag af tallene for kalenderåret forud for begyndelsen af produktionsåret sammenholdt med tallene for det foregående kalenderår.

7. For så vidt angår forarbejdede tomater, beregnes produktionsstøtten for:

a) tomatkoncentrat henhørende under KN-kode 2002 90

b) hele flåede tomater fremstillet af sorten San Marzano eller lignende sorter henhørende under KN-kode 2002 10

c) hele flåede tomater fremstillet af sorten Roma eller lignende sorter henhørende under KN-kode 2002 10

d) tomatsaft henhørende under KN-kode 2009 50.

8. Produktionsstøtten for de øvrige produkter, der er fremstillet af tomater, afledes, alt efter tilfældet, enten af den støtte, der er fastsat for tomatkoncentrat, navnlig under hensyntagen til tørstofindholdet i de pågældende produkter, eller af den støtte, der er fastsat for hele flåede tomater fremstillet af sorten Roma eller lignende sorter, navnlig under hensyntagen til de pågældende sorters handelsegenskaber.

9. Kommissionen fastsætter produktionsstøttebeløbet inden begyndelsen af hvert produktionsår, efter proceduren i artikel 29. Efter samme procedure fastsætter den de i stk. 3 nævnte koefficienter, minimumskvalitetskravene samt de øvrige gennemførelsesbestemmelser til nærværende artikel.

10. For forarbejdede tomater må de samlede udgifter for hvert produktionsår ikke overstige det beløb, der ville svare til følgende franske og portugisiske kvoter for tomatkoncentrat for produktionsåret 1997/98:

>TABELPOSITION>

Det produktionsstøttebeløb, der er fastsat for tomatkoncentrat og heraf afledte produkter i henhold til stk. 9, nedsættes derfor med 5,37 %. Et tillægsbeløb udbetales eventuelt efter produktionsåret, hvis forhøjelsen af de franske og portugisiske kvoter ikke er udnyttet fuldt ud.

Artikel 5

1. For hvert produktionsår fastsættes der en garantitærskel for Fællesskabet, som gælder for nedennævnte produkter, og hvis overskridelse medfører en nedsættelse af produktionsstøtten. Tærsklen er:

a) for ferskner i sukkerlage og/eller i naturlig frugtsaft: 582 000 tons udtrykt i nettovægt

b) for Williams- og Rochapærer i sukkerlage og/eller i naturlig frugtsaft: 102 805 tons udtrykt i nettovægt.

2. Overskridelsen af de i stk. 1 nævnte tærskler beregnes på grundlag af den gennemsnitlige produktionsmængde i de tre produktionsår, der går forud for det produktionsår, som produktionsstøtten skal fastsættes for. Overskrides tærsklen, reduceres støtten for det følgende produktionsår i forhold til den konstaterede overskridelse for det pågældende produkt.

Artikel 6

1. Der indføres en kvoteordning for ydelse af produktionsstøtte for forarbejdede tomater. Støtten begrænses til en forarbejdet produktmængde svarende til 6 836 262 tons friske tomater.

2. Den i stk. 1 angivne mængde fordeles hvert femte år på tre produktgrupper, tomatkoncentrat, konserverede hele flåede tomater og øvrige produkter, på grundlag af de gennemsnitlige mængder, som er produceret og afsat til minimumsprisen i de fem produktionsår, der går forud for det produktionsår, med henblik på hvilket fordelingen foretages.

Den første fordeling, som gælder for produktionsåret 1997/98 og de fire følgende produktionsår, foretages dog på følgende måde:

- tomatkoncentrat:

4 585 253 tons

- konserverede hele flåede tomater:

1 336 119 tons

- øvrige produkter:

914 890 tons.

3. Den mængde friske tomater, som fastsættes for hver produktgruppe i overensstemmelse med stk. 2, fordeles hvert år mellem medlemsstaterne på grundlag af den gennemsnitlige mængde, der er produceret og afsat til minimumsprisen i de tre produktionsår, der går forud for det produktionsår, med henblik på hvilket fordelingen foretages.

Fordelingen for produktionsårene 1997/98 og 1998/99 er dog som anført i bilag III til denne forordning.

For produktionsåret 1999/2000 foretages fordelingen på grundlag af den gennemsnitlige mængde, der er produceret og afsat til minimumsprisen i produktionsårene 1997/98 og 1998/99.

Fra produktionsåret 1999/2000 kan ingen fordeling i henhold til dette stykke føre til en ændring pr. medlemsstat og pr. produktgruppe på over 10 % af de mængder, der var tildelt for det foregående produktionsår. Når der foretages en fordeling i henhold til stk. 2, beregnes dette loft i forhold til mængderne for det foregående produktionsår, multipliceret med den ændringskoefficient, der fremkommer for hver enkelt produktgruppe ved denne fordeling.

4. Medlemsstaterne fordeler de tildelte mængder mellem de forarbejdningsvirksomheder, der er etableret på deres område, på grundlag af den gennemsnitlige mængde, der er produceret og afsat til minimumsprisen i de tre produktionsår, der går forud for det produktionsår, for hvilket fordelingen foretages, med undtagelse af produktionsåret 1996/97, som ikke tages i betragtning.

Fordelingen for de første tre produktionsår, 1997/98, 1998/99 og 1999/2000, foretages dog på grundlag af de mængder, der faktisk er produceret i produktionsårene 1993/94, 1994/95 og 1995/96.

5. Den i stk. 2 og 3 nævnte fordeling foretages fra og med produktionsåret 1999/2000 efter proceduren i artikel 29. Gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel fastsættes efter samme procedure. De omfatter bl.a. reglerne for virksomheder, der har påbegyndt deres aktiviteter for mindre end tre år siden, og for nye virksomheder samt de regler, der skal anvendes i tilfælde af virksomhedsfusion eller -afståelse.

Artikel 7

1. Der ydes støtte til dyrkning af druer bestemt til produktion af tørrede druer af sultanas- og Moscatel-sorterne og af korender.

Støttebeløbet fastsættes pr. hektar høstet areal med specialiserede afgrøder under hensyntagen til arealernes gennemsnitlige hektarudbytte. Det fastsættes endvidere under hensyn til:

a) nødvendigheden af at bevare de arealer, der traditionelt er blevet anvendt til nævnte afgrøder

b) afsætningsmulighederne for tørrede druer.

Støtten kan gradueres efter, hvilken druesort der er tale om, og under hensyntagen til andre faktorer, der kan indvirke på udbyttet.

2. For hvert produktionsår fastsættes et maksimalt EF-garantiareal svarende til gennemsnittet af de arealer, der blev anvendt til de i stk. 1 nævnte afgrøder i produktionsårene 1987/88, 1988/89 og 1989/90. Hvis de arealer, der anvendes til produktion af tørrede druer, overstiger det maksimale garantiareal, nedsættes støtten for det følgende produktionsår i forhold til den konstaterede overskridelse.

3. Støtten udbetales, når de pågældende arealer er høstet, og produkterne er tørret med henblik på forarbejdning.

4. Producenter, der genbeplanter deres vindyrkningsarealer med henblik på bekæmpelse af phylloxera, og som ikke modtager støtte i henhold til de strukturaktioner til bekæmpelse af denne sygdom, som EUGFL, Udviklingssektionen, afholder udgifterne til, har i tre produktionsår ret til en støtte, som fastsættes under hensyntagen til størrelsen af den i stk. 1 nævnte støtte samt den støtte, der ydes i henhold til nævnte strukturaktioner. I så fald finder stk. 3 ikke anvendelse.

5. Kommissionen fastsætter inden begyndelsen af hvert produktionsår støttebeløbet efter proceduren i artikel 29. Efter samme procedure fastsætter den gennemførelsesbestemmelserne til nærværende artikel og konstaterer en eventuel overskridelse af det maksimale garantiareal og fastsætter den deraf følgende nedsættelse af støttebeløbet.

Artikel 8

Der kan efter proceduren i artikel 29 fastsættes fælles normer for de i artikel 7, stk. 1, og bilag I nævnte produkter, der er bestemt til konsum i Fællesskabet eller til udførsel til tredjelande.

Artikel 9

1. De organer, som er godkendt af de pågældende medlemsstater, herefter benævnt »oplagringsorganerne«, opkøber i løbet af produktionsårets sidste to måneder de mængder sultanas og korender samt tørrede figner, der er produceret i Fællesskabet i det pågældende produktionsår, såfremt produkterne opfylder visse nærmere bestemte kvalitetskrav.

Mængden af sultanas og korender, der opkøbes i henhold til stk. 2, må ikke overstige 27 370 tons.

2. Oplagringsorganerne opkøber:

a) tørrede figner til den minimumspris, der gælder for den laveste kvalitetsklasse, nedsat med 5 %

b) sultanas og korender til den for produktionsåret 1994/95 gældende opkøbspris, som hvert år tilpasses i overensstemmelse med udviklingen i den i artikel 13 nævnte minimumsimportpris eller fra år 2000 i verdenspriserne.

3. Afsætningen af de af oplagringsorganerne opkøbte produkter skal ske på sådanne vilkår, at markedets ligevægt ikke bringes i fare, og således at der er lige adgang til de produkter, som skal sælges, og der ikke sker forskelsbehandling af køberne.

For produkter, som ikke kan afsættes på normale betingelser, kan der træffes særforanstaltninger. Der kan i så fald kræves en særlig sikkerhed for overholdelsen af indgåede forpligtelser navnlig vedrørende produktets anvendelse. Denne sikkerhed fortabes helt eller delvis, hvis forpligtelserne misligholdes helt eller delvis.

4. Der ydes oplagringsstøtte til oplagringsorganerne for de mængder produkter, de har opkøbt, og for den faktiske oplagringsperiode for disse produkter. Der kan dog højst ydes støtte i en periode på 18 måneder efter udgangen af det produktionsår, hvor produkterne blev opkøbt.

5. Oplagringsorganet modtager et udligningsbeløb svarende til forskellen mellem den opkøbspris, det har betalt, og salgsprisen. Udligningsbeløbet nedsættes med den eventuelle fortjeneste svarende til forskellen mellem opkøbsprisen og salgsprisen.

6. Med henblik på anvendelsen af stk. 1 godkender medlemsstaterne de oplagringsorganer, som frembyder passende sikkerhed både med hensyn til de tekniske betingelser for oplagringen og med hensyn til forvaltningen af de opkøbte produkter.

Oplagringsorganerne er navnlig forpligtet til at oplagre de opkøbte produkter i særskilte lokaler og til at føre særskilte regnskaber for produkterne.

7. De i henhold til stk. 1 opkøbte produkter sælges ved licitation eller til forud fastsatte priser.

Buddene tages kun i betragtning, hvis der er stillet sikkerhed.

8. Den i stk. 2 nævnte opkøbspris samt gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig vedrørende oplagringsstøtten, det finansielle udligningsbeløb samt oplagringsorganernes opkøb og salg af produkter, fastsættes efter proceduren i artikel 29.

Artikel 10

1. For de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, som har stor økonomisk eller økologisk, lokal eller regional betydning, og som især er udsat for stærk international konkurrence, kan der efter proceduren i artikel 29 vedtages særlige foranstaltninger til forbedring af produkternes konkurrenceevne og til fremme af salget af dem.

Disse foranstaltninger kan bl.a. omfatte:

a) forbedring af de høstede produkters egnethed til forarbejdning og tilpasning af produkternes egenskaber til forarbejdningsindustriens behov

b) videnskabelig og teknisk udformning af nye metoder med henblik på at forbedre kvaliteten og/eller reducere produktionsomkostningerne i forbindelse med de forarbejdede produkter

c) udvikling af nye produkter og/eller nye anvendelsesmuligheder for de forarbejdede produkter

d) gennemførelse af økonomiske undersøgelser og markedsundersøgelser

e) fremme af forbruget og af anvendelsen af de pågældende produkter.

2. De i stk. 1 fastsatte foranstaltninger gennemføres af anerkendte producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, jf. forordning (EF) nr. 2200/96, i samarbejde med organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende, som forarbejder og/eller markedsfører det pågældende produkt eller de pågældende produkter.

3. For at lette gennemførelsen af de i stk. 1 omhandlede særlige foranstaltninger til forbedring af konkurrenceevnen for asparges bestemt til forarbejdning ydes der i henhold til denne artikel en fast støtte på 500 ECU/hektar for maksimalt 9 000 hektar i de tre år, der følger efter iværksættelsen af disse foranstaltninger.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, navnlig de nærmere bestemmelser, der skal sikre foranstaltningernes komplementaritet og forenelighed med dels de foranstaltninger, der vedtages i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 2200/96, dels de foranstaltninger, der finansieres i henhold til artikel 2, 5 og 8 i forordning (EØF) nr. 4256/88 (6), vedtages efter proceduren i artikel 29.

AFSNIT II Samhandel med tredjelande

Artikel 11

1. Ved indførsel til eller udførsel fra Fællesskabet af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Import- eller eksportlicensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet han er etableret, uden at dette i øvrigt berører anvendelsen af artikel 15-18.

Import- eller eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre indførslen eller udførslen inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

2. Import- og eksportlicensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.

Artikel 12

1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter.

2. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.

Artikel 13

1. Der anvendes for produktionsårene 1997/98, 1998/99 og 1999/2000 en minimumsimportpris for de i bilag II opførte produkter. Denne pris beregnes især under hensyntagen til:

- prisen franko grænse ved import til Fællesskabet

- priserne på verdensmarkedet

- situationen på Fællesskabets interne marked

- udviklingen i samhandelen med tredjelande.

Overholdes minimumsimportprisen ikke, opkræves foruden tolden en udligningsafgift, der beregnes på grundlag af de priser, der anvendes af de vigtigste leverandørtredjelande.

2. Minimumsimportprisen for tørrede druer fastsættes inden produktionsårets begyndelse.

Der skal fastsættes en minimumsimportpris for korender og for andre tørrede druer. For hver af de to produktgrupper kan minimumsimportprisen fastsættes for produkter i detailsalgsemballage med en nettovægt, der skal fastlægges nærmere, og for produkter i detailsalgsemballage med en større nettovægt.

3. Minimumsimportprisen for forarbejdede kirsebær fastsættes inden produktionsårets begyndelse. Prisen kan fastsættes for produkter i detailsalgsemballage med en nærmere fastlagt nettovægt.

4. Den minimumsimportpris, som skal overholdes for tørrede druer, er den, der gælder på importdagen. Den udligningsafgift, der i givet fald skal opkræves, er den, der gælder samme dag.

5. Den minimumsimportpris, der skal overholdes for forarbejdede kirsebær, er den pris, der gælder på datoen for antagelsen af angivelsen om overgang til fri omsætning.

6. Udligningsafgifterne for tørrede druer fastsættes i forhold til en skala af importpriser. Forskellen mellem minimumsimportprisen og hvert trin på skalaen er på:

- 1 % af minimumsprisen for første trin

- 3 %, 6 % og 9 % af minimumsprisen for henholdsvis andet, tredje og fjerde trin.

Skalaens femte trin omfatter alle de tilfælde, hvor importprisen er lavere end den, der gælder for fjerde trin.

Den maksimale udligningsafgift, der skal fastsættes for tørrede druer, må ikke overstige forskellen mellem minimumsprisen og et beløb, som fastlægges på grundlag af de mest fordelagtige priser, der for signifikante mængder anvendes på verdensmarkedet af de mest repræsentative tredjelande.

7. Når importprisen for forarbejdede kirsebær er lavere end minimumsprisen for de pågældende produkter, opkræves der en udligningsafgift, der er lig med forskellen mellem disse to priser.

8. Minimumsimportprisen, størrelsen af udligningsafgiften og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 29.

Artikel 14

1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger, for Fællesskabets marked af indførsel af nogle af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, pålægges indførsel til satsen i den fælles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug (7), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er opfyldt, undtagen i tilfælde hvor der ikke er risiko for, at importen skaber forstyrrelser på Fællesskabets marked, eller virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået.

2. De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, som Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen i overensstemmelse med det tilbud, det afgav som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden.

De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af indførslen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller Fællesskabets importmarked.

4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 29. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i den landbrugsaftale, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel

b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

Artikel 15

1. De toldkontingenter for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, der følger af de aftaler, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der vedtages efter proceduren i artikel 29.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter »først til mølle«-princippet)

b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (efter den såkaldte metode med »samtidig behandling«)

c) en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte metode med »traditionelle/nye mønstre«).

Der kan fastsættes andre metoder. De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal, når det er relevant, tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter, fastlægger med en hensigtsmæssig tidsfordeling den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 16

1. For at muliggøre udførsel af:

a) økonomisk set betydelige mængder af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter uden tilsætning af sukker

b) hvidt sukker og råsukker, henhørende under KN-kode 1701

- glucose og glucosesirup, henhørende under KN-kode 1702 30 51, 1702 30 59, 1702 30 91, 1702 30 99 og 1702 40 90

- isoglucose, henhørende under KN-kode 1702 30 10, 1702 40 10, 1702 60 10 og 1702 90 30, samt

- sirup af sukkerroer og sukkerrør, henhørende under KN-kode ex 1702 90 99

som er indeholdt i de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2, litra b),

på grundlag af priserne for disse produkter i den internationale handel og inden for de grænser, der følger af aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Fællesskabet i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2. For tildeling af de mængder, der kan udføres med restitution, skal den fremgangsmåde, der fastlægges, være:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt, under hensyn til fællesskabseksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem små og store erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til de forvaltningsmæssige krav

c) af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

3. Restitutionen er ens for hele Fællesskabet.

Når situationen i den internationale handel eller særlige krav på visse markeder gør det nødvendigt, kan restitutionen for et bestemt produkt differentieres efter det pågældende produkts destination.

Restitutionerne fastsættes efter proceduren i artikel 29. Fastsættelsen sker med regelmæssige mellemrum.

Restitutioner, der fastsættes med regelmæssige mellemrum, kan om fornødent ændres af Kommissionen i løbet af en mellemliggende periode på begæring af en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

4. Restitutionen ydes kun på begæring og mod fremlæggelse af den pågældende eksportlicens.

5. Det restitutionsbeløb, der skal anvendes, er det, der gælder på dagen for licensansøgningen, og, hvis der er tale om en differentieret restitution, som samme dag gælder:

a) for den i licensen angivne destination, eller

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført i licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen angivne destination.

For at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der træffes passende foranstaltninger.

6. Stk. 4 og 5 kan efter proceduren i artikel 29 fraviges for produkter, for hvilke der ydes restitutioner i forbindelse med fødevarehjælp.

7. Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 228, sikres på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter.

For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af de aftaler, der er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, berøres licensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udløb.

8. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedrørende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 29.

Artikel 17

1. Denne artikel finder anvendelse på den restitution, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a).

2. Restitutionen fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

a) situationen og den forventede udvikling med hensyn til:

- priserne på forarbejdede frugter og grøntsager på Fællesskabets marked og de disponible mængder

- priserne i den internationale handel

b) de laveste omkostninger i forbindelse med afsætning og transport fra Fællesskabets markeder til Fællesskabets havne eller øvrige eksportsteder samt omkostningerne i forbindelse med transport mv. til bestemmelseslandet

c) det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte udførsel

d) de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 228.

3. De gældende priser på Fællesskabets marked for de produkter, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra a), fastsættes under hensyn til de priser, som med henblik på udførsel viser sig at være de gunstigste.

De gældende priser i den internationale handel fastsættes under hensyn til:

a) noteringerne på tredjelandes markeder

b) de gunstigste importpriser i de tredjelande, der er bestemmelseslande, ved indførsel fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser

d) tilbudspriserne ved Fællesskabets grænse.

4. Restitutionen betales, når det godtgøres, at produkterne:

- er udført fra Fællesskabet

- har oprindelse i Fællesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der har været fastsat en restitution, uden at dette berører artikel 16, stk. 5, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog fastsættes efter proceduren i artikel 29, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 29.

Artikel 18

1. Denne artikel finder anvendelse på den restitution, der er omhandlet i artikel 16, stk. 1, litra b).

2. Restitutionsbeløbet svarer:

- for råsukker, hvidt sukker og sirup af sukkerroer og sukkerrør til det restitutionsbeløb, der i henhold til artikel 17 i Rådets forordning (EØF) nr. 1785/81 af 30. juni 1981 om den fælles markedsordning for sukker (8) og gennemførelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for udførsel af disse produkter i uforandret stand

- for isoglucose til det restitutionsbeløb, der i henhold til artikel 17 i forordning (EØF) nr. 1785/81 og gennemførelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for udførsel af dette produkt i uforandret stand

- for glucose og glucosesirup til det restitutionsbeløb, der i henhold til artikel 13 i Rådets forordning (EØF) nr. 1766/92 af 30. juni 1992 om den fælles markedsordning for korn (9) og gennemførelsesbestemmelserne hertil er fastlagt for udførsel af disse produkter i uforandret stand.

3. Forarbejdede produkter skal, for at restitutionen kan ydes, ved udførsel ledsages af en erklæring fra ansøgeren med angivelse af de mængder råsukker, hvidt sukker, sirup af sukkerroer og sukkerrør, isoglucose, glucose og glucosesirup, der er anvendt ved fremstillingen.

De kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat fører kontrol med nøjagtigheden af den i første afsnit nævnte erklæring.

4. Hvis restitutionen ikke er tilstrækkelig til at muliggøre udførsel af de i artikel 1, stk. 2, litra b), nævnte produkter, anvendes bestemmelserne for den restitution, der er nævnt i artikel 16, stk. 1, litra a), for disse produkter i stedet for bestemmelserne i stk. 1, litra b).

5. Restitutionen ydes ved udførsel af produkter, som:

a) har oprindelse i Fællesskabet

b) er indført fra tredjelande, og som ved indførslen er blevet pålagt den i artikel 12 omhandlede importafgift, såfremt eksportøren godtgør:

- at det indførte produkt og det produkt, der skal udføres, er den samme vare, og

- at der er blevet opkrævet importafgift ved indførslen af dette produkt

I det i første afsnit, litra b), nævnte tilfælde svarer restitutionen for hvert enkelt produkt til den ved indførslen opkrævede importafgift, såfremt denne er lavere end den gældende restitution; er den ved indførslen opkrævede importafgift højere end restitutionen, anvendes denne.

6. Restitutionen betales, når det er godtgjort, at produkterne:

- opfylder en af de i stk. 5 nævnte betingelser

- er blevet udført fra Fællesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der har været fastsat en restitution, uden at dette berører artikel 16, stk. 5, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog fastsættes efter proceduren i artikel 29, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 29.

Artikel 19

1. I det omfang det er nødvendigt for, at de fælles markedsordninger for korn, for sukker og for frugt og grøntsager kan fungere efter hensigten, kan Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for følgende produkter:

- de i artikel 16, stk. 1, litra b), nævnte produkter, og

- frugt og grøntsager, som er bestemt til fremstilling af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter.

2. Uanset stk. 1 træffer Kommissionen, hvis den dér omhandlede situation kræver særlig hastende indgreb, og Fællesskabets marked er udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse på grund af ordningen for aktiv forædling, på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne; de pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder, og de gælder umiddelbart. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan senest en uge efter meddelelsesdagen indbringe Kommissionens afgørelse for Rådet. Rådet kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller annullere Kommissionens afgørelse. Har Rådet ikke truffet afgørelse inden for en frist på tre måneder, betragtes Kommissionens foranstaltning som annulleret.

Artikel 20

1. Når der i medfør af artikel 20 i forordning (EØF) nr. 1785/91 ved udførsel af hvidt sukker opkræves en eksportafgift på over 5 ECU pr. 100 kg, kan der efter proceduren i artikel 29 træffes beslutning om opkrævning af en eksportafgift for de i artikel 1, stk. 2, i nærværende forordning nævnte produkter, som indeholder mindst 35 % tilsat sukker.

2. Eksportafgiftens størrelse fastsættes under hensyntagen til:

- arten af det produkt, der er forarbejdet på basis af frugt og grøntsager med tilsætning af sukker

- indholdet af tilsat sukker i det pågældende produkt

- prisen på hvidt sukker i Fællesskabet og prisen på verdensmarkedet

- eksportafgiften for hvidt sukker

- de økonomiske aspekter ved anvendelsen af denne afgift.

3. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 29.

Artikel 21

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er afsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt ved indførsel fra tredjelande:

- opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told

- anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 22

1. Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter på grund af indførslen eller udførslen udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 39 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller truslen herom er opført.

Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastsætter de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger samt grænserne herfor.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks finder anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet. Rådet træder da straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller annullere den pågældende foranstaltning.

4. Bestemmelserne i denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de internationale aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.

AFSNIT III Almindelige bestemmelser

Artikel 23

Traktatens artikel 92, 93 og 94 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter.

Artikel 24

Bestemmelserne i afsnit VI om national og fællesskabskontrol i forordning (EF) nr. 2200/96 finder anvendelse på kontrollen af, om fællesskabsforskrifterne for markedet for forarbejdede frugter og grøntsager overholdes.

Artikel 25

Administrative, finansielle eller ikke-finansielle sanktioner fastlægges efter proceduren i artikel 29 på baggrund af sektorens særlige behov.

Artikel 26

Hvis det viser sig nødvendigt at træffe foranstaltninger for at lette overgangen fra den tidligere ordning til den, der vedtages ved denne forordning, vedtages de efter proceduren i artikel 29.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Det fastlægges efter proceduren i artikel 29, hvilke oplysninger der skal udveksles. Efter samme procedure vedtages de nærmere bestemmelser vedrørende meddelelse og udbredelse af disse oplysninger.

2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de love og administrative bestemmelser, som de vedtager med henblik på anvendelse af eller i henhold til denne forordning, samt om ændringer af disse bestemmelser senest en måned efter deres vedtagelse.

3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at straffe overtrædelser af denne forordning og forebygge og bekæmpe svig.

Artikel 28

Der nedsættes en forvaltningskomité for forarbejdede frugter og grøntsager, i det følgende benævnt »komitéen«, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Artikel 29

1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse.

b) Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. Kommissionen kan i så fald udsætte gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i et tidsrum på højst en måned regnet fra datoen for denne underretning.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på en måned.

Artikel 30

Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden forelægger den enten på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant.

Artikel 31

De udgifter, der afholdes i henhold til artikel 2 og 7, artikel 9, stk. 4 og 5, og artikel 10, stk. 3, betragtes som interventioner til regulering af landbrugsmarkederne efter artikel 1, stk. 2, litra b), i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (10).

Artikel 32

Ved anvendelsen af denne forordning skal der på passende måde tages hensyn til både de i traktatens artikel 39 og 110 nævnte mål.

Artikel 33

1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 1997. Afsnit I finder dog først anvendelse for hvert af de berørte produkter fra begyndelsen af produktionsåret 1997/98.

2. Følgende forordninger ophæves med virkning fra tidspunktet for nærværende forordnings iværksættelse:

- Rådets forordning (EØF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager (11)

- Rådets forordning (EØF) nr. 2245/88 af 19. juli 1988 om indførelse af den garantitærskelordning for ferskner og pærer i sukkerlage og/eller i naturlig frugtsaft (12)

- Rådets forordning (EØF) nr. 1206/90 af 7. maj 1990 om almindelige bestemmelser for producentstøtteordningen i sektoren for forarbejdede frugter og grøntsager (13)

- Rådets forordning (EØF) nr. 668/93 af 17. marts 1993 om begrænset ydelse af producentstøtte for produkter forarbejdet på basis af tomater (14).

Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag IV.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 28. oktober 1996.

På Rådets vegne

I. YATES

Formand

(1) EFT nr. C 52 af 21. 2. 1996, s. 23.

(2) EFT nr. C 96 af 1. 4. 1996, s. 276.

(3) EFT nr. C 82 af 19. 3. 1996, s. 30.

(4) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1193/96 (EFT nr. L 161 af 29. 6. 1996, s. 1).

(5) Se side 1 i denne Tidende.

(6) Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen (EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25). Forordningen er ændret ved forordning (EØF) nr. 2085/93 (EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 44).

(7) EFT nr. L 336 af 23. 12. 1994, s. 22.

(8) EFT nr. L 177 af 1. 7. 1981, s. 4. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1599/96 (EFT nr. L 206 af 16. 8. 1996, s. 43).

(9) EFT nr. L 181 af 1. 7. 1992, s. 21. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 923/96 (EFT nr. L 126 af 24. 5. 1996, s. 37).

(10) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1287/95 (EFT nr. L 125 af 8. 6. 1995, s. 1).

(11) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2314/95 (EFT nr. L 233 af 30. 9. 1995, s. 69).

(12) EFT nr. L 198 af 27. 7. 1988, s. 18. Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/95 (EFT nr. L 105 af 9. 5. 1995, s. 3).

(13) EFT nr. L 119 af 11. 5. 1990, s. 74. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2202/90 (EFT nr. L 201 af 31. 7. 1990, s. 4).

(14) EFT nr. L 72 af 25. 3. 1993, s. 1.

BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

>TABELPOSITION>

BILAG IV

>TABELPOSITION>