Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31996R1323

    Rådets forordning (EF) nr. 1323/96 af 26. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1784/77 om certificering af humle

    EFT L 171 af 10.7.1996, p. 1–2 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/03/2007; stiltiende ophævelse ved 32006R1850

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1996/1323/oj

    31996R1323

    Rådets forordning (EF) nr. 1323/96 af 26. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1784/77 om certificering af humle

    EF-Tidende nr. L 171 af 10/07/1996 s. 0001 - 0002


    RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1323/96 af 26. juni 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1784/77 om certificering af humle

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1696/71 af 26. juli 1971 om den fælles markedsordning for humle (1), særlig artikel 2, stk. 4,

    under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    I forordning (EØF) nr. 1784/77 (2) er det fastsat, på hvilket trin certificering skal finde sted, og på hvilke betingelser humlebasisprodukter kan forarbejdes yderligere;

    på den tidligere Tyske Demokratiske Republiks områder tilvirkes humlen efter høst traditionelt på en anden måde end i resten af Fællesskabet, idet rensning og første tørring af humleknopperne på mange humlebedrifter foretages samtidig med formaling og presning til piller, fordi det eksisterende, tekniske udstyr ikke giver mulighed for at adskille de to etaper; fremgangsmåden opfylder dog ikke EF-forskrifterne, der kræver, at certificering skal ske inden forarbejdning; for at give producenterne mulighed for at sprede deres investeringer over en passende periode blev der i forordning (EØF) nr. 1784/77 indføjet en længere overgangsperiode end den, der var fastsat i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2239/91 af 26. juli 1991 om overgangsforanstaltninger i humlesektoren efter Tysklands forening (3), som udløb den 31. december 1992; for visse bedrifter havde situationen endnu ikke kunnet reguleres pr. 31. december 1995; overgangsperioden bør derfor forlænges med et år, og listen over de pågældende bedrifter bør ændres i overensstemmelse hermed -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    I forordning (EØF) nr. 1784/77 foretages følgende ændringer:

    1) I artikel 1, stk. 3, andet afsnit, ændres 31. december 1995 til 31. december 1996.

    2) Bilaget erstattes af bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

    Den anvendes fra den 1. januar 1996.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Luxembourg, den 26. juni 1996.

    På Rådets vegne

    M. PINTO

    Formand

    (1) EFT nr. L 175 af 4. 8. 1971, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105).

    (2) EFT nr. L 200 af 8. 8. 1977, s. 1. Forordningen er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994.

    (3) EFT nr. L 204 af 27. 7. 1991, s. 14.

    BILAG

    »BILAG

    Bedrifter, hvor der kan foretages certificering efter forarbejdning

    >TABELPOSITION>

    Top