Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31978L0317

Rådets direktiv 78/317/EØF af 21. december 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende afrimnings- og afdugningsanordninger til ruder i biler

EFT L 81 af 28.3.1978, p. 27–48 (DA, DE, EN, FR, IT, NL)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (EL, ES, PT, FI, SV, CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/10/2014; ophævet ved 32009R0661

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1978/317/oj

31978L0317

Rådets direktiv 78/317/EØF af 21. december 1977 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende afrimnings- og afdugningsanordninger til ruder i biler

EF-Tidende nr. L 081 af 28/03/1978 s. 0027 - 0048
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 8 s. 0082
den græske specialudgave: Kapitel 13 bind 7 s. 0067
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 8 s. 0082
den spanske specialudgave: Kapitel 13 bind 8 s. 0129
den portugisiske specialudgave: Kapitel 13 bind 8 s. 0129


++++

RAADETS DIREKTIV

af 21 . december 1977

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til ruder i biler

( 78/317/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

De tekniske forskrifter , som biler skal opfylde i henhold til de enkelte staters lovgivning , vedroerer blandt andet afrimning og afdugning af ruderne i biler ;

disse forskrifter er forskellige fra medlemsstat til medlemsstat ; det er derfor noedvendigt , at alle medlemsstater - enten ved siden af eller i stedet for deres nuvaerende ordninger - gennemfoerer ensartede bestemmelser , navnlig med henblik paa , at EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil ( 3 ) , som aendret ved direktiv 78/315/EOEF ( 4 ) , kan anvendes paa alle biltyper ;

det vil vaere hensigtsmaessigt at affatte de tekniske forskrifter saaledes , at de tager sigte paa det samme maal , som Den oekonomiske kommission for Europa under FN tager sigte paa i sit arbejde paa dette omraade ;

disse forskrifter gaelder for motorkoeretoejer af klasse M1 i den internationale klasseinddeling af motorkoeretoejer , som fremgaar af bilag I til direktiv 70/156/EOEF ;

indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende biler medfoerer en anerkendelse medlemsstaterne imellem af den kontrol , der udfoeres af hver af disse , paa grundlag af de faelles forskrifter -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Ved bil forstaas i dette direktiv alle motordrevne koeretoejer af klasse M1 , som defineret i bilag I til direktiv 70/156/EOEF , der er bestemt til faerdsel paa vej , og som har mindst fire hjul og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed over 25 km/t .

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke af grunde , der vedroerer afrimnings - og afdugningsanordninger , naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af en bil , dersom den opfylder forskrifterne i bilag I , II , III , IV og V .

Artikel 3

Medlemsstaterne kan ikke af grunde , der vedroerer afrimnings - og afdugningsanordninger , naegte registrering eller forbyde salg , ibrugtagning eller brug af biler , dersom disse opfylder forskrifterne i bilag I , II , III , IV og V .

Artikel 4

Den medlemsstat , der har meddelt godkendelsen , traeffer de noedvendige foranstaltninger for at holde sig underrettet om enhver aendring af en af de dele eller specifikationer , der er omhandlet i bilag I , punkt 2.2 . De kompetente myndigheder i denne medlemsstat afgoer , om den aendrede biltype skal underkastes en ny afproevning , og om der skal udarbejdes en ny afproevningsrapport . Saafremt afproevningen viser , at dette direktivs forskrifter ikke er overholdt , godkendes aendringen ikke .

Artikel 5

AEndringer , som er noedvendige for tilpasning af forskrifterne i bilag I , II , III , IV , V og VI til den tekniske udvikling , vedtages i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 13 i direktiv 70/156/EOEF .

Denne fremgangsmaade finder dog ikke anvendelse paa aendringer , der tager sigte paa at indfoere forskrifter vedroerende afrimnings - og afdugningsanordninger til andre ruder end forruden .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne saetter de noedvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden 18 maaneder efter dets meddelelse og underretter straks Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne drager omsorg for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter , som de vedtager paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 21 . december 1977 .

Paa Raadets vegne

J . CHABERT

Formand

( 1 ) EFT nr . C 118 af 16 . 5 . 1977 , s . 33 .

( 2 ) EFT nr . C 114 af 11 . 5 . 1977 , s . 9 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

( 4 ) Se side 1 i denne Tidende .

BILAGSFORTEGNELSE

Bilag I : Anvendelsesomraade , definitioner , begaering om EOEF-standardtypegodkendelse , EOEF-standardtypegodkendelse , forskrifter , fremgangsmaader ved afproevning (*)

Bilag II : Fremgangsmaade til bestemmelse af H-punktet og ryglaenets faktiske haeldningsvinkel samt til kontrol af R - og H-punkternes indbyrdes position og af forholdet mellem ryglaenets konstruktive bestemte og faktiske haeldningsvinkel (*)

Bilag III : Fremgangsmaade til bestemmelse af det stoerrelsesmaessige forhold mellem bilens primaere referencepunkter og det tredimensionale referencesystem (*)

Bilag IV : Fremgangsmaade til bestemmelse af synsfelterne gennem forruderne paa koeretoejer af klasse M1 i forhold til V-punkterne (*)

Bilag V : Dampgenerator (*)

Bilag VI : Tillaeg til standardtypegodkendelses-skemaet for en biltype for saa vidt angaar afrimnings - og afdugningsanordninger til forruden

(*) De tekniske forskrifter i dette bilag er i overensstemmelse med tilsvarende krav i udkast til regulativ fra FN-organet Den oekonomiske kommission for Europa ; saaledes svarer tillige inddelingen i punkter til den i naevnte regulativ benyttede . Hvis et punkt i udkastet til regulativet ikke har noget tilsvarende punkt i bilagene til direktivet , angives dets nummer i parentes pro memoria .

Bilag : Se EFT

BILAG I

ANVENDELSESOMRAADE , DEFINITIONER , BEGAERING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE , EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE , FORSKRIFTER , FREMGANGSMAADE VED AFPROEVNING

1 . ANVENDELSESOMRAADE

1.1 . Dette direktiv gaelder for foererens synsfelt over 180 i fremadrettet retning i M1-koeretoejer .

1.1.1 . Det tilsigter at sikre en god sigtbarhed under visse forhold ved at fastsaette forskrifter angaaende afrimnings - og afdugningsordninger til forruden paa koeretoejer af klasse M1 .

1.2 . Forskrifterne i dette direktiv , saadan som de er udformet , anvendes paa koeretoejer af klasse M1 , i hvilke foererpladsen er i venstre side . For koeretoejer af klasse M1 , i hvilke foererpladsen er i hoejre side , kan disse forskrifter anvendes med de noedvendige aendringer ved omvendt brug af de foreskrevne kriterier .

2 . DEFINITIONER

( 2.1 . )

2.2 . Biltype for saa vidt angaar afrimnings - og afdugningsanordninger til forruden

Ved " biltype for saa vidt angaar afrimnings - og afdugningsanordninger " forstaas biler , som ikke indbyrdes er forskellige for saa vidt angaar de nedenfor naevnte vaesentlige enkeltheder :

2.2.1 . ydre og indre form og indretning , som inden for det under pkt . 1 definerede synsfelt kan paavirke udsynet ;

2.2.2 . forrudens form , kendetegn og dimensioner og dens montering ;

2.2.3 . afrimnings - og afdugningsanordningernes kendetegn ;

2.2.4 . antal siddepladser .

2.3 . Tredimensionalt referencesystem

Ved " tredimensionalt referencesystem " forstaas et referencesystem , som bestaar af et lodret laengdeplan x-z , et vandret plan x-y og et lodret tvaerplan y-z ( se bilag III , figur 2 ) , og som tjener til at bestemme de relative afstande mellem punkternes fastsatte placering i planerne og deres virkelige placering paa bilen . Den metode , der goer det muligt at placere bilen i forhold til de tre planer , angives i bilag III ; alle de koordinater , som er fastlagt med nulpunkt henfoert til jorden , skal beregnes for en bil i koereklar stand , som defineret under pkt . 2.6 . i bilag I til direktiv 70/156/EOEF , med en passager paa forsaedet med en masse paa 75 kg mere aller mindre 1 % .

2.3.1 . Biler med ophaengning , som goer det muligt at regulere frihoejden , afproeves under normale brugsforhold , som naermere angivet af fabrikanten .

2.4 . Primaere referencepunkter

Ved " primaere referencepunkter " forstaas huller , flader , maerker paa bilens karrosseri . Den anvendte type referencepunkt og positionen for hvert referencepunkt ( i koordinater x , y og z i det tredimensionale referencesystem ) samt deres afstand i forhold til et teoretisk plan , som repraesenterer jordoverfladen , skal angives af fabrikanten . Disse referencepunkter kan vaere dem , som anvendes ved montering af karrosseriet .

2.5 . Ryglaenets haeldningsvinkel

( Se bilag II )

2.6 . Ryglaenets faktiske haeldningsvinkel

( Se bilag II )

2.7 . Ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel

( Se bilag II )

2.8 . V-punkter

Ved " V-punkter " forstaas de punkter , hvis placering i kabinen bestemmes af lodrette laengdeplaner , der gaar gennem midtpunkterne for de yderste forsaedesiddepladser , og i forhold til R-punktet og ryglaenets konstruktivt bestemte haeldningsvinkel ; disse punkter tjener til at kontrollere overensstemmelsen med kravene for synsfeltet ( se bilag IV ) .

2.9 . R-punktet eller referencepunkt for siddeplads

( Se bilag II )

2.10 . H-punktet

( Se bilag II )

2.11 . Forrudens referencepunkter

Ved " forrudens referencepunkter " forstaas skaeringspunkterne mellem forruden og linjer , der ud fra V-punkterne gaar fremad indtil forrudens ydre overflade .

2.12 . Forrudens gennemsigtige omraade

Ved " forrudens gennemsigtige omraade " paa forruden eller en anden rude forstaas den del af dette omraade , hvor lystransmissionsfaktoren maalt vinkelret paa omraadet er mindst 70 % .

2.13 . Foerersaedets vandrette indstillingsomraade

Ved " foerersaedets vandrette indstillingsomraade " forstaas det omraade , der omfatter de normale foererpositioner , som fabrikanten har indrettet til at indstille parallelt med x-aksen ( se punkt 2.3 . ) .

2.14 . Ekstra omraade for forskydning af saedet

Ved " ekstra omraade for forskydning af saedet " forstaas det omraade , der af fabrikanten er indrettet med henblik paa en forskydning af saedet i x-aksens retning ( se punkt 2.3 ) , ud over omraadet for de normale under punkt 2.13 . naevnte foererpositioner , og som anvendes ved omdannelse af saederne til liggepladser eller med henblik paa at lette indstigningen i koeretoejet .

2.15 . Afrimningsanordning

Ved " afrimningsanordning " forstaas en anordning , der er bestemt til at smelte rim eller is paa forrudens overflade og saaledes genskabe udsynet .

2.16 . Afrimning

Ved " afrimning " forstaas fjernelse af det lag af rim eller is , der daekker ruderne ved hjaelp af afrimningsanordningen og ruderviskerne .

2.17 . Afrimet omraade

Ved " afrimet omraade " forstaas den del af ruderne , der frembyder en overflade , der er toer eller daekket af smeltet eller delvis smeltet rim ( fugtig ) , der kan fjernes udvendigt af rudeviskeren , men ikke den del af forruden , der er daekket af toer rim .

2.18 . Afdugningsanordning

Ved " afdugningsanordning " forstaas en anordning , der er bestemt til at fjerne et duglag fra den indvendige side af forruden og saaledes genskabe udsynet .

2.19 . Dug

Ved " dug " forstaas et lag kondensat paa den indvendige side af ruderne .

2.20 . Afdugning

Ved " afdugning " forstaas fjernelse af dug , der daekker ruderne , ved hjaelp af afdugningsanordningen .

3 . BEGAERING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

3.1 . Begaering om standartypegodkendelse for en biltype for saa vidt angaar afrimnings - og afdugningsanordninger til forruden forelaegges af bilens fabrikant eller af dennes befuldmaegtigede .

3.2 . Med begaeringen skal foelge nedenstaaende dokumenter i tre eksemplarer og foelgende angivelser :

3.2.1 . beskrivelser af bilen for saa vidt angaar de under punkt 2.2 . naevnte kriterier ledsaget af maalskitser og enten et fotografi eller en spraengskitse af kabinen . Numre og/eller symboler til identifikation af biltypen skal angives naermere ;

3.2.2 . tilstraekkeligt detaljerede oplysninger vedroerende de primaere referencepunkter , til at disse hurtigt kan identificeres , og til at placeringen af hvert af dem i forhold til de andre og til R-punktet kan kontrolleres ;

3.2.3 . teknisk beskrivelse af afrimnings - og afdugningsanordningerne ledsaget af relevante , tilstraekkeligt detaljerede oplysninger .

3.3 . En bil , der er repraesentativ for den biltype , der skal godkendes , skal fremstilles for den tekniske tjeneste , som varetager godkendelsesafproevningerne .

4 . EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE

( 4.1 . )

( 4.2 . )

4.3 . Et skema som eksemplet i bilag VI vedfoejes EOEF-standardtypegodkendelses-skemaet .

( 4.4 . )

( 4.5 . )

( 4.6 . )

( 4.7 . )

5 . FORSKRIFTER

5.1 . Afrimning af forruden

5.1.1 . Enhver bil skal vaere udstyret med en anordning , som goer det muligt at fjerne rim og is , der daekker forrudens overflader . Afrimningsanordningen , skal vaere virkningsfuld nok til at sikre et tilstraekkeligt udsyn gennem forruden i koldt vejr .

5.1.2 . Anordningens effektivitet kontrolleres ved efter start af motoren med bestemte mellemrum at bestemme forrudens afrimede overflade efter at bilen i forvejen har vaeret hensat i et koldt rum i en vis tid .

5.1.3 . Afproevningen efter forskrifterne i punkterne 5.1.1 . og 5.1.2 foretages efter den metode , der er beskrevet i punkt 6.1 .

5.1.4 . Foelgende krav skal opfyldes :

5.1.4.1 . Det omraade , der er defineret i punkt 2.2 . i bilag IV ( synsfelt A ) , skal vaere afrimet 80 % tyve minutter efer proevningsperiodens begyndelse .

5.1.4.2 . Femogtyve minutter efter proevningsperiodens begyndelse skal forrudens afrimede omraade paa passagersiden vaere som det , der er i specificeret i punkt 5.1.4.1 for foerersiden .

5.1.4.3 . Det omraade , der er defineret i punkt 2.3 . i bilag IV ( synsfelt B ) , skal vaere afrimet 95 % fyrre minutter efter proevningsperiodens begyndelse .

( 5.1.5 . )

5.2 . Afdugning af forruden

5.2.1 . Enhver bil skal vaere udstyret med en anordning , som goer det muligt at fjerne dug , der daekker forrudens indvendige overflade .

5.2.2 . Afdugningsanordningen skal vaere tilstraekkelig virkningsfuld til at genskabe udsynet gennem forruden i fugtigt vejr . Dens effektivitet kontrolleres i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er beskrevet i punkt 6.2 .

5.2.3 . Foelgende krav skal opfyldes :

5.2.3.1 . Det omraade , der er defineret i punkt 2.2 i bilag IV ( synsfelt A ) , skal vaere afdugget 90 % paa ti minutter .

( 5.2.3.2 . )

5.2.3.3 . Det omraade , der er defineret i punkt 2.3 . i bilag IV ( synsfelt B ) , skal vaere afdugget 80 % paa ti minutter .

( 5.2.4 . )

6 . FREMGANGSMAADE VED AFPROEVNING

6.1 . Afrimning af forruden

6.1.1 . Afproevningerne udfoeres ved nedenstaaende temperaturer : - 8 * C mere aller mindre 2 * C eller - 18 * C mere aller mindre 3 * C efter fabrikantens valg .

6.1.2 . Afproevningen foretages i et koldt rum , der er stort nok til at rumme hele bilen og udstyret til at opretholde en af de temperaturer , der er anfoert i pkt . 6.1.1 . , under hele afproevningens varighed , og til at lade kold luft cirkulere . Rummet holdes paa en afproevningstemperatur , som er lavere end eller lig med den foreskrevne , i mindst 24 timer foer bilen udsaettes for kulden .

6.1.3 . De indre og ydre overflader af forruden affedtes fuldstaendigt foer afproevningen med metylalkohol eller et tilsvarende affedtningsmiddel . Naar ruden er toer , paafoeres en ammoniakoploesning paa mindst 3 % og hoejst 10 % . Naar fladerne atter er toerre , toerres de efter med en toer bomuldsklud .

6.1.4 . Med standset motor holdes bilen i mindst ti timer ved afproevningstemperaturen .

6.1.4.1 . Denne periode kan afkortes , hvis der er instrumenter til raadighed til at fastslaa , at temperaturerne i motorens koelervaeske og i smoereolien er stabiliseret ved den foreskrevne afproevningstemperatur .

6.1.5 . Efter at bilen har vaeret udsat for den naevnte temperatur i den i punkt 6.1.4 . foreskrevne periode , paafoeres et ensartet lag is paa 0,044 g/cm2 over hele forrudens ydre overflade ved hjaelp af en vandpistol med et arbejdstryk paa 3,5 bar mere aller mindre 0,2 bar .

6.1.5.1 . Pistoldysen , der er indstillet til en saa udbredt og kraftig straaling som muligt , holdes vinkelret paa glasoverfladen i en afstand af 200-250 mm fra denne og foeres saaledes , at der dannes et ensartet lag is fra den ene side til den anden af forruden .

6.1.5.1.1 . For at efterkomme forskrifterne i naervaerende punkt kan der benyttes en vandpistol med en dyse med en diameter paa 1,7 mm og en kapacitet paa 0,395 l/min . og som kan frembringe en straale paa 300 mm i diameter paa glasoverfladen fra en afstand af 200 mm fra denne . Ethvert andet apparat , der svarer til disse forskrifter , kan ligeledes anvendes .

6.1.6 . Efter paafoeringen af isen paa forruden holdes bilen i det kolde rum i mindst 30 minutter og i hoejst 40 minutter .

6.1.7 . Naar perioden , der er fastsat i punkt 6.1.6 . , er forloebet , kan bilens motor om fornoedent startes ved ydre midler , efter at een eller to observatoerer har taget plads i bilen . Den egentlige afproevning begynder fra det oejeblik , motoren gaar i gang .

6.1.7.1 . Under de foerste fem minutter af afproevningsperioden kan motoren vaere i gang ved det eller de omdrejningstal , som er anbefalet af fabrikanten til opvarmning af motoren ved start i koldt vejr .

6.1.7.2 . Under de sidste 35 minutter af afproevningsperioden ( eller under hele dens varighed , hvis opvarmningsperioden paa fem minutter ikke anvendes ) , skal motoren rotere :

6.1.7.2.1 . ved et omdrejningstal , der ikke overstiger 50 % af omdrejningstallet ved maksimal effekt ; ydermere

( 6.1.7.2.2 . )

6.1.7.2.3 . skal batteriet vaere fuldt opladet ;

6.1.7.2.4 . kan spaendingen paa afrimningsanordningens klemmer , inden for en graense af 20 % , vaere hoejere end installationens nominelle spaending ;

6.1.7.2.5 . maales temperaturen i afproevningslokalet i hoejde med midten af forruden paa et saadant sted , at den ikke bliver foeleligt paavirket af varmen fra koeretoejet ;

6.1.7.2.6 . skal den horisontale hastighed af den luft , som afkoeler rummet , vaere saa svag som muligt og i alle tilfaelde under 8 km/t foran forruden maalt umiddelbart foer afproevningen paa et punkt i bilens symmetriplan , 300 mm foran forrudens nederste kant og i hoejde med midten af forruden ;

6.1.7.2.7 . skal motorhjaelm , doere og aabninger for luftfornyelse med undtagelse af varme - og ventilationsanlaeggets indsugnings - og udblaesningsaabninger vaere lukkede ; et eller to vinduer kan , hvis fabrikanten anmoder derom , vaere aabne i en samlet hoejde , der ikke overstiger 25 mm ;

6.1.7.2.8 . skal betjeningsorganet for afrimningsorganets temperaturregulering saettes i stillingen " maksimum " ;

6.1.7.2.9 . kan viskeren benyttes under afproevningen , forudsat den kan starte og fortsaette med at virke uden manuelt indgreb ;

6.1.7.2.10 . startes den af fabrikanten foreskrevne afrimningsanordning med bilen indstillet som foreskrevet af fabrikanten for en tilfredsstillende funktion ved lav temperatur .

6.1.8 . Hvert femte minut at regne fra begyndelsen af afproevningen afmaerker observatoeren eller observatoererne det afrimede omraade paa den indvendige side af forruden .

6.1.9 . Naar afproevningen er afsluttet i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 6.1.8 . afmaerkes det afrimede omraades omrids paa den indvendige side forruden og foerersiden stedfaestes .

6.2 . Afdugning af forruden

6.2.1 . Den indvendige overflade af forruden affedtes fuldstaendigt foer afproevningen med metylalkohol eller et tilsvarende affedtningsmiddel . Naar ruden er toer paafoeres en ammoniakoploesning paa mindst 3 % og hoejst 10 % . Naar ruden atter er toer , toerres den efter med en toer bomuldsklud .

6.2.2 . Afproevningen foretages i et konditioneringsrum , der er stort nok til at rumme hele bilen og i stand til at frembringe og opretholde en afproevningstemperatur paa - 3 * C mere aller mindre 1 * C under hele afproevningen .

6.2.2.1 . Temperaturen i afproevningslokalet maales i hoejde med midten af forruden og paa et saadant sted , at den ikke bliver foeleligt paavirket af varmen fra bilen .

6.2.2.2 . Den horisontale hastighed af den luft , der afkoeler rummet , skal vaere saa svag som muligt og i alle tilfaelde under 8 km/t foran forruden maalt umiddelbart foer afproevningen paa et punkt i bilens symmetriplan , 300 mm foran forrudens nederste kant og i hoejde med midten af forruden .

6.2.2.3 . Motorhjaelm , doere og aabninger for luftfornyelse med undtagelse af varme - og ventilationsanlaeggets indsugnings - og udblaesningsaabninger skal vaere lukkede ; et eller to vinduer kan , hvis fabrikanten anmoder derom vaere aabne i en samlet hoejde , der ikke overstiger 25 mm .

6.2.3 . Duggen frembringes ved hjaelp af den i bilag V beskrevne vanddampgenerator . Generatoren skal indeholde vand nok til at frembringe mindst 70 mere aller mindre 5 g/t damp pr . siddeplads angivet af fabrikanten i en omgivende temperatur paa - 3 * C mere aller mindre 1 * C .

6.2.4 . Den indvendige overflade af forruden renses som foreskrevet i punkt 6.2.1 . , og bilen anbringes i konditioneringsrummet . Den omgivende lufts temperatur saenkes indtil temperaturen i motorens koelervaeske , i smoereolien og i luften inde i bilen er stabiliseret ved - 3 * C mere aller mindre 1 * C .

6.2.5 . Dampgeneratoren anbringes saaledes , at dens udblaesningsaabninger befinder sig i koeretoejets symmetriplan i en hoejde af 580 mm mere aller mindre 80 mm over foerersaedets " R " -punkt . Generatoren anbringes principielt umiddelbart bag forsaedets ryglaen , der indstilles til den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel , hvis det kan reguleres . Hvis dette ikke er muligt som foelge af bilens indre udformning , kan generatoren anbringes fortil i en hensigtsmaessig stilling saa lig den foran beskrevne som muligt .

6.2.6 . Efter at generatoren har fungeret i fem minutter inde i bilen , tager én eller to observatoerer plads paa forsaedet . Generatorens udstroemning reduceres da med 70 mere aller mindre 5 g/t pr . observatoer .

6.2.7 . Et minut efter at observatoeren eller observatoererne har taget plads i bilen , startes motoren efter fabrikantens forskrifter . Afproevningens begyndelse regnes fra det tidspunkt , da motoren gaar i gang .

6.2.7.1 . Motoren skal holdes i gang under hele afproevningen

6.2.7.1.1 . med et omdrejningstal , der ikke overstiger 50 % af omdrejningstallet ved maksimal effekt ; ydermere ,

( 6.2.7.1.2 . )

6.2.7.1.3 . indstilles betjeningsorganet for afdugningsanordningen i bilen efter de anvisninger , bilens fabrikant har givet for afproevningstemperaturen ;

6.2.7.1.4 . skal batteriet vaere fuldt opladet ;

6.2.7.1.5 . kan spaendingen paa afdugningsanordningens klemmer , inden for en graense af 20 % , vaere hoejere en installationens nominelle spaending .

6.2.8 . Straks efter afslutningen af afproevningen afmaerkes det afduggede omraades omrids .

( 7 . )

( 8 . )

( 9 . )

( 10 . )

( 11 . )

( 12 . )

BILAG II

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF H-PUNKTET OG RYGLAENETS FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL SAMT TIL KONTROL AF R - OG H-PUNKTERNES INDBYRDES POSITION OG AF FORHOLDET MELLEM RYGLAENETS KONSTRUKTIVT BESTEMTE OG FAKTISKE HAELDNINGSVINKEL

Bilag III til Raadets direktiv 77/649/EOEF af 27 . september 1977 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning vedroerende foererens synsfelt i motordrevne koeretoejer ( 1 ) finder anvendelse .

( 1 ) EFT nr . L 267 af 19 . 10 . 1977 , s . 1 .

BILAG III

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF DET STOERRELSESMAESSIGE FORHOLD MELLEM BILENS PRIMAERE REFERENCEPUNKTER OG DET TREDIMENSIONALE REFERENCESYSTEM

1 . FORHOLDET MELLEM REFERENCESYSTEMET OG BILENS PRIMAERE REFERENCEPUNKTER

Naar data for indvendige og udvendige maal paa en bil , der er fremstillet til godkendelse , skal kontrolleres i overensstemmelse med dette direktiv , er det , for at de saerlige punkter , der fremgaar af fabrikantens tegninger , kan findes paa den til godkendelse indleverede bil , som er fabrikeret efter disse tegninger , noedvendigt noejagtigt at fastsaette forholdet mellem koordinaterne i det tredimensionale referencesystem givet i punkt 2.3 i bilag I , og som er blevet fastlagt i den indledende konstruktionsfase , og positionen for de i punkt 2.4 i bilag I givne primaere referencepunkter .

2 . FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF FORHOLDET MELLEM REFERENCESYSTEMET OG REFERENCEPUNKTER

Til brug ved bestemmelse af dette forhold afmaerkes et referenceplan paa jorden med x - og y-akser , der er forsynet med maalangivelser . Paa figur 3 i tillaegget til dette bilag er vist den metode , der skal benyttes til dette formaal . Referenceplanet udgoer en fast , jaevn og vandret flade , hvorpaa bilen staar , og hvor der solidt er fastgjort to maaleskalaer , der er inddelt i millimeter , og som har en laengde paa mindst 8 meter for x-aksens vedkommende og 4 meter for y-aksens . De skal vaere vinkelret paa hinanden som vist paa figur 3 i tillaegget til dette bilag . Aksernes skaeringspunkt er " nulpunktet ved jord " .

3 . KONTROL AF REFERENCEPLANET

For at tage hensyn til ujaevnheder i referenceplanet eller afproevningsfladen er det noedvendigt at maale afvigelserne i forhold til nulpunktet ved jord for hver 250 mm langs x - og y-maaleskalaerne og at registrere maaleresultaterne , saaledes at de noedvendige korrektioner kan foretages under kontrollen af bilen .

4 . NOEJAGTIG OPSTILLING TIL AFPROEVNING

For at tage mindre afvigelser i ophaengningshoejde osv . i betragtning er der noedvendigt , at have et middel til foer maalingerne foretages , at bringe referencepunkterne paa plads svarende til de koordinater , der er blevet fastlagt under konstruktionsfasen . Yderligere maa der kunne foretages mindre forskydninger af bilen i side - og/eller laengderetning , saaledes at den kan blive placeret korrekt i forhold til referenceplanerne .

5 . RESULTATER

Naar bilen er blevet placeret korrekt i forhold til referencesystemet og i den under konstruktionsfasen bestemte position , er det let af bestemme placeringen af de punkter , der er noedvendige for undersoegelsen af udsynet fremefter .

Ved denne undersoegelse kan der benyttes teodolitter , lyskilder , afskaermningsanordninger eller enhver anden anordning , der kan paavises at give tilsvarende resultater .

Figur 1 : JFR . EFT

BILAG IV

FREMGANGSMAADE TIL BESTEMMELSE AF SYNSFELTERNE GENNEM FORRUDERNE PAA KOERETOEJER AF KLASSE M1 I FORHOLD TIL V-PUNKTERNE

1 . V-PUNKTERNES POSITION

1.1 . Tabellerne I og II angiver V-punkternes position i forhold til R-punktet , saadan som den fremgaar af deres koordinater x , y , z i det tredimensionale referencesystem .

1.2 . Tabel I angiver de grundlaeggende koordinater for en konstruktivt bestemt haeldingsvinkel for ryglaenet paa 25 * . Koordinaternes positivretning er angivet i figur 1 i bilag III .

TABEL I

V-Punkt * x * y * z *

V1 * 68 mm * - 5 mm * 665 mm *

V2 * 68 mm * - 5 mm * 589 mm *

1.3 . Korrektion af andre konstruktivt bestemte haeldningsvinkler for ryglaenet end 25 * .

1.3.1 . Tabel II angiver de yderligere korrektioner , der skal foretages af koordinaterne x og z for hvert V-punkt , naar den konstruktivt bestemte haeldningsvinkel for ryglaenet afviger fra 25 * . Koordinaternes positivretning er angivet i figur 1 i bilag III .

TABEL II

Ryglaenets haeldningsvinkel ( grader ) * Vandrette koordinater Dx * Lodrette koordinater Dz *

5 * - 186 mm * 28 mm *

6 * - 177 mm * 27 mm *

7 * - 167 mm * 27 mm *

8 * - 157 mm * 27 mm *

9 * - 147 mm * 26 mm *

10 * - 137 mm * 25 mm *

11 * - 128 mm * 24 mm *

12 * - 118 mm * 23 mm *

13 * - 109 mm * 22 mm *

14 * - 99 mm * 21 mm *

15 * - 90 mm * 20 mm *

16 * - 81 mm * 18 mm *

17 * - 72 mm * 17 mm *

18 * - 62 mm * 15 mm *

19 * - 53 mm * 13 mm *

20 * - 44 mm * 11 mm *

21 * - 35 mm * 9 mm *

22 * - 26 mm * 7 mm *

Ryglaenets haeldningsvinkel ( grader ) * Vandrette koordinater Dx * Lodrette koordinater Dz *

23 * - 18 mm * 5 mm *

24 * - 9 mm * 3 mm *

25 * 0 mm * 0 mm *

26 * 9 mm * - 3 mm *

27 * 17 mm * - 5 mm *

28 * 26 mm * - 8 mm *

29 * 34 mm * - 11 mm *

30 * 43 mm * - 14 mm *

31 * 51 mm * - 18 mm *

32 * 59 mm * - 21 mm *

33 * 67 mm * - 24 mm *

34 * 76 mm * - 28 mm *

35 * 84 mm * - 32 mm *

36 * 92 mm * - 35 mm *

37 * 100 mm * - 39 mm *

38 * 108 mm * - 43 mm *

39 * 115 mm * - 48 mm *

40 * 123 mm * - 52 mm

2 . SYNSFELTER

2.1 . To synsfelter bestemmes ud fra V-punkterne .

2.2 . Synsfelt A er det omraade af forrudens ydre , synlige overflade , som begraenses af foelgende fire planer , der udgaar fra V-punkterne i fremadrettet retning ( se figur 1 ) :

- el lodret plan gaaende gennem V1 og V2 , som til venstre danner en vinkel paa 13 * med x-aksen ,

- et plan parallelt med y-aksen gaaende gennem V1 , og som opadtil danner en vinkel paa 3 * med x-aksen ,

- et plan parallelt med y-aksen gaaende gennem V2 , og som nedadtil danner en vinkel paa 1 * med x-aksen ,

- et lodret plan gaaende gennem V1 og V2 , som til hoejre danner en vinkel paa 20 * med x-aksen .

2.3 . Synsfelt B er det omraade af forrudens ydre overflade , som ligger i mere end 25 mm's afstand fra sidekanten af den gennemsigtige overflade , og som begraenses af skaeringslinjen mellem forrudens ydre overflade og foelgende fire planer ( se figur 2 ) :

- et plan rettet 7 * opad i forhold til x-aksen , gaaende gennem V1 og parallelt med y-aksen ,

- et plan rettet 5 * nedad i forhold til x-aksen , gaaende gennem V2 og parallelt med y-aksen ,

- et lodret plan gaaende gennem V1 og V2 , som til venstre danner en vinkel paa 17 * med x-aksen ,

- et plan symmetrisk med det foregaaende i forhold til bilens symmetriplan i laengderetningen .

BILAG V

DAMPGENERATOR

Generatoren , der bruges under afproevningen , skal have foelgende kendetegn :

a ) en vandbeholder der rummer mindst 2,25 l . ;

b ) varmetabet ved kogepunktet maa ikke overstige 75 W ved en omgivende temperatur paa - 3 * C mere aller mindre 1 * C ;

c ) ventilatoren skal have en kapacitet fra 0,07 m3/min til 0,10 m3/min ved et statisk tryk paa 0,5 m bar ;

d ) seks udstroemningsaabninger for dampen med 6,3 mm diameter anbringes paa generatorens oeverste del ;

e ) dampgeneratoren justeres ved - 3 * C mere aller mindre 1 * C , saaledes at udstroemningen kan reguleres i trin paa 70 g/t mere aller mindre 5 g/t indtil et maksimum paa " n " gange denne vaerdi hvor " n " er det af fabrikanten angivne antal siddepladser .

Tegning af dampgeneratoren : JFR . EFT

Dampgeneratorens dimensioner og kendetegn

Del af generatoren * Dimensioner * Materiale *

Dyse * a ) laengde 10 cm * Messing *

* b ) indre diameter 1,5 cm * *

Dispersionskammer * a ) laengde 11,5 cm * Messingroer *

* b ) diameter 7,5 cm * vaegtykkelse 0,38 mm *

* c ) 6 huller paa 0,63 cm , ligeligt fordelt i 2,5 cm's hoejde over kammerets bund * *

BILAG VI

MODEL

( Stoerste format : A 4 ( 210 gange 297 mm ) )

Myndighedens navn

TILLAEG TIL EOEF-TYPEGODKENDELSES-SKEMA FOR EN BILTYPE FOR SAA VIDT ANGAAR AFRIMNINGS - OG AFDUGNINGSANORDNINGER TIL FORRUDEN

( art . 4 , stk . 2 , og art . 10 i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil )

EOEF-typegodkendelse nr . ...

1 . Bilens fabriks - eller handelsmaerke ...

2 . Biltype ...

3 . Fabrikantens navn og adresse ...

4 . Navn og adresse paa fabrikantens befuldmaegtigede ( eventuelt ) ...

5 . Kort beskrivelse af bilen ...

6 . Antal siddepladser ...

7 . Kort beskrivelse af afrimnings - og afdugningsanordningerne ...

8 . Afproevningstemperatur for afrimning : - 8 * C mere aller mindre 2 * C / - 18 * C mere aller mindre 3 * C (*)

9 . Nominel spaending i den elektriske installation ...

10 . Forrudens kendetegn :

lamineret/haerdet (*) de forskellige deles tykkelse : ... mm

11 . Naermere beskrivelse af forrudens montagedele ...

12 . Oplysninger , der goer det muligt at identificere referencepunktet R for foererens siddeposition i forhold til de primaere maalepunkter ...

13 . Identifikation , placering og de primaere maalepunkters relative position ...

14 . Dato for bilens fremstilling til godkendelse ...

15 . Teknisk tjeneste som varetager godkendelsesproevningen ...

16 . Afproevningsrapportens dato ...

17 . Afproevningsrapportens nummer ...

18 . Typegodkendelse for saa vidt angaar afrimnings - og afdugningsanordninger til forruden meddelesafslaas (*)

19 . Sted ...

20 . Dato ...

21 . Underskrift ...

22 . Foelgende dokumenter , der er forsynet med det ovenfor angivne typegodkendelsesnummer , vedlaegges denne meddelelse :

... maalskitser

... spraengskitse eller fotografi af kabinen

... afrimningsanordningens kendetegn

... afdugningsanordningens kendetegn

23 . Eventuelle bemaerkninger ...

(*) Det ikke gaeldende overstreges .

Top