52023IE0679

„EUR-Lex“

Prieiga prie Europos Sąjungos teisės

Šis dokumentas gautas iš interneto svetainės „EUR-Lex“

EUROPA
„EUR-Lex“ pradžios puslapis
EUR-Lex - 52023IE0679 - LT

Pagalba

Paieškos patarimai

Reikia daugiau paieškos galimybių? Pasinaudokite šia paieškos galimybe – Išplėstinė paieška

Dokumentas 52023IE0679

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de økonomiske aspekter af en »Europæisk Blå Pagt« — vandrelaterede investeringsbehov i EU (Initiativudtalelse)

EESC 2023/00679

EUT C 349 af 29.9.2023, p. 50—59 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Oficialusis leidinys

29.9.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 349/50

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om de økonomiske aspekter af en »Europæisk Blå Pagt« — vandrelaterede investeringsbehov i EU

(Initiativudtalelse)

(2023/C 349/09)

Ordfører:

Florian MARIN

Plenarforsamlingens beslutning	25.1.2023
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	27.6.2023
Vedtaget på plenarforsamlingen	13.7.2023
Plenarforsamling nr.	580
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	181/6/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvalget anser adgangen til sikkert og rent vand af høj kvalitet for at være en grundlæggende rettighed og finder det helt uacceptabelt, at der stadig er mennesker i EU, der ikke har adgang til vand.

1.2.

Udviklingen af vandøkonomien i EU bør være inklusiv, velreguleret, gennemsigtig, stærkt digitaliseret, robust, bæredygtig, forudsigelig og sikker, sætte mennesket i centrum og skabe merværdi. Det er afgørende, at alle industrier bærer de samfundsmæssige omkostninger af deres vandforbrug på en retfærdig måde.

1.3.

Udvalget opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tillægge den europæiske blå pagt samme betydning og vægt som den europæiske grønne pagt, idet de begge supplerer hinanden fuldt ud.

1.4.

Den fremtidige lovgivningsmæssige ramme for EU's blå økonomi bør:

—	være baseret på princippet om en velfærdsøkonomi

—	omfatte tværgående integration af social konditionalitet og territorial solidaritet

—	finde en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn

—	drage fordel af tværnationale innovative forvaltningsmodeller, der tilskynder til finansiering, regulerer inddragelsen af den private sektor, forbedrer forvaltningen af vandressourcerne og virker stimulerende på EU's konkurrenceevne

—	indføre kollaborative forretningsmodeller og fælles økonomiske principper

—	indføre en institutionel ramme, som ikke vil belaste konkurrenceevnen for EU's økonomiske aktiviteter på det globale marked

—	sikre større gennemsigtighed med hensyn til bæredygtighedsinitiativer.

1.5.

EØSU opfordrer til:

—	en omstilling af den nuværende økonomiske model i retning af en mere bæredygtig model, der beskatter overforbrug og er i fuld overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling

—	evaluering af vandpriser i alle medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler

—	tilpasning af grundlæggende økonomiske begreber såsom markedsregler, økonomisk levedygtighed og produktivitet for at tage hensyn til vands multilaterale værdier

—	sammenhængende lovgivning i alle medlemsstater om en EU-mekanisme til oplagring af vand i våde perioder

—	en langsigtet strategi for at øge modstandsdygtigheden over for vandknaphed

—	udvidelse af det udvidede producentansvar til også at gælde forvaltningen af spildevand

—	håndtering af spørgsmålet om ikkeindtægtsgivende vand (1) ved at prioritere løbende vedligeholdelse, initiativer, der tager sigte på en betydelig reduktion af vandlækager og forskning i nye teknologier til lækagedetektion

—	grundig og øjeblikkelig evaluering af de underjordiske kloaksystemer i alle medlemsstater, herunder centralisering af data på EU-plan

—	tilpasning af statsstøttereglerne, så de passer til vandinvesteringernes kendetegn

—	priser, der inddrager hensynet til langsigtet vandforsyningssikkerhed

—	investeringer i arbejdsvilkår, kvalitetsjob og uddannelse og særlige aktiviteter på dette område, navnlig rettet mod den yngre generation.

1.6.

EØSU anerkender, at opnåelse af fremskridt hen imod klimaneutrale industrier også bør tage hensyn til industrielle emissioner til vand, de negative konsekvenser for menneskers sundhed og de deraf følgende sociale omkostninger for samfundet. Udvalget opfordrer til, at der udvikles særlige standarder for vandforbrug i forskellige økonomiske sektorer såsom landbrug og industri. Dette kan opnås ved at nedsætte en ekspertgruppe, som får til opgave at udarbejde sektorspecifikke retningslinjer for vandforbrug.

1.7.

EØSU foreslår:

—	at udvikle en europæisk blå pagt og en EU-dagsorden for vand i tæt synergi med EU's dagsorden for byerne (2), Ljubljanaaftalen (3) og den langsigtede vision for landdistrikterne (4)

—	at rationalisere vandforbruget ved at gennemføre følgende foranstaltninger:

—	prisdifferentiering mellem forbrug i husholdninger og i forbindelse med væsentlige offentlige tjenester og forbrug til produktionsformål

—	et prissystem, som effektivt modvirker ikkebæredygtigt forbrug og samtidig indeholder incitamenter til forbrug til produktionsformål

—	at der i prisens udformning medtages et minimumskrav til gratis vand for at sikre menneskerettighederne

—	at sikre fuld gennemsigtighed i omkostningerne og prisen på vand over for alle berørte aktører

—	at foretage offentlig planlægning udelukkende på vandområdeniveau (inkl. undergrundsvand) på en sådan måde, at EU's almene interesser beskyttes, og det sikres, at den nødvendige økologiske vandgennemstrømning opretholdes i det oprindelige vandområde

—	at indføre og styrke en lovgivningsramme for vandkoncessionsaftaler for at forvalte vand som et offentligt gode i højere grad end som en råvare, der kan handles med. Priserne for befolkningen bør afspejle, at vand er et offentligt gode

—	at lægge særlig vægt på og finansiere grænseoverskridende vandprojekter

—	at udveksle væsentlige vandrelaterede innovationer mellem medlemsstaterne og tilskynde til bottom-up-eksperimenter under hensyntagen til vands særlige karakter og kompleksitet.

1.8.

Udvalget mener, at EU-midler er afgørende for en bæredygtig omstilling af vand, og efterlyser:

—	at medlemsstaterne prioriterer vandinvesteringer højt i forbindelse med omfordelinger inden for de forskellige programmer

—	øget komplementaritet mellem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) (5), genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Interreg Europe og andre fonde

—	målrettet indkaldelse af forslag og retningslinjer, der tager hensyn til vands kompleksitet og særlige karakter

—	et særligt operationelt program for vand og integrerede territoriale investeringer i den blå økonomi

—	anerkendelse af vandsektorer som en strategisk prioritet i programmeringsperioden 2028-2034 og, hvor det er relevant, et særligt operationelt program for vand

—	en fond for en blå omstilling

—	sikring af teknisk bistand til medlemsstaterne til gennemførelse af vandprojekter.

1.9.

Udvalget mener, at det er afgørende at indarbejde modstandsdygtighed i evalueringskriterierne for vandrelaterede investeringer, da det kan reducere udgifterne til genopretning efter uforudsigelige begivenheder, når det kombineres med optimale investeringer i risikobegrænsende foranstaltninger.

1.10.

Der bør være effektiv koordinering og komplementaritet mellem Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling (EBRD) med hensyn til finansiering af investeringer i vand sammen med fælles nøgleresultatindikatorer inden for EU's strategiske ramme.

2. Politisk og strategisk ramme

2.1.

Udviklingen af vandøkonomien bør være inklusiv, velreguleret og gennemsigtig, og der bør tages hensyn til de mange forskelle på tværs af regioner og lokalsamfund. Den bør også være stærkt digitaliseret, robust, bæredygtig, forudsigelig og sikker, og den bør sikre komplementaritet på tværs af industrisektorer og -aktører, sætte mennesket i centrum, beskytte livet og skabe merværdi gennem en skræddersyet tilgang i et bæredygtigt og retfærdigt økosystem.

2.2.

EØSU fremhæver betydningen af nye perspektiver for politiske rammer, institutionelle ordninger og investeringsplanlægning, herunder større gennemsigtighed med hensyn til bæredygtighedsinitiativer og udarbejdelse af nøjagtige retningslinjer og klassifikationer for bæredygtige og innovative investeringer. Eftersom bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer er et af de seks miljømål, der er fastsat i klassificeringsforordningen (6), er der brug for særlige delegerede retsakter om bæredygtig anvendelse af vand (miljømærker, genopretning af økosystemer). EØSU fremhæver EU's fælles værdier med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. artikel 14 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), og som beskrevet i protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og TEUF (7).

2.3.

Vandets særlige karakter kræver, at vandøkonomien reguleres med fuld respekt for den menneskelige værdighed og menneskerettighederne, og at der sker tværgående integration af sociale betingelser, lighed og grundlæggende menneskelige og samfundsmæssige behov. EØSU opfordrer til, at der i samarbejde med internationale organisationer opbygges et tilpasset retssystem for vandsektoren med hurtige procedurer for behandling af vandrelaterede tvister. Der bør oprettes særlige overnationale og multisektorielle overvågningsstrukturer og forvaltningsorganer med henblik på en mere effektiv og hensigtsmæssig kontrol med virksomheder i vandsektoren og med vandforbruget generelt. Den offentlige sektors rolle i vandforvaltningen bør styrkes, hvor markedet ikke er i stand til at sikre lige adgang til vand for alle.

2.4.

EØSU konkluderer, at der i alle medlemsstater bør oprettes særlige institutioner med det formål at sikre, at der træffes informerede beslutninger om vandforbrug, og at vand anvendes ansvarligt og effektivt. For at borgerne fuldt ud kan udøve demokratisk kontrol, er det nødvendigt at sikre, at de kender vandkredsløbet og prisen herfor. Udvalget opfordrer til, at den europæiske blå pagt får samme grad af betydning og opmærksomhed, som det var tilfældet for den europæiske grønne pagt.

3. Den blå økonomi

3.1.

EØSU mener, at vandøkonomiens fremtid bør være baseret på princippet om en velfærdsøkonomi, og opfordrer til, at der i forbindelse med grundlæggende økonomiske begreber såsom markedsregler, økonomisk levedygtighed og produktivitet tages hensyn til de forskellige værdier, der er knyttet til vand. Konkurrenceevnen bør omdefineres, så den skaber velstand under hensyntagen til menneskers behov og retfærdig adgang til vand for mennesker, samfund og industrier. De sociale aspekter bør generelt integreres i vandøkonomien.

3.2.

Der er et klart behov for et paradigmeskift på forvaltningsområdet, så vandøkonomien konsolideres, og herunder at der findes en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn. Der er brug for innovative tværnationale forvaltningsmodeller, der tilskynder til finansiering, regulerer den etiske inddragelse af den private sektor, forbedrer forvaltningen af vandressourcerne og virker stimulerende på EU's konkurrenceevne

3.3.

Presset på vandøkonomiens forretningsmodeller forstærkes af virkningerne af klimaforandringer, drivhusgasemissioner, hurtig urbanisering, migration, befolkningstilvækst i industrialiserede byområder og industrielle aktiviteter, men også af innovative sektorer såsom blå bioøkonomi, bioteknologi og afsaltning. Virksomhederne bør integrere kollaborative forretningsmodeller og fælles økonomiske principper for bedre at kunne reagere på de aktuelle samfundsmæssige og miljømæssige udfordringer relateret til vand. Samspillet og samarbejdet mellem lokale, regionale, nationale og internationale institutioner bør intensiveres under hensyntagen til de mange typer interessenter, der er til stede i vandsektoren og i den tværsektorielle dialog.

3.4.

Udvalget opfordrer Kommissionen til at etablere en ramme for fair konkurrence for EU-baserede virksomheder i forhold til deres globale modparter og til at styrke gennemførelsen af internationale aftaler om økonomisk samarbejde, arbejdsvilkår og miljøbeskyttelse.

4. Vandøkonomi

4.1.

EØSU mener, at den nuværende økonomiske model, der tilskynder til vandforbrug gennem afgifter og incitamenter, bør vendes om, så den bliver en mere bæredygtig model, der er i fuld overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling. Vandforbruget bør ikke kun være bæredygtigt, men også bidrage til at genoprette naturen på både kort og langt sigt. EØSU efterlyser en global finanspolitisk aftale om finansiering af klimaindsatsen og investeringer i vand.

4.2.

Der bør skabes en klar og effektiv sammenhæng mellem de forskellige vandafgifter på lokalt, nationalt og europæisk plan. EØSU opfordrer til:

—	udvikling af et vandafgiftssystem for grundvand og overfladevand, der er baseret på fradrag for at lette adgangen til vand for alle, både borgere og industrielle aktører

—	evaluering af vandpriser i alle medlemsstaterne i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler

—	indførelse af afgifter og gebyrer for ikkebæredygtig vandanvendelse, samtidig med at der tilskyndes til bæredygtig anvendelse af vand

—	en revision af EU's direktiv om industrielle emissioner (8) for så vidt angår indvirkningen på EU's vandøkosystem.

4.3.

EU står over for en øget efterspørgsel efter vand, og det er en situation, der vil blive skærpet i fremtiden. Forskelle mellem henholdsvis udbuddet af og efterspørgslen efter vand kan skyldes enten vandknaphed eller oversvømmelser, og det kan have ødelæggende konsekvenser. Ubalancerne mellem vandforsyning og -efterspørgsel påvirker industrier, forbrugere og borgere negativt. I forbindelse med at der gøres fremskridt hen imod klimaneutrale industrier, bør der også tages hensyn til industrielle emissioner til vand (9) såvel som til de negative konsekvenser for menneskers sundhed og de deraf følgende sociale omkostninger for samfundet. Det er afgørende, at alle industrier bærer de samfundsmæssige omkostninger af deres emissioner til vand.

4.4.

EØSU ønsker en sammenhængende lovgivning i alle medlemsstater om en EU-mekanisme til oplagring af vand i våde perioder, navnlig gennem opførelse af lagertanke og underjordiske grundvandsmagasiner. EØSU efterlyser en langsigtet strategi for at øge modstandsdygtigheden over for vandknaphed under hensyntagen til de regionale klimatiske forhold og industrielle karakteristika.

4.5.

Omstrukturering af udformningen af vandprisen i Europa bør tilrettelægges således, at omkostningerne ved økosystemtjenester fordeles mellem de forskellige aktører, og at der anvendes en differentieret tilgang ved gennemførelsen af princippet om omkostningsbaseret prisfastsættelse. En af tilgangene er, at vand til husholdningsbrug og væsentlige offentlige tjenester bør koste en hel del mindre end vand, der anvendes til produktionsaktiviteter. I forbindelse med prisincitamenter bør der tages hensyn til sammenhængen mellem prisfastsættelse med udgangspunkt i marginalomkostningerne og økonomisk effektivitet, rimelighed og bæredygtighed, og de børe være en del af en større pakke, der tilskynder til bæredygtigt vandforbrug.

4.6.

Udvalget ønsker fuld gennemsigtighed med hensyn til omkostningerne ved og prisen på vand over for alle interessenter. EØSU efterlyser regulerede priser i visse veldefinerede situationer og ønsker nøje overvågning for at sikre, at private forbrugere modtager de tjenester, de betaler for. Kommerciel spekulation i vand bør undgås.

4.7.

EØSU bemærker, at virkningerne af forurening og overudnyttelse af grundvandet udgør en uforholdsmæssig stor byrde for fattige og socialt udsatte personer. Vandafgifter skal evalueres nøje, da de kan have forvridende virkninger, skabe vandfattigdom og medføre social nød i befolkningen. EØSU anmoder om, at der indledes konstruktive drøftelser på EU-plan om en retfærdig udformning af vandprisen. Prisens udformning bør omfatte et minimumskrav til gratis vand for at sikre menneskerettighederne Prisstrukturen bør tage hensyn til nuværende og fremtidige samfundsmæssige, klimamæssige og industrielle udfordringer. EØSU foreslår, at der i prisudformningen tages tværgående hensyn til den langsigtede vandforsyningssikkerhed.

4.8.

EØSU mener, at det udvidede producentansvar bør udvides til også at omfatte spildevandsforvaltning, og støtter den igangværende revision af direktivet om rensning af byspildevand (10) (11). Der bør skabes synergi mellem ordninger for udvidet producentansvar, miljøvenligt design og oplysningskrav. Der bør iværksættes målrettede oplysningskampagner, der forbinder forskellige og forskelligartede interessenter, så forbrugerne bedre forstår og anerkender det bæredygtige forbrug af vand.

4.9.

For at sikre tilstrækkelig vedligeholdelse af vandsystemerne og tilskynde til øget vandforsyning er det afgørende at tage fat på problemet med ikkeindtægtsgivende vand ved at prioritere igangværende vedligeholdelsesinitiativer, der tager sigte på en væsentlig reduktion af vandlækager. For at kunne finansiere sådanne initiativer ordentligt er det nødvendigt at indføre en »gylden regel« for offentlige investeringer. EØSU understreger, at dårligt forvaltet og underfinansieret vedligeholdelse kombineret med utilstrækkelig forvaltning af aktiver forårsager betydelige økonomiske tab. Der bør hurtigt udvikles nye teknologier til påvisning af lækager, og der bør udvikles målrettet støtte i denne henseende.

4.10.

Udvalget er bekymret over utilstrækkelige vurderinger af underjordiske kloaksystemers tilstand i mange medlemsstater og ser meget gerne en grundig og snarlig evaluering, herunder med centralisering af data på EU-plan. Omkostningerne ved ikke at gribe ind er langt større end omkostningerne ved reparation af kloaknettet.

5. Vandets regionale implikationer

5.1.

Adgang til sikkert og rent vand af høj kvalitet er en grundlæggende rettighed og afgørende for alle menneskers sundhed, værdighed og velstand. Udvalget finder det helt uacceptabelt, at der stadig er mennesker i EU, der ikke har adgang til vand.

5.2.

EØSU mener, at det er afgørende, at vand integreres i alle relaterede politikker (energi, handel, industri, landbrug osv.), og at medlemsstaterne sikrer synergier mellem investeringer i forskellige sektorer, der er forbundet med vand, såsom byudvikling, fødevarer, landbrug og energi. Vand har afgørende betydning for udviklingen af byer og landdistrikter.

5.3.

EØSU foreslår, at der udvikles en europæisk blå pagt og en EU-dagsorden for vand baseret på et partnerskab vedrørende investeringer i vand i tæt synergi med EU's dagsorden for byerne sammen med et tematisk partnerskab om vand i overensstemmelse med Ljubljanaaftalen og i fuld overensstemmelse med den langsigtede vision for landdistrikterne. Det er vigtigt at sikre territorial solidaritet, tilpassede multilaterale forvaltningsstrukturer til håndtering af forskelle mellem landdistrikter og byområder og konsolidering af regionale vandoperatører.

5.4.

Der bør lægges særlig vægt på øer i Middelhavsområdet og regioner i den yderste periferi, som på grund af deres geografiske beliggenhed oplever knaphed på vand i særlige tørkeperioder. I disse områder bør den nødvendige vandforsyning sikres gennem et system, der garanterer forsyningen til familier og erhvervsdrivende.

5.5.

EØSU foreslår, at offentlig planlægning udelukkende finder sted på vandområdeniveau (inkl. undergrundsvand) på en sådan måde, at EU's almene interesser beskyttes, og det sikres, at den nødvendige økologiske vandgennemstrømning opretholdes i det oprindelige vandområde. Foranstaltninger og investeringer i vand med henblik på at beskytte områder mod oversvømmelser, foregribe tørke og beskytte sejlbarheden eller tilbageholde mere vand bør på en og samme tid sigte mod at øge biodiversiteten og respektere vandområdernes geomorfologiske karakteristika.

5.6.

I betragtning af den offentlige karakter foreslår EØSU, at retten til anvendelse af vand defineres, måles og overvåges nøje under hensyntagen til alle juridiske former såsom koncessioner, tilladelser, licenser, aftalerettigheder og direkte ejerskab, og at man respekterer, at vand er et fælles gode. Brugsrettighederne bør være lette at måle i veldefinerede termer.

5.7.

EØSU anbefaler, at EU indfører og styrker en lovgivningsramme for vandkoncessionsaftaler for at forvalte vand som et offentligt gode i højere grad end som en råvare, der kan handles med. Priserne for befolkningen bør også afspejle, at vand er et offentligt gode, under fuld overholdelse af artikel 14 i TEUF og protokol 26, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF. EØSU opfordrer til restriktive regler for at beskytte EU's vandressourcer mod at blive anvendt til gavn for interessenter uden for EU.

6. EU-midler

6.1.

EØSU efterlyser mere synergi i forbindelse med indkaldelsen af forslag og operationelle programmer for at tackle de særlige forhold, der gør sig gældende for vandinvesteringer, og maksimere kvaliteten af udnyttelsen af de EU-midler, der er afsat til vand og til den blå økonomi. Der bør tages hensyn til vandaktiviteternes sæsonmæssige og cykliske karakteristika i forbindelse med indkaldelse af forslag og i programmeringen. Udvalget opfordrer medlemsstaterne til at behandle investeringer i vand som en høj prioritet i forbindelse med de forskellige programmer, og til, at reglerne om statsstøtte tilpasses til vandinvesteringernes karakteristika.

6.2.

EØSU mener, at Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond (12) er utilstrækkelig til at støtte udviklingen og omstillingen af den blå økonomi. Det haster med at diversificere de støtteberettigede aktiviteter og øge komplementariteten mellem ESI-fondene (13), genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Interreg Europe og andre fonde. Desuden bør der i konkurrenceprincippet i forbindelse med ESI-fondenes vandprojekter tages hensyn til de grundlæggende behov, som vand opfylder.

6.3.

EØSU bemærker, at lokaludvikling styret af lokalsamfundet, lokale fiskeriaktionsgrupper og integrerede territoriale investeringer er instrumenter, der kun delvist dækker behovet for investeringer i vand. EØSU efterlyser et særligt operationelt program for vand og integrerede territoriale investeringer for den blå økonomi, en sammenhæng mellem forskellige indkaldelser af forslag og en konsekvensanalyse af de investeringer, der finansieres af EU-midler, og som er rettet mod vandinfrastruktur. EØSU foreslår, at der oprettes en fond for en blå omstilling, enten ved at sikre tematisk koncentration af de eksisterende midler eller ved at tilføje nye midler. Fonden bør øremærkes til vandfattige regioner og bør dække omstillingen til bæredygtig vandforvaltning og forebygge uligheder med hensyn til adgangen til vand, og den bør støtte fuld komplementaritet mellem EU's mål for 2050 og Fonden for Retfærdig Omstilling.

6.4.

EØSU konkluderer, at vandsektorerne bør anerkendes som strategiske i den næste FFR's programmeringsperiode 2028-2034, og at EØSU i betragtning af sin anerkendte rolle som talerør for EU's organiserede civilsamfund bør inddrages i platformen for intelligent specialisering for en bæredygtig blå økonomi (14). EØSU foreslår at tilføje en obligatorisk forhåndsbetingelse for programmeringsperioden 2028-2034.

7. Finansiering af omstillingen til nye bæredygtige forretningsmodeller

7.1.

EØSU råder medlemsstaterne til at undersøge, hvordan offentlige budgetter og risikobegrænsende værktøjer (såsom garantier og kreditforbedringsinstrumenter) kan anvendes strategisk til at forbedre risikoafkastprofilen for investeringer og tiltrække kommercielle finansierings-, crowdfunding- og egenkapitalinvesteringer. Udvalget er bekymret for, at bevilling af offentlig midler vil være problematisk i nogle medlemsstater på grund af omfanget af den offentlige gæld, øgede rentesatser og forringelsen af statslånenes kreditværdighed. EØSU bemærker, at private investeringer i finansieringen af vandnet kan blive hæmmet af risikoen for korruption og uklare regler, samt af at sådanne investeringer har en mellemlang til lang horisont.

7.2.

Efter EØSU's mening bør vandrelaterede bæredygtige investeringer styrkes ved hjælp af bæredygtige finansieringsinstrumenter såsom grønne obligationer, sociale obligationer og grønne lån, der bør gå hånd i hånd med ensartede definitioner af bæredygtighed på tværs af forskellige jurisdiktioner samt højere standardiserings- og gennemsigtighedsniveauer for data. EØSU foreslår, at blå obligationer til investeringer i vand reguleres på EU-plan sammen med skræddersyede investeringsinstrumenter for vand, der er målrettet SMV'er (f.eks. via sæsonbetingede kreditter). EØSU anmoder også Eurostat om at fremlægge statistikker for vandøkonomiske data i et separat kapitel.

7.3.

Inddragelse af ESG-faktorer (15) i beslutningsprocessen i forbindelse med investeringer muliggør en bredere vifte af investeringsmuligheder og fremmer finansiel stabilitet. EØSU ønsker investeringer i infrastruktur, arbejdsvilkår, kvalitetsjob og uddannelse og efterlyser specifikke aktiviteter og kampagner for at fremme viden om vand, navnlig rettet mod den yngre generation. Sikring af en forudsigelig og langsigtet karrierevej og passende lønninger er afgørende for at bevare de menneskelige ressourcer i vandsektoren.

7.4.

Medlemsstaterne er nødt til at forstå, fremme og støtte investeringer i vand, herunder ved hjælp af midler til teknisk bistand, og Kommissionen bør yde målrettet støtte i denne henseende, navnlig i forbindelse med mulighederne for at genbruge vand. EØSU mener, at det er afgørende at afsætte økonomiske ressourcer til projekter, der reducerer vandforbruget og genererer genbrug af vand i alle medlemsstater i overensstemmelse med vandrammedirektivets (16) artikel 9.

7.5.

Der bør være effektiv koordinering og komplementaritet mellem Kommissionen, EIB og EBRD med hensyn til finansiering af investeringer i vand. Dette indbefatter udvikling af fælles nøgleresultatindikatorer inden for EU's strategiske rammer samt cyklisk overvågning inden for det europæiske semester. Offentlige banker i hele EU spiller også en vigtig rolle med hensyn til investeringer i vand, og interessentsamarbejdet med private banker bør konsolideres.

8. Investeringer

8.1.

Investeringsbeslutningerne i EU bør følge en grundig evaluering af den langsigtede efterspørgsel efter vand, tilgængeligheden af vandressourcer og finansieringsmulighederne, samtidig med at der tages hensyn til de udfordringer, der er forbundet med tilpasningen til klimaforandringer. Udvalget mener, at den langsigtede investeringsplanlægning også bør kvantificere specifikke demografiske tendenser og tilpasses initiativer i andre sektorer såsom byplanlægning, arealanvendelse og landbrug. Ved forbedring af vandanlæg bør der også tages hensyn til maksimering af blå kulstoflagring. EØSU opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre synkroniserede initiativer vedrørende fysisk planlægning og big data-analysesystemer. Investeringer og finansiering i vandsektoren bør tage hensyn til driftsudgifterne på en integreret måde.

8.2.

EØSU anmoder om specifikke standarder for vandanvendelse i forskellige økonomiske sektorer, f.eks. landbrug og industri, ved at oprette en ekspertgruppe med deltagelse af EØSU, der skal udarbejde sektorspecifikke retningslinjer for vandanvendelse.

8.3.

Innovation og teknologi spiller en afgørende rolle med hensyn til at gøre vandforvaltningen effektiv. Det er afgørende, at der udveksles væsentlige vandrelaterede innovationer mellem medlemsstaterne og tilskyndes til bottom-up-forsøg. Der er behov for en yderligere indsats for at evaluere de økonomiske, sociale og miljømæssige omkostninger og fordele ved forskellige investeringsveje, lige fra det lokale niveau til vandområdeniveauet og de nationale, grænseoverskridende og endda globale niveauer. Indførelse af innovative teknologier såsom billige satellitovervågningssystemer, der sporer kritiske vandparametre, kan forbedre indsamlingen og analysen af vanddata. Medlemsstaterne bør inddrages heri.

8.4.

For at rejse tilstrækkelig langsigtet kapital, der er i overensstemmelse med verdensmålene for bæredygtig udvikling, kræver naturkapitalprojekter vedrørende vand, der indebærer højere strukturelle risici, ofte risikoreduktion. Højere omkostninger, lavere indtjening og finansielle tab i forbindelse med vandrisici skal overvejes nøje. Der bør også anvendes traditionelle lån og tilskud, venturekapital, privat og offentlig egenkapital samt pensions- og investeringsfonde. Der er fortsat risiko for grønvaskning som følge af manglen på ensartede standarder for grønne obligationer og ESG-investeringsfonde.

8.5.

Kommissionen bør tilskynde til anvendelse af alle relevante EU-midler og partnerskabsmuligheder gennem arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationernes netværk for at nå ud til alle interessenter med særlig vægt på SMV'er. Blandet finansiering kan spille en vigtig rolle på grund af vandinfrastrukturprojekternes lave afkast, men vandforsyningsselskaber er dog stadig et godt investeringsinstrument.

8.6.

EØSU mener, at det er afgørende at indarbejde modstandsdygtighed i evalueringskriterierne for vandrelaterede investeringer. Modstandsdygtighed kan reducere de udgifter, der er forbundet med genopretning efter uforudsigelige begivenheder såsom storme, oversvømmelser, naturbrande, tørke, cyberangreb eller pandemier, når de kombineres med optimale investeringer i risikobegrænsende foranstaltninger. Særlig opmærksomhed og finansiering bør rettes mod grænseoverskridende vandprojekter.

8.7.

Utilstrækkelige investeringer og manglende udgiftseffektivitet i vandrelaterede projekter er hovedårsagen til, at EU og resten af verden ikke gør væsentlige fremskridt med hensyn til at nå verdensmål nr. 6 om rent vand og sanitet. EØSU understreger, at Europa har muligheden for at omdanne vandrelaterede udfordringer til nye perspektiver for teknologisk udvikling, samfundsmæssige fremskridt og virksomhedsvækst med det endelige mål at opnå en modstandsdygtig økonomi med tilstrækkeligt vand, fulde og produktive beskæftigelsesmuligheder og kvalitetsjob for alle. EU kan blive førende på verdensplan inden for genbrug af vand.

Bruxelles, den 13. juli 2023.

Oliver RÖPKE

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Vand, der ikke er indtægtsgivende, er vand, der går tabt i vandforsyningssystemet, og som aldrig når frem til sit endelige bestemmelsessted. Det er vand, der ikke anvendes eller betales for, hvilket påvirker de lokale økonomier og de tilgængelige lokale ressourcer.

(2) EU's dagsorden for byerne.

(3) Ljubljana Agreement and Multiannual Working Programme — Renewing the Urban Agenda for the EU.

(4) Langsigtet vision for landdistrikterne: EU's landdistrikter skal være stærkere, forbundne, modstandsdygtige og velstående.

(5) De europæiske struktur- og investeringsfonde i perioden 2014-2020.

(6) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).

(7) EUT C 202 af 7.6.2016, s. 307.

(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner (integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening) (EUT L 334 af 17.12.2010, s. 17).

(9) Industrial pollutant releases to water in Europe, Det Europæiske Miljøagentur.

(10) Forslag til et revideret direktiv om rensning af byspildevand.

(11) Rådets direktiv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand (EUT L 135 af 30.5.1991, s. 40).

(12) Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond.

(13) De europæiske struktur- og investeringsfonde i perioden 2014-2020.

(14) https://s3platform.jrc.ec.europa.eu/blue-growth.

(15) Environmental social governance (ESG).

(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1).

BILAG

Følgende ændringsforslag blev forkastet på plenarforsamlingen, men opnåede dog mindst en fjerdedel af de afgivne stemmer (forretningsordenens artikel 74, stk. 3):

Ændringsforslag 8

Punkt 1.4

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

Den fremtidige lovgivningsmæssige ramme for EU's blå økonomi bør:

—	være baseret på princippet om en velfærdsøkonomi

—	omfatte tværgående integration af social konditionalitet og territorial solidaritet

—	finde en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn

—	drage fordel af tværnationale innovative forvaltningsmodeller, der tilskynder til finansiering, regulerer inddragelsen af den private sektor, forbedrer forvaltningen af vandressourcerne og virker stimulerende på EU's konkurrenceevne

—	indføre kollaborative forretningsmodeller og fælles økonomiske principper

—	indføre en institutionel ramme, som ikke vil belaste konkurrenceevnen for EU's økonomiske aktiviteter på det globale marked

—	sikre større gennemsigtighed med hensyn til bæredygtighedsinitiativer.

Den fremtidige lovgivningsmæssige ramme for EU's blå økonomi bør:

—	være baseret på princippet om en velfærdsøkonomi

—	omfatte tværgående integration af social konditionalitet og territorial solidaritet

—	finde en balance mellem miljømæssige, sociale og økonomiske hensyn

—	drage fordel af tværnationale innovative forvaltningsmodeller, der tilskynder til finansiering, regulerer inddragelsen af den private sektor, forbedrer forvaltningen af vandressourcerne og virker stimulerende på EU's konkurrenceevne

—	indføre en »gylden regel« for investeringer i offentlig infrastruktur

—	indføre kollaborative forretningsmodeller og fælles økonomiske principper

—	indføre en institutionel ramme, som ikke vil belaste konkurrenceevnen for EU's økonomiske aktiviteter på det globale marked

—	sikre større gennemsigtighed med hensyn til bæredygtighedsinitiativer.

Begrundelse

Ændringsforslaget er i overensstemmelse med den ændring, der allerede er foreslået og forklaret i punkt 4.9 Det er nødvendigt at indføre en »gylden regel« for offentlige investeringer for at konsolidere vandets status som et fælles gode, som det allerede er nævnt i EU-lovgivningen.

Resultat af afstemningen

For:	84
Imod:	93
Hverken for eller imod:	17

Følgende punkt i sektionens udtalelse blev ændret for at afspejle det ændringsforslag, der blev vedtaget, men det oprindelige punkt i udtalelsen opnåede over en fjerdedel af stemmerne (forretningsordenens artikel 74, stk. 4):

Ændringsforslag 6

Punkt 4.9

Ændres som følger:

Sektionens udtalelse

Ændringsforslag

For at sikre tilstrækkelig vedligeholdelse af vandsystemerne og tilskynde til øget vandforsyning er det afgørende at tage fat på problemet med ikkeindtægtsgivende vand ved at prioritere igangværende vedligeholdelsesinitiativer, der tager sigte på en væsentlig reduktion af vandlækager. EØSU understreger, at dårligt forvaltet og underfinansieret vedligeholdelse kombineret med utilstrækkelig forvaltning af aktiver forårsager betydelige økonomiske tab. Der bør hurtigt udvikles nye teknologier til påvisning af lækager, og der bør udvikles målrettet støtte i denne henseende.

Resultat af afstemningen

For:	93
Imod:	76
Hverken for eller imod:	12

Į viršų

Pasirinkite eksperimentines funkcijas, kurias norite išbandyti