This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52023AE0182
Opinion of the European Economic and Social Committee on the proposal for a Regulation of the European Parliament and of the Council amending Regulation (EC) No 1272/2008 of the European Parliament and of the Council on classification, labelling and packaging of substances and mixtures (COM(2022) 748 final – 2022/0432 (COD))
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (COM(2022) 748 final — 2022/0432 (COD))
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (COM(2022) 748 final — 2022/0432 (COD))
EESC 2023/00182
EUT C 228 af 29.6.2023, pp. 121–125
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
29.6.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 228/121 |
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
(COM(2022) 748 final — 2022/0432 (COD))
(2023/C 228/17)
|
Ordfører: |
John COMER |
|
Anmodning om udtalelse |
Europa-Parlamentet, 13.2.2023 Rådet, 10.2.2023 |
|
Retsgrundlag |
Artikel 114 og 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde |
|
Kompetence |
Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø |
|
Vedtaget i sektionen |
13.4.2023 |
|
Vedtaget på plenarforsamlingen |
27.4.2023 |
|
Plenarforsamling nr. |
578 |
|
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod) |
145/0/0 |
1. Konklusioner og anbefalinger
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU):
|
1.1. |
understreger, at der, selv om det er muligt for EU at foreslå en ajourføring af FN's globalt harmoniserede system (UN GHS) i overensstemmelse med den reviderede CLP-forordning, ingen garanti er for, at EU's forslag vil blive accepteret af alle parter. En midlertidig afvigelse kan blive et problem på langt sigt. Det ser ud til, at det vil være praktisk talt umuligt at gennemføre de nye forslag om onlinesalg med oprindelse uden for EU, medmindre det accepteres af UN GHS; |
|
1.2. |
anser det for at være af afgørende betydning, at Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har tilstrækkelige ressourcer, ekspertise og personale til at gennemføre den reviderede forordning. Navnlig vil tilføjelsen af nye fareklasser kræve, at ECHA og medlemsstaterne øger deres ressourcer til specifikt at håndtere den øgede arbejdsbyrde; |
|
1.3. |
beklager, at der ikke er nogen konkret bestemmelse om at advare forbrugerne i tilfælde, hvor de kemiske ingredienser i en mærkevare er ændret, men hvor varemærket forbliver det samme; Forbrugere af velkendte mærker vil ikke undersøge dem, medmindre der er en særlig advarsel på etiketten. Producenter af vaske- og rengøringsmidler til husholdningsbrug ændrer ofte ingredienser såsom enzymer og opløsningsmidler. Forbrugerne bør advares om sådanne ændringer, hvis varemærket forbliver det samme; |
|
1.4. |
foreslår, at Kommissionens ramme for overvågning af gennemførelsen af den reviderede CLP-forordning skal indeholde en grundig vurdering af indvirkningen på vigtige værdikæder, der involverer kemikalier, så de ikke påvirkes negativt. Rådet for Den Europæiske Kemiindustri (Cefic) skønner, at helt op til 12 000 stoffer kan blive berørt af de foreslåede ændringer af CLP og den generiske tilgang til risikostyring. Som følge heraf vil mange produkter, som forbrugere og fagfolk er afhængige af, måske ikke længere være tilgængelige på markedet; |
|
1.5. |
opfordrer til, at der lægges særlig vægt på trivslen for dem, der arbejder i den kemiske industri. Sundhed og sikkerhed skal altid prioriteres. Arbejdstagerne i den kemiske industri bør gennemgå et intensivt uddannelsesforløb, så de har fuldt kendskab til de kemikalier, de er i kontakt med i deres arbejde. Alt udstyr skal vedligeholdes korrekt. Data fra systemet til rapportering af større uheld (eMARS) viser, at der hvert år gennemsnitligt sker mere end 30 industriulykker i de 12 000 registrerede industrivirksomheder i EU, som er forbundet med høj risiko; |
|
1.6. |
understreger, at forsigtighedstilgangen er vigtig for beskyttelsen af sundhed og miljø. Anvendelsen af eksisterende data fra strukturelt relaterede kemikalier gør det muligt at træffe en forsigtighedsafgørelse, inden der foreligger fuld videnskabelig risikodokumentation; |
|
1.7. |
bemærker, at der i Det Europæiske Miljøkontors (EEB's) rapport (juli 2022) om kemikalielovgivningen blev konstateret tre overordnede flaskehalse i den kemiske reguleringsproces:
|
2. Kommissionens forslag
|
2.1. |
Kommissionen foreslår en revision af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 (1) om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (CLP-forordningen). |
Formålet med CLP-forordningen er at indføre et højt niveau af sundheds- og miljøbeskyttelse. Desuden giver den mulighed for fri bevægelighed for kemiske stoffer, blandinger og artikler. I henhold til CLP-forordningen skal producenter, importører og downstreambrugere af kemiske stoffer og blandinger mærke og emballere farlige kemikalier, inden de markedsføres. CLP-forordningen fastsætter retligt bindende regler for fareidentificering og -klassificering. Forordningen indeholder fælles regler for mærkning med henblik på at informere forbrugere og arbejdstagere korrekt om anvendelsen af farlige produkter.
|
2.2. |
Kommissionen anfører, at det er lykkedes EU at skabe et effektivt indre marked for kemikalier. |
Ifølge Kommissionen er der behov for en revision af CLP-forordningen på grund af svagheder og juridiske huller i den eksisterende CLP-forordning. Forslagene omfatter indførelse af nye fareklasser for hormonforstyrrende stoffer og andre farlige kemikalier (på baggrund af en delegeret retsakt), særlige regler for kemikalier til genopfyldning, bedre kommunikation, herunder online, gennem klarere og lettere læselig mærkning, mulighed for, at Kommissionen kan udarbejde klassificeringsforslag, samt forbedrede og hurtigere processer.
|
2.3. |
EU har tilsluttet sig FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling og verdensmålene for bæredygtig udvikling. Kommissionen mener, at denne revision af CLP-forordningen vil bidrage til at opfylde flere af målene for bæredygtig udvikling, herunder dem, der har til formål at sikre sundhed og trivsel, bæredygtige forbrugs- og produktionsmønstre samt rent vand og sanitet. For Kommissionen er denne revision desuden et »væsentligt resultat« af kemikaliestrategien med bæredygtighed for øje (som en del af den grønne pagt). |
|
2.4. |
Kommissionen erklærer, at der er behov for bedre identificering og klassificering af farlige kemikalier på grund af risikoen for menneskers sundhed og miljøet. Proceduremæssig ineffektivitet og mangler i kommunikationen om farlige kemikalier skal afhjælpes. Der er mange fejlagtige eller forældede klassificeringer af stoffer i Det Europæiske Kemikalieagenturs (ECHA) fortegnelse. Der er mange grunde hertil, bl.a. manglende revision og ajourføring af klassificeringer og ændringer i den harmoniserede klassificering af komponentstoffer. Udarbejdelse af unøjagtige »sikkerhedsdatablade« (SDS'er) kan også være et problem. Oplysningerne i et SDS kan have meget alvorlige følgevirkninger, især hvis de er unøjagtige. Desuden kan stoffer, der engang blev defineret som ikke-farlige, defineres som farlige i lyset af yderligere forskning. F.eks. blev borsyre engang kategoriseret som ikke-farlig. Efterfølgende blev den kategoriseret som meget farlig (reproduktionstoksisk). Der var derfor behov for nye SDS'er. |
|
2.5. |
Som led i revisionspakken for CLP-forordningen foreslår Kommissionen en delegeret retsakt til at muliggøre klassificering af stoffer og blandinger med hhv. hormonforstyrrende, persistente, bioakkumulerende og toksiske (PBT), meget persistente og meget bioakkumulerende (vPvB), persistente, mobile og toksiske (PMT) samt meget persistente og meget mobile (vPvM) egenskaber i nyoprettede fareklasser. |
|
2.6. |
I revisionen foreslås det at give Kommissionen mulighed for at iværksætte og finansiere mere harmoniserede klassificeringsdossierer. |
|
2.7. |
Det foreslås at forbedre den metode, hvorved virksomheder klassificerer stoffer, herunder en forpligtelse til at begrunde afvigende anmeldte klassificeringer i ECHA's fortegnelse og en frist for ajourføringer af anmeldelser tidligt i processen. |
|
2.8. |
Åbenheden og gennemskueligheden af de forslag, som de forskellige aktører agter at forelægge ECHA, vil blive forbedret, da de vil være forpligtet til at meddele ECHA sådanne hensigter. |
|
2.9. |
I revisionen foreslås det at forbedre kommunikationen om farlige kemikalier:
|
|
2.10. |
Forslaget til revision omhandler desuden juridiske huller og uklarheder ved onlinesalg og i anmeldelser til giftcentraler. |
|
2.11. |
Onlinesalg vil kræve, at leverandøren sikrer, at et stof eller en blanding, der markedsføres i EU, opfylder kravene i CLP-forordningen, og dette vil omfatte onlinesalg fra lande uden for EU. |
|
2.12. |
Bestemmelsen om anmeldelse til giftcentraler vil blive præciseret. Alle relevante aktører skal sikre, at de anmelder til giftcentraler i EU. |
|
2.13. |
Der foreslås desuden en vigtig ændring med hensyn til annoncering. Der vil være en forpligtelse til at sikre, at annoncer for farlige stoffer og blandinger indeholder alle de vigtigste oplysninger om sikkerhed og miljøbeskyttelse. Fareklasse, faresætninger og piktogrammer bør indgå i annoncen. |
|
2.14. |
De vigtigste foranstaltninger i kemikaliestrategien, som Kommissionen har til hensigt at behandle i dette forslag, omfatter juridisk bindende fareidentificering af hormonforstyrrende stoffer (baseret på WHO's definition), der bygger på kriterier, som allerede er udarbejdet for pesticider og biocider, og anvendes i al lovgivning. De nye fareklasser og -kriterier er udformet således, at der tages fuld højde for miljøtoksicitet, persistens, mobilitet og bioakkumulering. |
3. Generelle bemærkninger
|
3.1. |
EØSU glæder sig over den foreslåede målrettede revision af CLP-forordningen, der har til formål at sikre, at forordningen fungerer effektivt og hensigtsmæssigt. |
|
3.2. |
EØSU bifalder forslaget til en delegeret retsakt om oprettelse af nye fareklasser vedrørende hormonforstyrrende stoffer samt stoffer og produkter, der ikke nedbrydes i miljøet og kan akkumuleres i levende organismer eller risikerer at trænge ind i vandsystemet, herunder drikkevandet. |
|
3.3. |
En væsentlig mangel i den nuværende CLP-forordning er, at mange kemikalier, der sælges online i EU, ikke opfylder lovkravene i CLP. Dette indebærer en risiko for menneskers sundhed og miljøet. EØSU bifalder forslaget, der har til formål at løse dette problem. |
|
3.4. |
Det fremgår ikke klart, hvordan den foreslåede ændring af reglerne om annoncering vil blive håndhævet. Kan den enhed, der offentliggør en annonce i strid med reglerne, pålægges sanktioner på samme måde som den sælger af produktet, der har indrykket annoncen? |
|
3.5. |
I et uofficielt dokument, der blev offentliggjort i maj 2022, hævder EEB, at virksomhederne rutinemæssigt indberetter ufuldstændige eller mangelfulde data om de skadelige virkninger af deres kemikalier, men at de stadig får markedsadgang (i strid med reglen om »ingen data, intet marked«). Derfor hæmmer industriens ringe kvalitet af registreringsdossierer i høj grad lovgivningen. |
|
3.6. |
EEB og forskellige NGO'er anførte i et fælles brev til Kommissionen af 27. februar 2023, at »reformerne af REACH- og CLP-reguleringssystemerne er en afgørende mulighed for at afhjælpe de nuværende ubestridelige datamangler og imødekomme behovet for at fremskynde lovtiltag vedrørende skadelige kemikalier. Med dette brev ønsker vi at give udtryk for vores alvorlige bekymring over disse datamangler, som hæmmer effektiv identificering og risikostyring af de kemikalier, der giver anledning til størst bekymring«. |
|
3.7. |
Revisionen af REACH og CLP supplerer hinanden. Eksempelvis vil nye oplysningskrav i henhold til en revideret REACH tilvejebringe oplysninger om stoffers iboende egenskaber, der gør det muligt at klassificere dem i de nye fareklasser i den reviderede CLP. |
|
3.8. |
For ikke at overtræde konkurrencelovgivningen har ECHA rådet virksomhederne til at udveksle oplysninger med forsigtighed, hvilket betyder, at udvekslingen af oplysninger begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at undgå bekostelige gentagelser af prøvninger. |
4. Særlige bemærkninger
|
4.1. |
Det Europæiske Miljøkontor (EEB) offentliggjorde den 11. juli 2022 en rapport om kemikalielovgivningen, hvori der blev konstateret tre overordnede flaskehalse i myndighedernes sagsbehandling af kemikalier:
|
|
4.2. |
EEB foreslog, at der skal være bindende afgørelsesfrister og nye sanktioner over for organisationer, som ikke tilvejebringer alle nødvendige data, og at der skal anvendes en forsigtighedstilgang under reguleringen af kemikalier. |
|
4.3. |
I revisionen er der fastsat frister for ajourføring af etiketter efter ændring af klassificeringer, og det foreslås, at fristen på seks måneder også skal gælde, når der foreligger en ny fare ud over en eksisterende. Hvis der er afvigelser mellem nyere og forældede klassificeringer, bør anmelderne forpligtes til at ajourføre deres anmeldelser senest seks måneder efter en ændring i klassificeringen. |
|
4.4. |
ECHA anfører i sin rapport fra juni 2022, at (…) farer skal bekræftes, før der kan iværksættes risikostyringsforanstaltninger, og at der ofte først er behov for flere data, og at virksomhederne derfor er nødt til proaktivt at ajourføre deres registreringer med ajourførte oplysninger (…). |
|
4.5. |
Ajourførte oplysninger er afgørende for, at denne proces bliver vellykket, og derfor bør alle aktører deltage i den af hensyn til menneskers sundhed og miljøet. Der bør pålægges sanktioner, hvis der er klare beviser for unødig forsinkelse, eller hvis der indberettes utilstrækkelige data. |
|
4.6. |
ECHA har brug for flere ansatte, hvis det skal gennemføre den foreslåede nye forordning effektivt. Desuden har mange medlemsstater ringe ressourcer, hvilket begrænser deres mulighed for at indsende dossierer. |
|
4.7. |
Håndhævelsen af CLP er et anliggende for de nationale myndigheder og omfatter kontrol af, om stoffet er blevet registreret eller præregistreret og kontrol af sikkerhedsdatabladenes (SDS) nøjagtighed. ECHA har intet håndhævelsesansvar. ECHA er imidlertid vært for et forum for udveksling mellem medlemsstaterne om håndhævelsesoplysninger. |
|
4.8. |
Kommissionen er i gang med at udarbejde en ramme for overvågning af den reviderede forordnings funktionsmåde. Det er af afgørende vigtighed, at indvirkningen på de værdikæder, der er afhængige af kemikalier, og den samlede indvirkning på det indre marked for kemikalier indgår i overvågningsprocessen. |
|
4.9. |
De nye bestemmelser om onlinesalg kræver, at en leverandør er etableret i EU for at sikre, at det kemiske stof opfylder forordningens krav. Dette gælder også ved onlinesalg til EU fra lande uden for EU. Dette forslag har til formål at forhindre, at forbrugeren retligt og faktisk bliver importør fra lande uden for EU. Der er ikke noget klart forslag til, hvordan dette kan forhindres. Faktisk virker det praktisk talt umuligt at gennemføre en sådan ordning, indtil den reviderede CLP-forordning er bragt i overensstemmelse med FN's globalt harmoniserede system for klassificering og mærkning af kemikalier (UN GHS). |
|
4.10. |
Producenter, der ændrer ingredienserne i en mærkevare, men ikke ændrer varemærket, bør pålægges krav om en særlig advarsel på etiketten, så forbrugeren gøres opmærksom på de kemiske ændringer af produktet. |
|
4.11. |
Rådet for Den Europæiske Kemiindustri (2) mener, at ændringerne af CLP vil påvirke alle værdikæder, og at det er af afgørende betydning, at Kommissionen foretager en nøje analyse for at fastslå, om og hvordan strategiske og væsentlige værdikæder kan blive påvirket negativt af CLP-reformen. |
|
4.12. |
Da forsigtighedsprincippet går ud på at træffes foranstaltninger for at reducere risikoen ved kemikalier i tilfælde af usikre, men formodede risici for at forårsage skade, bør der træffes foranstaltninger, inden der foreligger fuld videnskabelig dokumentation for risikoen. |
|
4.13. |
Det er af afgørende betydning, at sikkerheden for personer, der arbejder i den kemiske industri, er i orden. Der bør foretages hyppige vurderinger af sikkerheden på arbejdspladsen, samtidig med at det sikres, at alle sundheds- og sikkerhedsprotokoller gennemføres korrekt og i fuld udstrækning. |
|
4.14. |
Ukorrekt håndtering af kemikalier og undladelse af at foretage passende risikovurderinger er alvorlige problemer, der skal fremhæves på arbejdspladsen. Arbejdstagerne i den kemiske industri bør gennemgå et intensivt uddannelsesforløb, så de har fuldt kendskab til de kemikalier, de er i kontakt med i deres arbejde. Det er vigtigt, at alt udstyr i kemiske anlæg vedligeholdes korrekt for at beskytte arbejdstagerne mod personskader eller dødsfald som følge af defekt udstyr. Ifølge data fra systemet til rapportering af større uheld (eMARS) sker der hvert år gennemsnitligt mere end 30 industriulykker i de 12 000 registrerede industrivirksomheder i EU, som er forbundet med høj risiko. Dataene omfatter ikke ulykker i farlige anlæg, der ikke er omfattet af Sevesodirektivet. Rørledninger og transport er heller ikke omfattet af dataene. |
Bruxelles den 27. april 2023.
Oliver RÖPKE
Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger og om ændring og ophævelse af direktiv 67/548/EØF og 1999/45/EF og om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 (EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1).
(2) www.cefic.org.