This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62023CN0100
Case C-100/23 P: Appeal brought on 20 February 2023 by PNB Banka AS against the judgment of the General Court (Fourth Chamber, Extended Composition) delivered on 7 December 2022 in Case T-301/19, PNB Banka v ECB
Sag C-100/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-301/19, PNB Banka mod ECB
Sag C-100/23 P: Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-301/19, PNB Banka mod ECB
EUT C 155 af 2.5.2023, p. 37–37
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
2.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 155/37 |
Appel iværksat den 20. februar 2023 af PNB Banka AS til prøvelse af dom afsagt af Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) den 7. december 2022 i sag T-301/19, PNB Banka mod ECB
(Sag C-100/23 P)
(2023/C 155/48)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: PNB Banka AS (ved Rechtsanwalt O. Behrends)
Den anden part: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
|
— |
Den appellerede dom ophæves. |
|
— |
Det fastslås, at ECB’s afgørelse, meddelt ved skrivelse af 1. marts 2019, om at kvalificere appellanten som en signifikant enhed underlagt ECB’s direkte tilsyn, er ugyldig. |
|
— |
ECB tilpligtes at betale de af appellanten afholdte omkostninger samt omkostningerne for nærværende appel, og |
|
— |
i det tilfælde, at Domstolen ikke kan træffe afgørelse om sagens realitet, hjemvises sagen til Retten. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført et enkelt anbringende om, at den appellerede dom er behæftet med processuelle fejl, idet Retten ikke behørigt behandlede spørgsmålet om appellantens repræsentation i forbindelse med sagen for Retten.
Retten begik en fejl, da den lagde til grund, at et spørgsmål med hensyn til overholdelse af procedurens integritet ved sagen for Retten ikke var et problem, så længe der kan argumenteres for, at problemet ikke ville eksistere, såfremt Letland, hypotetisk set, opfyldte sine forpligtelser. Retten tilsidesatte derved princippet om, at retsbeskyttelsen ikke må være blot teoretisk eller illusorisk, og tilsidesatte derfor chartrets artikel 47.