52022IP0335

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52022IP0335 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52022IP0335

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi (2021/2201(INI))

EUT C 132 af 14.4.2023, pp. 15–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

14.4.2023

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/15

P9_TA(2022)0335

Nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi

Europa-Parlamentets beslutning af 4. oktober 2022 om nye teknologiers indvirkning på beskatning: krypto- og blockchainteknologi (2021/2201(INI))

(2023/C 132/02)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2020 med titlen »En handlingsplan for en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien« (COM(2020)0312),

—	der henviser til Kommissionens forslag af 24. september 2020 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markeder for kryptoaktiver (COM(2020)0593),

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. september 2020 om en strategi for digital finans for EU (COM(2020)0591),

—	der henviser til rapport af 12. oktober 2020 fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) med titlen »Taxing Virtual Currencies: An Overview of Tax Treatments and Emerging Tax Policy Issues«,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 18. maj 2021 med titlen »Erhvervsbeskatning i det 21. århundrede« (COM(2021)0251),

—	der henviser til arbejdsdokument fra 2021 om beskatning og strukturreformer fra Kommissionens Fælles Forskningscenter med titlen »Cryptocurrencies: an empirical view from a tax perspective«,

—	der henviser til Kommissionens forslag af 20. juli 2021 til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler og ved overførsler af visse kryptoaktiver (COM(2021)0422),

—	der henviser til Verdensbankens arbejdsdokument med titlen »Crypto-Assets Activity around the World: Development and Macro-Financial Drivers« offentliggjort den 8. marts 2022,

—	der henviser til det offentlige høringsdokument fra OECD, der blev offentliggjort den 22. marts 2022, med titlen »Crypto-Asset Reporting Framework and Amendment to the Common Reporting Standard« (En ramme for indberetning af kryptoaktiver og ændringer af den fælles indberetningsstandard),

—

der henviser til sit studie af 15. oktober 2018 med titlen »VAT fraud: economic impact, challenges and policy issues«, sit studie fra juli 2018 med titlen »Cryptocurrencies and blockchain — Legal context and implications for financial crime, money laundering and tax evasion« og sit studie af 15. februar 2018 med titlen »Impact of Digitalisation on International Tax Matters«,

—	der henviser til sit studie af 21. oktober 2021 med titlen »Exploring the opportunities and challenges of new technologies for EU tax administration and policy«,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 54,

—	der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A9-0204/2022),

der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier i EU's indre marked og digitaliseringen af skatteforvaltningerne i hele Europa er i færd med at ændre forholdet mellem skatteydere, navnlig borgere og virksomheder, på den ene side og de nationale skattemyndigheder på den anden side; der henviser til, at EU kan spille en ledende rolle med hensyn til at sikre, at de proceduremæssige og tekniske aspekter af digitaliseringen af skatteforvaltningerne koordineres for at undgå hindringer for nationale tekniske platformes interoperabilitet;

B.	der henviser til, at de forskellige karakteristika ved forskellige typer kryptoaktiver og grænserne mellem forskellige former for kryptoaktiver kan være relevante for at fastlægge deres skattemæssige behandling;

C.	der henviser til, at kryptoaktivernes markedsdynamik viser, at der er behov for at skabe en klar, stabil og gennemsigtig retlig ramme;

der henviser til, at skattemyndighederne i dag står over for en række udfordringer med hensyn til effektiv skatteopkrævning og navnlig grænseoverskridende samarbejde, som skyldes den hurtigere afvikling af digitale transaktioner, skatteydernes øgede mobilitet, antallet af grænseoverskridende transaktioner og internationaliseringen af de økonomiske transaktioner og forretningsmodellerne samt risiciene for dobbelt beskatning eller komplekse aggressive skatteordninger;

E.	der henviser til, at skattemyndighederne skal kunne tilpasse sig potentielle risici for skattesystemernes holdbarhed og deres kapacitet til at håndhæve de nationale og europæiske lovrammer for beskatning;

der henviser til, at nye teknologiske løsninger, såsom blockchain, kan benyttes af skattemyndighederne til bedre at opfylde skatteydernes behov, til at udveksle oplysninger mellem jurisdiktioner, for forskellige typer registerføring og til at afskrække fra eller modvirke korruption, men at sådanne teknologier også kan misbruges og fungere som redskaber til ulovlige aktiviteter i den kriminelle hensigt at undgå at betale skat; der henviser til, at især den øgede synlighed af blockchain-transaktioner kan lette skattemyndighedernes bestræbelser på at bekæmpe skattesvig;

der henviser til, at flere skattemyndighederne over hele Europa allerede — omend i forskelligt omfang — tager vigtige skridt i retning af digitalisering af procedurerne, hvilket gør efterlevelsen af skattereglerne lettere, hurtigere og mere effektiv; der henviser til, at anvendelsen af nye teknologier stadig varierer betydeligt fra medlemsstat til medlemsstat; der henviser til, at de nationale skattemyndigheder generelt har behov for flere incitamenter og bevidstgørelsesforanstaltninger for at udnytte potentialet inden for teknologisk og digital omstilling; der henviser til, at teknologi kan bidrage til at lette samarbejdet mellem de forskellige statslige organer, navnlig om spørgsmål i forbindelse med beskatning;

der henviser til, at den stigende brug af kryptoaktiver tvinger skattemyndighederne til at tilpasse de nuværende beskatningsmetoder i det indre marked; der henviser til, at identifikationen af skatterelevante aktiviteter på markedet for kryptoaktiver er meget kompleks, da den er mindre afhængig af traditionelle finansielle formidlere, som typisk leverer oplysninger til skattemæssige formål;

I.	der henviser til, at fem af de 27 medlemsstater har specifikke retlige bestemmelser om beskatning af kryptoaktiver; der henviser til, at 19 medlemsstater har administrativ vejledning om beskatning af kryptoaktiver;

der henviser til, at OECD's fælles indberetningsstandard (CRS) har forbedret den internationale skattegennemsigtighed ved at kræve, at jurisdiktioner indhenter oplysninger om offshore-aktiver, der opbevares hos finansielle institutioner, og hvert år automatisk udveksler disse oplysninger med jurisdiktioner, hvor skatteyderne er hjemmehørende; der henviser til, at kryptoaktiver i de fleste tilfælde imidlertid ikke vil være omfattet af CRS, som finder anvendelse på traditionelle finansielle aktiver og fiatvalutaer;

der henviser til, at der er en international indsats og et internationalt engagement for bedre at regulere en retfærdig beskatning af den digitale økonomi; der henviser til, at kryptoaktiver kan udnyttes til at undergrave eksisterende internationale initiativer vedrørende gennemsigtighed på skatteområdet, som anerkendt af OECD; der påpeger, at det i den forbindelse er afgørende, at EU indtager en ledende rolle, navnlig gennem nært samarbejde mellem medlemsstaterne om en retfærdig og gennemsigtig måde at beskatte kryptoaktiver på;

der henviser til, at den globale økonomi forandrer sig og bliver stadig mere digitaliseret, og at de principper, der ligger til grund for den nuværende internationale skatteramme, gradvist bliver forældede og ikke længere kan sikre, at overskud beskattes dér, hvor de økonomiske aktiviteter, der genererer dette overskud, udføres, og hvor værdien skabes;

der henviser til, at der ikke findes noget internationalt instrument vedrørende beskatning af kryptoaktiver, og at der findes et bredt spektrum af tilgange til dette spørgsmål i forskellige lande; der henviser til, at EU skal føre an i retning af mere inkluderende finansiel deltagelse for borgerne, både inden for og uden for dets grænser, på de relevante internationale platforme;

der henviser til, at OECD i sin rapport fra 2020 om beskatning af virtuelle valutaer identificerer en række væsentlige punkter, der skal behandles, nemlig definitionen af skattepligtige begivenheder, de former for indkomst, der er forbundet med virtuelle valutaer, og bl.a. hvordan beskatningen kan tilpasses kryptoaktivernes art og dynamik med henblik på at opfange overskud på en retfærdig og effektiv måde;

der henviser til, at Unionen allerede har taget vigtige skridt i retning af en klar definition af visse kryptoaktiver og udbydere af kryptoaktivtjenester og mere generelt hen imod etableringen af en passende lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver — forordningen om markeder for kryptoaktiver; der henviser til, at denne ramme og disse definitioner vil lette en retfærdig og enkel beskatning af disse aktiver, der henviser til, at definitionerne af sådanne kryptoaktiver er afstemt med internationale standarder, nemlig dem der er udviklet af OECD og Den Finansielle Aktionsgruppe;

der henviser til, at definitionerne af kryptoaktiver skal være ensartede i hele EU og bringes i overensstemmelse med internationale standarder; der henviser til, at det samme kryptoaktiv kan kategoriseres som et »skatteobjekt« på en række forskellige måder i EU, hvilket resulterer i forskellig skattemæssig behandling;

der understreger, at visse områder af skattepolitikken er en national kompetence, og at samarbejde mellem medlemsstaterne fortsat er afgørende og nødvendigt for at kunne løfte de udfordringer, som bl.a. den stigende brug af kryptoaktiver udgør for integriteten af det indre marked og holdbarheden af skattesystemerne; der påpeger, at en situation med 27 væsentligt forskellige tilgange til beskatning af kryptoaktiver kan føre til betydelige hindringer for opfyldelsen af målene for det digitale indre marked; der henviser til, at der derfor er klare argumenter for koordinering og samarbejde på EU-plan;

der finder, at EU og dens indre marked skal sikre et innovationsvenligt miljø for virksomheder (især små og mellemstore virksomheder (SMV'er) og startups) for så vidt angår nye teknologier inden for finansielle tjenesteydelser og kryptoaktiver; der påpeger, at dette overordnede mål kræver et stærkt engagement fra medlemsstaternes side med politikker, navnlig vedrørende beskatning, der sikrer en stabil, klar og sikker lovgivningsmæssig ramme, inden for hvilken virksomhederne kan trives og bidrage til økonomisk vækst; der sluttelig henviser til, at denne indsats kræver et stærkt engagement med hensyn til at beskytte borgernes rettigheder som skatteydere og forbrugere af finansielle tjenesteydelser;

der henviser til, at klare retningslinjer er afgørende for et retfærdigt og effektivt skattesystem, som, hvis det gennemføres effektivt af medlemsstaterne, kan føre til gavnlige reformer ved at reducere administrative omkostninger og tidsforbrug, mindske adgangsbarriererne og sikre sikkerhed og stabilitet, hvilket er en forudsætning for konkurrenceevnen samt for at slå bro over kløften mellem virksomheder, navnlig for SMV’er;

der henviser til, at kryptoaktiver er et miljø i hastig udvikling, og at de politiske beslutningstagere er nødt til at levere resultater på lige vilkår; der henviser til, at det stadig er nødvendigt at se nærmere på konsekvenserne af skattepolitikken og skatteunddragelse, da de udgør et vigtigt aspekt af den overordnede lovgivningsmæssige ramme;

der henviser til, at Parlamentet allerede har understreget, at »de gældende internationale selskabsskatteregler ikke længere er egnede i lyset af digitaliseringen og globaliseringen af økonomien«, og at »at udviklingen inden for digitalisering og en større afhængighed af immaterielle aktiver og deres stigning i værdikæder skaber perspektiver og udfordringer med hensyn til sporbarheden af økonomiske transaktioner og skattepligtige begivenheder og bl.a. muliggør metoder til skatteundgåelse, navnlig når transaktionerne er grænseoverskridende eller finder sted uden for Unionen« (1);

der henviser til, at kryptoverdenen i modsætning til den traditionelle finansverden undertiden er organiseret decentralt, hvilket gør det vanskeligere at trække på formidlere til at bistå skattemyndighederne; der henviser til, at sådanne formidlere ofte fungerer som relevante informationsudbydere i traditionelle ordninger for indberetning af skat fra tredjeparter; der henviser til, at der i krydsfeltet mellem krypteringssektoren og det traditionelle finansielle system normalt findes en formidler som f.eks. en børs;

Det potentiale, som nye teknologier — såsom blockchain — rummer for bedre at tjene skatteyderne, afskrække fra korrupt praksis, styrke skatteforvaltningerne og bekæmpe skattesvig og -unddragelse;

mener, at de nationale skattemyndigheder bør være bedre udstyret med tilstrækkelige ressourcer til at lette effektiv skatteopkrævning, håndhæve regler, bedre tjene skatteyderne og sikre regelefterlevelsen; opfordrer medlemsstaterne til i lyset af de øgede udfordringer ved den digitale omstilling at forpligte sig til at investere tilstrækkeligt i menneskelige ressourcer, herunder uddannelse, digitale infrastrukturer og specialiseret personale og udstyr;

opfordrer Kommissionen til i fremtidige lovgivningsforslag at undersøge, hvordan det kan sikres, at den teknologi, der understøtter den nyligt vedtagne lovgivning, er uløseligt forbundet med en korrekt gennemførelse af lovgivningen;

påpeger, at skattemyndighederne ved at tilpasse deres IT-kapacitet gennem nye teknologier, såsom distributed ledger-teknologier, herunder blockchain eller kunstig intelligens, har gode udsigter til at opnå intelligente, effektive og virkningsfulde skatteprocedurer og administrative procedurer, afskrække fra og begrænse korruption, lette borgernes og virksomhedernes overholdelse af skattereglerne og øge sporbarheden og identifikationen af skattepligtige transaktioner og ejerskab af materielle og immaterielle aktiver i et globaliseret miljø med et øget omfang af grænseoverskridende transaktioner, idet der således skabes muligheder for bedre og mere retfærdige skattesystemer til at beskatte mobile skatteydere og aktiver ligeligt; anmoder Kommissionen om at analysere og evaluere konsekvenserne for databeskyttelsen og indtægterne ved at indføre en eventuel skat på lagring af personoplysninger;

understreger, at fremspirende teknologier såsom distributed ledger-teknologi og blockchain gennem deres unikke karakteristika såsom sporbarhed og deres kapacitet til at lagre uforanderlige og pålidelige data, der beskytter disse datas integritet, kan udgøre en ny måde at automatisere skatteopkrævning på; mener, at dette vil sikre, at folk betaler, hvad de skylder, sikre effektiv overholdelse af skattereglerne og lette opkrævningen af skatteindtægter ved kilden i de forskellige faser af et produkts eller en tjenesteydelses livscyklus rettidigt, samtidig med at borgernes personoplysninger beskyttes, og der sikres en høj standard for databeskyttelse;

fremhæver behovet for at identificere de bedste metoder til at anvende teknologi til at styrke skatteforvaltningernes analytiske kapacitet (via bedre dataanalyse), standardisere dataene for at lette SMV’ers og skatteyderes overholdelse af skattereglerne (herunder via fælles indberetningsstandarder) og sikre, at beskatningen i højere grad afspejler forretningsmiljøet i den digitale tidsalder og samtidig garantere et højt databeskyttelsesniveau;

noterer sig lanceringen af EU's avancerede internationale administrative samarbejdsfællesskab (EU AIAC-fællesskabet) og det værdifulde bidrag fra EU-topmødet for skatteforvaltninger (TADEUS) til debatten om nye teknologiers indvirkning på de nationale skattemyndigheders arbejde; opfordrer derfor Kommissionen til at inddrage disse fora i udformningen af et særligt uddannelsesprogram for skatteforvaltningspersonalet i anvendelsen af nye teknologier i bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse samt til at bygge videre på deres rolle i forbedringen af skattesystemernes interoperabilitet med hensyn til standardisering af data og automatisk realtidsdatadeling i en grænseoverskridende sammenhæng; minder om, at et sådant program skal integreres i Fiscalis-programmets aktiviteter;

fremhæver imidlertid, at skattemyndighedernes anvendelse af blockchain, AI og andre digitale værktøjer er forbundet med både fordele og risici, hvilket skal imødegås på behørig vis, navnlig for at forhindre krænkelser af privatlivets fred og partisk og diskriminerende behandling af skatteydere;

fremhæver navnlig de risici, der er forbundet med datakvalitet; bemærker i den forbindelse, at en privat blockchain, hvor formidlerne har fået begrænset tilladelse, er afgørende i forbindelse med skattemyndigheder og kan bidrage til at forbedre systemets integritet, da den gør det muligt at dele skatteoplysninger sammen med andre data i et sikkert miljø;

opfordrer Kommissionen til at vurdere, hvordan forskellige medlemsstater beskatter kryptoaktiver og de forskellige nationale politikker vedrørende kampen mod skattesvig og skatteunddragelse inden for kryptoaktiver, med særlig vægt på bedste praksisser og potentielle smuthuller, og i den forbindelse drage fordel af samarbejdsplatformene på skatteområdet, navnlig Fiscalis-programmet; opfordrer Kommissionen til med støtte fra Gruppen vedrørende Adfærdskodeksen (erhvervsbeskatning) at bekæmpe skadelig skattepraksis inden for kryptoaktiver i EU;

10.

anerkender, at nye teknologier såsom blockchains indvirkning på skattespørgsmål kan anskues forskelligt, afhængigt af om der fokuseres på direkte beskatning (f.eks. kildebeskatning), indirekte beskatning (moms eller told) eller overholdelse af reglerne; understreger, at distributed ledger-teknologien har potentiale til at gøre tilbageholdelsessystemet mere effektivt i hvert land, men også til at lette gnidningsløse grænseoverskridende procedurer og forhindre svigagtig aktivitet; råder Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for hver dimension; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til eksisterende digitale løsninger i medlemsstaterne og evaluere muligheden for at integrere blockchainbaserede løsninger på platforme til informationsudveksling med henblik på at fremme realtidsrevision og — udveksling af oplysninger under fuld overholdelse af EU's databeskyttelsesregler;

11.

opfordrer Kommissionen til at overveje at oprette en ny platform for uddannelse og udveksling af bedste praksis mellem de nationale skattemyndigheder inden for bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse i den digitale økonomi, bl.a. anvendelse af kryptoaktiver; forstår, at en sådan ny platform kan integreres i de nuværende initiativer, såsom Fiscalis-programmet;

12.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at evaluere de operationelle virkninger og skatteforvaltningsmæssige aspekter af blockchainteknologien og andre distributed ledger-teknologier, bl.a. via Fiscalis-programmet;

13.

gentager sit forslag til et initiativ fra Kommissionen om en standard for onlineindberetning af data for (i første omgang) grænseoverskridende handel i Unionen, fortrinsvis ved hjælp af data fra e-fakturering (eller fra et alternativ, men med bibeholdelse af princippet om, at dataene kun skal leveres én gang), herunder effektiv og meget sikker centraliseret/decentraliseret databehandling til afsløring af svig (2);

14.

insisterer på sin opfordring til medlemsstaterne om »fortsat at reformere skattemyndighederne, accelerere digitaliseringen og begynde at udrulle strategiske metoder til at understøtte SMV'er med hensyn til overholdelse af skattelovgivningen og til at udpege muligheder for at mindske byrder« (3);

15.

opfordrer Kommissionen til at undersøge alle de muligheder, som europæisk infrastruktur for blockchaintjenester (EBSI) — et peer to peer-netværk af sammenkoblede knudepunkter, der driver en infrastruktur for blockchainbaserede tjenester — skaber for de nationale skattemyndigheder, navnlig inden for overholdelse af momsreglerne, under fuld overholdelse af de højeste standarder for databeskyttelse og privatlivets fred, med henblik på at gøre flere og innovative blockchainprotokoller tilgængelige for dem og med det formål at bistå de nationale skattemyndigheder med deres tilpasning til anvendelsen af sådanne teknologier;

16.

minder om betydningen af det europæiske skatteidentifikationsnummer (TIN) og opfordrer Kommissionen til at evaluere merværdien af blockchainbaserede teknologier med hensyn til at sikre en korrekt grænseoverskridende skatteidentitet med høje standarder for databeskyttelse og beskyttelse af privatlivets fred;

Skattemæssige udfordringer i forbindelse med kryptoaktiver

17.

mener, at kryptoaktiver skal være underlagt en retfærdig, gennemsigtig og effektiv beskatning for at sikre fair konkurrence og lige vilkår mellem den skattemæssige behandling af aktiver og finansielle produkter og mellem udbydere af finansielle tjenesteydelser; er klar over, at beslutninger om beskatning af kryptoaktiver i henhold til traktaterne henhører under medlemsstaterne; opfordrer myndighederne til at overveje en forenklet skattemæssig behandling for lejlighedsvise transaktioner eller småhandlende og små transaktioner; går ind for et innovationsvenligt miljø på det digitale indre marked, hvor iværksættere, SMV'er og startups kan trives, skabe vækst og arbejdspladser og bidrage til den økonomiske genopretning gennem skatteindbetalinger inden for en effektiv lovgivningsmæssig ramme;

18.

bemærker, at operatører i den digitale økonomi kan udøve betydelige forretningsaktiviteter i en medlemsstat uden at etablere en fysisk tilstedeværelse dér, og at de skatter, der betales i én jurisdiktion, derfor ikke længere afspejler den værdi og det overskud, der skabes der; understreger derfor behovet for at tilpasse begrebet fast driftssted, nemlig med en klar definition af virtuelt fast driftssted, i overensstemmelse med internationale standarder; minder derfor om betydningen af en effektiv gennemførelse af søjle 1 i OECD/G20's inklusive ramme om udhuling af skattegrundlaget og overførsel af overskud;

19.

konstaterer, at definitionen af skattegrundlaget for kryptoaktiver er et af de centrale spørgsmål i skattepolitikken; bemærker, at der i øjeblikket ikke findes nogen internationalt anerkendt standarddefinition af kryptoaktiver og af de typer af aktiver, som denne definition bør omfatte; anerkender behovet for en sådan definition som en hovedprioritet i den europæiske lovgivningsmæssige ramme med henblik på at sikre Unionen en førerposition på internationalt plan; forstår, at OECD, der er bemyndiget af G20, arbejder på en ny global ramme for gennemsigtighed på skatteområdet for at sikre indberetning og udveksling af oplysninger om kryptoaktiver;

20.

mener, at det er nødvendigt at have en klar, bredt accepteret definition af kryptoaktiver til skattemæssige formål; understreger, at denne definition bør tilpasses definitionen i MiCA-forordningen; insisterer på behovet for at sikre systematisk sammenhæng mellem de forskellige retlige instrumenter, der regulerer eller vil regulere kryptoaktiver (f.eks. MiCA-forordningen, forordningen om overførsel af midler (4), direktivet om administrativt samarbejde (5) og andre initiativer vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge), og — vigtigst af alt — for at sikre retssikkerhed og stabilitet;

21.

påpeger, at der med kryptoaktiver kan være forskellige muligheder for at definere en relevant afgiftsudløsende begivenhed såsom at finde coins gennem mining, omveksling af kryptoaktiver til fiatvaluta eller andre kryptoaktiver, en hård gaffel eller staking af kryptoaktiver; bemærker, at der skal findes en sammenhængende definition af en afgiftsudløsende begivenhed for at sikre et passende beskatningsniveau, samtidig med at man undgår dobbeltbeskatning;

22.

opfordrer Kommissionen til at forelægge en vurdering af konverteringen af én type kryptoaktiv til en anden form for kryptoaktiv og forelægge muligheder for definition af den afgiftsudløsende begivenhed, idet der tages hensyn til risikoen for, at antallet af afgiftsudløsende begivenheder øges betydeligt, og der samtidig skabes betydelige problemer med værdiansættelsen; opfordrer Kommissionen til at undersøge den mulighed, at konverteringen af et kryptoaktiv til fiatvaluta kan være et mere hensigtsmæssigt valg i forbindelse med en afgiftsudløsende begivenhed, hvis der er opnået gevinster;

23.

bemærker, at hvert land har tendens til at anvende sin egen terminologi ved udformningen af deres nationale lovgivningsmæssige løsninger for kryptoaktiver, hvilket kan skabe retsusikkerhed for borgere og virksomheder, udgøre en trussel mod integriteten af EU's indre marked, eftersom grænseoverskridende samarbejde kunne hindres i betydelig grad, og der utilsigtet ville blive skabt smuthuller, der gav mulighed for skattemisbrug og skatteundgåelse, og som ville kunne udnyttes til at underminere den eksisterende internationale skattegennemsigtighed såsom den fælles indberetningsstandard (CRS);

24.

understreger, at dynamikken på markederne for kryptoaktiver (6) gør, at det haster med at få indført regler, der definerer, hvilken type beskatning der skal anvendes, definitionen af »afgiftsudløsende begivenhed«, tidspunktet for hvor og hvornår en afgiftsudløsende begivenhed finder sted, og hvordan den skal værdiansættes;

25.

påpeger, at beskatningen af kryptoaktiver i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner er knyttet til flere dimensioner af skattepolitikken såsom indkomstskat og moms, og at disse dimensioner i øjeblikket berører både nationale og europæiske kompetencer, men at fordelene ved en fælles europæisk tilgang måske vil være mest markant på sådanne områder som blandt andet administrativt samarbejde, udveksling af oplysninger og selskabsbeskatning;

26.

opfordrer Kommissionen til at overveje dimensionen af kryptoaktiver, digitalisering og nye teknologier i alle sine planlagte og fremtidige lovgivningsforslag om skattespørgsmål, navnlig det kommende forslag under betegnelsen »Business in Europe: Framework for Income Taxation« (BEFIT); opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at være ambitiøse og føre an i den internationale debat;

27.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje særtrækkene ved brugen af kryptoaktiver i deres nationale skattereformer og overveje at implementere mere effektive systemer, der indebærer lavere efterlevelsesomkostninger og administrative byrder, men samtidig garanterer en retfærdig, gennemsigtig, forholdsmæssig og effektiv beskatning af kryptoaktiver; fremhæver, at de midlertidige og berettigede skatteincitamenter kan være passende til at fremme teknologisk innovation og udvikling, navnlig inden for blockchainteknologisektoren; fremhæver den centrale betydning af fælles rapporteringsstandarder for udbydere af kryptoaktivtjenester samt enkeltpersoner og enheder;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at behandle forskellige typer kryptoaktiver på en måde, der er i overensstemmelse med den skattemæssige behandling af lignende ikke-kryptoaktiver;

29.

opfordrer medlemsstaterne til at overveje EU's politiske mål som nedfældet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union, navnlig en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi og et højt niveau af beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, inden for rammerne af deres lovgivningsmæssige muligheder for så vidt angår den skattemæssige behandling af kryptoaktiver;

30.

anmoder Kommissionen om at vurdere, om den skattemæssige behandling af kryptoaktiver sammenlignet med den skattemæssige behandling af andre aktiver er konsekvent og retfærdig, navnlig med hensyn til momsbehandlingen af disse aktiver;

Fremskridt med udviklingen af en effektiv reguleringsmæssig/retlig ramme

31.

påpeger, at kryptoaktivlandskabet er globalt, og at skattemæssig behandling af kryptoaktiver kræver en koordineret international tilgang; forstår i denne forbindelse behovet for fortsatte forhandlinger om internationale instrumenter på området; mener, at OECD, som allerede har udført et omfattende arbejde med både beskatning og behandling af kryptoaktiver, kunne være et passende forum i denne henseende, navnlig i forbindelse med revisionen af den fælles indberetningsstandard (CRS);

32.

bemærker, at OECD allerede har påbegyndt arbejdet med en ny ramme for indberetning af kryptoaktiver;

33.

mener, at manglen på en international aftale om beskatning af kryptoaktiver betyder, at EU og dets medlemsstater ikke har noget grundlag, hvorpå de kan opbygge en intelligent og fremtidsdrevet tilgang;

34.

opfordrer Kommissionen til at fremlægge en vurdering af større skattepligtige begivenheder og former for indkomst i forbindelse med kryptoaktiver, der fokuserer på de skattemæssige konsekvenser af en række centrale transaktioner såsom udstedelse af kryptoaktiver, udveksling af kryptoaktiver med fiatvalutaer, varer eller tjenesteydelser og overdragelse via gaver eller arv samt tab eller tyveri osv.;

35.

anmoder Kommissionen om at foretage en konsekvensanalyse af den bedste praksis, der er identificeret med henblik på en retfærdig og effektiv beskatning af kryptoaktiver, idet af EU's beføjelser på skatteområdet respekteres, at undersøge den rolle, som udbydere af kryptoaktivtjenester spiller, og at fastslå, i hvilket omfang kryptoaktiver passer ind i den eksisterende skatteramme; er af den opfattelse, at skattepolitikken bør integreres i en solid lovgivningsmæssig ramme for kryptoaktiver, og at den bør være i overensstemmelse med andre politiske aspekter, herunder gennemsigtighed på skatteområdet og retlige, finansielle og forbrugerbeskyttelsesmæssige krav;

36.

erindrer om, at et fuldt integreret indre marked i EU kræver en fælles tilgang til beskatning af kryptoaktiver under overholdelse af de beføjelser, der er fastlagt i traktaterne; opfordrer derfor Rådet for Økonomi og Finans (Økofinrådet) til at indlede en struktureret dialog med Parlamentet om dette spørgsmål; opfordrer også Eurogruppens formand til at tage initiativ til en debat om beskatning af kryptoaktiver med euroområdets finansministre;

37.

mener, at det er nødvendigt at ændre anvendelsesområdet for direktivet om administrativt skattesamarbejde, således at rammen for udveksling af oplysninger på beskatningsområdet omfatter kryptoaktiver og e-penge; opfordrer OECD til uden yderligere forsinkelse at vedtage en ny definition af en rapporteringsstandard for udveksling af oplysninger; mener, at revisionen af direktivet om administrativt samarbejde er en prioritet på beskatningsområdet; opfordrer Kommissionen til i sin fremtidige revision af direktivet hurtigst muligt at medtage OECD's fremtidige henstillinger om indberetning af kryptoaktiver og revisioner af den fælles indberetningsstandard samt Parlamentets henstillinger som fastsat i dets beslutning om gennemførelsen af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger (7); opfordrer Rådet til hurtigt at vedtage disse foreslåede ændringer;

38.

understreger betydningen af at sikre, at en fremtidig revision af direktivet om administrativt skattesamarbejde (DAC8) vil supplere rapporteringsforpligtelserne i henhold til andre retlige instrumenter ved at hjælpe myndighederne med automatisk at udveksle data om kryptoaktiver og e-penge, så de kan vurdere indtægter og overskud fra investeringer og betalinger foretaget i kryptoaktiver og e-penge; understreger behovet for at sikre en systematisk sammenhæng, der giver operatørerne retssikkerhed og teknisk vejledning til de nationale skattemyndigheder;

39.

opfordrer Kommissionen og de nationale offentlige myndigheder til at sikre, at blockchainteknologien, der anvendes til at håndhæve regler eller levere offentlige tjenester, er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder samt standarderne vedrørende cybersikkerhed og bekæmpelse af hvidvask og bekæmpelse af terrorfinansiering;

40.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de eksisterende digitale løsninger, retlige bestemmelser og administrative retningslinjer, der anvendes i medlemsstaterne, med henblik på at vurdere, hvordan blockchainteknologier og andre distributed ledger-teknologier kan udnyttes, og skattesvig og skatteundgåelse forebygges, og for at modvirke korruption; støtter udviklingen af en europæisk infrastruktur for blockchaintjenester;

41.

anmoder Kommissionen om at evaluere, hvordan man kan støtte en bedre overholdelse af skattereglerne under hensyntagen til den hastige udvikling i kryptoaktivers værdi og manglen på indlysende omregning til fiatvaluta i visse tilfælde, men også udfordringen for skatteforvaltningerne med at indhente pålidelige og rettidige oplysninger om disse transaktioner;

42.

mener, at den nødvendige vurdering af situationen ikke bør forhindre EU-institutionerne i at lovgive om bedre tilsyn og bedre beskatning af kryptoaktiver, for så vidt som krypteringssektoren i øjeblikket er i forandring og ikke forventes at stabilisere sig i den nærmeste fremtid;

43.

påpeger, at der er behov for hyppig revision og tilpasning af skattepolitikken for at kunne reagere på sektorens udvikling og sikre, at den fortsat er relevant i lyset af den teknologiske og markedsmæssige udvikling i forbindelse med virtuelle valutaer og andre nye aktivtyper;

o o

44.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2022 med henstillinger til Kommissionen om en retfærdig og enkel beskatning til støtte for genopretningsstrategien (Europa-Parlamentets opfølgning på Kommissionens handlingsplan fra juli og dens 25 initiativer på området moms, erhvervsbeskatning og individuel beskatning) (EUT C 347 af 9.9.2022, s. 211).

(2) EUT C 347 af 9.9.2022, s. 211).

(3) Europa-Parlamentets beslutning af 15. februar 2022 om de nationale skattereformers indvirkning på EU's økonomi EUT C 342 af 6.9.2022, s. 14).

(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/847 af 20. maj 2015 om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler (EUT L 141 af 5.6.2015, s. 1).

(5) Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet (EUT L 64 af 11.3.2011, s. 1).

(6) Kryptovalutamarkedets økonomiske størrelse blev vurderet til 2,2 bio. EUR i maj 2021 og nåede et toppunkt på 2,5 bio. EUR i oktober 2021 (Kommissionens Fælles Forskningscenter 2021).

(7) Europa-Parlamentets beslutning af 16. september 2021 om gennemførelse af EU's krav om udveksling af skatteoplysninger: fremskridt, indhøstede erfaringer og forhindringer, som skal overvindes (EUT C 117 af 11.3.2022, s. 120).

Top

Choose the experimental features you want to try