Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »den socioøkonomiske situation i Latinamerika efter covid-19-krisen — Civilsamfundets rolle i genopretningsprocessen«

(initiativudtalelse)

(2023/C 100/09)

Ordfører:

Josep PUXEU ROCAMORA

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence	Sektionen for Eksterne Forbindelser
Vedtaget i sektionen	16.11.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	15.12.2022
Plenarforsamling nr.	574
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	159/2/0

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Indsatsen bør fokusere på at forbedre dialogen og styrke samarbejdet mellem de to regioner ved hjælp af en horisontal dialog på flere niveauer.

1.2.

Forbindelserne mellem de to regioner kan styrkes gennem fælles værdier og mål, men de skal også være attraktive i forhold til ressourcer, overførsel af teknologi og resultater og ud fra et socialt perspektiv.

1.3.

Inden for rammerne af EU's og Latinamerikas geopolitiske konkurrence vil man ved at etablere en strategisk autonomi gøre det muligt at styrke samarbejdet mellem de to regioner og engagementet i det multilaterale partnerskab og øge den internationale tilstedeværelse og relevans i strategiske spørgsmål.

1.4.

Et af de vigtigste kendetegn ved sårbarheden i Latinamerika er den lave kvalitet af job. Genopretningen bliver nødt til at fokusere på at fremme skabelsen af mere formelle og anstændige job, forbedre erhvervsuddannelserne og sektorpolitikkerne samt fremme mindsteløn og kollektive overenskomstforhandlinger inden for rammerne af den sociale dialog.

1.5.

Europa og Latinamerika arbejder for demokratiet, retsstatsprincippet og miljømæssig bæredygtighed, hvilket er lig med at beskytte civilsamfundet og garantere det en ledende rolle i udviklingen og overvindelsen af kriser og at fremme den nødvendige dialog med henblik på en ny social kontrakt.

1.6.

Det er vigtigt at holde fast i princippet om, at »ingen lades i stikken«, og anlægge en ny synsvinkel på sårbarhed, ikke blot i forhold til indkomst, men også i forhold til indvirkningen på forskellige befolkningsgrupper som kvinder, personer med handicap, ældre og børn. Frit og demokratisk organiserede civilsamfund er det bedste middel til at sikre, at dette tilsagn rent faktisk bliver indfriet og ikke blot forbliver tomme ord.

1.7.

De sociale spændinger i Latinamerika og de globale trusler mod demokratiet gør det klart, at vi er nødt til at gentænke udviklingsbegrebet med flere og bedre politikker, mere inklusion og pluralisme og en bedre forståelse af de grundlæggende årsager til utilfredshed, så de kan løses, og den sociale velfærd øges. Europa og Latinamerika kan danne en alliance for demokrati, bæredygtighed, social retfærdighed og multilateralisme (1).

1.8.

Europa og Latinamerika bør blive partnere i en alliance til forsvar for demokratiet og for mere retfærdige og ligeværdige økonomier og samfund, hvor man styrker multilateralismen og fuldt ud påtager sig ansvaret for at beskytte miljøet. Denne alliance kræver fuld anerkendelse og deltagelse af parternes organiserede civilsamfund, menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og erhvervsorganisationer, miljøorganisationer osv.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Latinamerika har oplevet en gradvis økonomisk afmatning oven på en ekspansiv cyklus i råvaresektoren. Før coronakrisen lå den gennemsnitlige vækst kun på 0,3 %. I perioden 2014-2020 oplevede man den laveste økonomiske vækst i syv årtier, mens den offentlige gæld nåede rekordhøje niveauer.

2.2.

Coronasundhedskrisen havde alvorlige konsekvenser i regionen, hvor antallet af smittetilfælde og dødsfald oversteg det globale gennemsnit. Det lagde en tung byrde på sundhedssystemerne, som i forvejen kæmpede for at håndtere endemiske sygdomme og primærpleje (2). Covid-19-krisen har kun blotlagt de negative virkninger af den politik, der var blevet ført i årtier (bl.a. beskæringer af sundhedsbudgetter, personalenedskæringer og manglende investeringer i infrastruktur), og som viste sig virkningsløs, da det gjaldt om at håndtere de udfordringer, der fulgte med virusset.

2.3.

Som reaktion på krisen traf de fleste af landene foregribende foranstaltninger, der begrænsede mobiliteten og omfattede støtte og overførsler til sårbare sektorer. Derudover blev der gennemført en hidtil uset kontracyklisk finans- og pengepolitik (3). På trods af dette var tabene i form af menneskeliv og social inklusion såvel som de økonomiske tab store på grund af strukturelle svagheder og det begrænsede budgetmæssige råderum til støtteforanstaltningerne.

2.4.

Den gennemsnitlige inflation i regionen fortsætter med at stige og nåede 9,8 % i 2021. I 2022 forventes den at nå 11,2 % på grund af krigen (4). Det forværrer de kløfter, der begrænser udviklingen.

2.5.

Latinamerikas udviklingsproblemer (5)

2.5.1.

Produktivitetsproblemet handler om behovet for diversificerede økonomiske strukturer og mere avancerede produkter og tjenesteydelser. Tendensen til at vende tilbage til produktion i primærsektoren sikrer ikke en ordentlig integration i de globale værdikæder og skaber ringe investeringsincitamenter. Endvidere ramte pandemien især mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som har vanskeligere ved at indføre nye teknologier, samtidig med at krigen svækker landbrugssektoren.

2.5.2.

For at komme den sociale sårbarhed til livs bør arbejdsmarkedsinstitutionerne og den sociale sikring forbedres, ved at der skabes mere inkluderende formel beskæftigelse og job af bedre kvalitet, så den nedadgående spiral af sårbarhed, ustabile indkomster og mangelfuld social beskyttelse bliver brudt.

2.5.3.

Hvis man skal løse de institutionelle problemer, kræver det bedre institutioner og inklusionspolitikker for at kunne genoprette tilliden, forbedre kvaliteten af de offentlige tjenester, reagere på kravene fra en stor middelklasse og sikre styrken til at modstå populistiske og autoritære tendenser.

2.5.4.

Den miljømæssige sårbarhed skyldes en skævvridning af produktiviteten med en overvægt af sektorer, der kræver mange naturressourcer, og det kræver store omkostninger at omlægge den kulstofintensive model og brugen af ikkevedvarende ressourcer.

2.6.

De strukturelle problemer og udviklingsproblemerne (6) påvirker den økonomiske og beskæftigelsesmæssige genopretning. Det regionale BNP faldt med 6,8 % i 2020 (7). I 2021 lå den gennemsnitlige vækst på 6,1 %, og i 2022 forventes væksten i regionen kun at nå 2,1 %, hvilket ikke menes at være nok til at kompensere for de forværrede strukturelle problemer. Situationen forværres yderligere af den krise, der er forårsaget af den russiske aggression mod Ukraine og stigningen i priserne på fossile brændstoffer, rå- og hjælpestoffer til landbruget og fødevarer, selv om visse lande har øget udbuddet af primære råvarer til eksport.

3.   Sociale og økonomiske konsekvenser af pandemien og krigen

3.1.

Ud af de 22 millioner arbejdspladser, der gik tabt i 2020, mangler der stadig at blive genoprettet 4,5 millioner. Det gælder især job til lavtuddannede, kvinder og unge samt uofficielle beskæftigelsesformer. Fra 2019 til 2020 faldt erhvervsfrekvensen blandt kvinder fra 51,4 % til 46,9 %. Tabet af arbejdspladser i husholdningssektoren (20,9 %) ramte mellem 11 og 13 millioner kvinder i 2019 (8).

3.2.

Regionen har mistet mere end et årti, hvad angår fattigdomsbekæmpelse, og står potentielt over for endnu et tabt årti (9). I 2021 nåede fattigdomsraten 32,1 % og raten for ekstrem fattigdom 13,8 %. Antallet af fattige udgør 201 millioner, og antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, er steget fra 81 til 86 millioner.

3.3.

Sundheds- og inflationskrisen viser, hvor sårbar middelindkomstbefolkningen er. Det er karakteristisk, at få betaler socialt bidrag, og få er omfattet af ikkebidragspligtig social sikring (10). Den uformelle økonomi er skrumpet, om end den stadig tegner sig for 140 millioner arbejdspladser, og det drejer sig især om landbrugsarbejdere, kvinder og unge. Det medfører større sårbarhed, lavere social mobilitet, dårligere muligheder for skatteopkrævning fra statens side og dårligere statslig beskyttelse.

3.4.

Pandemien påvirkede i høj grad børn og unge, da de fik begrænset adgang til den beskyttelse, som klasseundervisningen giver. 114 millioner børn kom ikke i skole i en periode på op til to år i visse lande. Forskellene, når det gælder adgang til internet, digitale færdigheder og familiernes evne til at håndtere den tvungne digitalisering, har skabt en kløft mellem højindkomst- og lavindkomstelever svarende til to års skolegang (11). Endvidere er den byrde, som falder på kvinder i form af omsorgsarbejde, steget. Derudover er 85 millioner personer med handicap berørt. Manglen på tilgængelig information og forskelsbehandlingen i adgangen til sundhedspleje har forværret den allerede skrøbelige sociale inklusion, som nu også trues af inflationen.

3.5.

På grund af et begrænset udbud, der overvejende gik til landene på den nordlige halvkugle, har landene i Latinamerika modtaget vacciner gennem bilaterale forhandlinger, heraf 93 millioner doser fra COVAX-programmet. EU har eksporteret mere end 130 millioner doser, og EU-medlemsstaterne har doneret yderligere 10 millioner doser (12). På trods af disse vanskeligheder er i gennemsnit 63,3 % af befolkningen i regionen blevet vaccineret to gange. Dette tal er helt oppe på 89 % i nogle lande, mens det i andre lande end ikke når 1 % (13).

4.   Øget social uro

4.1.

De sociale protester, vi så i flere lande i 2019, er endnu ikke forstummet helt. Visse spændinger er blevet skærpet og vil blive yderligere forværret af de stigende fødevarepriser. Borgernes vrede er rettet mod ineffektive offentlige politikker, korruption, middelklassens sårbarhed, social udstødelse og usikkerhed. De sociale forventninger, der blev skabt i det første årti af det 21. århundrede, er ikke blevet indfriet, hvilket har udvidet kløften mellem borgerne og institutionerne. Resultaterne for den regionale valgperiode 2020-2022 viser en tendens til forandring, som giver de valgte regeringsledere store udfordringer.

4.2.

Regionen er en af de mest ulige i verden. Mellem 2019 og 2020, hvor indkomstniveauet for høj- og mellem-højindkomster faldt med 1 %, faldt indkomsterne for dem med lidt lavere indkomster med 3,5 %. Samtidig voksede lavindkomstgrupperne (hvis indkomst ligger 1,8 gange under fattigdomsgrænsen) med 4,7 %, og den fattige og ekstremt fattige befolkningsgruppe voksede med 3,3 % (14).

4.3.

En anden grund til utilfredsheden er den usikkerhed, som latinamerikanere står over for, især i byerne. Der er ingen tvivl om, at vold kan være forbundet med organiseret kriminalitet, smugling og myndighedernes manglende evne til at stoppe disse problemer (15). Volden finder dog ikke kun sted i den kriminelle verden. Der foregår også social vold, som er forbundet med den ekstreme fattigdom, og som kræver, at offentlige politikker skaber anstændigt arbejde og forandringer med hensyn til at sikre alle en god uddannelse. Derudover udøves der politisk vold, hvor man forsøger at bevare magten ved at miskreditere modstandere. Den meget foruroligende vold mod fagforeningsfolk, journalister, miljø- og menneskerettighedsforkæmpere og iværksættere er også steget under pandemien og bølgerne af protester.

4.4.

Efter det seneste EuroLat-møde, hvor behovet for bedre beskyttelse af ansatte inden for retsvæsenet blev fremhævet, bør COPLA-projektet (Corte Penal Latino Americana y del Caribe) evalueres.

4.5.

En af de strukturelle udfordringer er sårbarheden over for klimaændringerne. Regionen er en af de hårdest ramte med økonomiske konsekvenser for op mod 85,852 mio. EUR om året. Disse konsekvenser skal ses i sammenhæng med andre sociale aspekter, herunder fødevareusikkerhed og stadigt oftere tilbagevendende katastrofer.

4.6.

Usikkerhed, fattigdom og de autoritære regimer har udløst en massiv migrationsstrøm på tværs af kontinentet. Disse migranters og asylansøgeres sårbarhed skaber en humanitær krise, som der endnu ikke er fundet et tilfredsstillende svar på, og som kræver en regional tilgang.

4.7.

Demokratierne står i en sårbar situation. Eliten, de politiske partier og regeringerne lider under en legitimitets- og tillidskrise, som sammen med korruption og en høj grad af politisk fragmentering og polarisering har ført til, at mekanismerne for kollektiv beslutningstagning og forhandling ikke fungerer optimalt (16). I den nuværende situation med global ustabilitet er truslen fra autoritære styreformer og behovet for at styrke demokratiet så meget desto tydeligere.

5.   På vej mod en ny social pagt

5.1.

På trods af utilfredsheden og den begrænsede tillid til systemet er borgerne klar til at gennemføre politiske forandringer ved at gå på gaden og til stemmeurnerne. De unge og kvinderne spiller en vigtig rolle i disse mobiliseringsprocesser, og deres engagement på det politiske område er et værdifuldt aktiv. En model for institutionaliseret social dialog, som den vi kender i Europa, bør fremmes, og det allerede eksisterende samarbejde med Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Den Internationale Sammenslutning af Økonomiske og Sociale Råd bør uddybes.

5.2.

Borgerne skal være omdrejningspunktet for forandringerne, og til dette formål bør mekanismerne for høring og borgerdeltagelse styrkes, gøres tilgængelige og beskyttes. Det er nødvendigt at genskabe tilliden ved at udforme åbne og inkluderende politikker, skabe klare kommunikationsstrategier og sikre sociale kompensationssystemer. Derudover skal man øge ansvarligheden og evaluere politikker og deres virkninger.

5.3.

En ny social kontrakt kan indgås i form af tværgående aftaler mellem socioøkonomiske grupper, mellem territorier og mellem generationer. Dette kunne føre til effektive, modstandsdygtige og bæredygtige strategier, der skaber kvalitetsbeskæftigelse og grøn og digital omstilling. Ligeledes er der brug for omfattende og effektive sociale beskyttelsessystemer og en mere bæredygtig model for udviklingsfinansiering. Den bør sikre overholdelse af rettigheder, anstændige job med en løn, der muliggør et eksistensminimum, og kollektive overenskomstforhandlinger samt universel social beskyttelse og en social dialog, der sikrer tiltag til en retfærdig omstilling på klima- og teknologiområdet.

5.4.

Denne sociale pagt kræver en stabil og finanspolitisk bæredygtig politik for offentlige udgifter. På kort sigt er det vigtigt at iværksætte tiltag inden for internationalt samarbejde, skaffe flere midler til mellemindkomstlande og lette lav- og mellemindkomstlandenes gældsbyrde. Derudover skal de offentlige indtægter øges ved hjælp af mere effektiv skatteopkrævning. På mellemlang sigt bør man styrke en effektiv og progressiv skatteopkrævning for at dække de permanente udgifter, der følger af en aktiv socialpolitik. Det vil ligeledes være nødvendigt at opnå international konsensus for at omlægge den offentlige gæld. På længere sigt skal skatteindtægter, digital skatteopkrævning og miljøbeskatning spille en større rolle. Internationalt samarbejde er også nødvendigt for at nedbringe omfanget af skattesvig og skatteundgåelse (17).

5.5.

I den sammenhæng er det afgørende at udvikle en social markedsøkonomi i regionen, da en sådan spiller en vigtig rolle i forhold til at udvikle et inklusivt og robust produktions- og arbejdssystem. Til dette formål skal der skabes fair markeder og distributionskanaler (18). Det er vigtigt at anerkende og styrke de nationale rådgivende gruppers rolle i overvågningen af frihandelsaftalerne (19).

6.   Alliancen med Den Europæiske Union

6.1.

EU anerkender i sin udviklingspolitik behovet for at finde nye metoder ud over det sædvanlige nord-syd-paradigme og officiel udviklingsbistand ved at skabe nye former for partnerskaber med flere aktører og på flere niveauer (20). Instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (NDICI) imødekommer behovet for at øge fleksibiliteten i den geografiske og tematiske tildeling af midler og for at tackle de globale udfordringer og køreplanen for målene for bæredygtig udvikling. Med Global Gateway-strategien er målet at forbinde verden på en intelligent, ren og sikker måde i den digitale sektor og energi- og transportsektoren og styrke sundheds-, uddannelses- og forskningssystemerne. Disse ændringer har til formål at sikre EU de ressourcer og værktøjer, der skal til for at balancere de europæiske værdier og interesser i et internationalt miljø, der er stadig mere komplekst, konfliktfyldt og indbyrdes forbundet.

6.2.

For at tilpasse strategierne har man lanceret Team Europe-initiativet, som har til formål at samle indsatsen fra EU-institutionerne, medlemsstaterne og deres forvaltningsorganer samt udviklingsfinansieringsinstitutionerne.

6.3.

Det europæiske samarbejde har bestræbt sig på at gøre op med klassificeringen baseret på indkomst pr. indbygger, og i stedet anvende begrebet »udvikling i overgangsfaser«, der passer bedre til regionens behov. Der ligger dog stadig en udfordring i at få forbedret dialogen og kommunikeret bedre om styrken af forbindelsen og fordelene heraf.

6.4.

På nuværende tidspunkt, hvor vi står over for mange yderst alvorlige udfordringer på globalt, regionalt og nationalt plan, er det vigtigt at påpege, at Europa og Latinamerika kan blive ideelle partnere i en alliance til forsvar for demokratiet og for mere retfærdige og mere ligeværdige økonomier og samfund, hvor man styrker multilateralismen og fuldt ud påtager sig ansvaret for at beskytte miljøet. Det skal også understreges, at denne alliance ikke vil være levedygtig uden den fulde anerkendelse og deltagelse af parternes organiserede civilsamfund, menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og erhvervsorganisationer, miljøorganisationer osv.

7.   Støtte til en genopretning, der involverer civilsamfundet

7.1.

I 2020 blev der indført nogle ændringer i den oprindelige struktur for udenlandske direkte investeringer. Indtil 2019 var de største investorer i regionen europæiske virksomheder, der tegnede sig for 55 % af de udenlandske direkte investeringer. I 2020 faldt de europæiske investeringer dog med 49 % og de interregionale med 35 % sammenlignet med et fald på 4 % i de amerikanske investeringer (21) og en stigning i kinesiske investeringer.

7.2.

Den europæiske strategi for at løse krisen tager udgangspunkt i at forbedre den økonomiske model ved hjælp af den europæiske grønne pagt og NextGeneration-midler. Disse elementer er vigtige for den biregionale strategi og oprettelsen af instrumenter, der sigter mod at fremme den energimæssige, digitale, grønne og sociale omstilling, hvilket også kan give betydelige resultater i begge regioner.

7.3.

Det er af afgørende betydning at styrke handelsforbindelserne med Europa gennem de allerede underskrevne aftaler eller andre aftaler såsom aftalerne med MERCOSUR, Chile og Mexico. Disse aftaler styrker ikke kun handelen, men påvirker også kvaliteten af beskæftigelsen og dens sociale funktion, teknologioverførsel og omstillingen til bæredygtighed. Det betyder, at man fremmer et handelspartnerskab, der adskiller sig fra andre partnerskaber i kraft af kvaliteten og den langsigtede bæredygtighed, men også i kraft af rentabiliteten i forhold til andre, aggressive og uansvarlige internationale samarbejdsmodeller. Handelsaftalerne skal dog have fokus på mennesker og deres grundlæggende rettigheder, anstændigt arbejde og solidaritet med de mest sårbare, respekt for miljøet og forsvar af demokratiet, og de skal gøre det muligt at håndhæve overholdelsen af disse rettigheder på effektiv vis. De vigtigste komponenter følger nedenfor.

7.4.

Der skal tiltrækkes investeringer, der støtter opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling. Dette kræver en multilateral lovgivningsramme med fokus på menneskers livskvalitet, deres rettigheder, anstændigt arbejde, inklusion, bæredygtighed og forsvar af demokratiet. Derudover bør der indgås et tættere samarbejde gennem projekter, og man bør anvende det europæiske »strategiske kompas« på en positiv måde for at nå fælles mål.

7.4.1.

Digitalisering skal ses som en mulighed for udvikling. Latinamerika befinder sig på et mellemniveau, når det gælder den digitale udvikling, men vækstraten er den laveste blandt vækstlandene. Med hensyn til digitale spørgsmål har EU og Latinamerika/Caribien et digitalt samarbejde med fokus på det transatlantiske fiberoptiske kabel (EllaLink) og EU's Global Gateway-konnektivitetsstrategi. Resolut støtte til digitaliseringsprocessen skal sikre den sociale dimension og styrke virksomhederne.

7.4.2.

Den formelle økonomi skal fremmes, og uofficielle arbejdsforhold undgås (22). Flerpartsaftalerne indeholder specifikke klausuler, der kræver overholdelse af ILO-aftalerne, samt skridt til at sikre rettigheder, undgå børnearbejde og styrke arbejdstilsynet. Disse klausuler har en positiv effekt på kapacitetsopbygningen i Andeslandene, som der er indgået aftaler med (23).

7.4.3.

Der bør ydes direkte støtte til bedre, mere avancerede og bredere uddannelser på alle niveauer, og uddannelses- og videnskabsnetværk med Europa bør styrkes. Erasmus Mundus-programmet er et aktiv, der kan udnyttes yderligere til at skabe netværk mellem universiteter.

7.4.4.

EU indledte i 2021 en proces med at revidere sin handelspolitik og styrke sin tilgang til handel og bæredygtig udvikling. Det har bekræftet, at målet er en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik, som går hånd i hånd med integreringen af en bæredygtig udvikling. Samtidig med at konkurrenceevnen mellem produktionssektorer og økonomiske aktører (store, mellemstore og små) skal fremmes, er vi også er nødt til at fremme værdier og principper såsom demokrati, menneskerettigheder, alle kulturelle, kønsrelaterede og miljømæssige rettigheder samt arbejdstager- og fagforeningsrettigheder. Det organiserede civilsamfund i begge regioner bør aktivt bidrage til at styrke deres forbindelser gennem tematiske møder, online og/eller fysisk, og med en mere ambitiøs tidsplan og køreplan for gennemførelsen.

7.4.5.

EU har sat sig som mål, at vi skal opnå klimaneutralitet inden 2050 og lede den globale indsats for beskyttelse og miljømæssig genopretning af kloden (24). Det er vigtigt at fremme disse mål i den europæiske handelspolitik med henblik på et mere ambitiøst miljøsamarbejde (25) af hensyn til handelsforbindelserne med Latinamerika og for at styrke et civilsamfund, der står over for en lang række trusler såsom sårbarhed over for klimaændringer og konfrontationer med voldelige aktører. Det er afgørende at beskytte de berørte mennesker samt menneskerettighedsforkæmpere, fagforeningsfolk og journalister, og opfordre de latinamerikanske regeringer til at forpligte sig til at garantere deres sikkerhed.

7.4.6.

»Team Europe«-initiativet støtter indsatsen mod skovrydning i Amazonas, og den nye etape af EUROCLIMA+-programmet afsætter 140 mio. EUR til at understøtte forpligtelserne i Parisaftalen. Latinamerika har dog kun afsat 15 % af de finansielle investeringer til økonomisk genopretning efter pandemien, og heraf er mindre end 6,9 % afsat til en grøn omstilling. Det er afgørende at støtte regionen med henblik på at skabe grøn beskatning, grønne offentlige udgifter og grønne private investeringer. Man bør desuden styrke en alliance for ansvarlig forvaltning af strategiske råstoffer og sikre bæredygtig teknologioverførsel af europæisk ekspertise og viden.

7.4.7.

Fuldførelsen af aftalen med Mercosur er en vigtig forudsætning for samarbejdet mellem EU og Latinamerika. Mercosur er et indre marked med 780 millioner forbrugere, og aftalen kan øge Brasiliens BNP med 1,5 % og Paraguays med helt op til 10 %. Miljøbeskyttelse bør bane vejen for en ny generation af partnerskaber mellem flere regioner. Arbejdet med at udvikle fungerende systemer til at inkludere miljøbeskyttelsescertifikater for visse typer produkter og spejlklausuler bør fremskyndes. Hvis det lykkes EU at tage disse aspekter i betragtning, vil det styrke EU's strategiske vision om global udvikling og Unionens strategiske potentiale.

---

(1)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »bæredygtige forsyningskæder og ordentligt arbejde inden for international handel« (sonderende udtalelse) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 197), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en ny ramme for frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler, der sikrer reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt information af borgerne (initiativudtalelse) (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 11).

(2)  UNESCO (2021), COVID-19 and vaccination in Latin America and the Caribbean: challenges, needs and opportunities.

(3)  OECD (2021), Latin American Economic Outlook 2020.

(4)  Data fra IMF.

(5)  OECD (2022), Latin American Economic Outlook 2021.

(6)  Idem

(7)  ECLAC (2021), Economic Survey of Latin America and the Caribbean.

(8)  ILO (2022), Workplace Panorama; ECLAC (2021), Social Panorama of Latin America.

(9)  ECLAC (2021), op.cit.

(10)  Nieto Parra (2020), Desarrollo en transición en América Latina en tiempos de la COVID-19, Fundación Carolina.

(11)  UNESCO (2021), Responding to COVID-19: Education in Latin America and the Caribbean.

(12)  2.12.2021 — Møde mellem EU's og Latinamerikas og Caribiens ledere om en fælles indsats for en bæredygtig genopretning efter covid-19 — pressemeddelelse fra formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel og formanden for Kommissionen Ursula von der Leyen.

(13)  Our World in Data.

(14)  ECLAC (2021), op.cit.

(15)  FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (2019), Global study on homicide.

(16)  IDEA Int. (2021), The State of Democracy in the Americas 2021.

(17)  ECLAC (2021), Fiscal Panorama of Latin America 2021.

(18)  Kommissionen (2021), Handlingsplan for den sociale økonomi.

(19)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »bæredygtige forsyningskæder og ordentligt arbejde inden for international handel« (sonderende udtalelse) (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 197), Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en ny ramme for frihandelsaftaler, økonomiske partnerskabsaftaler og investeringsaftaler, der sikrer reel inddragelse af civilsamfundsorganisationer og arbejdsmarkedets parter samt information af borgerne (initiativudtalelse) (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 11).

(20)  Sanahuja og E Ruiz Sandoval (2019), La Unión Europea y la Agenda 2030 en América Latina: políticas de cooperación en una región de »desarrollo en transición«, Fundación Carolina; den nye europæiske konsensus om udvikling 2017, den flerårige finansielle ramme 2021-2027, 2018.

(21)  Rapport fra ECLAC (2021), Foreign Direct Investment in Latin America and the Caribbean 2021.

(22)  Se Den europæiske konsensus på udviklingsområdet (2006), meddelelse fra Kommissionen om fremme af anstændigt arbejde for alle (2006), En dagsorden for forandring, Kommissionen (2011), En ny europæisk konsensus om udvikling (2017), Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene Promote decent work worldwide — Responsible global value chains for a fair, sustainable and resilient recovery from the COVID-19 crisis, Kommissionen (2020), Den Europæiske Unions Instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (2020).

(23)  A. Fairlie Reinoso (2022), New challenges for the European Union's Multiparty Trade Agreement with Peru, Colombia and Ecuador, Fundación Carolina-EULAC.

(24)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om den europæiske grønne pagt (COM(2019) 640 final).

(25)  R. Giles Carnero (2021), La oportunidad de una cláusula ambiental de elementos esenciales en acuerdos comerciales de la Unión Europea con Estados terceros: a propósito del Acuerdo Unión Europea-Mercosur; Fundación Carolina DT. 44.