(-1a)

Parisaftalen, der blev vedtaget i december 2015 inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), trådte i kraft i november 2016 (»Parisaftalen«)  (1a) . Parterne i Parisaftalen er blevet enige om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 oC over det førindustrielle niveau og om at fortsætte indsatsen for at begrænse temperaturstigningen til 1,5  oC. Med vedtagelsen af klimaaftalen i Glasgow på FN's klimakonference (COP26) i november 2021 anerkendte parterne, at en begrænsning af stigningen i den globale gennemsnitstemperatur til 1,5  oC over det førindustrielle niveau ville reducere risiciene ved og virkningerne af klimaændringer væsentligt, og de forpligtede sig til at styrke deres 2030-mål inden udgangen af 2022 med henblik på at sikre, at parterne er på rette vej til at begrænse den globale opvarmning til 1,5  oC.

(-1b)

I sin beslutning af 28. november 2019 om klima- og miljøkrisen  (1b) opfordrede Europa-Parlamentet indtrængende Kommissionen til at træffe omgående og ambitiøse foranstaltninger for at begrænse den globale opvarmning til 1,5  oC. Det presserende behov for ikke at overskride Parisaftalens mål på 1,5  oC er blevet mere markant som følge af konklusionerne fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC) i dets rapport af 8. oktober 2018»Global warming of 1,5  oC«, af 7. august 2021, »Climate Change 2021: The Physical Science Basis« og af 28. februar 2022»Climate Change 2022: Impacts, Adaptation and Vulnerability«. IPCC erklærede med meget stor overbevisning, at klimaændringer er en trussel mod menneskers trivsel og planetens sundhed, og at enhver yderligere forsinkelse i den samordnede, foregribende globale indsats for tilpasning og afbødning vil føre til, at man misser et kortvarigt og hurtigt lukkende vindue af muligheder for at sikre en levedygtig og bæredygtig fremtid for alle. IPCC konkluderede også, at konsekvenserne af klimaændringer vil være langt mere ødelæggende, hvis det ikke lykkes at begrænse den globale opvarmning til 1,5  oC, og den når op på 2 oC. Den globale temperatur vil endvidere nå op på eller overstige 1,5  oC-målet tidligere end hidtil antaget, dvs. i gennemsnit i løbet af de næste 20 år. Det blev også konstateret, at det ikke længere vil være muligt at begrænse den globale opvarmning til ca. 1,5  oC eller endda 2 oC, medmindre der sker øjeblikkelige og ambitiøse reduktioner af drivhusgasemissionerne. FN's Menneskerettighedsråd anerkendte endvidere i sin resolution 48/13 af 8. oktober 2021 retten til et sikkert, rent, sundt og bæredygtigt miljø som en menneskeret.

(-1c)

I sin beslutning af 21. oktober 2021 om FN's klimakonference i 2021 i Glasgow, Det Forenede Kongerige (COP26)  (1c) , udtrykte Europa-Parlamentet bekymring over de langsomme fremskridt, som er gjort i Organisationen for International Civil Luftfart (ICAO) med hensyn til håndtering af emissioner fra international luftfart, og gentog i denne forbindelse behovet for at regulere sektoren under EU's emissionshandelssystem (EU ETS), som også kunne tjene som rollemodel for det sideløbende arbejde henimod højere globale ambitioner på internationalt plan, herunder i ICAO. Europa-Parlamentet opfordrede samtidig Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre deres yderste for at styrke ordningen for CO2-kompensation og -reduktion for international luftfart (CORSIA) og støtte ICAO's vedtagelse af et langsigtet mål om at reducere emissionerne i sektoren og samtidig sikre Unionens lovgivningsmæssige autonomi i forbindelse med gennemførelsen af EU ETS-direktivet.

(2)

Med forbehold af de forskelle mellem EU-lovgivningen og CORSIA , der blev meddelt ICAO i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2018/2027 (14), og den måde, hvorpå Europa-Parlamentet og Rådet ændrer EU-lovgivningen, har EU til hensigt at gennemføre CORSIA.

(2)

Med forbehold af de forskelle mellem EU-lovgivningen og den af ICAO indførte CORSIA-ordning , der blev meddelt ICAO i medfør af Rådets afgørelse (EU) 2018/2027 (14), og den måde, hvorpå Europa-Parlamentet og Rådet ændrer EU-lovgivningen, har EU til hensigt at gennemføre CORSIA ved hjælp af direktiv 2003/87/EF .

(9a)

Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/87/EF for så vidt angår luftfartens bidrag til Unionens emissionsreduktionsmål for økonomien som helhed og passende gennemførelse af en global markedsbaseret foranstaltning, er denne afgørelse tænkt som en foreløbig foranstaltning, som kun gælder, indtil dette direktiv træder i kraft.

b)

luftfartsoperatøren producerer årlige CO2-emissioner på mere end 10 000 ton fra brug af luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700  kg, der udfører flyvninger omfattet af bilag I, bortset fra flyvninger, der afgår fra og ankommer til samme medlemsstat (herunder medlemsstaters regioner i den yderste periferi), fra den 1. januar 2019 .

b)

luftfartsoperatøren producerer årlige CO2-emissioner på mere end 10 000 ton fra brug af luftfartøjer med en maksimal certificeret startmasse på over 5 700  kg, der udfører flyvninger omfattet af bilag I  til dette direktiv og af artikel 2, stk. 3 og 4, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1603  (1a), bortset fra flyvninger, der afgår fra og ankommer til samme medlemsstat (herunder medlemsstaters regioner i den yderste periferi), fra den 1. januar 2021 .