—

Afgørelse truffet af Afviklingsinstansen den 11. april 2022 om fastsættelse af ex ante-bidrag til Den Fælles Afviklingsfond for 2022 (SRB/ES/2022/18), herunder bilagene hertil, annulleres, for så vidt som den anfægtede afgørelse, herunder bilag I, II og III hertil, vedrører sagsøgerens bidrag.

—

Afviklingsinstansen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende: Afgørelsen tilsidesætter begrundelsespligten i henhold til artikel 296, stk. 2, TEUF og artikel 41, stk. 1, og artikel 41, stk. 2, litra c), i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«) og den grundlæggende ret til effektiv retsbeskyttelse i henhold til chartrets artikel 47, stk. 1, idet der foreligger begrundelsesmangler, navnlig i forbindelse med sagsøgtes anvendelse af flere skønsbeføjelser tillagt ved lov, og idet oplysninger om de andre institutter ikke offentliggøres, således at en domstolsprøvelse af afgørelsen er praktisk umulig.

2.

Andet anbringende: Afgørelsen tilsidesætter artikel 4 i gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/81 (1), sammenholdt med artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 (2) samt chartrets artikel 16, 17, 41 og 52, for så vidt som Afviklingsinstansen har fastsat det årlige målniveau for 2022 til 14 253 573 821,46 EUR; Subsidiært strider artikel 69 og 70 i forordning (EU) nr. 806/2014 mod trinhøjere retsregler.

3.

Tredje anbringende: Artikel 6, 7 og 9 i den delegerede forordning (EU) nr. 2015/63 (3) og bilag I hertil strider mod trinhøjere retsregler, bl.a. idet de tilsidesætter princippet om en beregning af bidraget, der tager passende hensyn til risikoen, proportionalitetsprincippet og princippet om en fuldstændig hensyntagen til de faktiske omstændigheder.

4.

Fjerde anbringende: Afgørelsen tilsidesætter sagsøgerens frihed til at oprette og drive egen virksomhed i henhold til chartrets artikel 16 samt proportionalitetsprincippet, idet de risikojusteringsmultiplikatorer, der er blevet lagt til grund, ikke er i overensstemmelse med sagsøgerens gode risikoprofil, og den dermed væsentligt lavere risiko for anvendelse af Den Fælles Afviklingsfond i tilfælde af, at sagsøgeren skal under afvikling.

5.

Femte anbringende: Afgørelsen tilsidesætter chartrets artikel 16 og 20 samt proportionalitetsprincippet og retten til en god forvaltning, idet der er sket åbenbare fejl ved sagsøgtes udøvelse af adskillige skønsbeføjelser.

6.

Sjette anbringende: Artikel 20, stk. 1, første og andet punktum, i den delegerede forordning strider mod artikel 103, stk. 7, i direktiv 2014/59/EU (4) og mod princippet om en beregning af bidraget, der tager passende hensyn til risikoen.