(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 (2) om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten trådte i kraft den 19. februar 2021. Genopretnings- og resiliensfaciliteten yder finansiel støtte til gennemførelse af reformer og investeringer og bidrager således med en finanseffekt finansieret af Unionen. Den bidrager til den økonomiske genopretning og til gennemførelsen af bæredygtige og vækstfremmende reformer og investeringer, navnlig til fremme af den grønne og den digitale omstilling, og vil samtidig styrke modstandsdygtigheden og den potentielle vækst i medlemsstaternes økonomier. Den hjælper også med at skabe mere holdbare offentlige finanser og styrke væksten og jobskabelsen på mellemlang og lang sigt. Det maksimale finansielle bidrag for hver medlemsstat inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten bliver i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 ajourført i juni 2022.

(2)

Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst, som markerede starten på det europæiske semester 2022 for samordning af de økonomiske politikker. Den tog behørigt hensyn til Portotilsagnet underskrevet den 7. maj 2021 om at fortsætte gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder, som blev proklameret af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen den 17. november 2017. Det Europæiske Råd godkendte prioriteterne i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022 den 25. marts 2022. Den 24. november 2021 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (3) ligeledes rapporten om varslingsmekanismen, hvori Slovakiet ikke blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dato vedtog Kommissionen også en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet og et forslag til den fælles rapport om beskæftigelsen 2022, der indeholder en analyse af gennemførelsen af retningslinjerne for beskæftigelsen og principperne for den europæiske søjle for sociale rettigheder. Rådet vedtog henstillingen om den økonomiske politik i euroområdet (4) (»henstillingen om euroområdet fra 2022«) den 5. april 2022 og den fælles beskæftigelsesrapport den 14. marts 2022.

(3)

Ruslands invasion af Ukraine i kølvandet på den globale pandemi har ændret den geopolitiske og økonomiske situation betydeligt. Invasionens indvirkning på medlemsstaternes økonomier har bl.a. kunnet mærkes gennem højere energi-, fødevare- og råvarepriser og svagere vækstudsigter. De højere energipriser presser især de mest sårbare husholdninger, som er ramt eller risikerer at blive ramt af energifattigdom, og de virksomheder, der er mest sårbare over for pludselige stigninger i energipriserne. Unionen oplever også en hidtil uset tilstrømning af personer, der flygter fra Ukraine. De økonomiske virkninger af Ruslands angrebskrig har påvirket medlemsstaterne asymmetrisk. I den forbindelse blev Rådets direktiv 2001/55/EF (5) den 4. marts 2022 taget i brug for første gang ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2022/382 (6) med henblik på at give fordrevne personer fra Ukraine ret til lovligt ophold i Unionen samt adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsydelser, bolig og sociale sikringsordninger. Der er stillet ekstraordinær støtte til rådighed for Slovakiet gennem initiativet om samhørighedsaktionen for flygtninge i Europa (CARE) og muligheden for yderligere forfinansiering gennem programmet om genopretningsbistand til samhørighed og til områder i Europa (REACT-EU) med henblik på hurtigt at imødekomme behovet for at modtage og integrere personer, der flygter fra Ukraine.

(4)

Under hensyntagen til en økonomisk og geopolitisk situation i hastig udvikling genoptages den brede samordning af den økonomiske politik og beskæftigelsespolitikken inden for det europæiske semester i 2022, idet forløbet også tilpasses gennemførelseskravene i forbindelse med genopretnings- og resiliensfaciliteten som skitseret i den årlige undersøgelse af bæredygtig vækst 2022. Gennemførelsen af de vedtagne genopretnings- og resiliensplaner spiller en vigtig rolle for opfyldelsen af målene for samordning af den økonomiske politik under det europæiske semester, eftersom planerne indeholder foranstaltninger til at håndtere alle eller en betydelig del af de relevante landespecifikke henstillinger, der blev udstedt i forbindelse med de europæiske semesterforløb i 2019 og 2020. De landespecifikke henstillinger fra 2019 og 2020 er fortsat yderst relevante for genopretnings- og resiliensplanerne, der er blevet revideret, ajourført eller ændret i henhold til artikel 14, 18 og 21 i forordning (EU) 2021/241, hvilket gælder for alle andre landespecifikke henstillinger, der blev udstedt før datoen for indgivelsen af sådanne reviderede, ajourførte eller ændrede genopretnings- og resiliensplaner.

(5)

Den generelle undtagelsesklausul i stabilitets- og vækstpagten har været aktiveret siden marts 2020. I sin meddelelse af 3. marts 2021 med titlen »Et år siden covid-19 brød ud: finanspolitisk reaktion« indtog Kommissionen den holdning, at beslutningen om, hvorvidt den generelle undtagelsesklausul skal deaktiveres eller fortsat skal anvendes, bør træffes som led i en overordnet vurdering af økonomiens tilstand med niveauet for den økonomiske aktivitet i Unionen eller i euroområdet sammenlignet med niveauet før krisen (ultimo 2019) som det bærende kvantitative kriterie. Den øgede usikkerhed og de alvorlige nedadrettede risici for de økonomiske udsigter som følge af krig i Europa samt de hidtil usete stigninger i energipriserne og de vedvarende forstyrrelser af forsyningskæderne berettiger, at stabilitets- og vækstpagtens generelle undtagelsesklausul fortsat er aktiveret i hele 2023.

(6)

Ifølge den fremgangsmåde, der følges i Rådets henstilling af 18. juni 2021 (7) med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2021, bestemmes den overordnede finanspolitiske kurs i øjeblikket bedst ud fra ændringen i primære udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen), mens udgifter finansieret med ikketilbagebetalingspligtig støtte (tilskud) fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler medtages, i forhold til den potentielle vækst på mellemlang sigt (8). I forbindelse med undersøgelsen af, om den nationale finanspolitik er forsvarlig, og om sammensætningen heraf bidrager til en bæredygtig genopretning i overensstemmelse med den grønne og den digitale omstilling, lægges der foruden den overordnede finanspolitiske kurs også vægt på udviklingen i de nationalt finansierede (9) primære løbende udgifter (ekskl. diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden og midlertidige nødforanstaltninger i forbindelse med covid-19-krisen) samt i investeringerne.

(7)

Den 2. marts 2022 vedtog Kommissionen en meddelelse, som udstikker overordnede finanspolitiske retningslinjer for 2023 (»de finanspolitiske retningslinjer«) med henblik på at hjælpe medlemsstaterne med at forberede deres stabilitets- og konvergensprogrammer og dermed styrke den politiske samordning. På grundlag af de makroøkonomiske udsigter i vinterprognosen 2022 bemærkede Kommissionen, at det forekommer hensigtsmæssigt i 2023 at gå fra en samlet set understøttende finanspolitisk kurs i 2020-2022 til en overvejende neutral samlet finanspolitisk kurs, samtidig med at der udvises parathed til at reagere på udviklingen i den økonomiske situation. Kommissionen meddelte, at de finanspolitiske henstillinger for 2023 fortsat bør differentieres mellem medlemsstaterne under hensyntagen til eventuelle afsmittende virkninger mellem landene. Kommissionen opfordrede medlemsstaterne til at følge disse retningslinjer i deres stabilitets- og konvergensprogrammer. Kommissionen forpligtede sig til at følge den økonomiske udvikling nøje og tilpasse sine politiske retningslinjer efter behov og senest i forbindelse med forårspakken under det europæiske semester i slutningen af maj 2022.

(8)

For så vidt angår de finanspolitiske retningslinjer tager de finanspolitiske henstillinger for 2023 hensyn til den forværrede økonomiske situation, den øgede usikkerhed og yderligere nedadrettede risici og den højere inflation sammenlignet med Kommissionens vinterprognose 2022. Den finanspolitiske reaktion skal derfor tage sigte på at forøge de offentlige investeringer i den grønne og den digitale omstilling og energisikkerhed og på at opretholde købekraften i de mest sårbare husholdninger med henblik på at afbøde virkningerne af energiprisstigningerne og begrænse inflationspresset fra anden runde-effekter ved hjælp af målrettede og midlertidige foranstaltninger. Finanspolitikken skal forblive fleksibel, så den kan tilpasses de hurtigt skiftende omstændigheder, herunder udfordringer som følge af Ruslands angrebskrig mod Ukraine med hensyn til forsvar og sikkerhed, og den skal differentiere mellem medlemsstaterne efter deres finanspolitiske og økonomiske situation, herunder med hensyn til eksponering for krisen og tilstrømningen af fordrevne personer fra Ukraine.

(9)

Den 29. april 2021 indgav Slovakiet sin nationale genopretnings- og resiliensplan til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 18, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241. Kommissionen har i medfør af artikel 19 i forordning (EU) 2021/241 vurderet genopretnings- og resiliensplanens relevans, effektivitet, virkningsfuldhed og sammenhæng i overensstemmelse med vurderingsretningslinjerne fastsat i bilag V til forordningen. Den 13. juli 2021 vedtog Rådet en gennemførelsesafgørelse om godkendelse af vurderingen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan (10). Tilrådighedsstillelsen af trancher er betinget af, at Kommissionen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 5, i forordning (EU) 2021/241 har vedtaget en afgørelse om, at Slovakiet på tilfredsstillende vis har opfyldt de relevante milepæle og mål, der er anført i Rådets gennemførelsesafgørelse. En tilfredsstillende opfyldelse forudsætter, at opfyldelsen af forudgående milepæle og mål ikke er blevet tilbagerullet.

(10)

Den 29. april 2022 fremlagde Slovakiet sit nationale reformprogram for 2022 og den 28. april 2022 sit stabilitetsprogram for 2022 i overensstemmelse med fristen i artikel 4 i forordning (EF) nr. 1466/97. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen. Det nationale reformprogram for 2022 afspejler i overensstemmelse med artikel 27 i forordning (EU) 2021/241 også Slovakiets halvårlige rapportering om de fremskridt, der er gjort med gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.

(11)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen landerapporten for Slovakiet 2022. Heri foretages der en vurdering af Slovakiets fremskridt med hensyn til at gennemføre de relevante landespecifikke henstillinger, der blev vedtaget af Rådet i 2019, 2020 og 2021, og der gøres status over Slovakiets gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen med udgangspunkt i resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten. På grundlag af denne analyse er der i landerapporten udpeget mangler med hensyn til udfordringer, som enten ikke håndteres eller kun håndteres delvist i genopretnings- og resiliensplanen, ligesom der også afdækkes nye udfordringer, herunder som følge af Ruslands invasion af Ukraine. Rapporten indeholder også en vurdering af Slovakiets fremskridt med gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og med opfyldelsen af Unionens overordnede mål vedrørende beskæftigelse, færdigheder og fattigdomsbekæmpelse samt af fremskridtene med gennemførelsen af De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling.

(12)

Den 23. maj 2022 offentliggjorde Kommissionen en rapport i medfør af artikel 126, stk. 3, i traktaten. I rapporten er der redegjort for budgetsituationen i Slovakiet, eftersom landets offentlige underskud i 2021 oversteg traktatens referenceværdi på 3 % af bruttonationalproduktet (BNP), samtidig med at den offentlige gæld oversteg traktatens referenceværdi på 60 % af BNP. I rapporten blev det konkluderet, at underskudskriteriet ikke var opfyldt, mens gældskriteriet var opfyldt. I overensstemmelse med meddelelsen af 2. marts 2022 tog Kommissionen i sin vurdering af alle relevante faktorer hensyn til, at overholdelse af gældsreduktionsmålet vil indebære en for krævende fremrykket finanspolitisk indsats, der kan bringe væksten i fare. Kommissionen mener derfor ikke, at det er berettiget at overholde gældsreduktionsmålet under de nuværende ekstraordinære økonomiske forhold. Som bebudet foreslog Kommissionen ikke at indlede en ny procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud i foråret 2022, men vil i efteråret 2022 revurdere, om det er nødvendigt at indlede en sådan procedure.

(13)

I sin henstilling af 20. juli 2020 (11) henstillede Rådet, at Slovakiet i 2020 og 2021 skulle træffe alle nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med den generelle undtagelsesklausul til effektivt at imødegå covid-19-pandemien, understøtte økonomien og støtte den efterfølgende genopretning. Det henstillede også, at Slovakiet skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre en holdbar gæld, og samtidig øge investeringerne, så snart den økonomiske situation tillader det. Ifølge data valideret af Eurostat steg Slovakiets offentlige underskud fra 5,5 % af BNP i 2020 til 6,2 % i 2021. Slovakiets finanspolitiske reaktion understøttede den økonomiske genopretning i 2021, mens de midlertidige nødforanstaltninger steg fra at udgøre 2,3 % af BNP i 2020 til 3,3 % i 2021. De foranstaltninger, som Slovakiet har truffet i 2021, var i overensstemmelse med Rådets henstilling af 20. juli 2020. De diskretionære budgetforanstaltninger, som regeringen traf i 2020 og 2021, var hovedsagelig enten af midlertidig karakter eller opvejet af udlignende foranstaltninger. Samtidig var nogle af de diskretionære foranstaltninger, som regeringen har truffet i perioden 2020-2021, hverken midlertidige eller blev opvejet af udlignende foranstaltninger, der primært bestod i stigninger i den 13. pensionsudbetaling, ændringer i pensionsalderen for forældre, nedsættelse af afgiften på motorkøretøjer samt annullering af bankafgiften. Ifølge data valideret af Eurostat steg den offentlige gæld fra 59,7 % af BNP i 2020 til 63,1 % af BNP i 2021.

(14)

Det makroøkonomiske scenario, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne i stabilitetsprogrammet for 2022, forekommer realistisk i 2022 og gunstigt i 2023. Regeringen forventer en realvækst i BNP på 2,1 % i 2022 og 5,3 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 ventes derimod en højere realvækst i BNP på 2,3 % i 2022 og en lavere realvækst i BNP på 3,6 % i 2023, hvilket hovedsagelig tilskrives den anslåede større indvirkning af inflationen på privatforbruget og en langsommere stigning i eksporten. Regeringen forventer i sit stabilitetsprogram for 2022, at det samlede underskud vil falde til 5,1 % af BNP i 2022 og til 2,4 % i 2023. Faldet i 2022 afspejler hovedsagelig afviklingen af de fleste nødforanstaltninger og en høj vækst i det nominelle BNP. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde til 61,6 % i 2022 og yderligere til 58,0 % i 2023. På grundlag af de politiske foranstaltninger, der var kendt på skæringsdatoen for prognosen, forventes det offentlige underskud ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at udgøre henholdsvis 3,6 % og 2,6 % af BNP i 2022 og 2023. Dette er lavere end det underskud for 2022, der blev fremskrevet i stabilitetsprogrammet for 2022, og højere for 2023, hovedsagelig på grund af en mere optimistisk prognose for udviklingen på arbejdsmarkedet i 2022. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 vil den offentlige gældskvote udgøre 61,7 % i 2022 og 58,3 % i 2023. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 anslås den potentielle produktionsvækst på mellemlang sigt (gennemsnit over 10 år) at være på 2,0 %. Dette skøn tager dog ikke højde for virkningerne af de reformer, der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og som kan øge Slovakiets potentielle vækst.

(15)

I 2022 udfasede regeringen størstedelen af de foranstaltninger, der blev truffet som reaktion på covid-19-krisen, og de midlertidige nødforanstaltninger forventes således at aftage fra 3,3 % af BNP i 2021 til 1,0 % i 2022. Det offentlige underskud påvirkes af omkostningerne til midlertidig beskyttelse af fordrevne personer fra Ukraine, som ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 forventes at udgøre 0,1 % af BNP i 2022 og 0,2 % i 2023 (12).

(16)

I sin henstilling af 18. juni 2021 henstillede Rådet, at Slovakiet i 2022 fastholder en understøttende finanspolitisk kurs, som omfatter finanseffekten af genopretnings- og resiliensfaciliteten, og opretholder nationalt finansierede investeringer. Rådet henstillede også, at Slovakiet, når den økonomiske situation tillader det, skulle føre en finanspolitik, der tager sigte på at opnå en forsvarlig budgetstilling på mellemlang sigt og sikre finanspolitisk holdbarhed på mellemlang sigt, og samtidig skulle øge investeringerne med henblik på at løfte vækstpotentialet.

(17)

Ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 og de oplysninger, der er indeholdt i Slovakiets stabilitetsprogram for 2022, forventes den finanspolitiske kurs i 2022 at være kontraktiv med + 0,3 % af BNP, hvorimod Rådet henstillede en understøttende finanspolitisk kurs (13). Slovakiet agter løbende at støtte genopretningen ved at udnytte genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer som henstillet af Rådet. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 0,7 procentpoint af BNP i forhold til 2021. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,4 procentpoint i 2022 (14). Slovakiet planlægger derfor at opretholde nationalt finansierede investeringer som henstillet af Rådet. Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2022 at indebære et kontraktivt bidrag på 1,6 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter den yderligere virkning af omkostningerne ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP). Som følge af en forsinket inflationsindeksering har store offentlige udgifter såsom sociale ydelser, undtagen naturalydelser, eller aflønning af ansatte, en vækstrate, der er lavere end inflationen i 2022, og bidrager til den kontraktive kurs.

(18)

I 2023 forventes den finanspolitiske kurs ifølge Kommissionens forårsprognose 2022 at ligge på – 0,8 % af BNP under antagelse af en uændret politik (15). Slovakiet ventes fortsat at anvende tilskuddene under genopretnings- og resiliensfaciliteten i 2023 til at finansiere yderligere investeringer til støtte for genopretningen. Det positive bidrag til den økonomiske aktivitet fra udgifter finansieret med tilskud under genopretnings- og resiliensfaciliteten og andre EU-midler forventes at stige med 1,0 procentpoint af BNP i forhold til 2022. Nationalt finansierede investeringer skønnes at indebære et ekspansivt bidrag til den finanspolitiske kurs på 0,1 procentpoint i 2023 (16). Samtidig ventes væksten i nationalt finansierede primære løbende udgifter (ekskl. nye foranstaltninger på indtægtssiden) i 2023 at indebære et overvejende neutralt bidrag på 0,2 procentpoint til den samlede finanspolitiske kurs. Dette omfatter de yderligere omkostninger ved at yde midlertidig beskyttelse til fordrevne personer fra Ukraine (0,1 % af BNP).

(19)

Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 forventes det offentlige underskud gradvist at falde til 2,3 % i 2024 og til 2,0 % i 2025. Det offentlige underskud ventes derfor at falde til under 3 % af BNP inden 2023 og forblive under 3 % af BNP inden for programmets tidshorisont. I disse fremskrivninger antages det, at væksten i de offentlige udgifter — herunder aflønning af ansatte og sociale overførsler i naturalydelser — begrænses i et tempo, der er lavere end væksten i indtægterne og den robuste vækst i det nominelle BNP. Ifølge stabilitetsprogrammet for 2022 vil den offentlige gældskvote falde inden 2025, nærmere bestemt med en stigning til 58,2 % i 2024 og et fald til 57,3 % i 2025. Ifølge Kommissionens analyse forekommer risiciene for gældsholdbarheden at være høje på mellemlang sigt.

(20)

Slovakiets skattesystem kan reformeres med henblik på at styrke den økonomiske effektivitet, fremme miljømæssig bæredygtighed og finanspolitisk holdbarhed og skabe øget retfærdighed og samtidig støtte bredere politiske mål. Skattebyrden på arbejde er særligt høj for lavtlønnede sammenlignet med andre medlemsstater. Derimod udnyttes miljø- og ejendomsbeskatningen ikke fuldt ud. En ændring af skattemikset kan støtte væksten og desuden bidrage til at fremme den grønne omstilling og miljømæssig bæredygtighed. Energiintensiteten i den slovakiske økonomi ligger betydeligt over EU-gennemsnittet, men indtægterne fra miljøafgifter var i 2020 på 2,4 %, hvilket er tæt på EU-gennemsnittet. Miljøafgifterne i forbindelse med affaldshåndtering og luftforurening fremmer ikke i tilstrækkelig grad, at midlerne bruges effektivt, og at omkostningerne for miljøet og samfundet reduceres. Emissionsintensiteten afspejles ikke i tilstrækkelig grad i vejafgifterne og registreringsafgifterne for køretøjer. Miljøskatter og -afgifter indeksreguleres ikke, hvilket over tid reducerer indtægterne fra grønne afgifter på grund af inflation. Med hensyn til ejendomsbeskatning var indtægterne fra løbende beskatning af fast ejendom forholdsvis lave i 2020 (0,5 % af BNP sammenlignet med EU-gennemsnittet på 1,2 %). Slovakiet råder i øjeblikket ikke over tilstrækkelige data til at kunne ajourføre og indeksregulere ejendomsskattegrundlaget i overensstemmelse med markedsværdierne, hvilket også delvis kunne mindske den fortsat kraftige efterspørgsel efter boliger og den dermed forbundne kraftige vækst i boligpriserne. Desuden kan en yderligere indsats for at forenkle skatterne og forbedre overholdelsen af reglerne øge de offentlige indtægter og dermed bidrage til den finanspolitiske holdbarhed og skabe øget retfærdighed. Trods forbedringer var forekomsten af manglende overholdelse af momsreglerne fortsat høj i 2019 (16,1 % sammenlignet med 10,4 % i Unionen). Yderligere forbedringer i skatteforvaltningen, herunder inden for elektronisk fakturering, forhåndsudfyldte selvangivelser og øget digitalisering, kan bidrage til at lukke smuthuller i skattesystemet.

(21)

I overensstemmelse med artikel 19, stk. 3, litra b), i forordning (EU) 2021/241 og kriterie 2.2. i bilag V til nævnte forordning indeholder genopretnings- og resiliensplanen et omfattende sæt gensidigt forstærkende reformer og investeringer med en vejledende tidsplan for gennemførelse, som skal være afsluttet senest den 31. august 2026. Disse bidrager til at håndtere alle eller en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er skitseret i de landespecifikke henstillinger, som Rådet rettede til Slovakiet i forbindelse med det europæiske semester i 2019 og 2020, såvel som i alle landespecifikke henstillinger, der er blevet udstedt før datoen for vedtagelse af en genopretnings- og resiliensplan. Navnlig kan genopretnings- og resiliensplanens stærke fokus på inklusiv uddannelse, offentlig forvaltning og produktivitetsfremmende investeringer i den grønne og den digitale omstilling samt de planlagte bidrag til at udjævne regionale forskelle betragtes som en omfattende og passende reaktion på de udfordringer, Slovakiet står over for. Udfordringen med at fremskynde den grønne og den digitale omstilling imødegås med beslutsomhed og en bred vifte af foranstaltninger. Der tages ligeledes hånd om langvarige udfordringer inden for uddannelse, børnepasning, sundhedspleje og forskning og innovation (FoI) med omfattende foranstaltninger til afhjælpning af de alvorligste mangler, såsom den ringe kvalitet og lave inklusion på uddannelsesområdet, den fragmenterede koordinering af FoI-politikken, et utilstrækkeligt offentligt-privat samarbejde og svage FoI-resultater. De yderligere foranstaltninger, der foreslås i genopretnings- og resiliensplanen, til forbedring af retssystemet, offentlige udbud og bekæmpelsen af hvidvask af penge kan potentielt løse mange af de underliggende udfordringer, hvis de vedtages og gennemføres i overensstemmelse med EU-rettens krav om passende garantier og retsvæsenets uafhængighed og med behørig inddragelse af interessenterne. Endelig forventes flere forskellige reformer at styrke de offentlige finansers holdbarhed på lang sigt. Overordnet set indeholder genopretnings- og resiliensplanen således ambitiøse reformer og investeringer, navnlig i sundhedssektoren, den grønne og den digitale omstilling og den offentlige forvaltning, som derudover er rettet mod at forbedre konvergensen i euroområdet yderligere og sætte skub i den økonomiske vækst.

(22)

Gennemførelsen af Slovakiets genopretnings- og resiliensplan forventes at bidrage til yderligere at fremme den grønne og den digitale omstilling. Foranstaltningerne til støtte for klimamål i Slovakiet omfatter et beløb, der svarer til 45 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling, mens foranstaltningerne til støtte for digitale mål omfatter et beløb, der svarer til 21 % af genopretnings- og resiliensplanens samlede tildeling. En fuld gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med de relevante milepæle og mål vil hjælpe Slovakiet med at komme sig hurtigt oven på covid-19-krisen og samtidig styrke landets modstandsdygtighed. Det er fortsat vigtigt systematisk at inddrage arbejdsmarkedets parter og andre relevante interessenter for at sikre en vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af andre økonomipolitiske og beskæftigelsespolitiske tiltag, der går videre end genopretnings- og resiliensplanen, og således sikre et bredt ejerskab til den overordnede politiske dagsorden.

(23)

Slovakiet forelagde partnerskabsaftalen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1060 (17), den 8. april 2022, men har endnu ikke forelagt de øvrige programmer vedrørende samhørighedspolitikken som fastsat i nævnte forordning. Slovakiet skal i overensstemmelse med forordning (EU) 2021/1060 tage hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af midlerne under samhørighedsfondene for perioden 2021-2027. Dette er en forudsætning for at øge effektiviteten og få størst mulig merværdi af den finansielle støtte, der modtages via samhørighedsfondene, og samtidig fremme koordinering, komplementaritet og sammenhæng mellem disse samhørighedsfonde og Unionens øvrige instrumenter og fonde. En vellykket gennemførelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten og af programmerne vedrørende samhørighedspolitikken kræver også, at flaskehalsene for investeringer til støtte for den grønne og den digitale omstilling og en afbalanceret territorial udvikling fjernes. Navnlig bør regionale forskelle for så vidt angår konkurrenceevne og sociale indikatorer imødegås ved at anvende en kombination af de forskellige tilgængelige midler.

(24)

I overensstemmelse med den opfordring, som Unionens stats- og regeringschefer fremsatte i Versailleserklæringen, er formålet med Kommissionens forslag til REPowerEU-planen at udfase Unionens afhængighed af import af fossile brændstoffer fra Rusland så hurtigt som muligt. Med henblik herpå agter Kommissionen at identificere de bedst egnede projekter, investeringer og reformer på nationalt, regionalt og EU-plan i dialog med medlemsstaterne. Disse foranstaltninger skal reducere den samlede afhængighed af fossile brændstoffer og flytte importen af fossile brændstoffer væk fra Rusland.

(25)

Siden 2015 er der stort set ikke gjort fremskridt med hensyn til at reducere nettodrivhusgasemissionerne. Den slovakiske økonomi har en høj energiintensitet, til dels på grund af den omfattende industrielle sektors afhængighed af import af fossile brændstoffer. Ifølge data fra 2020 er Slovakiet særligt afhængig af Rusland for så vidt angår naturgas (85 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 44 %) og råolie (100 % sammenlignet med EU-gennemsnittet på 26 %). For så vidt angår stenkul er afhængigheden af Rusland imidlertid lavere end EU-gennemsnittet (35 % sammenlignet med 54 %) (18). Andelen af naturgas i energimikset ligger lidt over EU-gennemsnittet (24,9 % sammenlignet med 24,4 % for EU), hvilket også gælder for faste fossile brændstoffer (14 % sammenlignet med 10,8 % for Unionen), mens andelen af olie er lavere (21,9 % sammenlignet med 32,7 % for EU). Andelen af kerneenergi i energimikset var på 24,6 % i 2020 (sammenlignet med 13,1 % for Unionen). En hurtigere udbredelse af vedvarende energikilder vil bidrage til at gøre Slovakiet mindre afhængig af import af fossile brændstoffer fra Rusland og vil mindske risikoen for energifattigdom i en tid med stigende energipriser. Som led i genopretnings- og resiliensplanen er der planlagt yderligere reformer inden for markedsudformning samt støtte til vedvarende energi i 2022. Udbredelsen af vedvarende energi kan fremskyndes yderligere ved at hæve tærsklerne for undtagelser fra byggetilladelser til mindre anlæg med vedvarende energi, strømline de administrative procedurer og tilladelsesprocedurerne i en one-stop-shop, sænke gebyrerne for nettilslutning og forbedre adgangen til den tilgængelige netkapacitet. Slovakiet fjernede blokeringen for tilslutning af nye vedvarende energikilder til nettet i april 2021. Der mangler dog stadig at blive indført en fremadrettet mekanisme, der kan give gennemsigtige og pålidelige oplysninger om kapaciteten til at tilslutte nye fluktuerende vedvarende energikilder til nettet. For at tage højde for den stigende mængde elektricitet fra vedvarende energikilder bør Slovakiet modernisere transmissions- og distributionsnettene, oprette nye energilagringsfaciliteter og færdiggøre de lovgivningsmæssige rammer for vedvarende brint.

Yderligere investeringer i geotermisk energi, bæredygtige biomethanstationer og løsninger baseret på vedvarende brint, som overholder de relevante bæredygtighedskriterier, vil bidrage til at imødekomme det høje indenlandske forbrug af naturgas. Der er også mulighed for at øge energieffektiviteten i fjernvarmesystemerne og hurtigt ibrugtage vedvarende varmekilder som erstatning for naturgas. Dekarboniseringsindsatsen kan også styrkes på regionalt plan ved at oprette regionale centre for bæredygtig energi.

(26)

Der er behov for en yderligere indsats på energieffektivitetsområdet. Der er navnlig behov for at fokusere på gennemgribende og grønne renoveringer, sænke varmeforbruget og øge investeringerne i vedvarende varmekilder, herunder varmepumper. Slovakiet kunne fremskynde bygningsrenoveringer yderligere ved at tiltrække flere private investeringer, herunder i offentlige bygninger, yde teknisk bistand, forbedre gennemførelseskapaciteten, fremme »one-stop-shop«-tilgangen samt investere i grønne færdigheder. En høj forekomst af manglende match mellem udbudte og efterspurgte færdigheder i økonomien gør det desuden nødvendigt at styrke voksenuddannelsespolitikken, herunder i forbindelse med den grønne omstilling. Det er ligeledes nødvendigt at gøre mere for at bekæmpe energifattigdom og reformere investeringer i socialt boligbyggeri. Desuden bør der indføres flere lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger for at fremskynde processen vedrørende byggetilladelser, forenkle gennemførelsesreglerne, tilpasse renoveringsordningerne og forbedre koordineringen mellem forskellige offentlige myndigheder og finansieringsprogrammer. Yderligere foranstaltninger og incitamenter kan afhjælpe den høje energiintensitet i industrien, herunder i små og mellemstore virksomheder. Dette omfatter investeringsordninger til forbedring af energieffektiviteten ved hjælp af energisyn. Støtteordninger bør være komplementære (f.eks. med dekarboniseringsordningen) og understøttes af privat finansiering og finansielle instrumenter. Der er behov for en yderligere forhøjelse af ambitionsniveauet vedrørende reduktion af drivhusgasemissioner og forøgelse af målene for vedvarende energi og energieffektivitet, hvis Slovakiet skal opfylde Fit for 55-målene.

(27)

Den hurtigere omstilling til klimaneutralitet og væk fra brugen af fossile brændstoffer vil medføre betydelige omstruktureringsomkostninger i adskillige sektorer, men Slovakiet vil som led i samhørighedspolitikken kunne trække på mekanismen for retfærdig omstilling til at mindske omstillingens socioøkonomiske virkning i de hårdest ramte områder. Slovakiet vil også kunne trække på Den Europæiske Socialfond Plus, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1057 (19), til at forbedre beskæftigelsesmulighederne og styrke den sociale samhørighed.

(28)

Rådet har på baggrund af Kommissionens vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet for 2022, og dets holdning (20) afspejles i henstilling 1.

(29)

I betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem euromedlemsstaternes økonomier og deres kollektive bidrag til Den Økonomiske og Monetære Unions virkemåde henstillede Rådet, at euromedlemsstaterne træffer foranstaltninger, herunder gennem deres genopretnings- og resiliensplaner, til at efterkomme henstillingerne i henstillingen om euroområdet fra 2022. For Slovakiets vedkommende afspejles dette især i henstilling 1 og 2,