Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs resolution om inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvordan kan det forbedres?

(2022/C 323/01)

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin plenarforsamling den 18.-19. maj 2022 (mødet den 18. maj) følgende resolution med 197 stemmer for og 4 hverken for eller imod.

1.   Indledning

1.1.

I en resolution fra februar 2021 (1) vurderede Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) ved hjælp af en høring, i hvilket omfang arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer havde deltaget i udformningen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, samt kvaliteten af denne deltagelse. Medlemsstaterne skulle fremlægge disse planer for Kommissionen for at kunne modtage støtte fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, der er det centrale element i det midlertidige genopretningsinstrument »NextGenerationEU« (NGEU). Trods artikel 18, stk. 4, litra q), i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten (2) var EØSU's væsentligste konklusion, at inddragelsen af det organiserede civilsamfund i det store og hele havde været utilstrækkelig i de fleste medlemsstater. Det fremgik endvidere, at høringerne, som ofte foregik på initiativ af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, generelt blev opfattet som rene formaliteter uden nogen reel mulighed for at påvirke planernes indhold. Udvalget opfordrede kraftigt EU-institutionerne og de nationale regeringer til at rette op på denne situation i forbindelse med gennemførelsen, overvågningen og tilpasningen af planerne. Derudover fremhæver EØSU igen, at det er vigtigt, at også det organiserede civilsamfund er bedre rustet til at efterleve dette behov for øget deltagelse.

1.2.

I den førnævnte resolution og mange udtalelser har EØSU også givet udtryk for sin opbakning til genopretnings- og resiliensfacilitetens investeringsmål og retningslinjer for reformer, hvis sigte bør være at ændre produktionsmodellen i retning af en klimaneutral og digitaliseret økonomi ved hjælp af retfærdige omstillingsprocesser, som sikrer, at de berørte arbejdstagere og regioner beskyttes, at arbejdstagerne omskoles, og at produktionsstrukturerne omlægges og fornyes. Efter udvalgets opfattelse bør de investeringer og reformer, der er beskrevet i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, forbedre virksomhedernes produktivitet og økonomien i medlemsstaterne, styrke en innovativ industristruktur med støtte til SMV'er og socialøkonomiske virksomheder og øge den sociale samhørighed, hvilket også kan opnås gennem udvikling og gennemførelse af den europæiske søjle for sociale rettigheder.

1.3.

Netop som den europæiske økonomi var ved at komme på ret køl efter den økonomiske recession forårsaget af covid-19-pandemien og de folkesundhedsmæssige foranstaltninger for at bekæmpe den, og netop som man var i gang med at løse de forsyningsproblemer og det inflationstryk, som pandemien havde skabt i den globale økonomi, har et uventet eksternt chok — Ruslands hærs invasion af Ukraine — udløst en ny politisk og økonomisk situation med mange vanskeligheder og risici. EØSU har skarpt fordømt invasionen som en alvorlig overtrædelse af gældende internationale regler og aftaler (3). Den udgør en trussel mod Europas og den globale sikkerhed, forårsager enorme menneskelige lidelser, materielle ødelæggelser og miljøskader, og den har radikalt ændret de europæiske og globale økonomiske rammer.

1.4.

I marts nåede inflationen på årsbasis i euroområdet op på 7,5 %, hvilket er den højeste, siden euroen blev indført, og inflationen i energipriser nåede op på 44,7 %. Dertil kommer, at en langtrukken krig i Ukraine kan føre til mangel på de fossile brændstoffer, som vi stadig er afhængige af, og på andre råstoffer og fødevarer, hvilket vil gøre prisudviklingen og væksten uforudsigelig med store konsekvenser for de fattigste lande i Afrika og Mellemøsten. Stagflation er en reel risiko for økonomien i Europa og andre regioner i verden. Målene for foranstaltningerne og instrumenterne i den grønne pagt, som er klimaneutralitet i Europa inden 2050, kan også blive påvirket. De geopolitiske konsekvenser af krigen vil kunne mærkes i hele værdikæden for fødevarer, i industrien, forsvaret og handelen i Europa og på globalt plan og vil indvirke på de dertil knyttede EU-politikker på disse og andre områder og på de igangværende overvejelser om Europas fremtid og den grad af integration, vi kollektivt ønsker som europæiske nationer og borgere. En revision af EU's finansielle værktøjer bør derfor ses i lyset af dette nye scenarie. Derudover vil den situation, som krigen i Ukraine har skabt, indvirke på gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som vil skulle realiseres på en måde, der er forenelig med de nye mål for den økonomiske politik, som vil være at imødegå risiciene og udfordringerne som følge af den nye situation. Disse forværrede scenarier forudsætter et stærkere og mere forenet Europa, der gør »alt, hvad der skal til«.

1.5.

Med denne resolution er det EØSU's mål at vurdere, hvorvidt medlemsstaterne har afhjulpet de konstaterede mangler med hensyn til inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og hvordan deres deltagelse i planernes gennemførelse forløber. Med henblik derpå har EØSU's gruppe om det europæiske semester indsamlet synspunkter fra civilsamfundsorganisationer ved hjælp af et spørgeskema, der blev sendt til gruppens medlemmer. Spørgeskemaet indeholder 21 spørgsmål om arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationers inddragelse, når det gælder indholdet og gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, og om hvordan den grønne og digitale omstilling indvirker på økonomien og samfundet i medlemsstaterne. I alt blev der modtaget besvarelser af spørgeskemaet fra 21 medlemsstater (4). Høringen blev desuden gennemført via rundbordsdiskussioner, der blev arrangeret i samarbejde med civilsamfundsorganisationer og/eller de nationale økonomiske og sociale råd i syv medlemsstater fra efteråret 2021 til udgangen af marts 2022.

2.   Metode

2.1.

De nødvendige data og oplysninger til denne rapport blev indsamlet mellem oktober 2021 og april 2022. I alt blev der modtaget 23 nationale bidrag (svar på spørgeskemaet og/eller afholdelse af en rundbordsdiskussion). Høringerne byggede på medlemmernes egen viden og involverede arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer. I nogle lande blev de nationale økonomiske og sociale råd eller lignende organer inddraget, og i andre lande blev tillige regeringsrepræsentanter hørt.

2.2.

Af forskellige årsager er ikke alle nationale genopretnings- og resiliensplaner blevet godkendt af Kommissionen, og nogle medlemsstater var stadig i gang med gennemførelsen i høringsperioden. Derfor kunne nogle medlemsstater kun delvist eller slet ikke besvare spørgeskemaet. For at udfylde de manglende oplysninger trækker denne resolution også på eksterne kilder såsom publikationer fra tænketanke, sammenlignende forskningsundersøgelser og nationale debatter. Derudover blev spørgeskemaet også sendt til nogle europæiske civilsamfundsorganisationer, nogle medlemmer af EØSU's kontaktgruppe (5) og andre repræsentanter for EØSU's tre grupper. Det er klart angivet i denne resolution, når der henvises til disse yderligere oplysninger, som blev brugt til at tegne et fuldstændigt billede af situationen (6).

2.3.

De 21 spørgsmål, der dannede grundlaget for høringerne, er inddelt i de fire følgende afsnit: — Afsnit 1: Hvordan vurderer det organiserede civilsamfund indholdet af planerne, investeringsmålene og de foreslåede reformer? — Afsnit II: Hvordan skrider gennemførelsen af planerne, investeringerne og reformerne frem? — Afsnit III: De nationale genopretnings- og resiliensplaners mulige indvirkning på økonomien og samfundet i medlemsstaterne. — Afsnit IV: Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af planen.

3.   Bemærkninger til resultaterne af høringerne

3.1.   Afsnit 1: Hvordan vurderer det organiserede civilsamfund indholdet af planerne, investeringsmålene og de foreslåede reformer?

3.1.1.

Hvad angår medtagelsen af det organiserede civilsamfunds forslag i indholdet af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, fremhævede Kommissionen i sin analyse af planerne de konkrete forslag fra interessenter, som reelt afspejles i f.eks. Tjekkiets (7), Tysklands (8), Cyperns (9), Østrigs (10), Portugals (11) og Slovakiets (12) planer. Sammen med den nationale genopretnings- og resiliensplan offentliggjorde Letland forslagene fra partnere og medtog også nogle af dem i planen. De høringer, der blev foretaget med henblik på denne resolution, viste, at flertallet af civilsamfundsorganisationer i medlemsstaterne mener, at deres lands plan vil blive en succes, og støtter de grønne, digitale og social mål, men det nævnes hyppigt, at den sociale dimension er forholdsvis uudviklet. Der blev desuden udtrykt bekymring over medlemsstaternes evne til at forvalte midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten eller til at gøre det inden for en passende tidshorisont, hvilket kan hindre, at planerne bliver en succes. Det gælder især for de største modtagere af midler. Vurderingen af, hvorvidt planerne vil kunne opbygge økonomisk modstandsdygtighed, er blandet. Især er det ikke forventningen i de lande, der modtager forholdsvis få midler, at planen vil bidrage til deres økonomis modstandsdygtighed på lang sigt. Endelig beklager civilsamfundsorganisationer over en bred kam, at deres syn på de prioriteter, der burde afspejles i planen, ikke i tilstrækkelig grad indgår i den endelige version. Civilsamfundsorganisationer påpegede også gentagne gange, at mange af reformerne i de nationale genopretnings- og resiliensplaner allerede indgik i tidligere nationale reformprogrammer, som intet havde at gøre med genopretnings- og resiliensfaciliteten og dens mål for investeringer og reformer, hvilket skabte meget lille margen for, at civilsamfundsorganisationerne kunne påvirke indholdet af deres lands plan.

3.2.   Afsnit II: Hvordan skrider gennemførelsen af planerne, investeringerne og reformerne frem?

3.2.1.

Den 15. december 2021 lancerede Kommissionen resultattavlen for genopretnings- og resiliensfaciliteten (13) som fastsat i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Den giver et overblik over, hvordan gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten og de nationale genopretnings- og resiliensplaner skrider frem, men den viser ikke, i hvor høj grad medlemsstaterne rent faktisk kanaliserer midler over i finansiering af deres projekter. Nogle medlemsstater, f.eks. Østrig, Italien, Letland, Portugal, Slovakiet og Spanien, offentliggør derfor visse oplysninger på deres websteder om, hvordan midlerne bruges, og hvordan foranstaltningerne gennemføres.

3.2.2.

Flertallet af de interessenter, der var blevet hørt i begyndelsen af april 2022, angav, at det stadig var for tidligt at give et samlet overblik over planernes gennemførelse og deres inddragelse i den forbindelse. I nogle medlemsstater skyldes dette til dels en langsom gennemførelsesproces eller forsinkelser i gennemførelsen og håndhævelsen af planen. Civilsamfundsorganisationer anfører dog, at de allerede har formuleret deres syn på de (eventuelle) udfordringer, der kan opstå i gennemførelsesfasen. Her er en af de største flaskehalse, der blev nævnt, medlemsstaternes administrative kapacitet, især på regionalt og lokalt niveau (som det også blev understreget i CEPS' oplæg, der blev offentliggjort i marts 2022 (14)). Det gælder især for de største modtagere af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Af den grund insisterer mange arbejdsmarkedsparter og civilsamfundsorganisationer på større inddragelse af de lokale og regionale samfund. De fleste interessenter mener imidlertid, at civilsamfundsorganisationernes deltagelse i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner på regionalt og lokalt plan er ineffektiv. En anden flaskehals, der ofte nævnes, er den manglende informationsudveksling mellem den nationale regering og arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, hvilket kan gøre de sidstnævntes deltagelse i gennemførelses- og overvågningsfasen meget vanskelig.

3.2.3.

På trods af disse identificerede udfordringer har adskillige medlemsstater, f.eks. Belgien, Cypern, Grækenland, Estland og Finland — ifølge en dybdegående analyse fra EPRS, der blev offentliggjort i marts 2022 (15) — givet et generelt tilsagn om fortsat at samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer under gennemførelsesfasen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Andre lande som f.eks. Tjekkiet, Frankrig, Italien og Portugal har derimod henvist til et særligt udvalg/organ, som bl.a. skal have ansvaret for at overvåge og føre tilsyn med opnåelsen af fremskridt, overholdelsen af milepæle og mål for de forskellige indsatsområder, pr.-aktiviteter og evalueringen af gennemførelsesrapporterne.

3.3.   Afsnit III: De nationale genopretnings- og resiliensplaners mulige indvirkning på økonomien og samfundet i medlemsstaterne

3.3.1.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Europa-Parlamentets Forskningstjeneste (16) forventes genopretnings- og resiliensfaciliteten at udløse offentlige investeringer med fokus på at øge det reelle output og skabe yderligere finanspolitisk råderum, hvilket igen bør åbne mulighed for allerede planlagte nationale udgifter baseret på additionalitetsprincippet. Genopretnings- og resiliensfaciliteten vil på den ene side føre til en betydelig stigning i BNP på kort og mellemlang sigt i kraft af efterspørgslen efter offentlige og private investeringer og dermed opbygge den kapitalmængde, der på den anden side er nødvendig for et højere BNP på mellemlang og lang sigt via vækst i beskæftigelsen, højere produktivitet og lønninger og en positiv outputeffekt.

3.3.2.

Arbejdsmarkedets parters og civilsamfundsorganisationernes syn på de nationale genopretnings- og resiliensplaners potentielle indvirkning på deres lands økonomi og samfund er meget forskellige. Opfattelsen heraf afhænger især af, hvor mange midler medlemsstaten får tildelt fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. Således opfattes indvirkningen mere positivt i medlemsstater, der modtager store beløb, end i medlemsstater, der modtager relativt små beløb i forhold til størrelsen af deres økonomi. Trods disse forskelle mener civilsamfundsorganisationerne generelt, at midlerne fra genopretnings- og resiliensfaciliteten og investeringerne i reformer via de nationale genopretnings- og resiliensplaner vil have positiv indvirkning, da de skaber et incitament til at nå målene for den dobbelte omstilling.

3.4.   Afsnit IV: Inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af planen

3.4.1.

Det organiserede civilsamfunds deltagelse i planens gennemførelse i de få medlemsstater, hvor denne rent faktisk er påbegyndt, har antaget forskellige former. Ifølge oplysningerne fra interessenterne er der fire kategorier af inddragelse: 1) lovpligtig, 2) via særlige arbejdsgrupper for de nationale genopretnings- og resiliensplaner, 3) via interessentmøder og 4) ingen specifik form for inddragelse. I forhold til konklusionerne fra 2021 om den åbenlyst manglende inddragelse af civilsamfundsorganisationer i udarbejdelsen af planerne vurderer organisationerne deres inddragelse i gennemførelsen mere positivt, selvom den stadig er langt fra tilfredsstillende i alle medlemsstater. Det blev således påpeget, at der i nogle lande fremmes initiativer, der specifikt er udformet med henblik på at inddrage civilsamfundsorganisationer i gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Hvad angår en mulig forskel mellem inddragelsen af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer, tyder det desuden på, at medlemsstaterne generelt enten slet ikke inddrager nogen af parterne eller også inddrager begge parter uden at skelne. Dog angav interessenterne i tre (Østrig, Grækenland og Portugal) af de 20 medlemsstater, der blev hørt, at der er en betydelig forskel i parternes inddragelse. I disse lande inddrages arbejdsmarkedets parter mere end civilsamfundsorganisationer.

3.4.2.

I den forbindelse viste en undersøgelse foretaget af BusinessEurope (17) i starten af 2022, at arbejdsmarkedets parter inddrages mere og mere i genopretningsplanerne, hvilket afspejles i, at utilfredsheden med hensyn til deres hidtidige rolle i gennemførelsen af planen kun ligger på 30 %, hvor den sidste år lå på 71 % med hensyn til deres rolle i planens udformning. Derudover har arbejdsmarkedets parter, som det blev understreget i Eurofounds rapport (18) fra marts 2022 efter vedtagelsen af planerne, fremhævet vigtigheden af de landerapporter, der udstedes af Kommissionen i forbindelse med det europæiske semester (19). Landerapporterne dannede rammen for diskussionen om gennemførelsen af de nationale reformer og investeringer, og arbejdsmarkedets parter fik mulighed for — med afsæt i et fornuftigt udgangspunkt — at udveksle idéer og bidrage til de nationale genopretnings- og resiliensplaner.

4.   Konklusioner

4.1.

Generelt vurderes planernes endelige indhold positivt. I nogle tilfælde blev civilsamfundsorganisationernes bemærkninger taget i betragtning i den endelige version af den nationale genopretnings- og resiliensplan. Samlet set støtter civilsamfundsorganisationerne de nationale genopretnings- og resiliensplaners grønne, digitale og sociale mål. Hvad angår bidraget til den grønne og den digitale omstilling, var holdningen positiv, selvom vurderingen — bortset fra nogle få tilfælde — er, at de nationale genopretnings- og resiliensplaner vil have begrænset indvirkning derpå. Desværre blev der ofte givet udtryk for, at planernes sociale dimension var forholdsvis underudviklet trods betydningen heraf for modstandsdygtigheden. Der blev givet udtryk for, at omstillingen kræver flere investeringer, især i lyset af den aktuelle krise. Trods opfattelsen af forbedringer i nogle medlemsstater er det stadigt vanskeligt at give et endegyldigt svar på, om deltagelsen i gennemførelsesfasen er blevet forbedret, ikke mindst fordi gennemførelsen af mange nationale genopretnings- og resiliensplaner er blevet væsentligt forsinket i mange medlemsstater. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne understregede dog, at den institutionelle sociale dialog var blevet bedre i denne fase. I Spanien anerkender arbejdsmarkedets parter således, at genopretnings- og resiliensfaciliteten og den nationale genopretnings- og resiliensplan har bidraget til vigtige aftaler om arbejds- og pensionsreformer gennem trepartsdialog mellem arbejdsmarkedets parter.

4.2.

Trods den forsinkede gennemførelse af mange nationale genopretnings- og resiliensplaner blev der i nogle medlemsstater peget på god praksis for planernes gennemførelse og overvågning. I Østrig, Frankrig, Luxembourg, Spanien og Sverige er et tæt og konstruktivt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og regeringen, der styrkes af gennemsigtighed og løbende dialog, et vigtigt redskab for inddragelsen i genopretnings- og resiliensfaciliteten. I Tjekkiet, Estland, Finland, Italien og Spanien er der desuden blevet oprettet et websted for genopretnings- og resiliensfaciliteten eller en regeringsportal med gennemsigtige oplysninger, som kan tilgås af borgerne. I Italien, som er den største modtager af midler fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, blev der i november 2021 etableret et permanent rundbordspartnerskab (Tavolo permanente del partenariato) på regeringsniveau med særlige arbejdsgrupper, der kritisk følger udviklingen og kvaliteten af gennemførelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i forhold til borgernes forventninger. Organet ledes af den italienske premierminister, og koordineringen forestås af formanden for det nationale økonomiske og sociale råd (CNEL). Derudover er der blevet indgået en specifik struktureret aftale med den nationale sammenslutning af italienske kommuner (ANCI) med henblik på at udvikle dialogen og den strukturerede bistand i gennemførelsesfaserne på lokalt plan vedrørende spørgsmål af betydning for dem. Når det gælder administrativ kapacitet, fremmes inddragelsen af kommuner og andre lokale aktører tilsvarende i Italien. I Kroatien deltager civilsamfundsorganisationer i de arbejdsgrupper, der udarbejder udbudsmateriale med henblik på gennemførelsen af den nationale genopretnings- og resiliensplan, og tillige — i henhold til aftaler med ministeriet for turisme — om foranstaltninger under planen for turismesektoren. Endelig er civilsamfundsorganisationer i Portugal inddraget i overvågningen af gennemførelsen af den nationale genopretnings- og resiliensplan, navnlig derved at de analyserer resultaterne af planen og konsekvensanalyserapporterne. I den henseende er der blevet oprettet et overvågningsorgan — det nationale overvågningsudvalg (CNA), der bl.a. omfatter repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, universiteter og den sociale sektor. Disse udvekslinger af god praksis fremmes og kan være eksempler for de øvrige medlemsstater.

4.3.

I mange medlemsstater efterlyses bedre inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer i gennemførelsesfasen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner. Det organiserede civilsamfund ønsker større gennemsigtighed i forbindelse med gennemførelsen og overvågningen af planerne og beder om, at oplysninger gøres offentligt tilgængelige, og at dialogerne om de nationale genopretnings- og resiliensplaner med alle relevante interessenter fremmes yderligere. Sker dette ikke, vil centrale udfordringer sandsynligvis ikke blive håndteret korrekt. Endelig udestår det stadig i det fleste medlemsstater at se, om civilsamfundsorganisationernes deltagelse vil blive væsentligt forbedret i løbet af planernes gennemførelses- og overvågningsfaser, som for øjeblikket stadig går for langsomt eller er forsinket.

4.4.

Udvalget opfordrer de nationale regeringer i de medlemsstater, hvor arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer (20) stadig ikke inddrages tilstrækkeligt til omgående at rette op på denne situation og overholde de regler, der er fastlagt i forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten. Udvalget opfordrer Kommissionen og Europa-Parlamentet til at håndhæve overholdelsen af de gældende regler.

4.5.

Uanset ovenstående er det EØSU's opfattelse, at det organiserede civilsamfunds manglende reelle og kvalitative deltagelse i den økonomiske styring i EU ikke vil blive løst på tilfredsstillende vis, indtil en reform af det europæiske semester er blevet gennemført, og deltagelsen derefter garanteres i medfør af et direktiv eller en forordning. Udvalget gør opmærksom på, at reel deltagelse forekommer, når civilsamfundsorganisationer under formelle høringsprocesser, der er baseret på retsregler og gennemsigtige procedurer, informeres behørigt på skrift, får tilstrækkelig tid til at analysere regeringens forslag og formulere deres egne forslag, og når medtagelsen eller afvisningen af forslag ledsages af en begrundelse, der er inkluderet i offentlige referater eller dokumenter.

4.6.

Krigen i Ukraine og dens umiddelbare risici for den europæiske og globale økonomi rejser ikke tvivl om målene i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, men bør tværtimod ifølge udvalget anspore EU-institutionerne og de nationale regeringer til at fremskynde planernes gennemførelse og håndhævelse såvel som de dertil hørende investeringer og reformer og til at fremme den europæiske grønne pagt for at understøtte væksten og fremskynde dekarboniseringen af energisystemet og Den Europæiske Unions grønne strategiske autonomi. Samtidig er EU nødt til at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at hjælpe Ukraines regering og befolkning, for at levere passende beskyttelse for de millioner af mennesker, der er blevet tvunget til at søge tilflugt i EU-landene, og for at bistå de mest direkte berørte medlemsstater i forskellige sektorer af deres økonomi.

4.7.

Inden krigen brød ud, var de nationale midler og NGEU-midlerne samlet set ikke tilstrækkelige til at nå målene i den grønne pagt og realisere den retfærdige og inklusive energiomstilling, der er nødvendig, især målet om at erstatte fossile brændstoffer med rene og vedvarende energikilder i overensstemmelse med anbefalingen fra Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer (IPCC). Dertil kommer, at der nu også er det akutte geopolitiske behov for at bringe EU's energiafhængighed af Rusland til ophør. Der vil desuden ske en stærk stigning i investeringerne i sikkerhed og forsvar, hvilket vil være en stor belastning af de offentlige budgetter.

4.8.

EØSU foreslår derfor: a) at EU's nye energistrategi, der skal fremme en effektiv sammenkobling af energinettene, hurtig erstatning af fossile brændstoffer med vedvarende energikilder, høj energieffektivitet og mindskelse af energiefterspørgslen, omgående vedtages b) at man overvejer at omdirigere investeringer omfattet af de nationale genopretnings- og resiliensplaner i retning af flere investeringer i ren og vedvarende energi og samtidig sikre EU's strategiske autonomi c) at alle medlemsstater anvender deres del af midlerne til de nationale genopretnings- og resiliensplaner til at finansiere nye programmer, der går i den retning, f.eks. programmer for investeringer i bæredygtig energi d) at de europæiske myndigheder og de nationale regeringer på kort sigt træffer alle de nødvendige foranstaltninger vedrørende såvel produktion som forbrug for at beskytte økonomierne i EU mod krigens kaskadevirkninger, der forårsager store forstyrrelser på fødevare- og energimarkederne samt de finansielle markeder med stigende energipriser og afbrydelser i forsyningskæder e) at man overvejer at etablere et nyt finansielt investeringsinstrument og støtter Kommissionens forslag i meddelelsen om REPowerEU om at fremskynde omstruktureringen af energisektoren med henblik på en mere sikker og bæredygtig strategisk autonomi i EU. Med henblik derpå bør den mest hensigtsmæssige model identificeres og anvendes baseret på bedste praksis og resultaterne fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) og genopretnings- og resiliensfaciliteten.

4.9.

Konklusionerne fra FN's IPCC 2022 er en yderligere alvorlig påmindelse om, at kampen mod klimaændringer ikke er ved at blive vundet. EØSU opfordrer EU-myndighederne til at tage højde for dette, når de vedtager initiativer inden for energipolitikken, industripolitikken og den økonomiske politik.

4.10.

EØSU er bevidst om de enorme vanskeligheder, der under de nuværende omstændigheder er forbundet med gennemførelsen af en økonomisk politik, der både skal mindske inflationen og sikre økonomisk vækst, beskæftigelse og bæredygtige offentlige finanser på mellemlang til lang sigt. De europæiske myndigheder, nationale regeringer og ECB skal koordinere tæt og træffe de nødvendige skridt for at sikre, at tilbagerulningen af en ekspansiv penge- og finanspolitik sker på en sådan måde, at der ikke sættes gang i en ny recession. EØSU mener, at der med reformen af stabilitets- og vækstpagtens regler bør fastsættes realistiske mål for underskud og gæld, indføres en gylden regel for investeringer og fastlægges fleksible forløb, der afhænger af det enkelte lands situation, for opnåelse af målene for nedbringelse af den offentlige gæld.

4.11.

Uddannelse og livslang læring for arbejdstagere og befolkningen generelt er vigtige for at garantere en retfærdig og inklusiv grøn og digital omstilling. Prioriteten bør være uddannelse og karrierevejledning for arbejdstagere, der rammes af omstruktureringsprocesser, men også foregribelse af de behov, der opstår som følge af de forskellige former for teknologiske ændringer i produktionsapparatet. Der skal være særlig opmærksomhed på digitalisering, når der er tale om personer, der i kraft af deres alder eller andre forhold har sværere ved at anvende digitale tjenester. Denne del af befolkningen skal garanteres adgang til uddannelse og særlige støttetjenester for at hjælpe dem til at få adgang til alle typer af ydelser og tjenester.

---

(1)  EØSU's resolution om Inddragelse af det organiserede civilsamfund i de nationale genopretnings- og resiliensplaner — Hvad virker, hvad virker ikke? (EUT C 155 af 30.4.2021, s. 1).

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten (EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17).

(3)  War in Ukraine and its economic, social and environmental impact (EUT C 290 af 29.7.2022, s. 1).

(4)  NB: Inden 1. april 2022 havde Kommissionen godkendt 23 planer (herunder i slutningen af marts 2022 Sveriges plan, som stadig skal godkendes af Rådet). I starten af april godkendte Kommissionen tillige Bulgariens plan, som også skal godkendes af Rådet (dvs. Kommissionen har indtil videre godkendt 24 planer og Rådet 22).

(5)  Kontaktgruppen med europæiske civilsamfundsorganisationer og netværk.

(6)  Indberetningerne fra medlemsstaterne analyses i bilaget til denne resolution. Al materialet kan findes på udvalgets websted.

(7)  SWD(2021) 211 final.

(8)  SWD(2021) 163 final/2.

(9)  SWD(2021) 196 final.

(10)  SWD(2021) 160 final.

(11)  SWD(2021) 146 final.

(12)  SWD(2021) 161 final.

(13)  Resultattavle for genopretning og resiliens.

(14)  Comparing and assessing recovery and resilience plans — Second edition,Centre for European Policy Studies (CEPS).

(15)  Recovery and Resilience Plans: stakeholders’ views.

(16)  Recovery and Resilience Dialogue with the European Commission, 7. marts 2022.

(17)  BusinessEurope Reform Barometer 2022.

(18)  Involvement of social partners in the national recovery and resilience plans.

(19)  Betænkning om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: Beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse 2022.

(20)  Og andre relevante interessenter som f.eks. ungdomsorganisationer, hvilket EØSU navnlig understregede i sin udtalelse om sikring af anstændigt arbejde for unge og sikring af inklusion af NEET'er gennem passende udarbejdelse af nationale genopretningsplaner ( EUT C 152 af 6.4.2022, s. 27).