Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021AE3889

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en langsigtet vision for EU's landdistrikter (COM(2021) 345 final)

EESC 2021/03889

EUT C 290 af 29.7.2022, p. 137–142 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

29.7.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/137


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om en langsigtet vision for EU's landdistrikter

(COM(2021) 345 final)

(2022/C 290/22)

Ordfører:

Lidija PAVIĆ-ROGOŠIĆ

Medordfører:

Piroska KÁLLAY

Høringsanmodning

Kommissionen, 10.8.2021

Retsgrundlag

Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

Kompetence

Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø

Vedtaget i sektionen

9.2.2022

Vedtaget på plenarforsamlingen

23.3.2022

Plenarforsamling nr.

568

Resultat af afstemningen

(for/imod/hverken for eller imod)

222/1/5

1.   Konklusioner og anbefalinger

Konklusioner

1.1.

EØSU bifalder i det store og hele Kommissionens langsigtede vision for landdistrikterne. Forslagene til en handlingsplan med bl.a. en pagt for landdistrikterne, hvori aktører på EU-plan, nationalt, regionalt, og lokalt plan deltager med henblik på at støtte visionen, hilses også velkommen. Det samme gælder planerne om at etablere et observatorium for landdistrikterne og en proofingmekanisme for landdistrikterne.

1.2.

Det er imidlertid uklart, hvilken indvirkning udformningen og indholdet af Kommissionens nye fælles landbrugspolitik og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for hver enkelt medlemsstat kommer til at have på den langsigtede vision, og hvordan Kommissionen sikrer sammenhæng og merværdi mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker.

1.3.

EØSU bifalder handlingsplanens prioriteter om at blive »stærke, forbundne, modstandsdygtige og fremgangsrige«. EØSU mener, at velstand defineret som en socialt og miljømæssigt bæredygtig levevis må være målet for alle borgere, uanset hvor de bor. Hvis handlingsplanen bliver gennemført, vil der være reel grund til optimisme og tro på fremtiden for Europas landdistrikter.

1.4.

Kommissionen forpligter sig til at gøre visionen til virkelighed ved hjælp af pagten og handlingsplanen, men meget afhænger af, at alle medlemsstater, regioner og lokalsamfund engagerer sig. EØSU mener, at EU's Ministerråd, de enkelte rådsformandskaber, Europa-Parlamentet, Regionsudvalget (RU) og EØSU tillige med civilsamfundsorganisationer og -netværk alle har en rolle at spille med henblik på at omsætte visionen til virkelighed. Nøglen til at virkeliggøre visionen er, at der er en fuldt finansieret handlingsplan med klare mål og datoer for gennemsigtig måling.

1.5.

EØSU bifalder endvidere den styrkede politik for landdistriktsproofing og oprettelsen af et gennemsigtigt observatorium til overvågning af fremskridtene (1). Informationsdeling og dialog med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundspartnerne er helt afgørende. EØSU er klar til at støtte dette arbejde, f.eks. ved at bidrage til arbejdet i den nye temagruppe om landdistriktsproofing, der er oprettet af det europæiske netværk for landdistriktsudvikling.

Anbefalinger

1.6.

EØSU mener, at der er brug for mere permanent inddragelse af og indflydelse til lokale deltagelsesbaserede organisationer og civilsamfundsorganisationer i landdistrikter og byer, hvis visionen skal forstås fuldt ud og være inklusiv. Det europæiske landdistriktsparlament og andre eksisterende netværk samt den igangværende konference om Europas fremtid bør spille en vigtig rolle med hensyn til at formidle lokalsamfundenes synspunkter.

1.7.

EØSU mener, at Kommissionens landdistriktsnetværk og dialoggrupper, der forvaltes af forskellige generaldirektorater, er nødt til at fremme gennemsigtige rapporteringsprocedurer, der går begge veje. EØSU værdsætter tilsagnene om landdistriktsproofing i Horisontprogrammet for forskning, men mener, at flere af Kommissionens tjenestegrene bør vise, at de bakker op om hele visionen. Navnlig bør landdistriktsproofing udvides til at omfatte programmerne Kreativt Europa og Erasmus+.

1.8.

Efter EØSU's opfattelse kræver pagten for landdistrikterne, at Kommissionen etablerer en forvaltningsmodel, der omfatter lokale myndigheder og lokale private og almennyttige foretagender, og samarbejder med lokale demokratiske strukturer og arbejdsmarkedsstrukturer for at sikre, at de lokale synspunkter høres, og at den langsigtede vision kan gennemføres med succes. Pagten bør trække på erfaringerne med bedste praksis fra Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og alle EU-rådsformandskaber bør fremme pagten i hele EU. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt bane vej for og finansiere pilotprojekter.

1.9.

Fælles prioriteter bør udformes ved hjælp af bottom-up-metoder og databaserede metoder. Pandemiens konsekvenser for handlingsplanen bør revurderes ved at se på effekten af den øgede efterspørgsel efter boliger i landdistrikter, nye forretningslokaler i landsbyerne, bedre offentlige tjenester, flere transportmuligheder til landdistrikterne og større efterspørgsel efter rekreativ, sundhedsrelateret, grøn og kulturel turisme.

1.10.

Udviklingen af et charter for rettigheder og ansvar for landdistrikter og byer kan være en yderligere hjælp for borgerne til at forstå, hvordan deres ønsker for trivsel kan opfyldes, og motivere dem til at handle. Søjlen for sociale rettigheder må være en rettesnor for alle tiltag.

2.   Baggrund

2.1.

Omkring 136 mio. mennesker bor i EU's landdistrikter, hvilket svarer til næsten 30 % af EU's befolkning, og af en lang række årsager, som er fremhævet i tidligere EØSU-udtalelser (2), er der en voksende kløft i økonomisk og social velfærd mellem by- og landbefolkningen. Landdistrikterne har stor betydning for den økonomiske og sociale samhørighed, herunder for en bæredygtig fødevareproduktion, men skal tackle udfordringen med affolkning, som følge af at især de unge rejser væk.

2.2.

Historisk set er støtten til landdistrikterne kommet fra en række forskellige instanser og finansielle instrumenter på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan og har været noget fragmenteret, usammenhængende og frustrerende bureaukratisk. Især i de mere fjerntliggende landdistrikter og på øer er det ved hjælp af offentlig indgriben kun delvist lykkedes at holde trit med den faldende økonomiske aktivitet, den dårlige digitale tilgængelighed, de unges udvandring og tabet af vigtige offentlige tjenester, færdigheder i landbohåndværk, biodiversitet og kulturarv.

2.3.

Derfor mener EØSU, at vejen frem er en langt mere integreret, men retfærdig og stedbaseret tilgang til at tackle disse ubalancer. Som fremhævet i udtalelse NAT/820 En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (3) er der behov for en holistisk og strømlinet tilgang på tværs af instanser, hvor »intet område og ingen borger lades i stikken«. Et partnerskab mellem alle borgere, der er baseret på gensidig forståelse og respekt for aktiver i såvel landdistrikter som byer, anbefales.

2.4.

I erkendelse af landdistrikternes mange udfordringer offentliggjorde Kommissionen i juni 2021 en meddelelse, der beskriver en langsigtet vision for EU's landdistrikter frem til 2040 (4). Meddelelsen indeholder forslag til en pagt for landdistrikterne, hvori aktører på EU-plan og nationalt, regionalt og lokalt plan skal inddrages for at fremme visionen, og en handlingsplan, der skal støtte stærke, forbundne, modstandsdygtige og velstående landdistrikter. Det foreslås også at oprette et observatorium for landdistrikterne til forbedring af dataindsamlingen og analysen af situationen i landdistrikterne og en proofingmekanisme for landdistrikterne til vurdering af de forventede virkninger af væsentlige EU-lovgivningsinitiativer for landdistrikterne.

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU imødeser den ovenfor beskrevne fælles tilgang, som kan videreudvikles på konferencen om Europas fremtid, og bifalder generelt Kommissionens langsigtede vision for EU's landdistrikter, ligesom det støtter kommissionsformandskabets initiativ og engagement.

3.2.

EØSU mener, at en vision skal være inklusiv, letforståelig, inspirerende og gennemførlig. EØSU bifalder endvidere, at der lægges særlig vægt på fjerntliggende og mindre udviklede landdistrikter, herunder øer. Det er imidlertid uklart, hvilken indvirkning udformningen og indholdet af Kommissionens nye fælles landbrugspolitik og de strategiske planer for den fælles landbrugspolitik for hver enkelt medlemsstat kommer til at have på den langsigtede vision, og hvordan Kommissionen sikrer sammenhæng og merværdi mellem den fælles landbrugspolitik og andre politikker. Den fælles landbrugspolitik skal kunne kombinere landbrugs- og fødevarepolitikker med territorial udvikling.

3.3.

Kommissionen afholdt en bred høring af borgere i både landdistrikter og byer og havde et tættere samarbejde med interesseorganisationer gennem platforme som det europæiske netværk for landdistriktsudvikling og målrettede høringer (5). Inddragelse understøttes også af forskningsscenarier udarbejdet af Det Fælles Forskningscenter (6), og i Kommissionen blev der på tværs af tjenestegrene arbejdet på visionen. EØSU bifalder en sådan tilgang.

3.4.

EØSU mener, at der er brug for mere permanent inddragelse af og indflydelse til lokale deltagelsesbaserede organisationer og civilsamfundsorganisationer i landdistrikter og byer, hvis visionen skal forstås fuldt ud og være inklusiv. Kommissionens nyligt oprettede kompetencecenter for deltagerorienteret og deliberativt demokrati kunne være et forum for udvikling af god praksis og sikring af forbindelser mellem lokale og bredere politiske strukturer. Visionen nævner specifikt arbejdet i det europæiske landdistriktsparlament som et eksempel på formidling af de lokale synspunkter og etablering af en platform af prioriteter for samarbejde med ledende politiske beslutningstagere. Arbejdet og bidragene fra andre eksisterende netværk er lige så vigtige.

3.5.

De lokale høringsparter skal se beviser for, at deres synspunkter er blevet hørt, og at de har medindflydelse på udviklingen. EØSU mener derfor, at Kommissionens landdistriktsnetværk (som vil blive det fremtidige netværk vedrørende den fælles landbrugspolitik) og dialoggrupper, der forvaltes af forskellige GD'er, er nødt til at fremme gennemsigtige rapporteringsprocedurer i begge retninger. Det europæiske netværk for landdistriktsudvikling vil bidrage med to nye temagrupper, der har fokus på revitalisering af landdistrikterne og landdistriktsproofing, navnlig på nationalt og regionalt plan. EØSU ser frem til at høre om resultaterne af deres arbejde i de kommende måneder.

3.6.

EØSU mener også, at flere af Kommissionens tjenestegrene, herunder dem med ansvar for kultur, forskning og innovation, uddannelse, mobilitet og transport, ungdom, beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion, klimaindsats, energi, miljø og andre relevante områder, bør vise, at de bakker op om hele visionen. Beslutningerne vedrørende finansieringsperioden 2021-2027 blev imidlertid truffet, før visionen blev offentliggjort. I denne periode ligger ansvaret for at inkludere landdistrikternes behov i de relevante programmer primært hos de nationale, regionale og lokale myndigheder. Der er stadig risiko for forvirring og manglende forståelse, medmindre politikken og finansieringen på alle niveauer strømlines og koordineres. EU-institutionerne må også sikre, at den flerårige finansielle ramme (FFR) og genopretnings- og resiliensfaciliteten er i overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og de dertil knyttede retsakter og kan finansiere gennemførelsen af visionen for landdistrikterne.

3.7.

Datoerne for handlingsplanens begyndelse og for nogle midtvejsevalueringer er angivet, men det er udløbsdatoerne for de enkelte programmer ikke. Nogle af datoerne vil sandsynligvis skride, da den nye fælles landbrugspolitik med sit bidrag til visionen først er klar i 2023. Der kan også opstå en vis forvirring, medmindre der henvises til slutdatoerne for de globale klimamål og andre mål.

3.8.

Hvis visionen skal udgøre en inspirationskilde, skal den som anbefalet i NAT/820 understøttes af et charter for rettigheder og ansvar for landdistrikter og byer, der formidles bredt og forklares, så alle borgere forstår, hvordan deres ønsker for trivsel kan opfyldes. EØSU mener, at motivationen til at handle og gøre en forskel afhænger af en velfunderet forståelse af udfordringerne og en følelse af fælles ejerskab og tillid.

3.9.

Kommissionen forpligter sig til at gøre visionen til virkelighed ved hjælp af pagten og handlingsplanen, men meget afhænger af, at alle medlemsstater, regioner og lokalsamfund engagerer sig. Fastlæggelse af mål for Kommissionens gennemførelse er en udfordring, men det er endnu vanskeligere at fastlægge mål og opnå resultater på medlemsstatsniveau og på regionalt og lokalt plan. EØSU mener, at EU's Ministerråd, Europa-Parlamentet, RU og EØSU selv tillige med civilsamfundsorganisationer og -netværk har en rolle at spille med henblik på at omsætte vision til virkelighed. I modsat fald kan en inkonsekvent gennemførelse føre til yderligere ubalancer, derved at nogle områder bliver omfattet af handlingsplanen, mens andre lades tilbage.

3.10.

EØSU mener endvidere, at Kommissionen også kan lære af og udveksle erfaringer med lande og regioner uden for EU, da land-/by-problematikken og de deraf følgende udfordringer og muligheder også findes andre steder i verden. EØSU bifalder, at Kommissionen fremlagde meddelelsen om en vision for landdistrikterne for vores partnere på Vestbalkan og i Tyrkiet.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

Efter EØSU's opfattelse kræver pagten for landdistrikterne, at Kommissionen etablerer en forvaltningsmodel, der omfatter lokale myndigheder og lokale private og almennyttige foretagender, og samarbejder med lokale demokratiske strukturer og arbejdsmarkedsstrukturer for at sikre, at de lokale synspunkter høres, og at den langsigtede vision kan gennemføres med succes. Deltagelsen vil nok kunne øges med større brug af hybride interaktionsværktøjer, og lokalsamfundenes bidrag skal fremgå klart. Kommissionen og medlemsstaterne bør aktivt bane vej for og finansiere pilotprojekter.

4.2.

Pagten bør trække på erfaringerne med bedste praksis fra Leader og lokaludvikling styret af lokalsamfundet, og alle EU-rådsformandskaber bør fremme pagten i hele EU.

4.3.

EØSU er af den opfattelse, at landdistriktsudvikling bør være en integreret del af regionaludviklingspolitikken. Leader/lokaludvikling styret af lokalsamfundet bør være en vigtig komponent i den territoriale udvikling. EØSU erkender, at samhørighedspolitikken efter 2020 indfører et nyt tværgående politisk mål om integreret og bæredygtig territorial og lokal udvikling med henblik på at sikre, at ingen steder og ingen borgere lades i stikken. Den indeholder også en fleksibel ramme for, hvordan medlemsstaterne kan støtte landdistrikterne og tackle deres specifikke udfordringer.

4.4.

Nøglen til at virkeliggøre visionen er en fuldt finansieret handlingsplan med klare mål og datoer for gennemsigtig måling for alle EU-institutionerne og medlemsstaterne. EØSU ser frem til resultatet af Kommissionens arbejde medio 2023, hvor der vil blive gjort status over, hvilke foranstaltninger der er planlagt for landdistrikterne i programmeringsperioden 2021-2027 med midlerne til den fælles landbrugspolitik og samhørighedspolitikken. Arbejdet bør klart kortlægge eventuelle mangler, der skal afhjælpes.

4.5.

EØSU ser også frem til Kommissionens offentlige rapport i første kvartal af 2024, som er baseret på gennemførelsen af EU's handlingsplan for landdistrikter, og som bør indeholde overvejelser om en mulig nyorientering med henblik på at øge støtten til og finansieringen af tiltag i landdistrikterne, hvilket vil være en hjælp til forberedelserne af perioden 2028-2034.

4.6.

EØSU bifalder handlingsplanens prioriteter om at blive »stærke, forbundne, modstandsdygtige og velstående« samt den vægt, der lægges på specifikke foranstaltninger for hver prioritet.

4.7.

Med henblik på prioriteten om at blive »stærke« fremhæver Kommissionen processer for beslutningstagning i lokalsamfundet med fuld ligestilling og andre socialt inklusive muligheder for innovative løsninger. De unge i landdistrikterne skal som gruppe kunne give deres mening til kende og bør inddrages i beslutningstagningen på alle myndighedsniveauer. Under Erasmus+-programmet bør der være særlige muligheder for at udvikle lederevner og større forståelse mellem unge i landdistrikter og byer. Der bør også være et særligt fokus på kvinder. Dette kan gøres ved at forbedre deres beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder og fremme foranstaltninger, der gør det muligt at forene arbejdsliv og privatliv.

4.8.

EØSU mener ikke, at erhvervsstøtten kun bør går til landbrugsaktiviteter, men også til bredere, bæredygtige aktiviteter i landdistrikterne og således bygge på den lokale merværdi, den cirkulære økonomi og potentialet for at nå overordnede mål inden for vedvarende energi, sundhed og kulturturisme. Af konkrete eksempler kan nævnes rimelige fødevarekvalitetsordninger (f.eks. geografiske betegnelser, forhindring af urimelig handelspraksis, programmer for at fremme certificerede produkter) og finansiering af alternative opvarmningsløsninger. Skabelse af anstændige job, især beskæftigelse af høj kvalitet, er afgørende for en bæredygtig udvikling af landdistrikterne. Der kan være behov for særlige foranstaltninger for at forbedre sæsonarbejdernes leve- og arbejdsvilkår. Yderligere innovative foranstaltninger, herunder skatteincitamenter (7), er også nødvendige for at gøre det muligt for de unge at vende tilbage til landdistrikterne.

4.9.

Der bør være let adgang til forenklet økonomisk støtte, herunder i form af lempet beskatning, for især SMV'er fra genopretnings- og resiliensfaciliteten, InvestEU, Den Europæiske Investeringsbank og andre kilder. Denne støtte bør være underlagt landdistriktsproofing. Bidraget fra frivilligt arbejde bør fremmes som modstykke til finansiering fra sociale virksomheder.

4.10.

Med henblik på prioriteten om at blive »forbundne« anbefaler EØSU kraftigt, at Kommissionens initiativ »Europas digitale årti« fremskyndes og gøres universelt, så alle landdistrikter bliver i stand til at innovere, udvikle forretningsforbindelser og komme mangler inden for sundhed og uddannelse og det sociale område til livs.

4.11.

Bæredygtige transportsystemer er nødvendige for et inklusivt samfund, og den nødvendige omstilling fra et kulstofbaseret til et vedvarende system vil skabe både problemer og muligheder for fjerntliggende landdistrikter. I den sammenhæng er lettilgængelige og prismæssigt overkommelige offentlige transportsystemer de vigtigste drivkræfter for at kunne tackle de demografiske ændringer og standse affolkningen.

4.12.

Med henblik på prioriteten om at blive »modstandsdygtige« anerkender Kommissionen i den europæiske grønne pagt det enorme bidrag, som bæredygtigt landbrug, skovbrug og andre jord- og vandressourcer kan yde til at tackle de mere omfattende, globale klimaændringer, og foreslår, at levering af økosystemtjenester, bevarelse og genopretning af biodiversiteten, forgrønnelse af landbruget og fremme af kulturlandskaber kan udnyttes til at skabe økonomisk modstandsdygtighed og velfærd i landdistrikterne. »En jordpagt for Europa« vil forbedre rapporteringen i medlemsstaterne.

4.13.

EØSU støtter denne tilgang, men mener, at modstandsdygtighed også handler om lokalsamfundets sammenhængskraft, relationer mellem generationerne, uddannelse og videregivelse af færdigheder. EØSU mener, at der bør lægges større vægt på social modstandsdygtighed ved at anlægge en bredere tilgang.

4.14.

Søjlen for sociale rettigheder bør respekteres ved at søge støtte til beskæftigelse af kvalitet i landdistrikterne, anstændigt arbejde og anstændige arbejdsvilkår. Arbejdsmarkedets parter skal formelt inddrages i udformningen af de økonomiske og sociale politikker via den sociale dialog på lokalt og regionalt niveau. Den europæiske grønne pagt bør også være en inklusiv social aftale.

4.15.

Med henblik på prioriteten »fremgangsrige« anerkender Kommissionen behovet for diversificerede aktiviteter i landdistrikterne baseret på »bæredygtige lokale økonomiske strategier«. EØSU er enig heri, idet det erkender, at forventningerne i bynære og fjerntliggende områder kan være forskellige.

4.16.

EØSU erkender, at pandemien har fremskyndet forskellige aktiviteter knyttet til bæredygtig fødevareproduktion, beskæftigelse, nye job, distancearbejde og nye måder at arbejde på og behovet for en ny tilgang for at sikre en forbedret livskvalitet i landdistrikterne, så landbobefolkningen fortsat kan arbejde under anstændige vilkår. I lyset af den videre digitalisering af arbejdslivet kunne man om nødvendigt fremme lettilgængelige, delekontorfællesskaber som en offentlig tjeneste med henblik på at udnytte tomme centre i landsbyer og lokalområder.

4.17.

I fjerntliggende og mindre udviklede landdistrikter tilskrives en lavere livskvalitet, at der ikke er let adgang til offentlige tjenester, og at de offentlige tjenester generelt er ringere. Der er behov for omfattende og bedre uddannelses-, sundheds- og socialydelser samt for flere og bedre sociale boliger. Som EØSU allerede har understreget i sin udtalelse SOC/628 (8) om Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder, bliver sikring af familiernes levestandard, herunder fremme af førskoletjenester, en af de vigtigste foranstaltninger i kampen mod affolkningen af landdistrikterne og de små og mellemstore byer.

4.18.

Fælles prioriteter bør udformes ved hjælp af bottom-up-metoder og databaserede metoder. Pandemiens konsekvenser for handlingsplanen bør revurderes ved at se på effekten af den øgede efterspørgsel efter boliger i landdistrikter, nye erhvervslokaler i landsbyerne, flere offentlige tjenester, flere transportmuligheder til landdistrikterne og større efterspørgsel efter rekreativ, sundhedsrelateret, grøn og kulturel turisme. EØSU er af den opfattelse, at øget migration fra byerne til bynære områder og måske endda landdistrikter generelt kan skabe spændinger mellem de traditionelle økonomiske aktiviteter i landdistrikterne og forventningen om ro og fritidsaktiviteter, hvilket kræver et vist mæglingsarbejde.

4.19.

Kommissionen skal fremskynde og integrere mange af de værdifulde erfaringer fra Horisont-forskningsprojekterne. Life-programmet (9), Robust (10), Rubizmo (11), Sherpa (12), Smart Villages (13), Farmwell (14) og mange andre udgør de retningslinjer, der er nødvendige for at virkeliggøre visionen.

4.20.

EØSU mener endvidere, at velstand defineret som en socialt og miljømæssigt bæredygtig levevis må være målet for alle borgere, uanset hvor de bor. Velstand bør ikke udelukkende måles økonomisk, men skal suppleres af lokalsamfundsbaserede tilgange med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed.

4.21.

EØSU bifalder de flagskibsinitiativer, der foreslås i handlingsplanen, da de prioriterer høringssvarene. EØSU mener, at udfordringen består i en smidig anvendelse af Kommissionens kombinerede ressourcer i partnerskab med medlemsstaterne og regionerne og med tilstrækkelig finansiering, så der skabes en positiv virkning for borgerne og lokalsamfundene. Det foreslåede one-stop-shop for støtte og værktøjskassen vedrørende finansiering (når den er tilgængelig), hilses velkommen, men der er behov for en klar tidsplan.

4.22.

Det nye europæiske Bauhaus, der skal hjælpe med at gennemføre den grønne pagt, viser, at Kommissionen bevæger sig i retning af mere inklusiv og fælles politikformulering og -gennemførelse.

4.23.

EØSU bifalder endvidere den styrkede politik for landdistriktsproofing og oprettelsen af et gennemsigtigt observatorium til overvågning af fremskridtene.

4.24.

Selv om tanken om landdistriktsproofing ikke er ny (se Cork 2.0-erklæringen (15)), er EØSU endnu ikke overbevist om, at Kommissionen som helhed samt medlemsstaterne og regionerne er tilstrækkeligt opsatte herpå, til at det kan gøre en varig forskel. Modellen er mangelfuld, da mange budgetter tildeles pr. indbygger, hvilket er til ulempe for tyndt befolkede lokalsamfund. Erfaringerne har vist, at politikker, der udformes med udgangspunkt i byernes behov og derefter søges tilpasset landdistrikterne, ikke er velegnede og rettidige. Derudover er det vanskeligt at etablere en hurtig og gennemsigtig regnskabsprocedure og sikre, at alle relevante instanser er enige om landdistrikstproofing.

4.25.

EØSU anerkender imidlertid Kommissionens bestræbelser på at sikre en bedre landdistriktsproofing og håber, at en helhedsorienteret udformning af politikker for landdistrikter/byer og ressourceallokering kan være med til at virkeliggøre visionen. EØSU opfordrer Kommissionen til at offentliggøre en årlig rapport med en detaljeret beskrivelse af, hvilke tjenestegrene, politikker, medlemsstater og regioner der har foretaget landdistriktsproofing, og hvordan de har gjort det. Gode eksempler på landdistriktsproofing bør fremhæves. EØSU går ind for at integrere landdistriktsproofing i dagsordenen for bedre regulering og opfordrer desuden medlemsstaterne til at overveje at gennemføre princippet om landdistriktsproofing på nationalt, regionalt og lokalt plan.

4.26.

EØSU bifalder planerne om at oprette et observatorium i Kommissionen for at forbedre dataindsamlingen og -analysen og tillige understøtte den overordnede gennemførelse af handlingsplanen, men anbefaler gennemsigtighed, klare datoer at arbejde efter, klare budgetter og formål, og at arbejdet underlægges ekstern kontrol fra civilsamfundsrepræsentanter.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne.

(2)  EØSU's initiativudtalelse om En holistisk strategi for bæredygtig udvikling af byområder og landdistrikter (EUT C 105 af 4.3.2022, s. 49); EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne; EØSU's initiativudtalelse om En integreret tilgang til landdistrikter i EU med særlig vægt på sårbare regioner (EUT C 429 af 11.12.2020, s. 60).

(3)  EØSU's informationsrapport om Evaluering af den fælles landbrugspolitiks indvirkning på den territoriale udvikling i landdistrikterne.

(4)  https://europa.eu/!TH39QH

(5)  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene — høring af de interesserede parter — sammenfattende rapport, SWD/2021/167 final/2.

(6)  JRC Publications Repository — Scenarios for EU Rural Areas 2040.

(7)  Der findes eksempler på skatteincitamenter i flere medlemsstater (f.eks. The Castilla-La-Mancha region in Spain(jccm.es), https://bit.ly/3Llp0hb).

(8)  EØSU's udtalelse om Demografiske udfordringer i EU i lyset af de økonomiske og udviklingsmæssige uligheder (EUT C 232 af 14.7.2020, s. 1).

(9)  https://ec.europa.eu/growth/industry/strategy/hydrogen/funding-guide/eu-programmes-funds/life-programme_en

(10)  https://rural-urban.eu/

(11)  https://rubizmo.eu/

(12)  https://rural-interfaces.eu/what-is-sherpa/

(13)  https://enrd.ec.europa.eu/smart-and-competitive-rural-areas/smart-villages/smart-villages-portal_en

(14)  https://farmwell-h2020.eu/

(15)  EØSU's initiativudtalelse om Fra Cork 2.0-erklæringen til konkrete foranstaltninger (EUT C 345 af 13.10.2017, s. 37).


Top