52021AE5627

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021AE5627 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52021AE5627

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — EU's jordbundsstrategi for 2030 — Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima (COM(2021) 699 final)

EESC 2021/05627

EUT C 290 af 29.7.2022, p. 131–136 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/131

(COM(2021) 699 final)

(2022/C 290/21)

Ordfører:

Arnaud SCHWARTZ

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 20.12.2021
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø
Vedtaget i sektionen	8.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	169/0/5

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Udvalget hilser Kommissionens meddelelse om en jordbundsstrategi for 2030 velkommen og ønsker at blive holdt regelmæssigt orienteret om og aktivt bidrage til udarbejdelsen af forslaget om jordbundsbeskyttelse.

1.2.

Jordbunden er et strategisk og truet aktiv for økonomien og miljøet og bør sættes ind i en ramme af mål, programmer og regulering. EØSU opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme en EU-retlig ramme, der effektivt kan forebygge jordbundsforringelse, understøtte genopretningsprogrammer og lægge en køreplan for opnåelse af god jordbundssundhed. Udvalget opfordrer også til at afsætte de nødvendige midler fra EU-budgettet til gennemførelsen af jordbundsstrategien.

1.3.

Med henblik på gennemførelsen af strategien forventer Kommissionen at vedtage en lov om jordbundssundhed. EØSU anbefaler imidlertid, at man foretager den planlagte konsekvensanalyse og derefter træffer beslutning om, hvilke instrumenter der er de mest hensigtsmæssige. EØSU anbefaler endvidere, at rammen kommer til at bygge på følgende principper for at sikre ensartede spilleregler for alle interessenter i de økonomiske sektorer, hvor man beskæftiger sig med jordbunden og udnyttelsen af den:

—	fastlæggelse af en klar definition af »sund jordbund«, indikatorer og tærskelværdier, der udvikles på et videnskabeligt velfunderet grundlag

—	fastlæggelse af klare mål for 2030 baseret på definitionen af »sund jordbund«

—	garanti for et tilstrækkeligt niveau af miljøbeskyttelse og klimaindsats

—	fuld respekt for nærhedsprincippet med tanke på de mange forskellige typer jordbund, brugere og behov, de forskellige geologiske, klimatiske og landskabsmæssige forhold, risici og allerede eksisterende nationale regler

—	prioritering af foranstaltninger vedrørende uddannelse, rådgivning, videnoverførsel og incitamenter til jordbundsbeskyttelse frem for yderligere retlige forpligtelser

—	sikring af, at den administrative byrde for alle aktører forbliver rimelig og samtidig er overkommelig i forhold til omkostninger.

1.4.

EØSU anbefaler den bredest mulige debat med økonomiske og sociale aktører og civilsamfundsorganisationer om indholdet af lovgivningsinitiativet. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at fremlægge et forslag snarest muligt, så der er tid til en debat, før det skal til afstemning i indeværende valgperiode.

1.5.

EØSU understreger, at det er nødvendigt at behandle alle aspekter af jordbundsforringelse med særligt fokus på jordbundsforurening, arealinddragelse til byudvikling og infrastruktur og tab af organisk materiale i landbrugsjord, som er de faktorer, der har en særlig gennemgribende og potentielt uafvendelig indvirkning på jordbundssundheden og dens evne til at levere økosystemtjenester.

1.6.

Der er mange forskellig slags jordbund i Europa, hvilket afspejler forskelle i klima, geologi og arealanvendelse. Truslerne mod jordbunden varierer også afhængig af type og intensitet, hvorfor de politikker, der udvikles for at forebygge jordbundsforringelse, skal tilpasses forskellige geografiske og kulturelle sammenhænge. Medlemsstaternes lovgivning om jordbundsbeskyttelse er uens og fragmenteret, og mange trusler mod jordbunden håndteres ikke inden for de politiske og lovgivningsmæssige rammer i flere medlemsstater.

1.7.

Udvalget peger også på det vigtige og pressende behov for at gribe ind over for den menneskeskabte påvirkning af jordbunden som følge af klimaændringerne. Udvalget anbefaler derfor kraftigt, at tiltag til forebyggelse af erosion og ørkendannelse knyttet til ekstreme oversvømmelser, tørker og brande medtages i EU's nye jordbundsstrategi.

1.8.

Udvalget udtrykker stor bekymring over inddragelsen af arealer som følge af urbanisering, som i langt de fleste tilfælde rammer frugtbar jord på sletter og i kystområder. Målet om »nul nettoarealinddragelse« frem mod 2050 skal ledsages af incitamenter, der fremmer genanvendelse af forladte arealer og genopretning af ubrugte impermeable overflader.

1.9.

Udvalget anser det for en prioritet, der er forenelig med opnåelsen af en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, at beskytte den økologiske produktion på europæiske jorde, således at aftrykket fra EU's efterspørgsel fra tredjelande mindskes. Udvalget anser det for en absolut prioritet at få initiativerne om garantier mod skovrydning i den internationale handel gennemført.

2. Baggrund

2.1.

Kommissionen offentliggjorde den 20. maj 2020 sit forslag til EU's biodiversitetsstrategi for 2030. I denne meddelelse fremhæves det, at »[j]ord er en uhyre vigtig ikkevedvarende ressource, som er altafgørende for menneskers og økonomiens sundhed og for produktionen af fødevarer og nye lægemidler« (1), og at det er nødvendigt at håndtere arealinddragelse og genoprette jordøkosystemer. Kommissionen bekendtgjorde heri, at den vil ajourføre EU's temastrategi for jordbundsbeskyttelse i 2021 og oprette en mission på området for »jordbundssundhed og fødevarer« under Horisont Europa for at udvikle løsninger til genopretning af jordbundens sundhed og funktioner.

2.2.

Den 28. april 2021 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning om jordbundsbeskyttelse, hvori det understregede behovet for beskyttelse, bæredygtig udnyttelse og genopretning af Europas jordbund, bevarelse af dens multifunktionelle rolle og kapacitet til at danne grundlag for produktionen af sunde fødevarer og råvarer og forsyningen af samfundet med en mangfoldighed af økosystemtjenester. I beslutningen fremhæves, at en sund jordbund er en forudsætning for at nå den europæiske grønne pagts mål, herunder målet om klimaneutralitet og genopretning af biodiversiteten. Det beklages også, at der er forskel på medlemsstaternes jordbundsbeskyttelsesordninger, og Kommissionen opfordres til, »under fuld overholdelse af nærhedsprincippet at udforme en fælles EU-retlig ramme for beskyttelse og bæredygtig udnyttelse af jordbunden«.

2.3.

Den 9. juni 2021 bifaldt Europa-Parlamentet forslaget om EU's biodiversitetsstrategi for 2030, idet det vedtog en beslutning, hvori det blandt næsten 200 anbefalinger navnlig fremhævede den centrale rolle, som jordbundens biodiversitet spiller. Europa-Parlamentet opfordrede igen Kommissionen til fremlægge et forslag til etablering af en fælles retlig ramme for beskyttelse af jordbunden og for »effektiv integrering af denne beskyttelse i alle relevante EU-politikker«. Europa-Parlamentet mindede i sin beslutning ligeledes om, at »EU har forpligtet sig til at opnå jordforringelsesneutralitet senest i 2030, men at dette mål sandsynligvis ikke vil blive nået« som konkluderet i Den Europæiske Revisionsret særberetning (2).

2.4.

Den 17. november 2021 offentliggjorde Kommissionen som led i EU's biodiversitetsstrategi sit forslag til en jordbundsstrategi for EU med undertitlen »Udnyttelse af fordelene ved en sund jordbund for mennesker, fødevarer, natur og klima«.

2.5.

Kommissionens forslag er en opgradering af den tidligere jordbundsstrategi i overensstemmelse med den strategiske mission for den europæiske grønne pagt med henblik på at overvinde klima- og biodiversitetskrisen og understøtte EU's ambition om en global indsats for jordbunden.

2.6.

Strategien skal levere et afgørende bidrag til opfyldelsen af mange af den grønne pagts målsætninger, herunder at bekæmpe ørkendannelse, genoprette nedbrudte arealer og jordbund og forsøge at opnå en jordforringelsesneutral verden inden 2030 (delmål 15.3 for bæredygtig udvikling), bidrage til fjernelse af drivhusgasser, opnå god økologisk og kemisk tilstand i overfladevand og grundvand inden 2027, reducere tabet af næringsstoffer med mindst 50 % og den samlede anvendelse af og risikoen ved kemiske pesticider med 50 % inden 2030, reducere jordforureningen til niveauer, der ikke længere anses for at være skadelige for menneskers sundhed og naturlige økosystemer, hvorved der skabes et giftfrit miljø inden 2050, samt opnå en nettoarealinddragelse på nul inden 2050 (3).

2.7.

Strategien definerer »sund jordbund« som jordbund, der er i god kemisk, biologisk og fysisk stand og dermed er i stand til kontinuerligt at levere så mange af de økosystemtjenester, der forventes af den, som muligt, herunder forsyning med fødevarer og biomasse, lagring og filtrering af vand, cirkulation af mineralske næringsstoffer, understøttelse af liv og biodiversitet, kulstofbinding samt understøttelse af menneskelige aktiviteter, landskaber og kulturarv. Definitionen er i overensstemmelse med den, som FN's organisationer har fastsat (4). Ifølge den vision, der beskrives i strategien, skal der inden 2050 være opnået en god sundhedstilstand for jordbunden gennem tilsagn om bæredygtig arealanvendelse og genopretning. Kommissionen anslår, at mellem 60 % og 70 % af jordbunden i EU for øjeblikket er usund som en direkte følge af de nuværende forvaltningspraksisser (5) med store forskelle landene imellem, men anfører, at et mål om, at »75 % af jordbunden skal være sund inden 2030 ved hjælp af en radikal ændring af de nuværende arealforvaltningspraksisser, er både realistisk og nødvendigt« (6).

2.8.

Strategien skal sikre samme niveau af beskyttelse for jordbunden som for vand og luft og dermed afhjælpe manglen på jordbundslovgivning på EU-niveau. Derfor bekendtgøres det i strategien, at der inden 2023 skal udarbejdes et lovforslag om jordbundssundhed, efter at der er foretaget en konsekvensanalyse, en kontrol af nærhedsprincippet og en høring af interessenterne og medlemsstaterne. Den nye lov om jordbundssundhed bør imødegå de grænseoverskridende virkninger af jordbundsforringelse og sikre politikkohærens på EU-niveau og nationalt plan med henblik på at forfølge strategiens mål.

2.9.

Strategien omfatter en kombination af nye frivillige og juridisk bindende foranstaltninger, som skal udvikles under fuld overholdelse af nærhedsprincippet på grundlag af eksisterende nationale jordbundspolitikker, med henblik på at:

—	styrke beskyttelsen af organisk jord og tørvemoser

—	støtte Kommissionens initiativ til bæredygtige kulstofcyklusser, herunder modeller, der belønner kulstofbinding i landbrugsjord

—	støtte genanvendelse af opgravet jord, herunder indførelse af et »pas« til at sikre, at jorden transporteres, behandles og genanvendes sikkert

—

kræve, at medlemsstaterne inden 2023 fastsætter nationale mål for nedbringelsen af arealinddragelsen til nye bebyggelser og infrastruktur i overensstemmelse med målet om »en nettoarealinddragelse på nul« inden 2050 og indfører et hierarki for bedre udnyttelse af byjord, hvor det prioriteres at genanvende det bebyggede miljø og udfase lokale skattefordele ved omdannelse af landbrugsjord til byjord

—	fremme sikker og bæredygtig genanvendelse af organisk materiale såsom kompost, fermentat, spildevandsslam, forarbejdet husdyrgødning og andre restprodukter fra landbruget

—	vurdere, beskytte og genoprette jordbundens biodiversitet

—	integrere og koordinere jordbunds- og vandforvaltning og fremme indførelse af naturbaserede løsninger på forvaltning af overflade- og regnvand

—	støtte bæredygtig jordbundsforvaltning i landbruget

—	overvåge tendenser til ørkendannelse og vedtage foranstaltninger til afbødning og forebyggelse af jordbundsforringelse

—	forebygge jordforurening ved at regulere og begrænse anvendelsen og udledningen af mikroplast, polyfluoralkylstoffer (PFAS) og andre giftige kemiske stoffer til jordbunden

—	samarbejde med medlemsstaterne om at kortlægge forurenede arealer og udbedre dem

—	vurdere, om det er muligt at indføre et jordsundhedscertifikat for jordtransaktioner

—	forbedre jordbundsovervågningen og indføre digitale værktøjer til næringsstofforvaltning

—	yde betydelig finansiering til forskning i jordbundens biodiversitet og løsninger på jordbundsforringelse og -forurening

—	gennemføre tiltag inden for kommunikation, uddannelse og inddragelse af borgerne for at fremme jordbundssundheden.

2.10.

I udtalelse NAT/713 Udnyttelse af land til bæredygtig fødevareproduktion og økosystemtjenester fra 2017 udtrykte EØSU enighed i den store betydning af en ajourført EU-ramme for bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af jordbunden, navnlig landbrugsjorden, herunder en definition af en god jordbundstilstand og brug af en ensartet terminologi og fælles kriterier for overvågning, og opfordrede til, at principperne for bæredygtig jordbundsforvaltning blev indarbejdet i EU's politikforanstaltninger.

3. Generelle bemærkninger

3.1.

EØSU bifalder Kommissionens forslag til en jordbundsstrategi for EU for 2030, der er fast forankret i den grønne pagt, og dens vision om at se på truslerne fra klimaændringer, tab af biodiversitet og miljøforringelse som en mulighed for at omdanne EU til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi.

3.2.

EØSU anerkender den strategiske betydning af en sund jordbund, der i sin helhed og mangfoldighed er et af naturens vigtigste aktiver som garant for borgernes trivsel og sikkerhed.

3.3.

EØSU er bevidst om, at jordbunden er en enestående og begrænset ressource, som er under pres fra utallige sider. Jordforringelse og det dermed forbundne tab af frugtbarhed kan bidrage til det europæiske aftryk på den globale jordbund og føre til øget afhængighed af importerede fødevarer og råvarer til andre produkter fra tredjelande, hvor væksten i uhensigtsmæssige dyrkningsmetoder udløser jordforringelsesprocesser, der kan knyttes sammen med skovrydning og drivhusgasudledninger.

3.4.

EØSU fremhæver det absolutte krav om og behov for at få gennemført initiativerne om garantier mod skovrydning i samhandelen med tredjelande og anser det for en prioritet, der er forenelig med opnåelsen af en cirkulær og ressourceeffektiv økonomi, at mindske indvirkningen af den interne efterspørgsel ved at beskytte og genoprette den europæiske jordbunds langsigtede økologiske produktivitet. En mere bæredygtig udnyttelse af jordbunden baseret på agroøkologiske principper kan bidrage væsentligt på både europæisk og globalt plan til at nå målene for den europæiske grønne pagt og verdensmålene for bæredygtig udvikling på FN's 2030-dagsorden.

3.5.

Det er nødvendigt at imødegå den alt for snævre opfattelse af jordbunden som blot et underlag for bebyggelse og aktivitet. Jordbunden er et komplekst biotisk system, som er forudsætningen for leveringen af økosystemtjenester og nødvendighedsvarer, og det er nødvendigt, at den forvaltes hensigtsmæssigt af bl.a. jordejerne og -brugerne, at lokalforvaltningen tager ansvar, og at de nationale myndigheder spiller en rolle. Der er brug for EU-lederskab, da udfordringerne med fødevareforsyningssikkerhed, vandlagring, bevarelse af biodiversitet og klimaforanstaltninger er tæt forbundet med god jordbundsforvaltning.

3.6.

EØSU understreger behovet for, at der under jordbundsstrategien og i overensstemmelse med nærhedsprincippet anvendes retfærdige metoder og værktøjer til den bæredygtige forvaltning af jordbunden. Hvert arealforvaltningsniveau skal tildeles relevante opgaver og ansvarsområder og tilstrækkelige ressourcer, når midlerne fordeles. Der skal være særlig fokus på at støtte små landbosamfund. Udvalget opfordrer endvidere til, at borgerne, civilsamfundsorganisationer, fagforeninger og erhvervsliv i højere grad inddrages for at dele ansvaret og ressourcerne med henblik på at nå målet om bekæmpelse af jordbundsforringelse.

3.7.

—	fastlæggelse af en klar definition af »sund jordbund«, indikatorer og tærskelværdier, der udvikles på et videnskabeligt velfunderet grundlag

—	fastlæggelse af klare mål for 2030 baseret på definitionen af »sund jordbund«

—	garanti for et tilstrækkeligt niveau af miljøbeskyttelse og klimaindsats

—	fuld respekt for nærhedsprincippet med tanke på de mange forskellige typer jordbund, brugere og behov, de forskellige geologiske, klimatiske og landskabsmæssige forhold, risici og allerede eksisterende nationale regler

—	prioritering af foranstaltninger vedrørende uddannelse, rådgivning, videnoverførsel og incitamenter til jordbundsbeskyttelse frem for yderligere retlige forpligtelser

—	sikring af, at den administrative byrde for alle aktører forbliver rimelig og samtidig er overkommelig i forhold til omkostninger.

3.8.

Det nye forslag om jordbundsbeskyttelse skal skabe synergier med lovgivningen om klima, vand, luft og biodiversitet samt den fælles landbrugspolitik. EØSU opfordrer Kommissionen til at foregribe fremsættelsen af rammen for at kunne nå at få en bredere diskussion med de forskellige interessenter om indholdet, før det sættes til endelig afstemning i indeværende valgperiode.

4. Særlige bemærkninger

4.1.

Arealinddragelse til byudvikling er uden tvivl en af de alvorligste former for jordbundsforringelse og en af dem, der er sværest at rette op på. I perioden 2012-2018 blev der inddraget arealer i EU-28 i størrelsesordenen 539 km2/år, heraf 78 % på bekostning af landbrugsarealer, og kun 13 % af byudviklingen skete på genanvendt jord (7). EØSU mener, at målet om »en nettoarealinddragelse på nul« inden 2050 skal ledsages af delmål og realistiske mål med kortere frist understøttet af incitamenter til fremme af genanvendelse af forladte beboelsesområder og genopretning af arealer med ubenyttet forseglet jordoverflade. Målene for reduktion af arealinddragelse til byudvikling og infrastruktur kan og bør tage højde for de forskellige demografiske udviklingstendenser i medlemsstater og regioner. Der bør især være fokus på beskyttelse og genopretning af kystområder, navnlig Middelhavskysten, som har gennemgået en omfattende urbanisering med deraf følgende betydelig ødelæggelse af kystens biodiversitet og turisme.

4.2.

Den uforstyrrede jordbund i naturlige økosystemer er en central kilde til fremme af biodiversitet og et naturligt kulstofreservoir, hvis status skal bevares. EØSU mener derfor, at jordbundsstrategien skal prioritere beskyttelsen af disse typer jordbund og den tilhørende vegetation og derved bevare den uskadt og støtte forvaltningen af den ved hjælp af hensigtsmæssigt dyrehold eller hensigtsmæssige dyrkningsmetoder.

4.3.

Der bør ydes særlig støtte til bevarelse af permanente græsarealer og græsgange, da en korrekt forvaltning af dem ved hjælp af bæredygtigt dyrehold kan bidrage til bevarelsen af den kulstofrige jordbund.

4.4.

Organisk materiale i jorden er den vigtigste faktor for reguleringen af jordbundens evne til at understøtte en stor biologisk mangfoldighed og levere økosystemtjenester afhængigt af frugtbarheden samt udgøre et lager for kulstof, der er fjernet fra atmosfæren. Tabet af organisk materiale i jordbunden i Europa er en kilde til alvorlig bekymring, primært på grund af tabet af frugtbarhed og den dertil knyttede risiko for ørkendannelse, men også på grund af de deraf følgende drivhusgasudledninger. Det er blevet beregnet, at disse svarer til over 170 megaton CO2/år (8) eller over 4 % af EU-27's samlede drivhusgasudledninger og hovedsagelig skyldes ændringer i arealanvendelsen af organisk jordbund og tørvemoser. Den nye jordbundsstrategi bør sikre beskyttelsen af tørveområder og vådområder og med nye former for indtægter yde tilstrækkelig støtte til landbrugerne til indførelse af metoder på basis af agroøkologiske principper, som fremmer bevarelsen og forøgelsen af organisk materiale i jordbund. Udbredelse af viden om god praksis for og bæredygtig forvaltning af landbrugsjord bør prioriteres og især rettes mod mindre landbrugere.

4.5.

Ud over betydningen af organisk materiale i jordbunden understreger EØSU, at det er vigtigt at undgå udpining eller tab af mineralske næringsstoffer i jordbunden. Gødning skal doseres efter afgrødernes behov, så man undgår at anvende for meget, og man får nedbragt kvælstof- og fosforudledningen fra jordbunden med 50 % frem mod 2030 i tråd med målene i jord til bord-strategien.

4.6.

Jordbund, der tidligere eller for nylig har været udsat for industriel forurening, udgør fortsat en trussel mod folkesundheden og vandressourcernes kemiske tilstand. I EU er der 2,8 mio. grunde, der potentielt rummer forurenet jord, hvoraf ca. 390 000 kræver oprensning (9). Beslutninger om, hvordan de skal genoprettes, bør træffes på basis af kriterier for bæredygtig oprensning og arealspecifikke risikoanalyser. EØSU forventer, at strategien med udgangspunkt i de mest avancerede nationale erfaringer resulterer i ensartede metoder og kriterier for gennemførelse af disse procedurer, så betydelige uoverensstemmelser mellem forskellige nationale regelsæt undgås.

4.7.

EØSU glæder sig over, at strategien har fokus på det centrale begreb »sund jordbund« (10), og understreger, at det er nødvendigt at udvikle et system med effektive indikatorer, der klart afspejler jordbundens sundhedstilstand i et indeks for jordbundssundhed, de overordnede mål, der skal nås, og deres sammenhæng med de mange forskellige jordbundsforhold i Europa. For at kunne overvåge opfyldelsen af disse mål skal der være pålidelige værktøjer, der kan anvendes til entydigt at anslå jordbundssundhedsindekset for de enkelte jordarealer.

4.8.

EØSU understreger behovet for at højne bevidstheden og viden om jordbunden og dens økologi og funktioner. Det er derfor nødvendigt at støtte oplysningskampagner over for borgerne og undervisning i skolen samt kurser for landbrugere og fagfolk i almindelighed, der beskæftiger sig med jord og jordbund, inden for traditionelle eller nye områder af bioøkonomien og den cirkulære økonomi og kurser for lokale og regionale beslutningstagere, hvis valg har afgørende betydning for ændringer i arealanvendelsen.

4.9.

Adgang til sund jordbund er livsvigtig for forskellige økonomiske sektorer. Beskæftigelsen og konkurrenceevnen bør ikke påvirkes af de økonomiske og sociale følgevirkninger af strategien. Der er især behov for at beskytte indkomster i landbosamfund og familier, hvis livsgrundlag beror på jordbunden. Strategien bør sikre en rimelig fordeling af omkostninger og fordele blandt interessenterne. Sårbare grupper og regioner bør beskyttes, subsistenslandbrugere støttes, og midler afsættes til lokalsamfund i nød.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Kommissionen, 2020, EU's biodiversitetsstrategi for 2030, https://ec.europa.eu/environment/strategy/biodiversity-strategy-2030_da.

(2) Revisionsrettens særberetning nr. 33/2018: Bekæmpelse af ørkendannelse i EU: En stigende trussel, der kræver en større indsats.

(3) Strategien omtaler jordbunden som det komplekse og biologisk aktive system (pedosfæren), der er grundlaget for landbaseret vegetation, idet det danner grænseflade mellem litosfæren og atmosfæren og interagerer med hydrosfæren. Jordbunden omfatter ikke sedimenter i søer og have. Ifølge FAO's meddelelser er jordbunden grundlaget for 95 % af verdens fødevareproduktion.

(4) »Healthy soils are the basis for healthy food production«, FAO 2015, https://www.fao.org/documents/card/en/c/645883cd-ba28-4b16-a7b8-34babbb3c505/.

(5) Kommissionen (2020), »Caring for soil is caring for Life, rapport fra missionsudvalget for jordbundsbeskyttelse og fødevarer«, https://op.europa.eu/en/web/eu-law-and-publications/publication-detail/-/publication/32d5d312-b689-11ea-bb7a-01aa75ed71a1.

(6) Ibidem.

(7) Det Europæiske Miljøagentur (2020), Land take in Europe — Indicator assessment, https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/indicators/land-take-3/assessment.

(8) JRC-EC (2015), »Soil threats in Europe: status, methods, drivers and effects on ecosystem services«, technical report https://esdac.jrc.ec.europa.eu/public_path/shared_folder/doc_pub/EUR27607.pdf.

(9) JRC-EC 2018, »Status of local soil contamination in Europe«, https://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/handle/JRC107508.

(10) »Vision og mål: Opnåelse af en god sundhedstilstand for jordbunden inden 2050«, Kommissionen 2021, EU's jordbundsstrategi for 2030, https://ec.europa.eu/environment/publications/eu-soil-strategy-2030_da.

Top

Choose the experimental features you want to try