52021AE6494

Language
- My EUR-Lex
- Sign in
- Register
- My recent searches (0)

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52021AE6494 - EN

Document 52021AE6494

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets direktiv om regler til forebyggelse af misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål og om ændring af direktiv 2011/16/EU (COM(2021) 565 final — 2021/0434 (CNS))

EESC 2021/06494

EUT C 290 af 29.7.2022, p. 45–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

29.7.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 290/45

(COM(2021) 565 final — 2021/0434 (CNS))

(2022/C 290/08)

Ordfører:	Benjamin RIZZO
Medordfører:	Javier DOZ ORRIT

Anmodning om udtalelse	Rådet for den Europæiske Union, 10.2.2022
Retsgrundlag	Artikel 115 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Den Økonomiske og Monetære Union og Økonomisk og Social Samhørighed
Vedtaget i sektionen	3.3.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	23.3.2022
Plenarforsamling nr.	568
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	206/1/6

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag vedrørende misbrug af skuffeselskaber til skattemæssige formål samt forslagets mål. Det er afgørende at sikre en effektiv og retfærdig beskatning i hele det indre marked for at fremme en reel genopretning efter covid-19-pandemien.

1.2.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen har iværksat en bred offentlig høring, som vil være åben for alle interessenter, samt en mere målrettet høring af nationale eksperter, som er blevet inddraget på grund af deres specifikke ekspertise. Disse høringer har givet de berørte parter mulighed for at yde et meningsfuldt bidrag, og de bør fortsat inddrages i fremtidige drøftelser.

1.3.

EØSU støtter valget af et direktiv, der skal sikre en fælles retlig ramme blandt medlemsstaterne. Det emne, der skal reguleres, og de mål, der forfølges, er af en sådan art, at de ikke kan håndteres ved hjælp af enkeltinitiativer fra medlemsstaternes side i deres respektive retssystemer.

1.4.

EØSU mener, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det ikke går videre end til at sikre det nødvendige beskyttelsesniveau for det indre marked med tilsyneladende rimelige konsekvenser for virksomhederne.

1.5.

EØSU mener, at Kommissionen og de nationale skattemyndigheder bør have tilstrækkelig kapacitet når det gælder kompetencer og ressourcer til at forvalte den nødvendige kontrol korrekt og udveksle de oplysninger herfra, der har forbindelse til forslaget.

1.6.

EØSU håber, at når undersøgelserne af skuffeselskaberne er gennemført og afsluttet, vil udfaldet heraf blive gjort tilgængeligt for offentligheden, så resultaterne af direktivets gennemførelse bliver tydelige.

1.7.

Efter EØSU's opfattelse bør der foretages en passende kontrol ikke blot af virksomhedernes indtægter, men også af aktiver, da der kan opkræves skatter, selv om sådanne aktiver ikke genererer nogen indkomst, som det f.eks. er tilfældet med formueskatter.

1.8.

EØSU understreger, at der er behov for at fastlægge fælles og klare regler for det specifikke indhold af de erklæringer, der kræves af virksomhederne. Overrapportering, der går ud over direktivets målsætninger, og de deraf følgende overholdelsesomkostninger, bør undgås.

1.9.

EØSU anbefaler, at der i anden lovgivning fastsættes målrettede regler for at forhindre aktiviteter udført af »professionelle stråmænd«, således at man følger OECD's tilgang til emnet. EØSU mener, at et samarbejde mellem faglige tilsynsorganer om bekæmpelse af uregelmæssigheder og mulige kriminelle aktiviteter, der udføres af »professionelle stråmænd«, vil være af stor værdi.

1.10.

EØSU gentager, at der er behov for at have en komplet og vidtrækkende EU-liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner uden for EU, bl.a. for at virksomheder i EU kan se, om de midler og aktiver, de forvalter, kan knyttes til skuffeselskaber med hjemsted uden for EU.

1.11.

1.12.

EØSU bemærker, at skuffeselskaber også kan oprettes og anvendes til at lette sort arbejde samt til at undgå at betale sociale bidrag. EØSU foreslår derfor, at Kommissionen overvejer muligheden for at behandle sådanne spørgsmål i EU-lovgivningen ud over blot i det foreliggende forslag, som udelukkende er et beskatningsdirektiv.

2. Baggrund for Kommissionens forslag

2.1.

Kommissionens meddelelse om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, der blev vedtaget den 18. maj 2021, fastsætter både langsigtede og kortsigtede mål for at støtte genopretningen efter covid-19-pandemien og sikre tilstrækkelige offentlige indtægter i fremtiden.

2.2.

Kommissionens forslag til direktiv om skuffeselskaber er et af de kortsigtede specifikke initiativer, der bebudes i meddelelsen, med henblik på at forbedre det nuværende skattesystem og med særligt fokus på at sikre retfærdig og effektiv beskatning.

2.3.

Juridiske enheder uden et minimum af indhold og økonomisk aktivitet kan anvendes til uretmæssige skatteformål såsom skatteunddragelse og skatteundgåelse eller endda til hvidvask af penge. Det er derfor nødvendigt at tackle situationer, hvor de, der forventes at betale skat, omgår eller unddrager sig deres skatteforpligtelser ved hjælp af virksomheder, der ikke udøver nogen reel økonomisk aktivitet. Skuffeselskaber kan fremme et klima med en uretfærdig fordeling af skattebyrden samt illoyal skattekonkurrence mellem jurisdiktioner.

2.4.

Kommissionens forslag finder anvendelse på alle virksomheder, der anses for at være skattemæssigt hjemmehørende, og som er berettigede til at modtage en attest om skattemæssigt hjemsted i en EU-medlemsstat. Når de nye regler er vedtaget som et direktiv, skal de gennemføres i medlemsstaternes forskellige nationale retssystemer senest den 30. juni 2023, og de skal træde i kraft den 1. januar 2024.

2.5.

Der er et væld af europæisk lovgivning om hvidvask af penge, hvilket er en forbrydelse, der ikke sjældent begås af visse skuffeselskaber. Denne lovgivning kan udgøre en nyttig ramme for Kommissionens forslag. Der bør navnlig henvises til Kommissionens foreslåede lovgivningspakke fra juli 2021, der består af tre forordninger og et direktiv (1).

3. Kommissionens forslag

3.1.

Direktivet handler om ordninger, der anvendes til skatteundgåelse eller -unddragelse. Den ordning, som forslaget er rettet mod, indebærer oprettelse af virksomheder i EU, der angiveligt udøver reelle økonomiske aktiviteter, men som rent faktisk ikke udfører sådanne aktiviteter. Den egentlige årsag til, at nogle af disse virksomhedstyper oprettes, er i virkeligheden, at visse skattefordele dermed kan overføres til deres reelle ejer eller den koncern, de tilhører.

3.2.

For at bekæmpe disse ordninger indeholder direktivforslaget en test, der skal hjælpe medlemsstaterne med at identificere virksomheder, der angiveligt udøver en legitim aktivitet, men som ikke har et minimalt økonomisk indhold og derfor muligvis misbruges til at opnå urimelige skattefordele. Denne test betegnes som en »indholdstest«.

3.3.

Det første trin i testen opdeler de forskellige typer af virksomheder mellem på den ene side dem, der risikerer at mangle indhold og blive misbrugt til skattemæssige formål, og på den anden side dem, der er »udsat for en lav risiko«. Risikosager er kendetegnet ved en række samtidige karakteristika, der sædvanligvis identificeres i virksomheder, som mangler indhold (»gateway-kriterier«). Derimod indeholder lavrisikosager ingen eller kun nogle af disse kriterier og opfylder dermed ikke gateway-kriterierne.

3.4.

De relevante kriterier identificerer de virksomheder, der ikke er specifikt undtaget fra direktivet, og som udøver grænseoverskridende aktiviteter og er geografisk mobile og desuden afhængige af andre virksomheder til deres egen administration (navnlig professionelle tredjepartsleverandører), som værende »udsat for risiko«. Lavrisikosager, som ikke opfylder gateway-kriterierne, er irrelevante i forbindelse med direktivet.

3.5.

Virksomhederne skal først evaluere sig selv, og hvis de kan betegnes som værende »udsat for risiko«, anmodes de om at redegøre for deres indhold i deres selvangivelse. Indberetning om indhold indebærer, at der gives specifikke oplysninger for at lette vurderingen af de aktiviteter, som virksomheden udfører.

3.6.

For så vidt angår det andet trin bestemmer tre elementer resultatet af indholdstesten:

i)	lokaler, der udelukkende er til rådighed for virksomheden

ii)	mindst én egen og aktiv bankkonto i EU

iii)	mindst ét bestyrelsesmedlem, der er hjemmehørende tæt på virksomheden og engageret i dens aktiviteter, eller alternativt et tilstrækkeligt antal medarbejdere i virksomheden som er hjemmehørende tæt på virksomheden, og som beskæftiger sig med »kerneindkomstgenererende aktiviteter«.

3.7.

Det tredje trin i testen foreskriver en passende vurdering af de oplysninger, som virksomheden indberettede i trin 2 med hensyn til indhold. En virksomhed, der udgør en risiko — eftersom den har opfyldt gateway-kriterierne — og hvis indberetning også fører til den konklusion, at den mangler mindst ét af de relevante elementer vedrørende indhold, bør formodes at være et skuffeselskab i henhold til det nye direktiv, dvs. at den mangler indhold og formodes at blive misbrugt til skatteformål.

3.8.

En virksomhed, der udgør er en risiko, men hvis indberetning viser, at den har alle relevante elementer af indhold, bør til gengæld antages ikke at være et skuffeselskab i direktivets forstand. Denne antagelse udelukker dog ikke, at skattemyndighederne stadig finder, at en sådan virksomhed er et skuffeselskab af årsager, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

3.9.

Det fjerde trin indebærer, at den virksomhed, der formodes at være et skuffeselskab og formodes at blive misbrugt til skatteundgåelse i direktivets forstand, har ret til at bevise det modsatte, dvs. at bevise, at den har konkret indhold (»afkræftelse«). De pågældende virksomheder vil derfor have en reel ret til at gøre gældende, at de ikke er et skuffeselskab i direktivets forstand.

3.10.

Når en virksomhed anses for at være et skuffeselskab i direktivets forstand og ikke afkræfter denne formodning, bør de skattemæssige konsekvenser udløses i overensstemmelse hermed. Disse konsekvenser bør udelukke enhver skattemæssig fordel, der er opnået eller ville kunne opnås.

3.11.

Da en virksomhed for at være berettiget til fordelene ved en skatteaftale normalt skal fremlægge en attest for skattemæssigt hjemsted, udsteder den medlemsstat, hvor skuffeselskabet har sit skattemæssige hjemsted, enten slet ikke attesten for skattemæssigt hjemsted, eller den udsteder en attest med en advarsel, hvilket vil sige, at der medtages en udtrykkelig erklæring for at forhindre, at den anvendes med henblik på at opnå ovennævnte fordele.

3.12.

Hvis skattefordele, der indrømmes virksomheden, ikke er tilladt, bør det fastlægges, hvordan indtægter til og fra virksomheden samt aktiver, der ejes af virksomheden, rent faktisk skal beskattes. Ved fordelingen af beskatningsrettigheder bør der tages hensyn til alle jurisdiktioner, der kan blive berørt af transaktioner, der involverer skuffeselskabet.

3.13.

Direktivets regler berører nødvendigvis kun medlemsstaterne, da tredjelande ikke er omfattet af EU-lovgivningen. I disse tilfælde bør aftaler om undgåelse af dobbeltbeskatning mellem en medlemsstat og et tredjeland respekteres behørigt for så vidt angår fordelingen af beskatningsrettigheder. Hvis der ikke foreligger sådanne aftaler, vil den pågældende medlemsstat anvende sin nationale lovgivning.

3.14.

Alle medlemsstater vil til enhver tid og uden at skulle indgive en specifik anmodning om oplysninger have adgang til rapporterende enheder i henhold til direktivet. Med henblik herpå vil der fra første trin blive udvekslet oplysninger mellem medlemsstaterne, når en virksomhed klassificeres som værende »udsat for risiko« i henhold til direktivet. Til dette formål vil der blive oprettet et register eller en database.

3.15.

Den foreslåede lovgivning overlader det til medlemsstaterne at fastsætte de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de rapporteringsforpligtelser, der er fastsat i direktivet, som gennemført i de forskellige nationale retssystemer. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning.

3.16.

Der forventes et minimumsniveau af koordinering mellem medlemsstaterne gennem fastsættelse af en minimumsbøde i henhold til de gældende bestemmelser i den finansielle sektor. Sanktionerne bør omfatte en administrativ bøde på mindst 5 % af virksomhedens omsætning.

4. EØSU's generelle bemærkninger

4.1.

EØSU støtter fuldt ud Kommissionens forslag og dets overordnede målsætninger. Det er afgørende at sikre en effektiv og retfærdig beskatning i hele det indre marked for at fremme en reel genopretning efter covid-19-pandemien. Tilstrækkelige skatteindtægter til medlemsstaterne er så afgjort en central faktor for at fremme offentlige investeringer med henblik på at opnå et grønnere og mere digitaliseret indre marked. EØSU er en smule bekymret over, at kravene om indhold ikke anerkender den digitale side og kun understreger betydningen af materielle aktiver. Dette kan skabe problemer i fremtiden.

4.2.

Kommissionens forslag er derfor i fuld overensstemmelse med meddelelsen om erhvervsbeskatning i det 21. århundrede, der fører til konkrete og konsekvente foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse og skatteundgåelse, hvorved der sikres et retfærdigt beskatningsmiljø i hele Europa.

4.3.

EØSU bemærker, at Kommissionens forslag er i overensstemmelse med tidligere lovgivningsinitiativer, der er taget af EU-institutionerne, såsom direktivet om bekæmpelse af skatteundgåelse (ATAD) og direktivet om administrativt samarbejde mellem skattemyndigheder (DAC). Det er af afgørende betydning at sikre overensstemmelse mellem de forskellige skatteregler, som der forventes et konstant samspil mellem, for at undgå utilsigtede resultater.

4.4.

Kommissionens forslag supplerer det nylige forslag om det globale minimumsniveau for beskatning af multinationale koncerner i EU (kendt som »søjle 2«) til trods for de to direktivers forskellige anvendelsesområder, eftersom søjle 2 vil blive anvendt på virksomheder, der overskrider en omsætningstærskel på 750 mio. EUR, mens direktivet om skuffeselskaber ikke er underlagt sådanne begrænsninger.

4.5.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen iværksatte en offentlig høring, inden den offentliggjorde sit forslag. Denne høring indeholdt 32 spørgsmål, der bl.a. havde til formål at afdække problemet og dets årsager og indkredse den rette form for EU-indsats. Interessenterne har derfor fået en vigtig mulighed for at deltage ved at fremsætte deres bemærkninger og betænkeligheder, inden de nye regler blev udarbejdet. EØSU beklager, at kun få interessenter (50) har udnyttet denne mulighed.

4.6.

EØSU støtter også den yderligere offentlige høring af nationale eksperter, der har været involveret på en målrettet måde på grundlag af deres specifikke ekspertise. Kombinationen af en bred høring af interessenter og en mere detaljeret høring af kvalificerede eksperter skaber en god balance mellem at sikre en lovgivningsproces, der både omfatter deltagelse og er teknisk avanceret.

4.7.

Det emne, der skal reguleres ved hjælp af direktivet, og de mål, der er opstillet — bekæmpelse af grænseoverskridende skatteundgåelse og skatteunddragelse — er af en sådan art, at det kræver en fælles ramme, der gennemføres af medlemsstaterne.

4.8.

En hensigtsmæssig og effektiv fælles ramme vil afgjort ikke kunne opnås ved hjælp af enkeltforanstaltninger, som hver enkelt medlemsstat gennemfører med hensyn til deres respektive retssystemer. I så fald ville den eksisterende fragmentering gentage sig og muligvis endda blive forværret af flere ukoordinerede foranstaltninger på nationalt plan.

4.9.

De skuffeselskaber, som er blevet oprettet i medlemsstaterne, skal bringes i overensstemmelse med direktivet, og der er mere end nogensinde før brug for, at medlemsstaternes administrationer samarbejder for at undgå at udhule EU's samlede finanspolitiske kapacitet. Kommissionen bør have tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at forvalte kontrollen korrekt og dele oplysningerne.

4.10.

EØSU mener ligeledes, at forslaget er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, da det ikke går videre end til at sikre det nødvendige minimumsbeskyttelsesniveau for det indre marked med tilsyneladende rimelige konsekvenser for virksomhederne. Direktivet sigter mod at opnå minimumsbeskyttelse af medlemsstaternes skattesystemer ved at sikre den nødvendige grad af koordinering inden for EU for at nå målene.

4.11.

På den anden side synes indvirkningen på virksomhederne også at være forholdsmæssig, idet der skabes en passende balance mellem de forskellige mål og værdier, herunder:

i)	effektivitet med hensyn til at mindske misbrug af skuffeselskaber

ii)	skattegevinster for de offentlige finanser

iii)	efterlevelsesomkostninger for virksomheder og skattemyndigheder

iv)	indirekte virkninger for det indre marked og for konkurrencen mellem virksomheder.

4.12.

EØSU er enig med Kommissionen i, at en effektiv og gennemsigtig udveksling af oplysninger mellem skattemyndighederne er afgørende for at bekæmpe den uhensigtsmæssige brug af skuffeselskaber og mere generelt for at sikre et retfærdigt og mere effektivt beskatningsmiljø. Dette punkt skal følges meget nøje, således at der er et samarbejde mellem de medlemsstater, hvor et skuffeselskab har transaktioner, der involverer de to medlemsstater. Når undersøgelserne af skuffeselskaberne er afsluttet, bør resultaterne lægges frem for offentligheden. De europæiske og nationale myndigheder bør offentliggøre oplysninger om resultaterne af direktivets gennemførelse.

4.13.

Skuffeselskaber, der er omfattet af dette direktiv, kan anvendes både til skatteunddragelse og skatteundgåelse og i særlige tilfælde endda til at begå forbrydelser såsom hvidvask af penge, som disse selskaber ofte er involveret i. Derfor er det vigtigt at koordinere lovgivningen og de forskellige tilsynsmyndigheder, der er ansvarlige for at bekæmpe disse forbrydelser, både på nationalt og europæisk plan. Med UNSHELL vil skattemyndighederne få adgang til yderligere oplysninger, hvilket vil gøre det muligt for dem at krydstjekke denne nye vifte af oplysninger med de oplysninger, som de myndigheder, der har ansvaret for bekæmpelse af hvidvask af penge, bidrager med. De nationale myndigheder og EU's myndigheder skal sikre, at anvendelsen af dette direktiv ikke skaber problemer for nogen former for selskaber, som gennemfører deres aktiviteter i overensstemmelse med lovgivningen.

4.14.

Det er afgørende at have kendskab til de reelle ejere af skuffeselskaber og deres aktiver og til de reelle ejere af de transaktioner, de udfører, for at blotlægge den virkelige karakter af deres aktiviteter og for at forstå omfanget af den konkrete skatteunddragelse eller hvidvask af penge. At skjule det reelle ejerskab gennem kæder af skuffeselskaber, der forvaltes af »professionelle stråmænd«, er en naturlig del af deres kriminelle formål. Værktøjerne til at få kendskab til de reelle ejere findes i lovgivningen om bekæmpelse af hvidvask af penge. Imidlertid er der ingen henvisning til dette spørgsmål i det foreliggende direktivforslag. EØSU mener, at dette såvel som andre smuthuller i forbindelsen mellem de to retsakter bør afhjælpes, enten ved at forklare i dette direktiv, hvordan dette skal gøres, eller ved hurtigt at fremme en europæisk rammelov for at løse problemet.

4.15.

Der oprettes og anvendes også skuffeselskaber uden for dette direktivs anvendelsesområde med det formål at lette sort arbejde og undgå sociale bidrag. EØSU foreslår, at Kommissionen undersøger muligheden for at behandle dette spørgsmål i EU-lovgivningen.

5. Særlige bemærkninger

5.1.

EØSU mener, at det »gateway-kriterium«, der er indført med Kommissionens forslag i form af kumulative indikatorer, er rimeligt og hensigtsmæssigt. I den forbindelse bemærker EØSU, at enheder, der besidder aktiver til privat brug såsom fast ejendom, lystyachter, jetfly, kunstværker eller egenkapital alene, måske ikke har indtægter i lange perioder, men stadig giver mulighed for betydelige skattefordele for de kontrollerende selskaber.

5.2.

EØSU mener derfor, at kontrollen ikke kun bør omfatte indkomst, men også aktiver, da der kan opkræves skatter, f.eks. formueskatter, hvor det er relevant, selv om de ikke genererer nogen indkomst. EØSU mener, at Kommissionen bør have tilstrækkelig kapacitet og tilstrækkelige ressourcer til at forvalte kontrollen korrekt og dele oplysninger.

5.3.

EØSU foreslår, at Kommissionen udsteder passende retningslinjer vedrørende den indholdstest, som direktivet beskriver, især hvad angår betydningen af specifikke udtryk såsom »hjemsted«, »hjemmehørende bestyrelsesmedlem« og »lokaler«. Hvis man følger denne tilgang kan man reducere antallet af nationale uoverensstemmelser og divergerende fortolkninger, som potentielt er skadelige for det indre marked, eller håndtere dem bedre. Navnlig opfordrer EØSU Kommissionen til at tage behørigt hensyn til de nye digitale forretningsmodeller, hvad dette angår.

5.4.

EØSU mener, at virksomhedernes deltagelse i grænseoverskridende aktiviteter bør evalueres omhyggeligt ud fra på den ene side den faktiske karakter af de transaktioner, som disse virksomheder gennemfører, og på den anden side med hensyn til deres ejendomme og aktiver. Virksomheder med et passende niveau af gennemsigtighed og uden reel risiko for manglende økonomisk indhold med henblik på skatteunddragelse eller skatteundgåelse bør ikke være omfattet af direktivet.

5.5.

UNSHELL-direktivet bygger på de eksisterende EU-standarder og internationale standarder. EØSU anbefaler, at Kommissionen sikrer forenelighed med de relevante internationale og fælles EU-standarder, der allerede er på plads, navnlig begrebet »væsentlig økonomisk aktivitet«, der er udviklet i forbindelse med præferentielle skatteordninger, og som er blevet drøftet indgående i forummet om skadelig skattepraksis. Et andet vigtigt spørgsmål, der skal behandles, er fastlæggelsen af fælles og klare regler for det specifikke indhold af de angivelser, der kræves af virksomhederne. Overrapportering, der går ud over direktivets målsætninger, og de deraf følgende overholdelsesomkostninger bør undgås.

5.6.

EØSU opfordrer til, at der lægges særlig vægt på den rolle, som de såkaldte »professionelle stråmænd« spiller, et problem der ikke nævnes i direktivforslaget. EØSU anbefaler, at reglerne om »professionelle stråmænds« aktiviteter fastlægges i anden lovgivning i overensstemmelse med de kriterier, der er opstillet på området af OECD, som ofte også spiller en relevant rolle på det specifikke område skuffeselskaber (2).

5.7.

OECD, som beskriver de faggrupper, hvoraf nogle udøvere forvalter eller samarbejder med kæder af skuffeselskaber, mener, at det er afgørende at fokusere på »professionelle stråmænd« for at bekæmpe den kriminelle aktivitet, der udøves af virksomheder, som er etableret med ulovlige formål for øje, herunder skatteunddragelse. Lovlydige erhvervsudøvere bør således skelnes behørigt fra en lille gruppe aktører, der bruger deres færdigheder inden for skatteret og selskabsregnskaber til aktivt at fremme en praksis kendetegnet ved skatteunddragelse, skatteundgåelse og hvidvask af penge.

5.8.

EØSU fremhæver derfor behovet for at målrette indsatsen mod erhvervsudøvere, der aktivt skaber mulighed for at udnytte en ulovlig praksis, som fremmer skattemæssig og finansiel kriminalitet. På denne måde vil det være muligt at sætte en afgørende faktor i forbindelse med skattemisbrug ud af spillet. En begrænsning af mulighederne for at udvikle en illoyal skattemæssig praksis er således et afgørende skridt i retning af at nå de selvsamme mål, der forfølges med Kommissionens forslag.

5.9.

EØSU mener, at et samarbejde mellem kompetente myndigheder for erhvervslovgivning eller tilsynsorganer om bekæmpelse af uregelmæssigheder og mulige kriminelle aktiviteter, der udføres af »professionelle stråmænd«, ville være af stor værdi. Dette ville være en interessant udvikling af den europæiske sociale og politiske pagt mod skattemæssig og økonomisk kriminalitet, hvidvask af penge og korruption, som udvalget har slået til lyd for i flere udtalelser.

5.10.

EØSU foreslår også, at Kommissionens direktivforslag koordineres med de eksisterende regler om fastsættelse af interne afregningspriser, da anvendelsen af skuffeselskaber, der har skatteunddragelse som formål, kan påvirke en sådan praksis i hele EU og derfor bør overvejes specifikt i denne forbindelse. Også her mener EØSU, at man bør overveje muligheden for at udarbejde et direktiv om fastsættelse af interne afregningspriser.

5.11.

Udvalget mener, at listen over virksomheder, der ikke er underlagt indberetningskravet (artikel 6, stk. 2), skal være behørigt begrundet og evalueret for at sikre, at de ikke nyder godt af en uhensigtsmæssig skattefordel, og at de ikke anvendes til at omgå loven.

5.12.

EØSU mener også, at der bør træffes flere foranstaltninger, når en virksomhed eller et selskab uden for EU handler med en børsnoteret virksomhed eller selskab i EU. Man må forstå, hvilke foranstaltninger der kan stilles til rådighed for børsnoterede virksomheder eller enheder i EU, for at sikre, at de midler eller aktiver, der forvaltes, ikke kommer fra skuffeselskaber fra lande uden for EU.

5.13.

For at kunne træffe effektive foranstaltninger over for virksomheder i ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner, gentager udvalget, at der er behov for, at EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner er så effektiv og komplet som muligt.

Bruxelles, den 23. marts 2022.

Christa SCHWENG

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) Se EØSU's udtalelse om Lovgivningspakken om bekæmpelse af hvidvask af penge (EUT C 152 af 6.4.2022, s. 89).

(2) Ending the Shell Game: Cracking down on the Professionals who enable Tax and White Collar Crimes, OECD, Paris, 2021.

Top