—

Rapporten skal skabe bedre sammenhæng mellem megatendenser og strategiske hjørnesten, for så vidt angår overensstemmelse, sandsynlighed og relevans.

—

Fremsynsprocessen frem til den næste rapport bør give EØSU og andre relevante aktører konkrete muligheder for at lære af, bidrage til og forbedre dens kvalitet.

—

Navnlig EØSU har allerede udarbejdet en række udtalelser vedrørende den kommende fremsynsrapport for 2022, dvs. om den dobbelte grønne og digitale omstilling (2).

—

I den forbindelse foreslår EØSU, at Kommissionen i samarbejde med Det Fælles Forskningscenter udvikler en årlig høringscyklus, som skal bidrage til udarbejdelsen af den årlige fremsynsrapport. Kommissionen bør inddrage EØSU, Regionsudvalget og andre EU-institutioner, f.eks. ved at tilbyde regelmæssige, skræddersyede workshopper og ved at inddrage EØSU's medlemmer i Det Fælles Forskningscenters og generalsekretariatets underliggende fremsynsaktiviteter.

—

Der bør nedsættes en fokusgruppe med arbejdsmarkedets parter/civilsamfundets aktører med henblik på at drøfte, hvordan denne målgruppe kan drage fordel af Kommissionens strategiske fremsynsrapporter, og hvordan fremtidige rapporter kan udformes, så de får mest mulig værdi.

—

Kommissionen står i spidsen for krav om, at ministernetværket skal inddrage arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet i netværkets fremsynsrelaterede aktiviteter.

—

Det hævdes i opfølgningsdokumentet, at fremsyn indgik i den strategiske fremsynsrapport for 2020. EØSU mener imidlertid, at der mangler gennemsigtighed omkring, hvordan fremsynsprincipper og -metoder er blevet anvendt til at komme frem til rapportens konklusioner, og hvordan eksterne aktører er blevet inddraget i fremsynsaktiviteterne. Der udstikkes f.eks. ikke nogen klar kurs for, hvordan EØSU kan inddrages.

—

I opfølgningsdokumentet påpeges det, at enkelte spørgsmål skal videreudvikles og uddybes som ønsket af EØSU, og at de bør indarbejdes i politiske forslag, og at fremsynsrapporten blot er et udgangspunkt for overvejelser. Efter EØSU's opfattelse egner rapportens nuværende format sig ikke som udgangspunkt for politiske forslag og ej heller som et konkret grundlag for overvejelser.

—

I opfølgningsdokumentet understreges det ligeledes, at det er vigtigt at beskrive den nuværende situation og status quo i en fremsynsanalyse. EØSU er enig i, at dette traditionelt set er det første skridt i en fremsynsanalyse. Til forskel fra de andre strategiske fremsynsrapporter bør det udelukkende tjene som udgangspunkt for fremtidsorienterede analyser, hvilket ville være en mere relevant metode for EØSU's medlemmer til at fremsætte anbefalinger til handling.