Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0775

Sag C-775/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 15. december 2021 — Blue Air Aviation SA mod UCMR — ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor

EUT C 191 af 10.5.2022, pp. 7–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
EUT C 191 af 10.5.2022, p. 5–5 (GA)

10.5.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 191/7


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Curtea de Apel Bucureşti (Rumænien) den 15. december 2021 — Blue Air Aviation SA mod UCMR — ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor

(Sag C-775/21)

(2022/C 191/09)

Processprog: rumænsk

Den forelæggende ret

Curtea de Apel Bucureşti

Parter i hovedsagen

Appellant og sagsøgt: Blue Air Aviation SA

Indstævnt og sagsøger: UCMR — ADA Asociaţia pentru Drepturi de Autor a Compozitorilor

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal bestemmelserne i artikel 3, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i informationssamfundet (1) fortolkes således, at afspilning af et musikværk eller et fragment heraf om bord på et kommercielt passagerfly i forbindelse med start og landing eller på ethvert tidspunkt under en flyvning, ved luftfartøjets almindelige højttaleranlæg, udgør en overføring til almenheden som omhandlet i denne artikel, især (men ikke udelukkende) hvad angår kriteriet om, at overføringen sker med vinding for øje?

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

2)

Udgør eksistensen om bord på et luftfartøj af et højttaleranlæg, som er påkrævet i henhold til lovgivningen om luftfartssikkerhed, et tilstrækkeligt grundlag for en afkræftelig formodning om, at musikværker overføres til almenheden om bord på dette luftfartøj?

Hvis dette spørgsmål besvares benægtende:

3)

Udgør eksistensen om bord på et luftfartøj af et højttaleranlæg, som er påkrævet i henhold til lovgivningen om luftfartssikkerhed, og af en software, som via dette anlæg gør det muligt at overføre fonogrammer (med beskyttede musikværker), et tilstrækkeligt grundlag for en afkræftelig formodning om, at musikværker overføres til almenheden om bord på dette luftfartøj?


(1)  EFT 2001, L 167, s. 10.


Top