Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2022/145/07

    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2022/C 145/07

    PUB/2022/235

    EUT C 145 af 1.4.2022, p. 8–8 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    1.4.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 145/8


    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

    (2022/C 145/07)

    Image 1

    National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, der udstedes af Slovenien

    Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter, herom (1). I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb, såfremt visse betingelser er opfyldt, navnlig betingelsen om, at det kun må være 2-euromønter. Disse mønter har samme tekniske karakteristika som de almindelige 2-euromønter, men udviser på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

    Udstedende land: Slovenien

    Anledning til erindringsmønten: 150-året for arkitekten Jože Plečniks fødsel

    Beskrivelse af designet: Mønten viser et udsnit af det store vindue i national- og universitetsbibliotekets læsesal med en søjle foran det. Derudover ses bogstaverne A R H. P L E Č N I K. Bogstaverne er indsat i vinduet i samme rækkefølge, og de kan læses som arkitektens underskrift, sådan som den ses i hans egne arbejder. Bogstaverne er placeret i dybere vinduesåbninger og kan (i arkitekt Plečniks formsprog) opfattes som rumlige arkitektoniske frembringelser, som forstærkninger, der er indsat i en facade, eller som geometrisk udformede genstande. Hele sammenstillingen viser en rumlig idé, der afspejler arkitektens idérigdom. Sammenstillingen er centreret omkring hovedsøjlen, hvis rolle er at markere møntens rum og placere forholdet uden for — inden for eller forfra — en af Plečniks almindelige kendetegn ved den rumlige udformning. Herved bliver sammenstillingen til en rumlig miniature, der udtrykker et rum i rummet, der er lagdelt og mystisk. Nederst bærer mønten indskriften »JOŽE PLEČNIK«. I møntens venstre side er året »1872« angivet vertikalt. I møntens højre side er det udstedende land »SLOVENIJA« angivet vertikalt og neden under udstedelsesåret »2022«.

    I møntens ydre ring ses EU-flagets 12 stjerner.

    Antal mønter, der vil blive udstedt: 1 000 000

    Usdstedelsesdato: Januar 2022


    (1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

    (2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


    Top