1)

Er bestemmelsen i artikel 30, stk. 2, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab sammenholdt med aftalens artikel 30, stk. 1, litra a), fortolkes således, at de personer, der er omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, er personligt omfattet af aftalens artikel 31, stk. 1, såfremt de i hele overgangsperioden uden afbrydelse var statsborgere i en medlemsstat og samtidig var undergivet lovgivningen i Det Forenede Kongerige, eller skal den fortolkes således, at de personer, der er omhandlet i aftalens artikel 30, stk. 1, litra a), kun er omfattet af artikel 31, stk. 1, så længe de ved overgangsperiodens udløb og/eller efter dens udløb er i beskæftigelse i Det Forenede Kongerige?

2)

Skal bestemmelsen i aftalens artikel 30, stk. 2, sammenholdt med artikel 30, stk. 1, litra c), fortolkes således, at de personer, der er omhandlet i sidstnævnte bestemmelse, er omfattet af aftalens artikel 31, stk. 1, såfremt de i hele overgangsperioden uden afbrydelse har boet i Det Forenede Kongerige som unionsborgere og samtidig i hele overgangsperioden indtil dens udløb var undergivet lovgivningen i en enkelt medlemsstat, eller skal den fortolkes således, at de personer, der er omhandlet i artikel 30, stk. 1, litra c), ikke er omfattet af artikel 31, stk. 1, såfremt de efter overgangsperiodens udløb har opgivet deres bopæl i Det Forenede Kongerige?

3)

Såfremt fortolkningen af bestemmelserne i aftalens artikel 30, stk. 2, sammenholdt med artikel 30, stk. 1, litra a) og c), indebærer, at disse bestemmelser ikke finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, eftersom en unionsborger har opgivet sin bopæl efter overgangsperiodens udløb, skal bestemmelserne i aftalens artikel 30, stk. 4, sammenholdt med stk. 3, da fortolkes således, at personer, som bor eller arbejder i værtslandet eller i arbejdslandet, ikke længere er omfattet af bestemmelsen i artikel 30, stk. 1, såfremt deres retsforhold som beskæftigede personer (arbejdstagere) er blevet afsluttet, og de som følge heraf har mistet deres ret til ophold og har forladt arbejdslandet eller værtslandet efter overgangsperiodens udløb, eller skal de fortolkes således, at den begrænsning, der er fastsat i artikel 30, stk. 4, vedrører den ret til ophold og den ret til beskæftigelse, som blev udøvet efter overgangsperiodens udløb, idet det er uden betydning, hvornår rettighederne ophørte, hvis de fortsat bestod efter overgangsperiodens udløb?