52021IP0292

Dokument je izvleček s spletišča EUR-Lex.

EUROPA
Začetna stran EUR-Lex
EUR-Lex - 52021IP0292 - SL

Pomoč

Nasveti za iskanje

Želite več možnosti iskanja? Uporabite Napredno iskanje

Dokument 52021IP0292

Pomoč

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om menneskerettighederne og den politiske situation i Cuba (2021/2745(RSP))

EUT C 67 af 8.2.2022, str. 113–117 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Uradni list

8.2.2022

Den Europæiske Unions Tidende

C 67/113

P9_TA(2021)0292

Menneskerettighederne og den politiske situation i Cuba

Europa-Parlamentets beslutning af 10. juni 2021 om menneskerettighederne og den politiske situation i Cuba (2021/2745(RSP))

(2022/C 67/14)

Europa-Parlamentet,

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om Cuba, navnlig beslutning af 15. november 2018 om menneskerettighedssituationen i Cuba (1), af 3. december 2019 om Cuba, sagen José Daniel Ferrer (2) og af 5. juli 2017 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse på Unionens vegne af aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Cuba på den anden side (3),

—	der henviser til den aftale om politisk dialog og samarbejde mellem Den Europæiske Union og Cuba, der blev undertegnet i december 2016, og som har fundet midlertidig anvendelse siden den 1. november 2017 (4),

—	der henviser til den høring om Cuba i Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika, der blev afholdt den 11. december 2020,

—	der henviser til den uformelle videokonference mellem medlemmerne af Det Fælles EU-Cuba-Råd, der blev afholdt den 20. januar 2021 (5),

—	der henviser til den tredje formelle menneskerettighedsdialog inden for rammerne af aftalen om politisk dialog og samarbejde, som blev afholdt den 26. februar 2021 (6),

—	der henviser til FN's Menneskerettighedsråds universelle regelmæssige gennemgang af Cuba fra maj 2018,

—	der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og andre internationale menneskerettighedstraktater og -instrumenter,

—	der henviser til FN's konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) og de generelle henstillinger fra FN's Komité for Afskaffelse af Diskrimination mod Kvinder,

—

der henviser til rapporter fra menneskerettighedsorganisationer såsom Human Rights Watch, Human Rights Foundation og Prisoners Defenders, til kapitel IV.B om Cuba i årsberetningen for 2020 fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, til meddelelsen af 6. november 2019 til FN's højkommissær for menneskerettigheder fra FN's særlige rapportør om moderne former for slaveri, herunder dets årsager og konsekvenser, og til den særlige rapportør om menneskehandel, især handel med kvinder og børn, om de cubanske medicinske brigader, og til konklusionerne fra den seneste universelle regelmæssige gennemgang af Cuba i 2018 om de cubanske medicinske brigader,

—	der henviser til de rapporter fra det cubanske observatorium for menneskerettigheder, som dækker de 12 måneder frem til maj 2021, om undertrykkende foranstaltninger og vilkårlige tilbageholdelser,

—	der henviser til de offentlige høringer i Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheders 179. mødeperiode,

—	der henviser til Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheders beslutninger 7/2021, 14/2021 og 24/2021,

—	der henviser til FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 10. december 1984, og som Cuba er part i,

—	der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne, som Cuba har undertegnet,

—	der henviser til EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

—	der henviser til den cubanske forfatning og straffelov,

—

der henviser til resolution 168 af 29. marts 2010 fra Republikken Cubas ministerium for udenrigshandel og investeringer, til lov nr. 1312 af 12. september 1976 (den såkaldte »migrationslov«) og dens bekendtgørelse nr. 26 af 18. december 2015 og nr. 306 af 12. oktober 2012, til den amerikanske menneskerettighedskonvention og til årsberetningen for 2020 fra Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder fra april 2021,

—	der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konventioner, som Cuba har ratificeret,

—	der henviser til definitionen af »civilsamfundsorganisation« i Den Europæiske Unions Tidende,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

der henviser til, at begge parter med aftalen om politisk dialog og samarbejde, der blev undertegnet i 2016, bekræftede deres respekt for universelle menneskerettigheder som fastsat i verdenserklæringen om menneskerettigheder og andre relevante internationale menneskerettighedsinstrumenter; der henviser til, at Europa-Parlamentet den 5. juli 2017 godkendte aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba;

B.	der henviser til, at Parlamentet i 2017 vedtog en beslutning, hvori det bekræftede sit syn på demokrati, universelle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder såsom ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og politisk foreningsfrihed samt informationsfrihed i alle dens former;

der henviser til, at menneskerettigheder, frihed og menneskers værdighed og velfærd bedst repræsenteres og forsvares i et demokrati, hvilket bl.a. betyder magtskifte, frie og retfærdige valg og respekt for politisk pluralisme; der henviser til, at det i artikel 5 i den nyligt vedtagne cubanske forfatning understreges, at det cubanske kommunistparti er den ultimative statslige myndighed, hvilket underbygges i artikel 4 og 229, der fastslår, at socialismen er et uigenkaldeligt system; der henviser til, at den nye forfatning fra 2019 ikke blot har tjent til at beskytte systemet og fastlåse enhver proces for reformering af frihedsrettigheder og rettigheder, men også til yderligere at begrænse dem; der henviser til, at regimet i alvorlig grad begrænser personer med forskellige politiske overbevisninger i at deltage i det offentlige politiske liv og bestride politiske embeder; der henviser til, at der fortsat mangler betingelser, som giver garantier for retsvæsenets uafhængighed, navnlig i forbindelse med sager, der involverer aktivister og systemkritikere;

der henviser til, at dekret 349 begrænser kunstneres ytringsfrihed ved at kræve forudgående tilladelse til offentlige og private forestillinger og udstillinger; der henviser til, at dekret 370 om onlineindhold fastlægger en tvetydig ramme, der giver mulighed for forfølgelse af aktivister og uafhængige journalister, navnlig i forbindelse med covid-19-pandemien; der henviser til, at den cubanske straffelov indeholder bestemmelser om f.eks. »faretilstand« og »før-kriminelle sikkerhedsforanstaltninger«, på grundlag af hvilke mere end 8 000 personer er tilbageholdt i fængsel, uden at dette kan tilskrives kriminalitet, og at endnu 2 500 er blevet dømt til tvangsarbejde;

der henviser til, at der siden ikrafttrædelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde for næsten fire år siden ikke har været nogen konkrete fremskridt i Cuba med hensyn til aftalens generelle principper og mål om at forbedre menneskerettighedssituationen, de grundlæggende frihedsrettigheder og de økonomiske og sociale vilkår for de cubanske borgere; der henviser til, at det cubanske regime tværtimod har optrappet sin undertrykkelse og krænkelser af menneskerettighederne, og at situationen fortsat forværres i hele det cubanske samfund, hvilket har ført til en ny bølge af modstand og fredelige demonstrationer fra vigtige sektorer, som er blevet undertrykt og brutalt knust af det cubanske regimes repressive strukturer;

der henviser til, at udtalelse 50/2020, der blev udsendt den 14. oktober 2020 fra Arbejdsgruppen for Vilkårlig Tilbageholdelse og Fængsling, advarer om, at systemiske brud på menneskerettighederne er almindelig praksis for de cubanske myndigheder; der henviser til, at der i de sidste tolv måneder frem til den 1. juni 2021 er registreret 199 sager om politiske fanger i Cuba og 65 nye sager om politiske fængslinger; der henviser til, at april har været den mest repressive måned siden begyndelsen af 2021, idet det cubanske menneskerettighedsobservatorium (OCDH) har dokumenteret mere end 1 018 repressive handlinger mod menneskerettighedsaktivister og uafhængige journalister, hvoraf 206 var vilkårlige tilbageholdelser, og 13 involverede alvorlig vold; der henviser til, at der ifølge organisationen Prisoners Defenders i øjeblikket er 150 politiske fanger i Cuba;

der henviser til, at der på baggrund af den analyse, som Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder foretog den 11. februar 2021, blev vedtaget forebyggende foranstaltninger til fordel for 20 identificerede medlemmer af San Isidro-bevægelsen, og at det er tilstrækkeligt bevist, at de identificerede personers ret til liv og personlig integritet er i alvorlig fare; der henviser til, at de cubanske myndigheder ulovligt brød ind i det hus, der tilhører Luis Manuel Otero Alcántara, som er uafhængig kunstner og koordinator i San Isidro-bevægelsen, hvor de vilkårligt tilbageholdt ham i flere timer uden sigtelse; der henviser til, at Denis Solís González, medlem af San Isidro-bevægelsen, vilkårligt tilbageholdes i fængsel under anklager om forhånelse, og at Luis Robles Elizástegui kun er fængslet for at have gået med en plakat, der fredeligt opfordrede til, at Denis Solís González skulle løslades; der henviser til, at Maykel Castillo Pérez, medlem af San Isidro-bevægelsen og medskaber af sangen »Patria y Vida«, vilkårligt tilbageholdes i fængsel og blev anmeldt som forsvundet i 14 dage af FN's Komité om Tvungne Forsvindinger;

der henviser til, at EU på trods af Parlamentets anmodninger ikke har aflagt besøg hos politiske fanger i fængsler eller deltaget i nogen form for observation af retssager mod modstandere, systemkritikere, menneskerettighedsaktivister eller uafhængige civilsamfundsgrupper; der henviser til, at internationale menneskerettighedsorganisationer som Human Rights Watch, Amnesty International og Prisoners Defenders blandt mange andre uafhængige observatører af menneskerettighedssituationen, herunder FN's særlige rapportører, ikke har lov til at rejse ind i Cuba, selv om de i flere år har insisteret på behovet for at besøge øen;

der henviser til, at Cubas ministerium for international handel og udenlandske investeringer i henhold til resolution 168 fra 2010 pålægger alle civile arbejdstagere i udlandet, som arbejder for staten eller statsejede virksomheder, herunder sundhedspersonale, uberettigede pligter og forpligtelser, der krænker den menneskelige værdighed og de mest grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at den cubanske straffelov straffer alle civile arbejdstagere, der ikke afslutter lægemissioner eller beslutter ikke at vende tilbage til Cuba, med otte års fængsel; der henviser til, at disse lægemissioner er blevet klassificeret som nutidige former for slaveri ifølge Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR), og at erklæringen fra FN's højkommissær for menneskerettigheder (CUB6/2019) om de cubanske lægemissioner understregede sundhedspersonalets usikre og umenneskelige arbejdsvilkår, og at disse påstande blev bekræftet af Human Rights Watch og 622 vidneudsagn;

J.	der henviser til, at Cuba har ratificeret ILO's otte grundlæggende konventioner; der henviser til, at Cuba overtræder ILO's konvention nr. 29 og 105 om tvangsarbejde;

der henviser til, at Parlamentet ved tre lejligheder har tildelt Sakharovprisen for tankefrihed til cubanske aktivister: Oswaldo Payá i 2002, Kvinder i Hvidt (Berta Soler) i 2005 og Guillermo Fariñas i 2010; der henviser til, at de cubanske myndigheder systematisk har forhindret Sakharovprismodtagerne og deres pårørende i at forlade landet og deltage i internationale arrangementer, herunder dem, der afholdes af Europa-Parlamentet, på trods af talrige indbydelser, senest den 11. december 2020; der henviser til, at deres taktik har omfattet chikane, intimidering og vilkårlige anholdelser af Berta Soler og Reinaldo Escobar samt begrænsning af de øvrige deltageres internetforbindelser; der henviser til, at formanden for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Mellemamerika, formanden for Udenrigsudvalget og en næstformand i Parlamentet har underskrevet en fælles erklæring, der fordømmer chikanen af aktivisterne; der henviser til, at EU's delegation i Havana er bekymret over deres forsvar og støtte; der henviser til, at hverken Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) eller EU's delegation i Cuba har fremsat en erklæring til deres forsvar eller har vist nogen form for offentlig eller privat støtte;

der henviser til, at den nuværende EU-ambassadør i Havana har underskrevet et brev til USA's præsident, hvori der bl.a. blev anmodet om ophævelse af USA's embargo på øen samt om ikke-indblanding i cubanske anliggender; der henviser til, at dette udgør en klar overskridelse af ambassadørens diplomatiske funktioner og viser den stærkt politiserede rolle, som EU's ambassade i Havanna spiller; der henviser til, at den nuværende EU-ambassadør i Havana offentligt har bekræftet, at »Cuba ikke er et diktatur«;

der henviser til, at den cubanske regering nægtede at lade uafhængige civilsamfundsorganisationer deltage i »civilsamfundsseminarer mellem EU og Cuba«, der fandt sted forud for den tredje formelle menneskerettighedsdialog; der henviser til, at EU og Cuba den 26. februar 2021 afholdt deres tredje formelle menneskerettighedsdialog i henhold til aftalen om politisk dialog og samarbejde; der henviser til, at de to parter drøftede spørgsmålet om retten til frit at deltage i fredelige forsamlinger og foreningsfriheden; der henviser til, at EU mindede om nødvendigheden af at overholde forpligtelserne i henhold til den internationale menneskerettighedslovgivning; der henviser til, at dialogen har til formål at skabe håndgribelige resultater og ikke kan betragtes som et mål i sig selv; der henviser til, at enhver politisk dialog skal omfatte et uafhængigt civilsamfunds og alle oppositionens politiske aktørers intensive direkte deltagelse uden begrænsninger som understreget i artikel 36 i aftalen om politisk dialog og samarbejde;

der henviser til, at Parlamentet ved flere lejligheder har indbudt den cubanske regerings diplomatiske repræsentanter til høringer og aktiviteter vedrørende Cuba; der henviser til, at disse indbydelser ikke blot blev afvist, men blev besvaret i form af skrivelser fyldt med fornærmelser og ubegrundede beskyldninger mod Parlamentet og dets medlemmer; der henviser til, at Parlamentet sandsynligvis er den eneste EU-institution, som ikke har fået tilladelse til at besøge landet efter den midlertidige ikrafttrædelse af aftalen om politisk dialog og samarbejde, hvilket klart er i modstrid med det væsentlige element, som en aftale om politisk dialog bør været baseret på;

der henviser til, at aftalen om politisk dialog og samarbejde indeholdt en såkaldt »menneskerettighedsklausul«, som er et vigtigt standardelement i EU's internationale aftaler, der giver mulighed for at suspendere aftalen om politisk dialog og samarbejde i tilfælde af, at bestemmelserne om menneskerettigheder krænkes;

fordømmer på det kraftigste eksistensen af politiske fanger og den vedvarende og permanente politiske forfølgelse, chikane og vilkårlige tilbageholdelser af systemkritikere i Cuba; fordømmer desuden de aktuelle angreb på kunstnere i San Isidro-bevægelsen, fredelige systemkritikere, uafhængige journalister, menneskerettighedsforkæmpere og medlemmer af den politiske opposition; opfordrer til, at der øjeblikkeligt sættes en stopper for disse handlinger, og opfordrer indtrængende de cubanske myndigheder til omgående at løslade alle politiske fanger og dem, der er vilkårligt tilbageholdt udelukkende for at udøve deres ytrings- og forsamlingsfrihed; fordømmer på det kraftigste den vilkårlige tilbageholdelse af Aymara Nieto Muñoz, Mitzael Díaz Paseiro, Iván Amaro Hidalgo, Edilberto Ronal Arzuaga Alcalá, Yandier García Labrada, Denis Solís González, Luis Robles Elizástegui og 77 samvittighedsfanger; udtrykker solidaritet med medlemmerne af San Isidro-bevægelsen og alle aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i deres bestræbelser på at fremme ytringsfriheden i Cuba;

opfordrer til bedre garantier for retten til en retfærdig rettergang og retsvæsenets uafhængighed og til at sikre, at personer, der frihedsberøves, har adgang til en uafhængig advokat; beklager de 1 941 undertrykkelseshandlinger, der fandt sted i april (1 018) og maj 2021 (923); kræver, at de tilbageholdte får adgang til en uafhængig lægeundersøgelse, adgang til telefonkommunikation og regelmæssige besøg fra familie, venner, journalister og diplomater;

beklager dybt det cubanske regimes manglende engagement og vilje til at bestræbe sig på at gøre fremskridt i retning af selv minimale fremskridt hen imod forandring eller til at åbne kanaler, der kan bane vej for en reform af regimet, hvilket ville forbedre det cubanske samfunds sociale og politiske deltagelse samt borgernes levevilkår; beklager, at situationen med hensyn til menneskerettigheder og demokrati på trods af, at aftalen om politisk dialog og samarbejde trådte i kraft for næsten fire år siden, ikke er blevet forbedret og ikke har ført til noget væsentligt og håndgribeligt positivt resultat for det cubanske folk; opfordrer til overholdelse af de bindende forpligtelser, der er fastsat i denne aftale, og opfordrer til, at der vedtages klare benchmarks i denne henseende;

anerkender det cubanske folks ret til at kræve en demokratisering af deres land gennem dialog med civilsamfundet og den politiske opposition med henblik på at fastlægge en køreplan for demokratiske flerpartivalg;

kræver, at den cubanske regering gennemfører juridiske reformer for at sikre presse-, forenings- og demonstrationsfriheden og iværksætter politiske reformer, der muliggør frie, retfærdige og demokratiske valg, der tager hensyn til det cubanske folks suveræne og frit udtrykte vilje; opfordrer indtrængende den cubanske regering til at tilpasse sin menneskerettighedspolitik til de internationale standarder, der er defineret i de chartre, erklæringer og internationale instrumenter, som Cuba har undertegnet, og til at give civilsamfundet og oppositionens politiske aktører mulighed for aktivt at deltage i det politiske og sociale liv uden begrænsninger; opfordrer den cubanske regering til at anerkende uafhængig journalistik som en legitim praksis og til at respektere uafhængige journalisters rettigheder i Cuba;

opfordrer til øjeblikkelig ophævelse af dekret 349 og 370 og andre cubanske love, der krænker ytringsfriheden;

opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at anerkende eksistensen af en politisk opposition mod den cubanske regering og derfor inddrage den i den institutionaliserede, formelle, åbne og offentlige politiske dialog mellem EU og Cuba og på den måde opretholde søjlerne i aftalen om politisk dialog og samarbejde;

beklager, at EU-Udenrigstjenesten og EU-delegationen i Havana udelukkede den cubanske demokratiske opposition og både europæiske og cubanske uafhængige civilsamfundsorganisationer fra de politiske dialoger på grund af de cubanske myndigheders manglende godkendelse; understreger, at denne afgørelse er i strid med aftalen om politisk dialog og samarbejde, og understreger, at begge parter har en forpligtelse til fuldt ud at overholde aftalen; opfordrer NF/HR og EU-Udenrigstjenesten til at nægte at deltage i fremtidige politiske dialoger og menneskerettighedsdialoger med Cuba, medmindre civilsamfundet repræsenteres på tilstrækkelig vis;

minder EU-Udenrigstjenesten om, at civilsamfundets deltagelse i de politiske dialoger og aftalens samarbejdsprojekter er en afgørende del af aftalen om politisk dialog og samarbejde, og at der øjeblikkeligt bør rettes op på udelukkelsen af civilsamfundet fra samarbejdsmidler og/eller deltagelse i aftalen, mens deltagelse og adgang til disse midler udelukkende er tilladt for de virksomheder, som staten deltager i, eller som den kontrollerer, som det har været tilfældet siden undertegnelsen af aftalen;

10.

fordømmer de systematiske krænkelser af arbejds- og menneskerettighederne, som den cubanske stat har begået mod sit sundhedspersonale, der er udstationeret til at arbejde i udlandet på lægemissioner, hvilket er i strid med centrale ILO-konventioner, som Cuba har ratificeret; opfordrer indtrængende Cuba til effektivt at gennemføre og overholde den amerikanske menneskerettighedskonvention og ILO's konvention 29 og 105; opfordrer den cubanske regering til at sikre cubaneres ret til at forlade og vende tilbage til deres land, herunder for læger, der er udsendt i forbindelse med medicinske missioner i udlandet, i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsstandarder; opfordrer den cubanske regering til at ratificere den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og til at sikre retten til foreningsfrihed, herunder registrering af organisationer, og kollektive forhandlinger i overensstemmelse med ILO's standarder;

11.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at insistere på, at de cubanske myndigheder opfylder de bindende forpligtelser, der er fastsat i aftalen om politisk dialog og samarbejde mellem EU og Cuba, navnlig med hensyn til respekt for grundlæggende menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som understreget i aftalens artikel 1, stk. 5, artikel 2, litra c), artikel 5, artikel 22 og artikel 43, stk. 2; insisterer derfor på, at Den Europæiske Union nøje følger og overvåger respekten for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i Cuba i forbindelse med gennemførelsen af aftalen om politisk dialog og samarbejde og regelmæssigt rapporterer herom til Parlamentet;

12.

mener, at fængslingen af Denis Solís González, Luis Robles Elizástegui, Maykel Castillo Pérez (»Osorbo«), der er medlem af San Isidro-bevægelsen og medskaber af sangen »Patria y Vida«, og som vilkårligt tilbageholdes i fængsel og blev anmeldt som forsvundet i 14 dage af FN's Komité om Tvungne Forsvindinger, og over 120 politiske fanger og samvittighedsfanger samt alle de vilkårlige og undertrykkende handlinger, der blev registreret i april og juni 2021, udgør en krænkelse af aftalen og et særligt hastende tilfælde, jf. artikel 85, stk. 3, litra b), i aftalen om politisk dialog og samarbejde; opfordrer derfor EU til at indkalde til et hastemøde i denne henseende;

13.

beklager dybt de cubanske myndigheders afvisning af at give Europa-Parlamentets delegationer tilladelse til at besøge Cuba; opfordrer myndighederne til at tillade indrejse i landet, så snart de sanitære forhold tillader det; opfordrer alle medlemsstaternes repræsentanter til at tage fat på spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser i Cuba, når de besøger de cubanske myndigheder, og til at mødes med Sakharovprismodtagere for at sikre en sammenhængende intern og ekstern gennemførelse af Den Europæiske Unions menneskerettighedspolitik;

14.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Cubas regering og nationalforsamling, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til FN's højkommissær for menneskerettigheder.

(1) EUT C 363 af 28.10.2020, s. 70.

(2) Vedtagne tekster, P9_TA(2019)0073.

(3) EUT C 334 af 19.9.2018, s. 99.

(4) EUT L 337 I af 13.12.2016, s. 3.

(5) https://www.consilium.europa.eu/da/meetings/international-ministerial-meetings/2021/01/20/ .

(6) https://www.europarl.europa.eu/delegations/da/eeas-statement-of-28-february-2021-on-th/product-details/20210409DPU29364 .

Na vrh

Izberite preskusne funkcije, ki jih želite preveriti.