This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52022XC0128(03)
Notice to undertakings intending to place hydrofluorocarbons in bulk on the market in the European Union in 2023 2022/C 44/13
Meddelelse til virksomheder, der agter at markedsføre hydrofluorcarboner i bulk i Den Europæiske Union i 2023 2022/C 44/13
Meddelelse til virksomheder, der agter at markedsføre hydrofluorcarboner i bulk i Den Europæiske Union i 2023 2022/C 44/13
PUB/2022/24
EUT C 44 af 28.1.2022, pp. 30–31
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
28.1.2022 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 44/30 |
Meddelelse til virksomheder, der agter at markedsføre hydrofluorcarboner i bulk i Den Europæiske Union i 2023
(2022/C 44/13)
1.
Denne meddelelse er rettet til virksomheder, som ønsker at erklære deres hensigt om at markedsføre hydroflourcarboner i bulk i Den Europæiske Union i 2023 i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2 og 4, i Europa-Parlamentets og Rådets (1) forordning (EU) nr. 517/2014 om fluorholdige drivhusgasser (i det følgende benævnt »forordningen«). I denne meddelelse skal Unionen forstås som omfattende Nordirland (2).
2.
Hydrofluorcarboner (HFC’er) er stoffer, som er opført i forordningens bilag I, del 1, eller blandinger, der indeholder et hvilket som helst af følgende stoffer:|
|
HFC-23, HFC-32, HFC-41, HFC-125, HFC-134, HFC-134a, HFC-143, HFC-143a, HFC-152, HFC-152a, HFC-161, HFC-227ea, HFC-236cb, HFC-236ea, HFC-236fa, HFC-245ca, HFC-245fa, HFC-365mfc og HFC-43-10mee. |
3.
Markedsføring af disse stoffer med henblik på anvendelse til andre formål end dem, der er anført i forordningens artikel 15, stk. 2, litra a)-f), eller af en samlet årlig mængde af disse stoffer på mindre end 100 ton CO2-ækvivalent er underlagt kvantitative begrænsninger i henhold til det kvotesystem, der er fastlagt i forordningens artikel 15 og 16 samt bilag V og VI.
4.
Importører skal på tidspunktet for overgangen til fri omsætning af HFC’er have en gyldig registrering som importører af HFC’er i bulk i HFC-registret i F-gas-portalen og licensordningen for HFC (3) i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/661, så det sikres, at registret over kvoter for markedsføring af hydrofluorcarboner fungerer gnidningsløst (4). En sådan registrering betragtes som en obligatorisk importtilladelse. En lignende tilladelse er nødvendig for eksport af HFC’er (5).
5.
Fra den 1. januar 2022 kræves det i De Europæiske Fællesskabers integrerede toldtarif (TARIC), at importørerne angiver HFC-mængderne i CO2-ækvivalenter på tidspunktet for overgangen til fri omsætning i det administrative enhedsdokument (SAD). Importører skal angives som »Modtager« (rubrik 8 i SAD).
6.
I henhold til forordningens bilag VI trækkes summen af de kvoter, som er tildelt på grundlag af de referenceværdier fra den maksimale mængde, der er til rådighed i 2023, for at bestemme den mængde, der kan tildeles fra denne reserve.
7.
Alle data, som virksomheder har indsendt, samt kvoter og referenceværdier lagres i den elektroniske F-gasportal og licensordning for HFC. Alle data i F-gasportalen og licensordningen for HFC, inklusive kvoter, referenceværdier, samt kommercielle oplysninger og persondata, vil blive behandlet fortroligt af Europa-Kommissionen.
8.
Virksomheder, der ønsker at få tildelt en kvote fra denne reserve, skal følge den procedure, der er beskrevet i punkt 9-12 i denne meddelelse.
9.
I henhold til forordningens artikel 16, stk. 2, og artikel 17, stk. 1, skal virksomheden have en gyldig registreringsprofil, som er godkendt af Kommissionen i overensstemmelse med gennemførelsesforordning (EU) 2019/661, som producent og/eller importør af HFC’er i F-gas-portalen og licensordningen for HFC online. For at sikre rettidig behandling af registreringsansøgningen, og af hensyn til et eventuelt behov for yderligere oplysninger, skal en sådan ansøgning indgives senest to uger før angivelsesperiodens begyndelse, dvs. inden den 28. februar 2022. For ansøgninger, der modtages efter denne frist, kan det ikke garanteres, at der kan træffes endelig afgørelse om ansøgningen om registrering inden udløbet af angivelsesperioden. Virksomheder, der endnu ikke er registreret, kan finde en vejledning i, hvordan de bliver registreret, på webstedet for GD CLIMA (6).
10.
Virksomheden skal afgive en erklæring om forventede mængder for 2023 i F-gas-portalen og licensordningen for HFC i angivelsesperioden 14. marts-13. april 2022, kl. 13:00 (CET). Vejledning i indsendelse af en kvoteerklæring findes på GD CLIMA’s websted.
11.
Kommissionen vil kun betragte behørigt udfyldte erklæringer som gyldige, hvis de er uden fejl og modtaget inden den 13. april 2022, kl. 13:00 (CET).
12.
Kommissionen vil på grundlag af disse erklæringer tildele de pågældende virksomheder kvoter efter artikel 16, stk. 2, 4 og 5, i forordningen samt bilag V og VI dertil.
13.
I artikel 7 i gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 fastsættes det, at med henblik på kvotetildelingen til markedsføring af HFC’er i henhold til artikel 16, stk. 5, i forordning (EU) nr. 517/2014 betragtes alle virksomheder med de samme reelle ejere som en enkelt klarerer i overensstemmelse med forordningens artikel 16, stk. 2 og 4.
14.
Kommissionen vil informere virksomhederne om den samlede tildelte kvote for 2023 via F-gas-portalen og licensordningen for HFC.
15.
Registreringen i F-gas-portalen og licensordningen for HFC og/eller en erklæring om hensigten om at markedsføre HFC’er i 2023 giver ikke i sig selv ret til at markedsføre HFC’er i 2023.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 517/2014 af 16. april 2014 om fluorholdige drivhusgasser og om ophævelse af forordning (EF) nr. 842/2006 (EUT L 150 af 20.5.2014, s. 195).
(2) Protokollen om Irland og Nordirland: https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX%3A12020W/TXT.
(3) Registret er oprettet i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) nr. 517/2014:https://webgate.ec.europa.eu/fgas/resources/domain.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/661 af 25. april 2019 om sikring af, at det elektroniske kvoteregister for markedsføring af hydrofluorcarboner fungerer efter hensigten (EUT L 112 af 26.4.2019, s. 11).
(5) Se artikel 1, stk. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1375 (EUT L 194 af 26.7.2017, s. 4).
(6) https://ec.europa.eu/clima/system/files/2021-11/policy_f-gas_guidance_document_en.pdf