—

Annullation af i) OLAF’s afgørelse OCM (2021)22007 af 22. juli 2021, (ii) OLAF’s afgørelse OCM (2021)22008 af 22. juli 2021, (iii) Kommissionens afgørelse (ref. Ares(2021)20233749) af 22. marts 2021 og (iv) Kommissionens afgørelse (ref. Ares(2021)1610971) af 3. marts 2021.

—

Kommissionen og OLAF tilpligtes at betale i) 1 127,66 EUR, eftersom PMO undlod at træffe en individuel administrativ afgørelse vedrørende inddrivelsen, (ii) 9 250,05 EUR, der er tilbageholdt for maj, juni, juli, august og september 2021, og (iii) 1 EUR opgjort efter ret og billighed i erstatning for det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren har lidt som følge af OLAF’s ulovlige adfærd i forbindelse med undersøgelse OF/2016/0928/A1, der resulterede i sagsøgerens fjernelse fra tjenesten.

—

Kommissionen og OLAF tilpligtes at bære deres egne omkostninger og betale de af sagsøgeren afholdte omkostninger.

1.

Første anbringende om, at OLAF har tilsidesat artikel 90, stk. 2, og artikel 90a i vedtægten for tjenestemænd i Den Europæiske Union, eftersom sagsøgerens klage af 23. marts 2021 blev afvist med henvisning til fast retspraksis fra Unionens retsinstanser, hvorefter OLAF’s endelige rapport og henstillinger ikke udgør retsakter, der skaber retsvirkninger.

2.

Andet anbringende om, at OLAF har tilsidesat den nævnte vedtægts artikel 90, stk. 2, og artikel 90a som følge af afvisningen af sagsøgerens klage af 23. april 2021. Sagsøgeren gør gældende, at OLAF burde have antaget klagen til behandling, eftersom OLAF er en tjenestegren i Kommissionen og dermed en del af Kommissionen, og burde som følge heraf have behandlet sagsøgerens klage.

3.

Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat den nævnte vedtægts artikel 90, stk. 2, eftersom Kommissionen vedtog en stiltiende afgørelse om afslag på sagsøgerens klage over Kommissionens afgørelse af 22. marts 2021 (ARES(2021)2023374), der bekræftede Kommissionens afgørelse af 3. marts 2021 (ref. ARES(2021)1610971).