1)

Skal artikel 13 i forordning (EU) nr. 650/2012 (1) sammenholdt med princippet om beskyttelse af retssikkerheden fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der, efter at en arving, som ved retten i den medlemsstat, hvor arvingen har sit sædvanlige opholdssted, allerede har registreret vedgåelse af eller afkald på arven efter en afdød, der på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholdssted i en anden EU-medlemsstat, i sidstnævnte medlemsstat fremsættes anmodning om en fornyet registrering af afkaldet eller vedgåelsen?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende således, at en registrering er tilladt: Skal artikel 13 i forordning (EU) nr. 650/2012 sammenholdt med principperne om beskyttelse af retssikkerheden og den effektive håndhævelse af EU-retten samt medlemsstaternes pligt til loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, [TEU] fortolkes således, at de til trods for, at retsplejelovgivningen i den medlemsstat, hvor arveladeren på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholdssted, ikke hjemler nogen mulighed for at registrere afkaldet på arven i en andens navn, alligevel tillader en anmodning fra en arving, som opholder sig i denne medlemsstat, om registrering af et afkald på arven efter en fælles arvelader, som er givet af en anden arving i den medlemsstat, hvor denne arving har sit sædvanlige opholdssted?