EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0651

Sag C-651/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rajonen sad (Bulgarien) den 25. oktober 2021 — M. Ya. M.

EUT C 37 af 24.1.2022, p. 15–15 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

24.1.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 37/15


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sofiyski rajonen sad (Bulgarien) den 25. oktober 2021 — M. Ya. M.

(Sag C-651/21)

(2022/C 37/20)

Processprog: bulgarsk

Den forelæggende ret

Sofiyski rajonen sad

Parter i hovedsagen

Sagsøger i hovedsagen: M. Ya. M

Præjudicielle spørgsmål

1)

Skal artikel 13 i forordning (EU) nr. 650/2012 (1) sammenholdt med princippet om beskyttelse af retssikkerheden fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for, at der, efter at en arving, som ved retten i den medlemsstat, hvor arvingen har sit sædvanlige opholdssted, allerede har registreret vedgåelse af eller afkald på arven efter en afdød, der på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholdssted i en anden EU-medlemsstat, i sidstnævnte medlemsstat fremsættes anmodning om en fornyet registrering af afkaldet eller vedgåelsen?

2)

Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende således, at en registrering er tilladt: Skal artikel 13 i forordning (EU) nr. 650/2012 sammenholdt med principperne om beskyttelse af retssikkerheden og den effektive håndhævelse af EU-retten samt medlemsstaternes pligt til loyalt samarbejde i henhold til artikel 4, stk. 3, [TEU] fortolkes således, at de til trods for, at retsplejelovgivningen i den medlemsstat, hvor arveladeren på dødstidspunktet havde sit sædvanlige opholdssted, ikke hjemler nogen mulighed for at registrere afkaldet på arven i en andens navn, alligevel tillader en anmodning fra en arving, som opholder sig i denne medlemsstat, om registrering af et afkald på arven efter en fælles arvelader, som er givet af en anden arving i den medlemsstat, hvor denne arving har sit sædvanlige opholdssted?


(1)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 650/2012 af 4.7.2012 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser vedrørende arv, og om accept og fuldbyrdelse af officielt bekræftede dokumenter vedrørende arv og om indførelse af et europæisk arvebevis (EUT 2012, L 201, s. 107).


Top