EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0603

Sag T-603/21: Sag anlagt den 14. september 2021 — WO mod Den Europæiske Anklagemyndighed

EUT C 513 af 20.12.2021, p. 29–30 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

20.12.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 513/29


Sag anlagt den 14. september 2021 — WO mod Den Europæiske Anklagemyndighed

(Sag T-603/21)

(2021/C 513/44)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: WO (ved advokat V. Vitkovskis)

Sagsøgt: Den Europæiske Anklagemyndighed (EPPO)

Sagsøgerens påstande

EPPO’s kollegiums grundløse og ulovlige afgørelse 028/2021 om afslag på sagsøgerens ansøgning til stillingen som europæisk delegeret anklager annulleres i henhold til artikel 270 TEUF.

EPPO tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for tilsidesættelsen af hans ret til beskyttelse af personoplysninger, den uretfærdige udnævnelsesprocedure og den ulovlige afgørelse om afslag på hans ansøgning til stillingen som europæisk delegeret anklager.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat ni anbringender.

1.

Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse udelukkende er baseret på formodninger og savner en egentlig begrundelse.

2.

Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse indeholder fiktive oplysninger om sagsøgeren.

3.

Tredje anbringende om, at den anfægtede afgørelse er baseret på ulovligt indhentede personoplysninger om sagsøgeren.

4.

Fjerde anbringende om, at EPPO har tilsidesat sagsøgerens ret til beskyttelse af sine personoplysninger, herunder i forbindelse med visse oplysninger i afgørelsen.

5.

Femte anbringende om, at den anfægtede afgørelse har forbindelse til og er baseret på den disciplinære sanktion, som sagsøgeren blev pålagt for mere end 15 år siden. Intet retssystem og ingen EU-retsakt tillader, at administrative forseelser/tjenesteforseelser anses for at være relevante, når der er gået 15 år.

6.

Sjette anbringende om, at ingen af sagsøgerens argumenter blev taget i betragtning. De blev ignoreret.

7.

Syvende anbringende om, at udnævnelsesproceduren ikke blev overholdt, idet sagsøgeren i forhold til de øvrige kandidater blev underkastet yderligere kriterier og bedømt i en længere periode. Princippet om ligebehandling af alle kandidater blev derfor tilsidesat.

8.

Ottende anbringende om, at der blev anvendt en ikke-eksisterende retsakt på sagsøgeren i forbindelse med afslaget på hans ansøgning.

9.

Niende anbringende om, at princippet om loyalt samarbejde mellem medlemsstaten og EU-institutionen ligeledes blev tilsidesat af EPPO. Udtalelsen fra medlemsstatens institution om indstilling af personen til stillingen som europæisk delegeret anklager blev ignoreret. Det gøres gældende, at EPPO også foretog en fejlagtig omprøvning af udvælgelseskriterierne for den indstillede person.


Top