Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling inden 2030

(2021/C 440/07)

Ordfører: Ricardo RIO (PT/EPP), borgmester i Braga Basisdokument: »Delivering on the UN's Sustainable Development Goals — a comprehensive approach« (opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling — en samlet tilgang) Årlig strategi for bæredygtig vækst 2021

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

1.

Det Europæiske Regionsudvalg mener, at opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling er afgørende for alle 194 lande, der har tilsluttet sig FN's dagsorden for bæredygtig udvikling, og mener, at den vedvarende pandemi og de forventede sundhedsmæssige, økonomiske, sociale, miljørelaterede og kulturelle følger af denne skaber ny fremdrift i bestræbelserne på at opfylde disse mål. Udvalget opfordrer derfor indtrængende de europæiske ledere til at være ambitiøse og konsekvente i deres indenrigs- og udenrigspolitiske dagsordener og til at slå tydeligt fast, at EU i forbindelse med FN's tiår for handling for bæredygtig udvikling skal spille en ledende rolle og have en klar førerposition i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på alle forvaltningsniveauer;

2.

mener, at denne udtalelse skal betragtes som en opfordring til Kommissionen om at styrke målene for bæredygtig udvikling som en integreret del af de europæiske kerneværdier og europæisk identitet og dermed give dem en tilstrækkeligt høj profil i sit overordnede narrativ og sine prioriteter;

3.

bifalder, at Kommissionen viser politisk lederskab ved at gennemføre målene for bæredygtig udvikling ved hjælp af den europæiske grønne pagt og det europæiske semesters fornyede fokus på målene for bæredygtig udvikling såvel som Kommissionens tilgang til at fremme en ambitiøs dagsorden for et mere bæredygtigt, konkurrencedygtigt og samhørigt EU, der er åbent for omverdenen og parat til det 21. århundredes udfordringer, og som er blevet styrket med supplerende midler fra NextGeneration EU for at skabe et grønnere, mere digitalt og mere modstandsdygtigt Europa;

4.

støtter imidlertid fortsat anmodningen fra Rådet, Europa-Parlamentet, RU og EU's tidligere multiinteressentplatform for bæredygtig udvikling om at udarbejde en overordnet strategi for målene for bæredygtig udvikling til erstatning for Europa 2020-strategien. Den bør realisere den fælles vision om den model for bæredygtig udvikling, som vi ønsker at fremme for EU og fra EU's side, så alle de lokale og regionale myndigheder kan dele de samme målsætninger på et fælles sprog;

5.

minder om, at EU med sin revision af handelspolitikken har som mål at fremme en større bæredygtighed, der stemmer overens med Unionens tilsagn om at gennemføre FN's mål for bæredygtig udvikling. Kun en bæredygtig og sammenhængende handelsmodel, der lever op til EU's grundlæggende værdier, kan bidrage til velfærd og velstand for alle, både internt i EU og i andre dele af verden;

6.

beklager, at målene for bæredygtig udvikling gradvist har mistet terræn i EU's narrativ og fået en lavere profil i EU's politiske beslutningstagning, hvilket bringer sandsynligheden for deres gennemførelse inden 2030 i fare;

7.

er af den opfattelse, at kommunikation og peer-læringskapacitet med hensyn til målene for bæredygtig udvikling er afgørende for at øge bevidstheden og engagementet hos alle modparter, hvilket kræver en større overensstemmelse mellem EU's forvaltning på det økonomiske, sociale og miljømæssige område såsom det europæiske semester, den europæiske grønne pagt og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og målene for bæredygtig udvikling;

8.

bemærker, at samspillet mellem de nævnte initiativer og målene for bæredygtig udvikling undertiden lader til at være svag. Udvalget understreger i den forbindelse, at Kommissionen bør inddrage alle Kommissionens relevante tjenestegrene og undgå »siloinitiativer«;

9.

bifalder arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om opfyldelse af målene for bæredygtig udvikling inden 2030, da det er en nyttig rapport om gennemførelsen, men beklager, at det blot oplister initiativer, der hører under målene for bæredygtig udvikling;

10.

gør opmærksom på, at f.eks. den ajourførte nye industristrategi (1), der blev fremlagt i maj 2021, ikke nævner målene for bæredygtig udvikling og derfor ikke kan være en del af en bredere, omfattende indsats for at skabe politiksammenhæng og bæredygtig udvikling. Dette begrænser nytten ved arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene, når det gælder gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

11.

glæder sig over det tilsagn, der gives i »Meddelelsen om bedre regulering« af 29. april 2021 (2), om at integrere verdensmålene for bæredygtig udvikling i alle politikker samt udpege relevante verdensmål for hvert forslag og undersøge, hvordan initiativet vil bidrage til at nå målene, hvormed RU's tidligere opfordring (3) imødekommes. Udvalget anser desuden gennemsigtige og bredt funderede forudgående konsekvensanalyser som særligt vigtige for bæredygtighedskontrollen af forslag;

12.

glæder sig over, at der i arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene er fokus på vigtigheden af interessenternes deltagelse og på anerkendelsen af både Det Europæiske Regionsudvalgs og de lokale og regionale myndigheders rolle og arbejde. Udvalget fremhæver desuden den vigtige rolle, der spilles af nationale, europæiske og internationale sammenslutninger af regioner og byer;

13.

bemærker, at de tidligere bekendtgjorte foranstaltninger med yderligere drøftelser og dialog via konferencer og regelmæssige arrangementer, der afholdes af Kommissionen, endnu ikke er blevet til noget, og opfordrer til et tættere samarbejde mellem Kommissionen, Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Regionsudvalg om gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på EU-plan;

14.

understreger, at covid-19-pandemien har vist vigtigheden af bæredygtig udvikling, og at målene for bæredygtig udvikling kan bidrage til, at vi bevæger os mod en sammenhængende, helhedsorienteret vision for NextGenerationEU og for fastlæggelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner, navnlig som led i genopretnings- og resiliensfaciliteten;

15.

mener, at den manglende inddragelse af de lokale og regionale myndigheder i nogle medlemsstater og manglen på en meningsfuld høringsproces ved udarbejdelsen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner — gennem udpegelsen af prioriteter og planlagte foranstaltninger — sætter planernes succes på spil i disse medlemsstater, idet det regionale syn på de gennemgribende økonomiske, sociale og miljømæssige omstillingsprocesser kun afspejles i begrænset omfang. Det er tvingende nødvendigt at støtte en lokalisering af målene for bæredygtig udvikling med henblik på en bedre og mere retfærdig genopbygning;

16.

understreger, at der er to afgørende tilgange, nemlig en mere sammenhængende koordinering mellem målene for bæredygtig udvikling og de vigtigste EU-politikker og en ny indsats for at gennemføre målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan. Dette bør ske med klare incitamenter for alle interessenter. I den forbindelse vil et stærkere samspil mellem EU-institutionerne og det lokale og regionale niveau være til gavn for alle parter.

Forvaltningen af målene for bæredygtig udvikling og EU-institutionerne

17.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder, at den nuværende Kommission har udvist et stærkt politisk engagement i forbindelse med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Dette bør dog ledsages af specifikke interne forvaltningsordninger internt i Kommissionen såsom regelmæssige koordineringsmøder mellem formandens kabinet og andre kommissærers kabinetter om mainstreaming af målene for bæredygtig udvikling;

18.

er af den opfattelse, at EU's multiinteressentplatform var et godt skridt til at inddrage civilsamfundet og de lokale og regionale myndigheder i beslutninger om målene for bæredygtig udvikling på europæisk plan. Platformens henstillinger vedrørende gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i EU bør anvendes til yderligere tiltag (4);

19.

anerkender den europæiske klimapagt som et skridt til at tilskynde flere mennesker til at handle, men den har udelukkende fokus på grønne emner og på at tilskynde interessenterne til at handle, mens platformen dækkede alle målene for bæredygtig udvikling og fungerede som en dialogstruktur, der kunne støtte og rådgive Kommissionen om deres rettidige gennemførelse;

20.

anbefaler, at den rapport, der blev udarbejdet ved udgangen af den tidligere platforms mandat, anvendes til at forberede eventuelle yderligere strukturerede dialoger. Udvalget slår også til lyd for, at fremtidige strukturerede dialoger så vidt muligt repræsenterer den brede vifte af interessenter inden for bæredygtig udvikling lige fra civilsamfundsorganisationer, den private sektor, fagforeninger, den akademiske verden til regionale og lokale myndigheder, minoritetsgrupper og sårbare grupper, som repræsenterer de fire dimensioner af bæredygtig udvikling (økonomisk, miljømæssig, social, forvaltningsmæssig), og som har skabt resultater og erhvervet sig erfaringer i deres arbejde med målene for bæredygtig udvikling på EU-plan. Interessenterne bør til gengæld holdes ansvarlige over for deres bagland og indsamle input og rapportere tilbage til dem;

21.

understreger betydningen af at integrere ligestilling mellem kønnene og lige muligheder for alle i de EU-politikker og -programmer, der gennemfører målene for bæredygtig udvikling, som fremhævet i den nylige rapport fra Den Europæiske Revisionsret om integration af kønsaspektet i EU-budgettet (5);

22.

anmoder derfor Kommissionen om at forny platformen for målene for bæredygtig udvikling eller oprette en anden effektiv dialogplatform og struktureret opfølgning, der kan fremme ekspertisen fra alle de forskellige interessenter fra offentlige og private institutioner med hensyn til 2030-dagsordenen og rådgive Kommissionen direkte;

23.

gentager opfordringerne fra forskellige sektorer — navnlig fra Det Europæiske Regionsudvalg, som går forrest med den konkrete anvendelse af nærhedsprincippet — til, at EU's samordnede indsats i højere grad tager udgangspunkt i deling af bedste praksis, konsekvensanalyser og en bedre forbindelse med den såkaldte »firedobbelte helix« (videnskab, politik, industri og samfund). Den største effekt opnås ved at integrere viden og erfaring på tværs af fagområder, politikområder og alle målene for bæredygtig udvikling. Kommissionens initiativ om intelligente byer er et glimrende eksempel, der bør fremmes og udvikles i andre GD'er og politikker. Det samme gælder platformen for intelligente specialiseringsstrategier (S3) for målene for bæredygtig udvikling, som kan udnyttes bedre i de europæiske regioner;

24.

mener, at Kommissionen bør vælge nogle få indikatorer for sociale, økonomiske og miljømæssige data på lokalt og regionalt plan, hvor det lokale og regionale niveau kan have indflydelse, med henblik på at undersøge udviklingen i 2030-dagsordenen i hele EU og, hvor muligt, indvirkningen på internationalt plan. I den forbindelse bør man tage den indsats, der allerede er gjort i nogle medlemslande, i betragtning;

25.

insisterer på, at overvågning og data er vigtige kommunikationsværktøjer for at kunne interagere med borgerne og civilsamfundet på lokalt og regionalt plan. RU og de lokale og regionale myndigheder er engageret i at »lokalisere« målene for bæredygtig udvikling og er vigtige dataindsamlere. RU samarbejder eksempelvis med OECD og indsamler regelmæssigt data om det lokale og regionale engagement i målene for bæredygtig udvikling, og mener, at dette er et eksemplarisk partnerskab, der bygger på evidensbaseret forskning;

26.

opfordrer Kommissionen til at styrke Eurostats overvågningsrapport om målene for bæredygtig udvikling ved at indarbejde niveauer for realisering af målene for bæredygtig udvikling, der let og på ubureaukratisk vis kan kvantificeres og fastsættes. Kommissionen bør gøre øget brug af disse rapporter inden for rammerne af det europæiske semester og berige dem med data og bedste praksis fra de lokale og regionale myndigheder, idet den nuværende overvågning ikke omfatter data på NUTS 2-niveau.

Målene for bæredygtig udviklings rolle i det europæiske semester med henblik på en bæredygtig genopretning

27.

Det Europæiske Regionsudvalg anerkender det store arbejde, som Kommissionen har udført for at integrere målene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester i 2020-semestercyklussen. Den gradvise indarbejdelse af målene for bæredygtig udvikling i den årlige strategi for bæredygtig vækst, landerapporterne og de nationale reformprogrammer har vist et ægte engagement fra EU's side i et paradigmeskift, der går i retning af bæredygtig udvikling;

28.

støtter den europæiske grønne pagt, efterlyser en mere synergibaseret fortolkning af målene for bæredygtig udvikling i håndteringen af klimaændringerne og understreger i den forbindelse nytteværdien af målene for bæredygtig udvikling og navnlig mål 13 samt muligheden for at arbejde med kompromiser og politiksammenhængen med rammerne for målene for bæredygtig udvikling;

29.

mener, at det er nødvendigt at tilpasse prioriteterne i alle finansieringsprogrammerne for at integrere målene for bæredygtig udvikling i alle politikker. Udvalget nævner som eksempel, at 100 klimaneutrale byer i 2030 er et skridt, der fremskynder realiseringen af målene for bæredygtig udvikling. Investeringer i sociale spørgsmål er også gavnlige for klimaet;

30.

opfordrer derfor Kommissionen til, at den udtrykkeligt integrerer målene for bæredygtig udvikling i et reformeret europæisk semester, der fører til en stedbaseret bæredygtig genopretning, som fuldt ud inddrager de lokale og regionale myndigheder og supplerer reformer og investeringer i medlemsstaterne, som bør være bæredygtighedssikrede og skabe europæisk merværdi;

31.

gentager på den baggrund behovet for at Kommissionen fastlægger en definition af »strukturelle reformer« inden for rammerne af det europæiske semester. En sådan definition er nødvendig for at sikre, at disse reformer begrænses til politikområder, der er relevante for opfyldelsen af målsætningerne i EU-traktaten og gennemførelsen af EU's overordnede politiske strategier, herunder målene for bæredygtig udvikling, og som i fuld overensstemmelse med nærhedsprincippet direkte vedrører EU's kompetencer (6);

32.

opfordrer Kommissionen til at betragte bidraget til opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling som en fælles og tværgående målsætning for alle de europæiske finansieringsprogrammer under direkte og indirekte forvaltning;

33.

mener således, at dets anbefalinger om en forbedring af det europæiske semesters ansvarlighed er meget mere relevante nu, og at det er tvingende nødvendigt at inddrage regioner, byer, landkommuner og interessenter i processen og gøre forvaltningen mere demokratisk og gennemsigtig. Udvalget bemærker, at arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene om opfyldelse af FN's mål for bæredygtig udvikling også peger i denne retning ved at fastslå nødvendigheden af at inddrage interessenterne i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling;

34.

gentager sin opfordring til, at der vedtages en europæisk adfærdskodeks for at inddrage de lokale og regionale myndigheder og deres repræsentative sammenslutninger i det europæiske semester, og bemærker, at Kommissionen bør gå foran med et godt eksempel og sørge for en struktureret dialog med interessenterne om det europæiske semester, navnlig efter det tomrum, der er opstået med den manglende fornyelse af EU's multiinteressentplatform på højt niveau om målene for bæredygtig udvikling;

35.

foreslår, at det første skridt i denne retning bliver afholdelsen af en interessentkonference om det europæiske semester, med støtte fra begge rådgivende udvalg og/eller høring af udvalgene inden offentliggørelsen af den næste årlige strategi for bæredygtig vækst;

36.

understreger, at promoveringen af de to omstillinger og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder og den tilhørende handlingsplan i de nationale genopretnings- og resiliensplaner ikke er nok til at dække målene for bæredygtig udvikling på en sammenhængende og konsekvent måde med henblik på at udstikke en klar kurs mod opnåelsen af delmål og overordnede mål. Den aktuelle krise har vist, at EU har brug for målene for bæredygtig udvikling som en bredere tilgang, der også omfatter og har forbindelse til andre politikker — såsom biodiversitet og sundhed — for at undgå fremtidige kriser;

37.

opfordrer — eftersom EU står ved en skillevej — Kommissionen til at benytte den næste årlige strategi for bæredygtig vækst 2022 til formelt at integrere målene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester, i højere grad knytte målene for bæredygtig udvikling til genopretnings- og resiliensfaciliteten og udtrykkeligt fastslå, at målene for bæredygtig udvikling er en måde for EU til at skabe bæredygtig genopretning;

38.

mener, at et fortsat fokus på det europæiske semester som rammen for EU-landenes koordinering af deres økonomiske politikker er muligt med medtagelsen af målene for bæredygtig udvikling, og at målene for bæredygtig udvikling bør integreres i det europæiske semester ved førstkommende lejlighed;

39.

opfordrer Kommissionen til at påbegynde denne integration i forbindelse med vurderingen af de nationale genopretnings- og resiliensplaner ved at kortlægge målene for bæredygtig udvikling i de nationale genopretnings- og resiliensplaner, som medlemsstaterne fremlægger. Udvalget understreger, at en sådan belysning vil blive foretaget af Kommissionens tjenestegrene, hvad angår planernes bidrag til målene for bæredygtig udvikling. Dette vil give et nyttigt overblik over disse planers fuldstændighed uden at udgøre en yderligere administrativ byrde med hensyn til rapporteringen;

40.

opfordrer Kommissionen til at overveje, om det vil være muligt at etablere en enkel og ubureaukratisk miljøresultattavle, der kan supplere den sociale resultattavle inden for rammerne af det europæiske semester og forberede den formelle reintegration af målene for bæredygtig udvikling i det næste europæiske semester;

41.

opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om krav til virksomhedernes sociale ansvar, der i højere grad er afstemt efter gennemførelsen af dagsordenen for bæredygtig udvikling. Dette kunne omfatte overvejelser om et enkelt og ubureaukratisk europæisk pas for store virksomheders sociale ansvar, der fastsætter krav vedrørende målene for bæredygtig udvikling med hensyn til arbejdsmarkedsrelationer, ligestilling mellem kønnene, styring af forsyningskæden, beskatning og finansiel gennemsigtighed;

42.

mener, at Kommissionens forslag om en revision af stabilitets- og vækstpagten, der skal forelægges i sidste kvartal af 2021, bør bane vejen for en holdbar reform af EU's budgetmæssige og makroøkonomiske overvågningsmekanismer med henblik på at sikre et tilstrækkeligt højt niveau af offentlige kvalitetsinvesteringer i en bæredygtig omstilling af Den Europæiske Union. Dette bør omfatte forslag om at integrere enkle og ubureaukratiske indikatorer i den finanspolitiske ramme, som i højere grad afspejler bevægelsen i retning af opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling end BNP.

Lokale og regionale bidrag til målene for bæredygtig udvikling

43.

Det Europæiske Regionsudvalg påpeger, at OECD anslår, at 65 % af de 169 delmål under de 17 mål for bæredygtig udvikling ikke kan nås uden inddragelse af eller koordinering med de lokale og regionale myndigheder (7);

44.

bemærker, at de lokale og regionale myndigheder i gennemsnit tegnede sig for 53 % af de samlede offentlige investeringer i 2018 i EU (8). De fleste af disse investeringer vedrører infrastruktur for basale tjenester, som byerne og/eller regionerne har nøglekompetencer til, og som til tider er forbundet med specifikke mål for bæredygtig udvikling, f.eks. uddannelse, sundhed, social infrastruktur, drikkevand, sanitet, behandling af fast affald, energi, transport og boliger. Udvalget bemærker endvidere, at et helt mål for bæredygtig udvikling, nemlig mål 11, drejer sig om byer og lokalsamfund;

45.

mener, at de lokale og regionale myndigheder er afgørende for iværksættelsen af lokale, regionale og dermed også nationale politikker på vigtige områder, der er relateret til målene for bæredygtig udvikling, såsom miljø, offentlige tjenester, uddannelse, sundhed samt økonomisk og territorial udvikling, og at de bidrager til mange andre mål, såsom ligestilling mellem kønnene, bæredygtigt forbrug, beskæftigelse, innovation, inklusive samfund, god regeringsførelse og partnerskaber. Det er derfor vigtigt at styrke den eksisterende konsensus om at opskalere de territoriale prioriteter inden for rammerne af EU-politikken. Mange netværk har oprettet arbejdsgrupper, hvor medlemmerne deler oplysninger om og erfaringer med gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling i deres respektive lande — i visse tilfælde med modparter i partnerlande — og forsvarer deres mål over for Kommissionen og i internationale fora. Det er ligeledes vigtigt, at de beføjelser, som de lokale og regionale myndigheder har i deres egne lande, også kan udøves på EU-niveau, eftersom dette vil gøre det nemmere at fremme offentlige politikker til gavn for målene for bæredygtig udvikling på alle niveauer;

46.

glæder sig over de foreløbige resultater af RU/OECD-rundspørgen om målene for bæredygtig udvikling og genopretningen (9), som viser, at de lokale og regionale myndigheder på trods af pandemien stadig er engagerede i målene for bæredygtig udvikling, og hvor 60 % af de lokale og regionale respondenter erklærer, at de er overbeviste om, at verdensmålene kan bidrage til en mere holistisk tilgang til genopretningen, og 43 %, at de har en særlig forvaltningsstruktur til gennemførelsen af målene.

47.

anerkender det arbejde, som internationale og europæiske sammenslutninger og organisationer gør for at støtte lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling på europæisk og internationalt plan gennem decentraliseret samarbejde, og efterlyser en større indsats for at fremme sådanne partnerskaber (10);

48.

opfordrer til yderligere udvikling af FN-initiativet om gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan for at fremskynde og optrappe indsatsen for at nå målene inden 2030. Udvalget forpligter sig til at arbejde sammen med FN og Kommissionen om at fremme mobiliseringen af byer og regioner i gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan og udarbejdelsen af frivillige lokale/regionale/subnationale revisioner, som i sidste ende kan bidrage til frivillige nationale revisioner;

49.

understreger nødvendigheden af en lokal indsats, når det gælder om at måle fremskridtene med opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling. EU bør hjælpe byerne og regionerne med at overvåge deres fremskridt med opnåelsen af målene for bæredygtig udvikling på baggrund af deres egen situation (11);

50.

anmoder Det Fælles Forskningscenter om at fortsætte sit arbejde med frivillige lokale revisioner i form af håndbøger og om at medtage dette i de intelligente specialiseringsmekanismer for at hjælpe byer og lokale myndigheder med at bruge samhørigheds- og andre finansielle instrumenter. Endvidere bør Kommissionen sørge for incitamenter til, at byer og regioner vil gøre en indsats for at forankre målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt niveau. RU bør koordinere denne brede proces;

51.

bemærker, at det også er nødvendigt at styrke kapacitetsopbygningen på lokalt plan, når det gælder gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Udvalget anser det for afgørende, at der i fællesskab udvikles strategiske forvaltningsmodeller og specifikke forvaltningsværktøjer møntet på bæredygtig udvikling, samtidig med at der tilbydes uddannelseskurser til beslutningstagerne og personalet hos de lokale myndigheder og de lokale interessenter. EU kunne støtte europæiske netværk for fælles udvikling og sådanne uddannelsesmuligheder. RU finder også, at forskning spiller en afgørende rolle — det gælder både videnskabelig-teknologisk og humanistisk forskning — for at nå målene om bæredygtig udvikling, og derfor bør der sikres tilstrækkelig finansiering til videns- og innovationscentre;

52.

bemærker, at det er nødvendigt at fremme en samarbejdskultur på tværs af alle sektorer og niveauer, der gennemfører målene for bæredygtig udvikling;

53.

anmoder derfor om, at Kommissionen sørger for direkte incitamenter til, at de lokale og regionale myndigheder kan samarbejde direkte med den private sektor og civilsamfundet om at fremme målene for bæredygtig udvikling;

54.

fremhæver regionernes afgørende rolle med hensyn til at udforme og gennemføre målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan som vigtige partnere for nationale og lokale enheder i tråd med det samarbejde, der er nedfældet i mål 17. Regionernes økonomiske og tekniske støtte er væsentlig for at støtte og opbygge lokale kapaciteter med henblik på at gennemføre målene for bæredygtig udvikling på lokalt plan og sikre, at bæredygtige landdistrikter og bynære områder arbejder sammen med byerne på en bæredygtig måde;

55.

går stærkt ind for at dele bedste praksis på lokalt og regionalt plan og mener, at det er afgørende for at fremme dagsordenen for bæredygtig udvikling, f.eks. gennem det nyligt oprettede Urbact-pilotnetværk, hvor byerne lokaliserer målene for bæredygtig udvikling. EU bør imidlertid oprette et nyt program for udveksling af god praksis mellem byer og regioner i hele EU og også med byer på andre kontinenter med henblik på at finde frem til bedste praksis på globalt plan og fremme bilaterale aftaler;

56.

bemærker, at RU tilbyder at gå sammen med andre EU-institutioner om at afholde »Videnskab møder regionerne«-arrangementer og indsatsprojekter vedrørende målene for bæredygtig udvikling — pilotprojekter, forsøg, udarbejdelse af prototyper og opskalering, og i den forbindelse navnlig udnytte erfaringerne fra de regioner, der bygger deres politikker på målene for bæredygtig udvikling, og derefter fremme deres reproducerbarhed og skalerbarhed;

57.

anmoder EU om at sørge for incitamenter til at fremme deltagelsesbaserede foranstaltninger fra offentligheden og lokale organisationer med hensyn til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling. Disse incitamenter bør forbedre 2030-dagsordenens formidling og promovere målene for bæredygtig udvikling blandt den brede befolkning, både i og uden for Europa gennem partnerskaber på flere niveauer og med flere interessenter;

58.

gentager RU's tilsagn om at styrke partnerskaberne med OECD, Eurocities, AER, CEMR-PLATFORMA og Regions4 for at fremskynde lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling og promovere målene for bæredygtig udvikling som en overordnet EU-kerneværdi. Udvalget vil indgå andre partnerskaber for yderligere at støtte lokaliseringen af målene for bæredygtig udvikling i og uden for Europa;

59.

henviser til sin udtalelse med titlen Mål for bæredygtig udvikling: et udgangspunkt for en langsigtet EU strategi for et bæredygtigt Europa inden 2030 (12), hvor RU gjorde rede for sine politiske holdninger til oplægget På vej mod et bæredygtigt Europa i 2030, og som stadig er relevant i opfordringen til Kommissionen om at »påtage sig en ledende rolle i etableringen af en flerniveau-, multistakeholder- og tværsektoriel styring, der gør det muligt at integrere alle dimensioner af målene for bæredygtig udvikling i alle EU's politikker«.

---

(1)  Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning, 5. maj 2021 https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52021DC0350&qid=1626187870208&from=DA.

(2)  https://ec.europa.eu/info/files/better-regulation-joining-forces-make-better-laws_en

(3)  Punkt 42 i Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Mål for bæredygtig udvikling: et udgangspunkt for en langsigtet EU-strategi for et bæredygtigt Europa inden 2030, Arnoldas Abramavičius.

https://webapi2016.cor.europa.eu/v1/documents/cor-2019-00239-00-00-ac-tra-da.docx/content

(4)  https://ec.europa.eu/info/sites/info/files/sdg_multi-stakeholder_platform_input_to_reflection_paper_sustainable_europe2.pdf

(5)  https://bit.ly/3fJXlaF

(6)  Se RU's udtalelse 3764/2018 om Reformstøtteprogrammet https://webapi2016.cor.europa.eu/v1/documents/COR-2018-03764-00-00-AC-TRA-DA.docx/content.

(7)  OECD citerer FN's Bæredygtige Udviklingsløsningsnetværk i A Territorial Approach to the Sustainable Development Goals: A role for Cities and Regions to leave no-one behind (en territorial tilgang til målene for bæredygtig udvikling: en rolle for byer og regioner, så ingen bliver ladt i stikken) (2017) — OECD.

(8)  2019, »Key Data on Local and Regional Governments in the EU« (nøgledata for lokale og regionale myndigheder i EU) — OECD.

(9)  RU/OECD-undersøgelse: Verdensmålene for bæredygtig udvikling som en ramme for genopretningen efter covid-19 i byer og regioner. Gennemført mellem den 10. maj og den 18. juni 2021.

(10)  F.eks. OECD's pilotprojekt for en territorial tilgang til målene for bæredygtig udvikling, De Europæiske Kommuners og Regioners Råds (CEMR) arbejde med at hjælpe de nationale sammenslutninger af regioner og byer med at udarbejde frivillige subnationale revisioner, som dækker hele lande, Forsamlingen af Regioner i Europas (AER) arbejde med hensyn til gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling på lokalt og regionalt plan, Regions4's praksisfællesskab for målene for bæredygtig udvikling, Eurocities' arbejdsgruppe om målene for bæredygtig udvikling, PLATFORMA's og UCLG's uddannelse af underviserne om målene for bæredygtig udvikling, EU's Urbact om målene for bæredygtig udvikling, City Mayors Foundation til fremme af bæredygtigheden og ICLE, et førende netværk for byer i hele verden, når det gælder bæredygtighedsprogrammer, for blot at nævne nogle få.

(11)  Sådan som det f.eks. er tilfældet i Portugal i øjeblikket med University of Portugals CESOP Local-projekter og University of Lisbons OSD Local-projekter.

(12)  Ordfører: Arnoldas Abramavicius (LT/EPP), vedtaget den 26. juni 2019, COR-2019-00239.