Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021XA1028(01)

Revisionsrettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning

EUT C 436 af 28.10.2021, pp. 207–211 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

28.10.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 436/207


Revisionsrettens revisionserklæring til Europa-Parlamentet og Rådet — den uafhængige revisors beretning

(2021/C 436/02)

Erklæring

I.

Vi har:

a)

revideret Den Europæiske Unions konsoliderede regnskab, som blev godkendt af Kommissionen den 30. juni 2021, og som omfatter det konsoliderede årsregnskab (1) og beretningerne om budgetgennemførelsen (2) for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, og

b)

efterprøvet lovligheden og den formelle rigtighed af de underliggende transaktioner som fastsat i artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Regnskabernes rigtighed

Erklæring om regnskabernes rigtighed

II.

Det er vores opfattelse, at Den Europæiske Unions (EU's) konsoliderede regnskab for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, i alt væsentligt giver et retvisende billede af EU's finansielle stilling pr. 31. december 2020 og af resultaterne af transaktioner, pengestrømme og ændringer i nettoaktiver i det afsluttede regnskabsår, i overensstemmelse med finansforordningen og med regnskabsreglerne, der er baseret på de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor.

Lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne

Indtægter

Erklæring om indtægternes lovlighed og formelle rigtighed

III.

Det er vores opfattelse, at de indtægter, der ligger til grund for regnskaberne for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, i alt væsentligt er lovlige og formelt rigtige.

Udgifter

Afkræftende erklæring om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed

IV.

På grund af væsentligheden af de forhold, der er beskrevet i afsnittet »Grundlag for en afkræftende erklæring om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed«, er det vores opfattelse, at de udgifter, der er godkendt i regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, er væsentlig fejlbehæftede.

Grundlag for erklæringen

V.

Vi har udført vores revision i overensstemmelse med IFAC's Internationale Standarder om Revision (ISA'erne) og etiske regler og INTOSAI's internationale standarder for overordnede revisionsorganer (ISSAI'erne). Vores ansvar i henhold til disse standarder og regler er beskrevet nærmere i denne beretnings afsnit om »Revisors ansvar«. Vi har også opfyldt uafhængighedskravene og vores etiske forpligtelser i henhold til International Ethics Standards Board for Accountants' etiske kodeks for revisorer. Vi mener, at det indhentede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores revisionserklæring.

Grundlag for en afkræftende erklæring om udgifternes lovlighed og formelle rigtighed

VI.

Den samlede anslåede fejlforekomst i de udgifter, der er godkendt i regnskabet for det regnskabsår, der afsluttedes den 31. december 2020, er 2,7 %. En betydelig del af disse udgifter — over halvdelen — er væsentlig fejlbehæftede. Dette gælder hovedsagelig de godtgørelsesbaserede udgifter, hvor den anslåede fejlforekomst er 4,0 %. En yderligere stigning i udgifterne under »Samhørighed« er hovedårsagen til, at denne type udgifter steg til 87,2 milliarder euro i 2020 og dermed udgjorde 59,0 % af vores revisionspopulation (3). Virkningerne af de fejl, vi konstaterede, er derfor både væsentlige og gennemgribende i de udgifter, der er godkendt for regnskabsåret.

Centrale forhold ved revisionen

Vi vurderede forpligtelserne vedrørende pension og andre personaleydelser

VII.

I EU's balance er der opført forpligtelser vedrørende pension og andre personaleydelser på 116,0 milliarder euro pr. udgangen af 2020, hvilket er mere end en tredjedel af de samlede 2020-forpligtelser på 313,5 milliarder euro.

VIII.

Hovedparten af disse forpligtelser vedrørende pensioner og andre personaleydelser — 100,7 milliarder euro — vedrører pensionsordningen for tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union (EU-pensionsordningen). De forpligtelser, som er opført i regnskabet, er et skøn over nutidsværdien af de forventede fremtidige betalinger, som EU skal foretage for at indfri sine pensionsforpligtelser.

IX.

Udbetalingerne i henhold til denne pensionsordning sker over EU-budgettet. EU har ikke oprettet en særlig pensionsfond til dækning af omkostningerne ved fremtidige pensionsforpligtelser, men medlemsstaterne garanterer i fællesskab udbetalingen af ydelserne, og tjenestemændene bidrager med en tredjedel af ordningens finansiering. Eurostat beregner årligt forpligtelserne på vegne af Kommissionens regnskabsfører ved hjælp af parametre såsom EU-tjenestemænds aldersprofil og forventede levetid samt antagelser om fremtidige økonomiske forhold. Disse parametre og antagelser vurderes også af Kommissionens aktuarrådgivere.

X.

Pensionsforpligtelsernes stigning i 2020 skyldes hovedsagelig faldet i den nominelle diskonteringssats, som påvirkes ved en nedsættelse af de globale rentesatser (4). Dette var den vigtigste årsag til pensionsforpligtelsernes stigning på 98 % mellem 2014 og 2020, fra 50,9 milliarder euro til 100,7 milliarder euro (5).

XI.

Den næststørste del af forpligtelserne vedrørende pension og andre personaleydelser udgøres af EU's anslåede forpligtelser vedrørende den fælles sygesikringsordning, som beløb sig til 12,9 milliarder euro ved udgangen af 2020. Disse forpligtelser vedrører de sundhedsudgifter, der skal dækkes for EU-ansatte, når de er gået på pension (med fradrag af deres bidrag).

XII.

Som led i vores revision vurderer vi de aktuarmæssige antagelser vedrørende disse ordninger og den deraf følgende værdiansættelse. Vi baserer vores evaluering på arbejde udført af en ekstern, uafhængig aktuarekspert. Vi kontrollerer de grundlæggende data, der ligger til grund for beregningerne, de aktuarmæssige parametre og beregningen af forpligtelserne. Vi kontrollerer også opførelsen af forpligtelserne i den konsoliderede balance og bemærkningerne til det konsoliderede årsregnskab.

XIII.

Vi konkluderer, at det skøn over de samlede forpligtelser vedrørende pension og andre personaleydelser, der er opført i den konsoliderede balance, er retvisende og pålideligt. Endelig vil vi fortsat vurdere beregningen af disse betydelige forpligtelser, herunder pålideligheden af de underliggende data, og dermed bidrage til Kommissionens løbende overvågning heraf.

Vi vurderede de væsentlige skøn ved årets udgang, der er opført i regnskabet

XIV.

Ved udgangen af 2020 blev det skønnet, at de støtteberettigede udgifter, som støttemodtagerne havde afholdt, men endnu ikke anmeldt, beløb sig til 107,8 milliarder euro (ved udgangen af 2019: 105,7 milliarder euro). Dette beløb er opført som påløbne udgifter (6).

XV.

Ved udgangen af 2020 blev det skønnet, at det uudnyttede beløb i finansielle instrumenter under delt forvaltning og støtteordninger beløb sig til 7,2 milliarder euro (ved udgangen af 2019: 6,9 milliarder euro), og dette er på balancen opført som »Andre forskud til medlemsstater«.

XVI.

Med henblik på at vurdere disse skøn ved årets udgang undersøgte vi det system, som Kommissionen havde indført til cut-off-beregningerne med henblik på at kontrollere dets korrekthed og fuldstændighed i de generaldirektorater, hvor der var afholdt flest betalinger. Under vores revisionsarbejde vedrørende stikprøven af fakturaer og forfinansieringsbetalinger undersøgte vi de relevante cut-off-beregninger med henblik på at vurdere risikoen for, at de påløbne udgifter var oplyst forkert. Vi bad Kommissionens regnskabstjenester om nærmere forklaringer vedrørende den generelle metode til udarbejdelse af disse skøn.

XVII.

Vi konkluderer, at det skøn over de samlede påløbne udgifter og andre forskud til medlemsstaterne, der er opført i den konsoliderede balance, er retvisende.

Vi vurderede aktivbeløbet og de relaterede indtægtsbeløb (fra ikkekommercielle transaktioner) genereret i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtrædelsesproces

XVIII.

Den 1. februar 2020 ophørte Det Forenede Kongerige med at være en EU-medlemsstat. Efter indgåelsen af aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (udtrædelsesaftalen) mellem de to parter forpligtede Det Forenede Kongerige sig til at opfylde alle de finansielle forpligtelser vedrørende tidligere flerårige finansielle rammer, der er opstået i medfør af dets EU-medlemskab. I overgangsperioden, der sluttede den 31. december 2020, bidrog Det Forenede Kongerige fortsat til og drog fordel af EU-budgettet, som var det en medlemsstat.

XIX.

Efter overgangsperiodens udløb giver yderligere gensidige forpligtelser for EU og Det Forenede Kongerige anledning til visse forpligtelser og tilgodehavender for EU. Disse forpligtelser skal være afspejlet i EU's årsregnskab. Kommissionen anslog, at Det Forenede Kongerige på balancetidspunktet skyldte EU 49,6 milliarder euro, mens EU skyldte Det Forenede Kongerige 2,1 milliard euro. Derfor viste EU's regnskab på balancetidspunktet et nettotilgodehavende hos Det Forenede Kongerige på 47,5 milliarder euro.

XX.

Som led i vores normale revisionshandlinger drøftede vi tidsangivelsen for samt nøjagtigheden og fuldstændigheden af aktivbeløbet og de relaterede indtægtsbeløb. Vi foretog en genberegning af de pågældende beløb, afstemte dem med de underliggende poster og kontrollerede, om de anvendte antagelser var hensigtsmæssige.

XXI.

Vi konkluderer, at de skøn over de samlede aktiver og indtægter med relation til Det Forenede Kongeriges udtræden, der er opført i det konsoliderede årsregnskab, er retvisende. Vi vil vurdere disse beløb igen fremadrettet.

Vi vurderede covid-19-relaterede foranstaltningers effekt på regnskabet

XXII.

Som reaktion på covid-19-pandemien mobiliserede Kommissionen betydelige ressourcer med henblik på at styrke medlemsstaternes folkesundhedssektorer og afbøde krisens socioøkonomiske virkninger i Den Europæiske Union. Dette omfattede finansiering af tiltrængt medicinsk udstyr, indførelse af mere fleksibilitet i anvendelsen af finansiel støtte fra de europæiske struktur- og investeringsfonde og ydelse af lån på gunstige vilkår til medlemsstaterne. Disse initiativers finansielle virkninger havde en betydelig effekt på årsregnskabet.

XXIII.

Som led i vores normale revisionshandlinger reviderede vi EU's aktiver, passiver, indtægter og udgifter, herunder dem, der vedrørte de foranstaltninger, Kommissionen havde truffet. Vi konkluderer, at det konsoliderede årsregnskab giver et retvisende billede af dem.

Andre forhold

XXIV.

Ledelsen har ansvaret for at fremlægge »øvrige oplysninger«. Disse omfatter afsnittet »Regnskabsåret i hovedtræk«, men ikke det konsoliderede regnskab og vores beretning om dette. Vores erklæring om det konsoliderede regnskab dækker ikke disse øvrige oplysninger, og vi afgiver ikke nogen form for konklusion med sikkerhed om dem. Vores ansvar i forbindelse med revisionen af det konsoliderede regnskab er at læse de øvrige oplysninger og vurdere, om der er væsentlig uoverensstemmelse mellem dem og det konsoliderede regnskab eller den viden, vi har opnået under revisionen, eller om de på anden vis lader til at indeholde væsentlig fejlinformation. Hvis vi konkluderer, at de øvrige oplysninger indeholder væsentlig fejlinformation, skal vi rapportere dette behørigt. Vi har intet at rapportere i denne henseende.

Ledelsens ansvar

XXV.

Ifølge artikel 310-325 i TEUF og finansforordningen har ledelsen ansvaret for at udarbejde og aflægge et konsolideret regnskab for EU med udgangspunkt i de internationalt anerkendte regnskabsstandarder, der anvendes i den offentlige sektor, samt for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for dette regnskab. Dette ansvar omfatter udformning, gennemførelse og opretholdelse af intern kontrol, som sikrer, at der udarbejdes og aflægges et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ledelsen er også ansvarlig for at sikre, at de aktiviteter, finansielle transaktioner og oplysninger, der fremgår af årsregnskabet, er i overensstemmelse med de myndighedsregler (love, forskrifter, principper, regler og standarder), der gælder for dem. Kommissionen bærer det endelige ansvar for lovligheden og den formelle rigtighed af de transaktioner, der ligger til grund for EU's regnskaber (artikel 317 i TEUF).

XXVI.

Ved udarbejdelsen af det konsoliderede regnskab er ledelsen ansvarlig for at vurdere EU's evne til at fortsætte driften samt oplyse om alle relevante forhold og anvende regnskabsprincippet om fortsat drift, medmindre den har til hensigt at likvidere enheden eller indstille driften, eller ikke har andet realistisk alternativ end at gøre dette.

XXVII.

Kommissionen er ansvarlig for at overvåge EU's regnskabsaflæggelse.

XXVIII.

I henhold til finansforordningen (afsnit XIII) skal Kommissionens regnskabsfører fremsende EU's konsoliderede regnskab til revision, først som foreløbigt regnskab senest den 31. marts efter det afsluttede regnskabsår og derefter som endeligt regnskab senest den 31. juli. Allerede det foreløbige regnskab skal give et retvisende og pålideligt billede af EU's finansielle stilling. Det er derfor afgørende, at alle poster i det foreløbige regnskab præsenteres som endelige beregninger, så vi kan udføre vores opgave i overensstemmelse med finansforordningen (afsnit XIII) og inden for de fastsatte tidsfrister. Ændringer mellem det foreløbige og det endelige regnskab vil normalt kun blive foretaget på grundlag af vores bemærkninger.

Revisors ansvar i forbindelse med revisionen af det konsoliderede regnskab og de underliggende transaktioner

XXIX.

Vores mål er at opnå høj grad af sikkerhed for, om EU's konsoliderede regnskab er uden væsentlig fejlinformation, og om de underliggende transaktioner er lovlige og formelt rigtige, samt på grundlag af vores revision at afgive en erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed. Høj grad af sikkerhed er imidlertid ikke en garanti for, at en revision har ført til opdagelse af alle væsentlige fejlinformationer og tilfælde af manglende regeloverholdelse. Disse kan skyldes besvigelser eller fejl og betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller sammenlagt påvirker økonomiske beslutninger, der træffes på grundlag af det konsoliderede regnskab.

XXX.

For så vidt angår indtægter tager vores undersøgelse af egne indtægter baseret på moms og BNI udgangspunkt i de makroøkonomiske aggregater, der ligger til grund for beregningen af disse indtægter, og vi vurderer de systemer, Kommissionen bruger til behandling af disse aggregater, indtil medlemsstaternes bidrag er modtaget og opført i det konsoliderede regnskab. For så vidt angår traditionelle egne indtægter undersøger vi toldmyndighedernes regnskaber og analyserer strømmen af afgiftsbeløb, indtil beløbene er modtaget af Kommissionen og registreret i regnskabet.

XXXI.

For så vidt angår udgifter undersøger vi betalingstransaktionerne, når udgifterne er afholdt, registreret og godkendt. Denne undersøgelse omfatter alle kategorier af betalinger i det år, hvor de foretages, undtagen forskud. Vi undersøger forskudsbetalinger, når modtageren har forelagt dokumentation for, at midlerne er blevet anvendt korrekt, og institutionen eller organet har godkendt denne dokumentation ved at afregne forskuddet, hvilket eventuelt først sker et senere år.

XXXII.

Vi udøver professionel dømmekraft og udviser professionel skepsis under hele revisionen. Vi gør endvidere følgende:

a)

Vi identificerer og vurderer risiciene for væsentlig fejlinformation i det konsoliderede regnskab og for, at de underliggende transaktioner i væsentligt omfang ikke opfylder kravene i EU-lovgivningen, uanset om dette skyldes besvigelser eller fejl. Vi udformer og gennemfører revisionshandlinger, der tager højde for disse risici, og indhenter revisionsbevis, der er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores erklæring. Forekomster af væsentlige fejlinformationer eller regelbrud som følge af besvigelser er mere vanskelige at opdage end dem, der skyldes fejl, da besvigelser kan involvere hemmelige aftaler, forfalskede dokumenter, forsætlige udeladelser, vildledende oplysninger eller tilsidesættelse af intern kontrol. Risikoen for, at sådanne forekomster ikke opdages, er derfor større.

b)

Vi opnår en forståelse af den interne kontrol, der er relevant for revisionen, med henblik på at udforme passende revisionshandlinger, men ikke med det formål at afgive en erklæring om den interne kontrols effektivitet.

c)

Vi vurderer, om de regnskabspraksis, som ledelsen har anvendt, er hensigtsmæssige, og om dens regnskabsmæssige skøn og oplysningerne i forbindelse hermed er rimelige.

d)

Vi konkluderer, om ledelsens anvendelse af regnskabsprincippet om fortsat drift er passende, og, på grundlag af det indhentede revisionsbevis, om der er væsentlig usikkerhed på grund af begivenheder eller forhold, der kan så væsentlig tvivl om enhedens evne til at fortsætte driften. Hvis vi konkluderer, at der eksisterer en sådan væsentlig usikkerhed, skal vi i vores beretning gøre opmærksom på de tilknyttede oplysninger i det konsoliderede regnskab eller, hvis disse oplysninger er utilstrækkelige, afgive en erklæring med forbehold. Vores konklusioner er baseret på det revisionsbevis, vi havde indhentet frem til datoen for vores beretning. Fremtidige begivenheder eller forhold kan imidlertid bevirke, at enheden må ophøre med at fortsætte driften.

e)

Vi vurderer det konsoliderede regnskabs samlede præsentation, struktur og indhold, herunder samtlige oplysninger, og vurderer, om det konsoliderede regnskab giver et retvisende billede af de underliggende transaktioner og begivenheder.

f)

Vi indhenter tilstrækkeligt og egnet revisionsbevis vedrørende de finansielle oplysninger om de enheder, der er omfattet af EU's konsolideringsregler, med henblik på at afgive en erklæring om det konsoliderede regnskab og de underliggende transaktioner. Vi har ansvaret for at lede, overvåge og udføre revisionen, og vi er eneansvarlige for vores revisionserklæring.

XXXIII.

Vi kommunikerer med ledelsen, bl.a. om revisionens planlagte omfang og tidsmæssige placering og om væsentlige revisionsresultater, herunder resultater vedrørende betydelige mangler i intern kontrol.

XXXIV.

Blandt de forhold, vi har drøftet med Kommissionen og andre reviderede enheder, fastlægger vi de forhold, der var mest betydelige ved revisionen af det konsoliderede regnskab for den aktuelle periode og derfor er de centrale forhold ved revisionen. Vi beskriver disse forhold i vores beretning, medmindre lov eller øvrig regulering forhindrer oplysning, eller vi i yderst sjældne tilfælde fastlægger, at et forhold ikke skal kommunikeres i vores beretning, fordi de negative konsekvenser heraf med rimelighed vil kunne forventes at veje tungere end den offentlige interesses fordele.

15. juli 2021.

Klaus-Heiner LEHNE

Formand

Den Europæiske Revisionsret

12, rue Alcide De Gasperi — L-1615 Luxembourg


(1)  Det konsoliderede årsregnskab omfatter balancen, resultatopgørelsen, pengestrømsopgørelsen, opgørelsen over bevægelser i nettoaktiver og et resumé af væsentlige regnskabspraksis samt andre forklarende bemærkninger (inklusive segmentoplysninger).

(2)  Beretningerne om budgetgennemførelsen omfatter også forklarende bemærkninger.

(3)  Vi giver nærmere oplysninger i punkt 1.21-1.26 i vores årsberetning for 2020.

(4)  EU's årsregnskab for 2020, bemærkning 2.9.

(5)  Oplyst i bemærkning 2.9 til EU's årsregnskaber for 2014-2020.

(6)  Der er tale om 64,4 milliarder euro i påløbne udgifter på balancens passivside og et fradrag på 43,4 milliarder euro i forfinansieringsbeløbet på balancens aktivside.


Top