This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 62021CN0210
Case C-210/21 P: Appeal brought on 2 April 2021 by Ryanair DAC against the judgment of the General Court (Tenth Chamber, Extended Composition) delivered on 17 February 2021 in Case T-259/20, Ryanair v Commission
Sag C-210/21 P: Appel iværksat den 2. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-259/20, Ryanair mod Kommissionen
Sag C-210/21 P: Appel iværksat den 2. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-259/20, Ryanair mod Kommissionen
EUT C 297 af 26.7.2021, p. 17–18
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
26.7.2021 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 297/17 |
Appel iværksat den 2. april 2021 af Ryanair DAC til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tiende Udvidede Afdeling) den 17. februar 2021 i sag T-259/20, Ryanair mod Kommissionen
(Sag C-210/21 P)
(2021/C 297/19)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Ryanair DAC (ved avocats E. Vahida og F.C. Laprévote, abogado S. Rating, dikigoros I.-G. Metaxas-Maranghidis og avocate V. Blanc)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Den Franske Republik
Appellanten har nedlagt følgende påstande
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
Det fastslås, at Kommissionens afgørelse C(2020) 2097 final af 31. marts 2020 om statsstøtte SA.56765 (2020/N) — Frankrig — Covid-19 — betalingsmoratorium for luftfartsafgifter til fordel for offentlige lufttransportvirksomheder er ugyldig i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF. |
— |
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale Ryanairs omkostninger, og intervenienterne i første instans og (eventuelt) i denne appelsag tilpligtes at bære deres egne omkostninger. |
Subsidiært:
— |
Den appellerede dom ophæves. |
— |
Sagen hjemvises til Retten til fornyet behandling. |
— |
Afgørelsen om sagsomkostningerne i første instans og i appelsagen udsættes. |
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender.
For det første tilsidesatte Retten EU-retten, da den forkastede appellantens anbringende om, at princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet uberettiget tilsidesat.
For det andet begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til appellantens anbringende om fri udveksling af tjenesteydelser.
For det tredje begik Retten en retlig fejl ved sin vurdering af støttens forholdsmæssighed i forhold til skadens omfang i henhold til artikel 107, stk. 2, litra b), TEUF.
For det fjerde begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens manglende begrundelse.
For det femte begik Retten en retlig fejl og fordrejede de faktiske omstændigheder med hensyn til Kommissionens undladelse af at indlede en formel undersøgelsesprocedure.