EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0216

Sag T-216/21: Sag anlagt den 20. april 2021 — Ryanair og Malta Air mod Kommissionen

EUT C 217 af 7.6.2021, p. 68–69 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/68


Sag anlagt den 20. april 2021 — Ryanair og Malta Air mod Kommissionen

(Sag T-216/21)

(2021/C 217/86)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøgere: Ryanair DAC (Swords, Irland) og Malta Air ltd. (Pietà, Malta) (ved advokaterne F-C. Laprévote, E. Vahida, V. Blanc, S. Rating og I. Metaxas-Maranghidis)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgernes påstande

Kommissionens afgørelse af 4. maj 2020 om statsstøtte SA.57082 (2020/N) — France — COVID-19 — Cadre temporaire 107(3)(b) TFEU — Garantie et prêt d’actionnaire au bénéfice d’Air France (1) annulleres.

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Sagsøgerne har ligeledes fremsat anmodning om, at der træffes afgørelse efter en fremskyndet procedure i henhold til artikel 23a i statutten for Den Europæiske Unions Domstol.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgerne anført fem anbringender.

1.

Første anbringende om, at Kommissionen ukorrekt udelukkede KLM og Air France-KLM fra den anfægtede afgørelses anvendelsesområde.

2.

Andet anbringende om, at Kommissionen misbrugte sine beføjelser og foretog en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF og af sine midlertidige rammebestemmelser, idet den (i) fastslog, at støtten afhjælper en alvorlig forstyrrelse i den franske økonomi; (ii) undlod at foretage en korrekt vurdering af, om støttemodtageren befandt sig i finansielle vanskeligheder; (iii) fastslog, at aktionærlånet var foreneligt med de dagældende midlertidige rammebestemmelser og bedømte det som en gældsforanstaltning i stedet for egenkapital; (iv) tilsidesatte forpligtelsen til at afveje støttens gunstige virkninger og dens negative indvirkning på samhandelsvilkårene og konkurrencen (dvs. »afvejningstesten«).

3.

Tredje anbringende om, at Europa-Kommissionen tilsidesatte specifikke bestemmelser i TEUF og de almindelige EU-retlige principper om forbud mod forskelsbehandling, den frie udveksling af tjenesteydelser og den frie etableringsret, der har understøttet liberaliseringen af luftfarten i EU siden slutningen af 1980'erne (2). Liberaliseringen af lufttransportmarkedet i EU har givet mulighed for vækst hos egentlige paneuropæiske lavpris-luftfartsselskaber. Det gøres imidlertid gældende, at Kommissionen har set bort fra de skader, som covid-19-krisen har påført sådanne paneuropæiske luftfartsselskaber, og fra deres rolle i forbindelse med udbud af flyforbindelser til og fra Frankrig, idet den har tilladt Frankrig at forbeholde støtten for Air France. Sagsøgerne har ligeledes gjort gældende, at artikel 107, stk. 3, litra b), TEUF fastsætter en undtagelse til forbuddet mod statsstøtte i artikel 107, stk. 1, TEUF, men den fastsætter ikke en undtagelse til de andre regler og principper i TEUF.

4.

Fjerde anbringende om, at Kommissionen undlod at indlede en formel undersøgelsesprocedure på trods af alvorlige vanskeligheder og tilsidesatte sagsøgernes proceduremæssige rettigheder.

5.

Femte anbringende om, at Kommissionen tilsidesatte sin begrundelsespligt.


(1)  EUT 2021, C 50, s. 3.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 af 24.9.2008 om fælles regler for driften af lufttrafiktjenester i Fællesskabet (omarbejdning) (EØS-relevant tekst) (EUT 2008, L 293, s. 3).


Top