Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021TN0182

Sag T-182/21: Sag anlagt den 7. april 2021 –PKK mod Rådet

EUT C 217 af 7.6.2021, p. 50–51 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/50


Sag anlagt den 7. april 2021 –PKK mod Rådet

(Sag T-182/21)

(2021/C 217/66)

Processprog: engelsk

Parter

Sagsøger: Kurdistan Workers’ Party (PKK) (ved advokaterne A. van Eik og T. Buruma)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) nr. 2021/42 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 annulleres, for så vidt som de vedrører PKK (alias KADEK alias KONGRA-GEL).

Sagsøgeren har nedlagt påstand om dækning af sagsomkostningerne inkl. renter, som vil blive nærmere specificeret på et senere tidspunkt.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført syv anbringender.

1.

Første anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 (1) og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 (2) er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet de er i strid med retssikkerhedsprincippet og/eller artikel 1, stk. 2, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP (3) og/eller artikel 2, stk. 3, i Rådets forordning nr. 2580/2001 (4). Sagsøgeren har gjort gældende, at Rådet har undladt at angive en klar og præcis identifikation af konceptualiseringen af PKK.

2.

Andet anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet sagsøgeren ikke kan kvalificeres som en gruppe eller enhed, der er involveret i terrorhandlinger som defineret i artikel 1, stk. 3, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

3.

Tredje anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet ingen kompetent myndighed har truffet en afgørelse som omhandlet i artikel 1, stk. 4, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

4.

Fjerde anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet Rådet ikke har foretaget en grundig undersøgelse som krævet i artikel 1, stk. 6, i Rådets fælles holdning 2001/931/FUSP.

5.

Femte anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet afgørelsen og gennemførelsesforordningen ikke overholder proportionalitetsprincippet og nærhedsprincippet.

6.

Sjette anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet de ikke overholder begrundelsespligten i overensstemmelse med artikel 296 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

7.

Syvende anbringende, hvorved sagsøgeren har gjort gældende, at Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 og Rådets gennemførelsesforordning 2021/138 er ugyldige, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, idet sagsøgerens ret til forsvar og ret til en effektiv domstolsbeskyttelse er blevet tilsidesat.


(1)  Rådets afgørelse (FUSP) 2021/142 af 5.2.2021 om ajourføring af listen over personer, grupper og enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning 2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2020/1132 (EUT 2021, L 43, s. 14).

(2)  Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/138 af 5.2.2021 om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr. 2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1128 (EUT 2021, L 43, s. 1).

(3)  Rådet fælles holdning 2001/931/FUSP af 27.12.2001 om anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme (EUT 2001, L 344, s. 93).

(4)  Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27.12.2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme (EUT 2001, L 344, s. 70).


Top