—

Mehdi Ben Alis søgsmål antages til realitetsbehandling og der gives medhold heri.

—

Der træffes afgørelse hurtigst muligt i henhold til de gældende processuelle regler herfor.

—

Der vedtages under alle omstændigheder en foranstaltning med henblik på sagens tilrettelæggelse i medfør af artikel 64 i Rettens procesreglement, hvorefter Kommissionen pålægges at give adgang til »samtlige dokumenter vedrørende vedtagelsen« af den anfægtede forordning.

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2021/55, som vedrører sagsøgeren, og som blev forkyndt ved skrivelse SGS 21/0041, der er dateret den 25. januar 2021, sendt med anbefalet post den 26. januar 2021 og modtaget den 29. januar 2021, hvorved sagsøgerens navn opretholdes på den liste over personer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er indeholdt i bilaget til Rådets afgørelse 2011/72/FUSP, som ændret ved Rådets afgørelse 2021/55/FUSP, og i bilag I til Rådets forordning (EU) 101/2011, som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/49 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien, annulleres med omgående virkning, og for det andet annulleres Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2021/49 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 101/2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Tunesien.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale Mehdi Ben Ali et samlet beløb på 150 000 EUR i erstatning for ethvert tab, han måtte have lidt, uanset årsag.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale Mehdi Ben Ali et beløb på 30 000 EUR til dækning af hans advokatomkostninger i forbindelse med nærværende søgsmål, ud over de sagsomkostninger, der kan kræves erstattet i overensstemmelse med procesreglementets artikel 91.

—

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

1.

Første anbringende om et utilstrækkeligt retsgrundlag. Sagsøgeren har gjort gældende, at en sanktion alene er begrundet, såfremt den er egnet til at virkeliggøre de formål, med henblik på hvilke den er vedtaget, og at den blotte konstatering af, at der foreligger en trussel mod freden, ikke er tilstrækkelig. I det foreliggende tilfælde har Rådet for Den Europæiske Union begrundet de bebyrdende foranstaltninger i formålet om en bæredygtig udvikling af Tunesiens økonomi og samfund. Den af Rådet anvendte sanktion har således ikke til formål at opretholde eller genoprette freden, men at udvikle det tunesiske samfund økonomisk og demokratisk. Denne sanktion skal følgelig ophæves eller ændres.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af retten til forsvar og retten til en effektiv domstolsbeskyttelse. Det er indledningsvis sagsøgerens opfattelse, at de procedurer, der blev anvendt i forbindelse med vedtagelsen af afgørelsen, tilsidesatte hans grundlæggende rettigheder som følge af misforholdet mellem den begrundelse, der er lagt til grund, og iagttagelsen af de individuelle rettigheder. I forbindelse med udpegelsen er det dernæst sagsøgerens opfattelse, at disse rettigheder er blevet tilsidesat som følge af utilstrækkelige procedurer, eftersom disse procedurer ikke gør det muligt for sagsøgeren at anvende effektive retsmidler. Endelig har sagsøgeren i forbindelse med gennemførelsen gjort gældende, at undtagelsesproceduren ikke overholder retten til en effektiv domstolsbeskyttelse.

3.

Tredje anbringende om tilsidesættelse af begrundelsespligten. Sagsøgeren har i denne henseende påberåbt sig, at der ikke foreligger en afgørelse og nærmere bestemt ingen redegørelse for de relevante faktiske omstændigheder fra den tunesiske stat, som kan danne grundlag for en opførelse på den omtvistede liste.

4.

Fjerde anbringende om et åbenbart urigtigt skøn. Ifølge sagsøgeren udgøres det åbenbart urigtige skøn af det manglende bevis for sagsøgerens deltagelse i nogen som helst ulovlighed, som udgør uretmæssig tilegnelse af den tunesiske stats midler eller hvidvaskning af penge. Heller ikke beskyldningen om medvirken til misbrug af en embedsmands stilling er understøttet af noget bevis.

5.

Femte anbringende om en tilsidesættelse af artikel 31, 46 og 55 i De Forenede Nationers konvention mod korruption. Sagsøgeren har i denne henseende gjort gældende, at i medfør af ordlyden af disse bestemmelser skal forebyggende foranstaltninger i form af indefrysning og konfiskation ske enten på grundlag af en kendelse fra den anmodende stat eller den anmodende stats redegørelse for de faktiske omstændigheder med en beskrivelse af de foranstaltninger, der anmodes om. Ifølge sagsøgeren er de restriktive foranstaltninger blevet truffet over for ham, uden at disse kriterier er overholdt.

6.

Sjette anbringende om et urigtigt skøn, som Rådet har begået med hensyn til forholdsmæssigheden af de foranstaltninger, der er vedtaget over for sagsøgeren.

7.

Syvende anbringende om magtfordrejning.