Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0235

Sag C-235/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 12. april 2021 — RAIFFEISEN LEASING, trgovina in leasing d. o. o. mod Republikken Slovenien

EUT C 217 af 7.6.2021, p. 32–32 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/32


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Vrhovno sodišče Republike Slovenije (Slovenien) den 12. april 2021 — RAIFFEISEN LEASING, trgovina in leasing d. o. o. mod Republikken Slovenien

(Sag C-235/21)

(2021/C 217/43)

Processprog: slovensk

Den forelæggende ret

Vrhovno sodišče Republike Slovenije

Parter i hovedsagen

Kassationsappellant: RAIFFEISEN LEASING, trgovina in leasing d. o. o.

Indstævnt: Republikken Slovenien

Præjudicielle spørgsmål

1)

Kan en skriftlig aftale kun anses for en faktura som omhandlet i momsdirektivets artikel 203 (1), såfremt den indeholder alle de oplysninger, som skal anføres på en faktura i henhold til momsdirektivets kapitel 3 (»Fakturering«)?

Eller, såfremt spørgsmålet besvares benægtende:

2)

På grundlag af hvilke oplysninger eller under hvilke omstændigheder kan en skriftlig aftale i alle tilfælde anses for (også) at være en faktura, som udløser pligten til at indbetale momsen i henhold til momsdirektivets artikel 203?

Eller nærmere bestemt:

3)

Kan en skriftlig aftale, som to momspligtige personer indgår vedrørende en levering af varer eller ydelser, anses for en faktura som omhandlet i momsdirektivets artikel 203, såfremt der af denne aftale fremgår et udtrykkeligt og objektivt genkendeligt ønske fra leverandørens side, i dennes egenskab af aftalepart, om at udstede en faktura for en specifik transaktion, hvoraf kunden kan udlede en begrundet formodning om på grundlag af aftalen at kunne fradrage den indgående moms?


(1)  Rådets direktiv 2006/112/EF af 28.11.2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT 2006, L 347, s. 1).


Top