Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 62021CN0158

Sag C-158/21: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 11. marts 2021 — Ministerio Fiscal, Abogacía del Estado og Partido político VOX mod Lluís Puig Gordi, Carles Puigdemont Casamajó, Antoni Comín Oliveres, Clara Ponsatí Obiols, Meritxell Serret Aleu, Marta Rovira Vergés og Anna Gabriel Sabaté

EUT C 217 af 7.6.2021, p. 21–22 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

7.6.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 217/21


Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (Spanien) den 11. marts 2021 — Ministerio Fiscal, Abogacía del Estado og Partido político VOX mod Lluís Puig Gordi, Carles Puigdemont Casamajó, Antoni Comín Oliveres, Clara Ponsatí Obiols, Meritxell Serret Aleu, Marta Rovira Vergés og Anna Gabriel Sabaté

(Sag C-158/21)

(2021/C 217/33)

Processprog: spansk

Den forelæggende ret

Tribunal Supremo

Parter i hovedsagen

Anklagere: Ministerio Fiscal, Abogacía del Estado og Partido político VOX

Anklagede: mod Lluís Puig Gordi, Carles Puigdemont Casamajó, Antoni Comín Oliveres, Clara Ponsatí Obiols, Meritxell Serret Aleu, Marta Rovira Vergés og Anna Gabriel Sabaté

Præjudicielle spørgsmål

1)

Giver rammeafgørelse 2002/584/RIA (1) den fuldbyrdende judicielle myndighed mulighed for at afslå overgivelsen af den eftersøgte person i henhold til en europæisk arrestordre på grundlag af de grunde til afslag, der er fastsat i dens nationale ret, men som ikke som sådan er fastsat i rammeafgørelsen?

2)

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende og med henblik på at sikre gyldigheden af en europæisk arrestordre og effektivt at gøre brug af det retsmiddel, der er fastsat i artikel 15, stk. 3, i rammeafgørelse 2002/584/RIA:

Skal den udstedende judicielle myndighed undersøge og analysere forskellige medlemsstaters interne retsorden for at tage hensyn til eventuelle grunde til afslag på at fuldbyrde en europæisk arrestordre, som ikke er fastsat i rammeafgørelse 2002/584/RIA?

3)

Henset til besvarelsen af de foregående spørgsmål og henset til den omstændighed, at den udstedende judicielle myndigheds kompetence til at udstede en europæisk arrestordre i henhold til artikel 6, stk. 1, i rammeafgørelse 2002/584/RIA er fastsat i medfør af udstedelsesstatens interne retsorden, gælder da følgende:

Skal rammeafgørelsens artikel 6, stk. 1, fortolkes således, at den fuldbyrdende judicielle myndighed kan anfægte den udstedende judicielle myndigheds kompetence til at handle i den pågældende straffesag og afslå overgivelsen med den begrundelse, at den ikke er kompetent til at udstede arrestordren?

4)

Hvad angår den fuldbyrdende judicielle myndigheds eventuelle mulighed for at efterprøve overholdelsen af den eftersøgtes grundlæggende rettigheder i udstedelsesstaten:

4.1.

Giver rammeafgørelse 2002/584/RIA den fuldbyrdende judicielle myndighed mulighed for at afslå overgivelse af den eftersøgte person med den begrundelse, at der er risiko for, at den pågældendes grundlæggende rettigheder tilsidesættes i den udstedende medlemsstat på grundlag af en udtalelse fra en arbejdsgruppe, der er forelagt den fuldbyrdende nationale myndighed af den eftersøgte person selv?

4.2.

Under henvisning til det foregående spørgsmål, udgør en sådan udtalelse da et objektivt, pålideligt, præcist og behørigt ajourført forhold, der i lyset af Domstolens praksis begrunder et afslag på overgivelse af den eftersøgte på grund af en alvorlig risiko for overtrædelse af dennes grundlæggende rettigheder?

4.3.

Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, hvilke elementer kræves i henhold til EU-retten for, at en medlemsstat kan fastslå, at der i den udstedende medlemsstat foreligger en risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder, som den eftersøgte påberåber sig, og som begrunder afslaget på fuldbyrdelsen af den europæiske arrestordre?

5)

Er det af betydning for besvarelsen af de foregående spørgsmål, at den person, der begæres udleveret, for domstolene i udstedelsesstaten, endog i to instanser, har kunnet påberåbe sig beskyttelsen af sine grundlæggende rettigheder, anfægte den udstedende judicielle myndigheds kompetence og den arrestordre, der er udstedt over for ham?

6)

Er det af betydning for besvarelsen af de foregående spørgsmål, når den fuldbyrdende judicielle myndighed afslår at fuldbyrde en europæisk arrestordre af grunde, som ikke udtrykkeligt er fastsat i rammeafgørelse 2002/584/RIA, navnlig på grund af den udstedende judicielle myndigheds manglende kompetence og den alvorlige risiko for krænkelse af grundlæggende rettigheder i udstedelsesstaten, uden at den har anmodet den udstedende judicielle myndighed om de specifikke supplerende oplysninger, der ligger til grund for denne afgørelse?

7)

Såfremt det følger af besvarelsen af de foregående spørgsmål, at rammeafgørelse 2002/584/RIA under de foreliggende omstændigheder er til hinder for et afslag på overgivelse af en person på grundlag af ovennævnte grunde til afslag:

Er rammeafgørelse 2002/584/RIA til hinder for, at den forelæggende ret udsteder en ny europæisk arrestordre mod den samme person og rettet til den samme medlemsstat?


(1)  Rådets rammeafgørelse af 13.6.2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (EFT 2002, L 190, s. 1).


Top