Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021M10192

Anmeldelse af en planlagt fusion (Sag: M.10192 — Linde/Hyosung/JV’er) Behandles eventuelt efter den forenklede procedure (EØS-relevant tekst) 2021/C 74/07

PUB/2021/173

EUT C 74 af 3.3.2021, pp. 9–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

3.3.2021   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 74/9


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag: M.10192 — Linde/Hyosung/JV’er)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2021/C 74/07)

1.   

Den 24. februar 2021 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

Linde Korea Co., Ltd (»Linde Korea«, Sydkorea)

Hyosung Heavy Industries Corporation (»Hyosung«, Sydkorea)

Production JV (»Production JV«, Sydkorea)

Sales JV (»Sales JV«, Sydkorea).

Linde Korea og Hyosung erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Production JV og Sales JV.

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i to nystiftede joint ventures.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

Linde Korea: et helejet datterselskab af Linde plc, som er en gas- og ingeniørvirksomhed med aktiviteter i mere end 100 lande på verdensplan

Hyosung: fremstiller og sælger tungt elektrisk udstyr i hele verden. Hyosung beskæftiger sig også med forskellige områder inden for byggevirksomhed, herunder boliger, sanering og genopbygning, erhvervs- og handelsfaciliteter, bygningsingeniørarbejde og miljø.

Production JV: skal udvikle, bygge og drive et eller flere anlæg til fremstilling af flydende brint i Sydkorea med henblik på salg til Sales JV

Sales JV: skal sælge og distribuere flydende brint til kunder til brug for mobilitetsmarkedet i Sydkorea.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

Sag: M.10192 — Linde/Hyosung/JV’er

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

Email: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

European Commission

Directorate-General for Competition

Merger Registry

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.


Top