EUR-Lex Adgang til EU-lovgivningen

Tilbage til forsiden

Dette dokument er et uddrag fra EUR-Lex

Dokument 62020TN0269

Sag T-269/20: Sag anlagt den 5. maj 2020 — Pšonka mod Rådet

EUT C 222 af 6.7.2020, s. 33–34 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

6.7.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 222/33


Sag anlagt den 5. maj 2020 — Pšonka mod Rådet

(Sag T-269/20)

(2020/C 222/36)

Processprog: tjekkisk

Parter

Sagsøger: Viktor Pavlovyč Pšonka (Kiev, Ukraine) (ved advokat M. Mleziva)

Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union

Sagsøgerens påstande

Rådets afgørelse (FUSP) 2020/373 af 5. marts 2020 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (1) og Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 2020/370 af 5. marts 2020 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine (2) annulleres, for så vidt som disse retsakter vedrører sagsøgeren.

Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale sagsøgerens omkostninger.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.

1.

Første anbringende om en tilsidesættelse af retten til god forvaltning

Sagsøgeren har til støtte for sit søgsmål bl.a. gjort gældende, at Rådet for Den Europæiske Union ikke udviste behørig omhu ved vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, idet det inden vedtagelsen af nævnte afgørelse undlod at tage stilling til sagsøgerens argumenter og de beviser, som han havde fremlagt til støtte for sin sag, og idet det udelukkende støttede den nævnte afgørelse på en kort redegørelse fra den offentlige anklager i Ukraine og ikke anmodede om yderligere oplysninger om efterforskningernes forløb i Ukraine.

2.

Andet anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens ejendomsret

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at de restriktive foranstaltninger over for ham er uforholdsmæssige, går videre end, hvad der er nødvendigt, og udgør en tilsidesættelse af folkeretlige garantier vedrørende beskyttelse af sagsøgerens ejendomsret.

3.

Tredje anbringende om en tilsidesættelse af sagsøgerens grundlæggende rettigheder som sikret i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder

Sagsøgeren har i denne forbindelse gjort gældende, at såvel hans ret til en retfærdig rettergang og til en formodning om uskyld som hans ret til beskyttelse af privat ejendom blev tilsidesat i forbindelse med vedtagelsen af de restriktive foranstaltninger.


(1)  EUT 2020, L 71, s. 10.

(2)  EUT 2020, L 71, s. 1.


Op