Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document C2020/053/04

    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb 2020/C 53/04

    PUB/2020/132

    EUT C 53 af 17.2.2020, p. 4–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    17.2.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 53/4


    Ny national side af euromønter bestemt til at blive sat i omløb

    (2020/C 53/04)

    Image 1

    National side af den nye 2-euroerindringsmønt bestemt til at blive sat i omløb, udstedt af Litauen

    Euromønter, der er bestemt til at blive sat i omløb, har status som lovligt betalingsmiddel i hele euroområdet. Kommissionen offentliggør alle nye euromønters design (1) for at informere den brede offentlighed og alle, der beskæftiger sig professionelt med mønter. I overensstemmelse med Rådets konklusioner af 10. februar 2009 (2) kan medlemsstaterne i euroområdet og lande, der har indgået monetære aftaler med Den Europæiske Union om udstedelse af euromønter, på visse betingelser udstede euroerindringsmønter bestemt til at blive sat i omløb. Der må således kun anvendes 2-euromønter. Disse mønter skal have samme tekniske karakteristika som de normale 2-euromønter, men bærer på den nationale side et særligt motiv af stor symbolsk betydning i national eller europæisk henseende.

    Udstedende stat: Litauen

    Anledning til erindringsmønten: Aukštaitija (fra serien Litauiske etnografiske regioner)

    Beskrivelse af designet: Designet viser et våbenskjold, hvorpå en ridder i rustning holder et sværd i sin højre hånd. Våbenskjoldet holdes oppe af to engle, der symbolsk hylder og beskytter Aukštaitija, en af de vigtigste regioner i Litauen og vuggen for landets status som selvstændig stat.

    Nedenfor ses påskriften på latin »PATRIAM TUAM MUNDUM EXISTIMA« (BETRAGT DIT HJEMLAND SOM VÆRENDE HELE VERDEN).

    Designet er omgivet af påskrifter: »LIETUVA« (navnet på den udstedende stat), »AUKŠTAITIJA«, udstedelsesåret »2020« og det litauiske møntvæsens mærke.

    På møntens ydre ring ses EU-flagets tolv stjerner.

    Antal udstedte mønter: 500 000

    Udstedelsesdato: Tredje kvartal 2020


    (1)  Jf. EFT C 373 af 28.12.2001, s. 1, hvor man kan se de nationale sider af alle de mønter, der blev udstedt i 2002.

    (2)  Jf. konklusionerne fra Rådets møde (økonomi og finans) den 10. februar 2009 og Kommissionens henstilling af 19. december 2008 om fælles retningslinjer for de nationale sider og udstedelsen af euromønter, som er bestemt til at sættes i omløb (EUT L 9 af 14.1.2009, s. 52).


    Top